Klassiske biler på Kulturhavnen foregår i en de mest spektakulære kulisser man kan forestille sig for et biltræf.
Du parkerer din klassiker på havnefronten på den store åbne plads foran Kulturværftet, der fungerede som et af Danmarks største skibsværfter frem til 1986.
På den ene side ligger Kronborg og på den anden side modsat Kulturværftet, er der fri udsigt over havnen til Øresund og Sverige. I de 2 gamle dokke mod Helsingør indre by ligger der veteranskibe.
Endelig har vi i den inderste tørdok Søfartsmuseet, tegnet af Bjarke Ingels.
Klassiske biler mødes på Kulturhavnen en gang om måneden kl 13-16 fra marts til september. Som hovedregel er det søndage og datoerne annonceres på Facebook-siden ”klassiske biler på Kulturhavnen”. Når vejret er med os, fås det bare ikke bedre. Der er som oftest rigtig god plads din bil og på en god dag, ser vi ikke under 150 klassiske biler fra både Danmark og Sverige. Du er heller ikke ”bundet” i tidsrummet. Du kan komme og køre når det passer dig.
Du kan vælge at spise frokost i Kulturværftets Cafe, men du kan også besøge Street Food Markedet i den bageste af skibsværftets haller. Her tilbydes mange forskellige typer af mad fra hele verden. Gå også en tur op i Helsingør gamle by på Stengade og få en isvaffel i Brostræde Is, hvis du har taget ungerne med.
Regler for deltagelse
Når du deltager skal du og din bil overholde følgende regler.
- Din bil skal være fra før 1995
- Du parkerer din bil hvor den bliver anvist.
- Du medbringer papstykke til anbringelse under motor hvis bilen spilder olie
- Du efterlader pladsen som du kom og tager evt. affald med dig.
- Der køres forsigtigt på pladsen. Hjulspind og vild kørsel fører til bortvisning
Kommende træf i 2024 28. marts, premiere skærstorsdag
14. april
12. maj
9. juni
7. juli
18. august
29. September, afslutning
Arrangementet koordineres med Viaretro.dk.
Kontaktperson John Calberg 2722 7575
Kulturværftet er et kulturhus, der rummer Nordsjællands største scene, et spisehus, udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, museum og Biblioteket Kulturværftet. De ombyggede værftsbygninger, der blev indviet den 10. oktober 2010, ligger få meter fra havnefronten i Helsingør mellem Kronborg, det nye M/S Museet for Søfart og Helsingørs gamle bymidte. Kulturværftet rummer 13.000 m2, der er tilegnet koncerter, teater, performances, events, konferencer, udstillinger, festivaler og et treetagers bibliotek for børn og voksne. Kulturværftet er sammen med Kronborg, M/S Museet for Søfart, Helsingør havn og kulturhuset Toldkammeret en del af Helsingørs projekt Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet lægger hvert år hus til mere end 600 kulturarrangementer, herunder en række koncerter med stjerner fra ind- og udland.
Kulturhavn Kronborg er et område i Helsingør, som primært består af Kronborg Slot, Kulturværftet og M/S Museet for Søfart. Kulturhavn Kronborg blev indviet den 26. maj 2013. Projekt Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, der først og fremmest har ændret omgivelserne omkring et af Danmarks nationale klenodier, Kronborg Slot, og åbnet området mellem slottet og Helsingør by. Tidligere grænsede Kronborg op til de gamle industriarealer fra tiden med Helsingør Værft. Nu har Projekt Kulturhavn Kronborg genskabt nogle af slottets historiske forsvarsværker som glaciset mod nord, ravelinen i havnebassinet og voldgraven ind mod slottet. Pladsen foran Kulturværftet og de moderniserede kajanlæg binder nu byen og borgen bedre sammen og åbner Helsingør mod vandet. Kulturhavn Kronborg har medført en modernisering af Helsingør Havn, som har fået nye belægninger og kajanlæg.
Hallerne
Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S var et af Danmarks store skibsværfter og blev grundlagt den 1. marts 1882. Værftet nåede lige akkurat at fylde 100 år, inden det lukkede i 1983. Kunderne til værftet var gennem tiderne DSB og Forsvaret men også de store danske rederier som Lauritzen og ØK. Den mest kontroversielle ordre som skibsværft var nok Iraqs diktator Saddam Husseins luksusyacht, som blev leveret som et af de sidste skibe i værftets historie.
Mærkedage for værftsområdets udvikling:
- 10.10. 2010: Kulturværftet indvies
- 05.06. 2012: ”Han” figuren på havnen afsløres
- 25.05. 2013: Kulturhavnen indvies
- 05.10. 2013: M/S Museet for søfart indvies
Der er flere haller i forbindelse med værftet, som anvendes til forskellige formål så som festivaller og konferencer. En af hallerne har de seneste år permanent været anvendt som Street food marked.
Læs mere om værftets og byens spændende historie på www.vaerftsmuseet.dk og www.helsingormuseer.dk