Det blev sent lørdag aften, før jeg var tilbage fra København, og nu er jeg Fiat-løs: Min orange 124 Sport pryder nu Østerbro, hvor den nye ejer Thomas kan nyde dens close-ratio-gearkasse, lette antrit og dejlige lyd. Den skal nok falde fint ind derovre. Bagagerummet var fyldt med nøjagtigt de samme reservedele (dog minus forruden), som fulgte med da jeg købte den – der har ikke været brug for nogen i min korte ejertid, og den kørte også perfekt på vejen derover: En rigtigt dejlig bil, det er det altså.
Italiensk sportscoupé anno 1974: Den skarpe Boano-profil holdt stadig.Som jeg har fået kørt alt, alt for lidt i. Det gik op for mig, at jeg ikke engang havde fået taget nogle ordentlige billeder af den på idylliske steder, så det ordnede jeg lige på Sjælland. Det skulle jeg måske have undladt, for jo mere jeg fotograferede, desto federe syntes jeg den var – jeg blev simpelthen lidt ærgerlig over at vores bekendtskab blev så kort. “Hvorfor solgte du den så?”, er det jo nærliggende at spørge? Tja, jo, hm – det gjorde jeg jo heller ikke ligefrem proaktivt, som man siger på nudansk.
Også en god vinkel: Den rene hæk med sorte nummerplader og træk, som jeg aldrig fik brugt.
Fiat’en blev jo nærmest headhuntet til Thomas, der er kollega til Jensby, vor mand i Sverige. Og jeg overvejede faktisk grundigt, om det nu var det rigtige at sælge: Planen var jo at min Stag skulle væk, hvorefter Fiat’en skulle være min primære klassiker, Spitfiren sekundær og så en delebil som supplement. God plan, og jeg fraveg den kun, fordi jeg er blevet meget overrasket over, hvor lang tid det tager at sælge Stag’en. Når dén bil, som så mange efterhånden har udtrykt deres begejstring for, er så svær at sælge, hvordan ville det så blive med en orange 124 Sport? Så jeg bed i det sure æble mens jeg mumlede “Kill your darlings”, og så er den ikke længere. Men selv Alfista er vist imponeret over min oprydning i vognparken – dagens cylindertal er nu kun 20 (heraf de tolv fra biler), og jeg er faktisk under målet for min 2,25-bilers definition af “simple living”: Kun to biler.
I den forbindelse hører det hører nu med til historien, at jeg inden afleveringen af Fiat’en havde indlagt et lille kig på en dejlig, dejlig vogn, som jeg var blevet inspireret til på Kalø træffet i sidste uge: Kl. 16.30 skulle jeg have set yderst seriøst på en Jaguar Mk2 i Charlottenlund. Jeg så det lige for mig: Det ville have været alletiders trøst for tabet af Fiat’en, hvis jeg havde kunne erstatte den med en ikonisk engelsk klassiker i stort set samme ombæring. Sådan gik det bare ikke, for en anden så Jaguaren om formiddagen – og han købte den. Den risiko kendte jeg, for jeg vidste bilen var god.
Selv den omdiskuterede front kom jeg til at holde af: Den er jo slet ikke så slem, og nu er jeg nået dertil, at jeg bevidst ville vælge en sen model CC igen – bare for at være anderledes.For så vidt hører det også med til historien, at Thomas egentligt var ude efter en Alfa Romeo Bertone, men at Jensby viste ham min Fiat på bloggen, og sagde at han skulle have sådan én i stedet for. Og sådan blev det! Thomas tog til Århus tirsdag, hvor han kiggede og prøvede bilen, og faldt for dens italienske pomadecharme. Men jeg kunne også høre, at han var positivt overrasket over, hvor godt Fiat’en egentligt kørte – og så ved jeg, at anhængertrækket var et plus for ham. Hans forbehold for den orange farve forduftede, dan han så den i virkeligheden, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke ville have valgt den i andre farver: Det er en del af dens halvfjerdserstil.
Thomas, 124 Sport, Østerbro: Det hele passer sammen. Og sidste del af historien er heller ikke uvæsentlig. Den omtalte Jaguar blev solgt om formiddagen, og det var altså ikke fordi jeg ikke kunne komme op om morgen: Jeg var ude at snakke bil med en meget stor bilentusiast, som havde inviteret mig til at se hans lille samling. Han havde såmænd engang læst på min blog, at jeg var begejstret for nøjagtigt de samme biler, som han ejede. Det besøg gjorde meget stort indtryk på mig, og det fortjener sit eget indlæg – jeg er dårligt færdig med at fordøje indtrykkene herfra.
Og hvor efterlader alt dette så mig? Først og fremmest i en tilstand af dyb eftertænksomhed: Et eller andet sted har jeg en totalt irrationel fornemmelse af, at jeg er ved at gå ned på udstyret – jeg har kun én kørende bil! Dernæst yderst optimistisk: Både Jaguar’en og min egen Fiat var eksempler på, at der faktisk findes fine klassikere derude, som bare venter på den rette køber. For det tredie ret pragmatisk: Jeg er ikke ude efter noget konkret, men nærmere sådan på en slags slentretur ned af gågaden – er der nogle gode tilbud? Endelig er der jo også muligheden for ikke at gøre noget som helst: Som det er fremgået mange gange efterhånden, så er min Stag med på det meste, og går formentligt næsten perfekt til en sommerferiecruise. Så det er det jeg gør indtil videre: Nyder min Stag.
Dyb eftertænksomhed: Efter en sindsoprivende biloplevelse (næste blogindlæg bliver følelsesladet), en Jaguar, der gled af hænde, og salget af min Fiat trængte jeg til at slappe helt af: På Library Bar på Plaza Hotel kan man virkelig nyde sin brown ale, mens man tænker over livet med og uden biler.
Jeg glæder mig allerede til den is jeg skal have i sælger kommission :) samt over at Thomas som kun er 22 kan falde for en bil der i hans verden må være tudsegammel.
MK2 og Stag – det er altså ikke 2 biler man har på samme tid. Det er lidt for engelsk, der må noget fransk charme eller italiensk fuldblod ind i stedet.
mvh
Erik
Goodbye 124 sport. En meget fin bil!!
Den kommer du til at savne Claus…
Thomas er en heldig asen for bilen er bare rigtig flot, den vil han score meget bedre med end en moderne bil såsom BMW Mini, der tiltrækker de forkerte tøser (og koster ikke så lidt mere)
Lars
Nogengange kommer der nogle sjove ord i bekræftelsesfeltet. da jeg skulle sende ovenstående kommentar skulle jeg skrive "urknald"
meget a´propos
Lars
Hvis den lille bilsamlig, består af 3 biler i farverne rød blå grå og fra 3 forskellige italienske bil fabrikker, vil jeg glæde mig til en beskrivelse, specielt den grå ser fantastisk ud på de billeder jeg har set.
Spider Veloce
Haha – Spider Veloce – Det er også netop den samling jeg tænkte på da Claus skrev det:>)
Alfahilsner fra Jewer
Det kan da ikke være så svært at finde den ultimative og sjove bil til 3 raske drenge, hvis det er positiv opmærksomhed man vil have, jeg er sikker på at smilet kommer frem på alle der ser jer i denne: http://images.bilgalleri.dk/uploads_alb_large_wm/321405_l.jpg
Hej Claus
Synes det er noget småt med indlæg på bloggen? Du har måske allerede gang i nye indkøb?
Mvh
Dennis
Måske arbejder Claus på at få en hvis spitfire tilbage på vejen..
Haha, I er bare forvænte: Faktisk har jeg de seneste dage skrevet mere intenst end nogensinde før – bare ikke på bloggen, men for Classic Race Aarhus. Løbsavisen går snart i trykken, og jeg er vældigt godt tilfreds. Desværre har jeg så ikke fået skrevet om min store biloplevelse endnu.
Njah, jeg køber ikke noget endnu: Kigger bare, som jeg skrev.