Som ugerne er gået og listen med fejl og mangler formere sig, falder interessen for at eje bilen med samme hastighed… Således med en typisk nedsmeltning blev bilen sat til salg på Veteranposten til ca. 1/3 af hvad der er ofret på projektet..
Håbet var at den hurtigt blev handlet, da prisen var så lav at det nærmer sig en foræring.
Men det skulle vise sig at blive sin sag..
Der er naturligvis dem som tænker de lige kan vride 20-30.000 mere ud af salgsprisen..?
Så er der dem der køber ubeset, for derefter trække i land med alskens undskyldninger.
Så er der dem der mener der mangler for meget til at de vil købe (der mangler 3 småting)
Endeligt er der dem som blot vil spørge ind til billeder af dit og dat, da de selv er ved at renovere en lignende bil..
Men så dukkede der en køber op, eller rettere en køber sendte en mail og nogle mails senere er der lavet en aftale.
Køber er pt ikke hjemme i DK men har betalt et depositum på 18.000 svarende til 10% af den pris vi er blevet enige om og bilen bliver afregnet og hentet i August..
Om det holder må det vise sig, men jeg tror på det indtil det modsatte gør sig synligt.
Dette var min 3. oplevelse med Alfa Romeo og slår næsten den oplevelse hvor jeg blev 300.000 fattigere da bilen jeg havde købt aldrig dukkede op, men også kun næsten….