Verdens smukkeste instrumentpanel kan ikke være fra firserne.
Det var det eneste jeg kunne tænke på hele fredagen efter at en læser kommenterede om gårsdagens Lancia Thema 8.32 fra 1986 og nogle år frem at man bag rattet af sådan een kiggede på “ét af bilverdenens smukkeste instrumentpaneler”. Bare lige for god ordens skyld ser det således ud:
Jeg er helt med på, at det ser imponerende ud at en stor mængde ægte træ og en masse instrumenter kæmper om opmærksomheden lige foran føreren og det kan vitterligt også godt være, at kvaliteten af både træ og læder er høj. Faktisk kan jeg godt lide det.
Men et af bilverdenens smukkeste? Aldrig i livet. Ikke at bilen som sådan kan gøre for det, for den er nu engang fra firserne. Og der stammer verdens smukkeste instrumentpaneler helt sikkert ikke fra. Ingen af dem.
Hvad der så lige er de smukkeste er straks sværere at svare på – Jaguar E-type, Mk2 eller XK120? Bugatti eller Rolls.Royce? Mercedes 300SL? Porsche 928? Noget fra Citroën eller TVR? Men jeg tænker det bliver et af samtaleemnerne, når Klub ViaRETRO mødes i morgen til vores løvsfaldstur. Hvis I ikke er med dér kan I jo pippe ind med kommentarer herunder.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Familien Haaning åbner skatkammeret
Tekst og foto Michael Sehested Lund
Haaning Collection i Bagsværd ved København er en fin samling af biler, som mange allerede kender. Men ikke nok med det, familien Haaning er i besiddelse af endnu flere biler (ca. 70), som familien ønsker at sælge. Bilerne står på det oprindelige sted i Høng i Nordvestsjælland, hvor hele samlingen var, inden Haaning Collection flyttede til Bagsværd. Officielt åbnes der for skatkammeret i weekenden 12. – 13. oktober … måske en meget passende start på efterårsferien, sådan lige at erhverve en klassisk bil til næste køresæson. ViaRETRO var inviteret forbi til et sneak peek.
70 biler er pænt mange, for det er ikke lige sådan at ændre på det, der har været en passion gennem det meste af livet. I Erik Haanings tilfælde er det jo netop biler, og der er løbende kommet flere til. I sagens natur vil jeg nøjes med nogle nedslag, og da jeg har været i Italien for nylig, er det oplagt at starte med nogle italienske biler. Jeg lægger ud med en 1983 Alfa Romeo 2.5 GTV.
Jeg skrev jo om den i Weekend Matiné Nr. 523 i artiklen ”Alfa Romeo Alfetta GTV – endnu en 50 års fødselar”, og det skal netop være i 2.5-udgaven med Busso-V6’eren under hjelmen. Farvekombinationen er god, interiøret står pænt, men sæderne vil have gavn af en rensning. Så er alt vel godt, og gammel kærlighed ruster ikke, siges det. Det gælder bare ikke for sådan en Alfa Romeo, men på den anden side er prisen inkl. afgift 110 tkr., og ser man efter inde på mobile.de, ligger en Alfa Romeo 2.5 GTV på 25 – 30 tEUR. Der er derfor lidt at gøre godt med.
Et andet eksempel fra støvlelandet er en 1973 Fiat 124 Coupé 1800, som faktisk står flot, men er ikke helt originalt Abarth-modificeret, men det kan der nemt gøres noget ved, hvis det ikke falder i smag. 124.9 tkr. er faktisk billigt for at blive kørende i en sporty italiensk bil med Lampredi’s fine DOHC-motor under hjelmen – en Alfa Romeo Bertone coupé er pænt meget dyrere.
Italienerne lavede jo også familiebiler, som denne 1963 Fiat 1100 er et godt eksempel på. Den står pænt, og til prisen på bare 17,9 tkr. er det en opnåelig klassiker.
I samme genre er der 3 Lanciaer: Thema Turbo, Trevi og efterfølgeren Prisma. Desværre har Themaen knækket tandrem, men prisen er til gengæld også sat til bare 17,5 tkr.
Trevi og Prisma er sedan-udgaver af hhv. Beta og Delta – Erik Haaning er åbenlyst glad for sedaner! Ligesom jeg godt kan lide Lancia Delta, ville jeg også vælge en Prisma over Trevi.
Egentlig ville jeg bevæge mig videre til Frankrig, men inden jeg gør det, går turen lige til Holland med DAF 44. Og hvorfor det? Jo, fordi DAF 44 var designet af Giovanni Michelotti. Giovanni Michelotti designede også for BMW, og sandelig, om DAF 44 ikke også har et ”Hofmeister Kink”! Eksemplaret står usædvanlig flot og ville være helt original, hvis den havde de oprindelige stålfælge. Det sidste er der jo et overkommeligt råd for.
Men nu til Frankrig, hvor vi lægger ud med en 1983 Citroën Visa 11 RE. Citroën Visa var for nylig Ugens Fund på ViaRETRO i Weekend Matine Nr. 524, og skulle det pågældende eksemplar være solgt i mellemtiden, er chancen der igen.
Skal det være mere klassisk konservativt, er Peugeot 404 en god mulighed, men her er der nok behov for lidt rustarbejde, hvis den skal stå helt skarpt.
En anden mulighed er at tage den nyere 505 i stedet, som jeg havde under luppen for nylig i Weekend Matiné Nr. 505 i numerologi-afdelingen. Denne her er tilmed et fint eksemplar.
Min absolutte yndling er til gengæld Peugeot 504 Coupé, og det skal være i den tidlige udgave med 2 x 3 baglysene.
Desværre står den ikke helt skarpt, ærgerligt nok, selvom en gang damprensning måske kan hjælpe lidt!
Apropos, mens jeg var ude på sneak peek, var der livlig aktivitet med klargøringen, hvor der både blev renset og motorer startet.
Den sidste franske bil, jeg vil omtale, er Renault Fuego, designet af Robert Opron i et af hans mindre lyse øjeblikke. Til gengæld omfatter handlen både en gul og rød, hvor den ene kan fungere som donorbil.
En anden Erik Haaning-præference ser ud til at være Saab, hvor indtil flere modeller er repræsenteret, noget der ikke lader en Saab-entusiast uberørt. Saab 96, både som totakter og med V4-motor i fin stand – jeg kunne da godt være interesseret i sådan en Saab 96 V4. Saab 96 har gode køreegenskaber (den gjorde sig jo også godt i rally), og Ford V4-motoren passer fint til bilen, faktisk bedre end i Fords egne biler!
Den fineste var dog, efter min mening, den blå Saab 99 med Inca-fælgene fra turbo-modellen.
Men så måske alligevel ikke, for en mulighed er at gå youngtimer-vejen med en Saab 9-5 Griffin med 3 liter V6-motor og turboladning. Tænk at have den som dagligbil og bare give pokker i den høje ejerafgift!
Blandt Saaberne var der også en Sonett III, til gengæld var standen ikke særlig god.
Det samme gjaldt “kronprinsebilen” Volvo 480, ærgerligt nok!
Som tidligere nævnt har Erik Haaning vist en svaghed for sedaner, som denne VW Jetta Mk1 bare er med til at bekræfte … og i god stand, som nogle af de andre sedaner.
En anden ting, der slår mig, er de utrolig få engelske biler, samlingen indeholder, men de få der er, er sedaner (der var de igen!) eksemplificeret i denne Humber Hawk. Jeg ser den for mig som en rigtig grossererbil, hvor luften i kabinen er tyk af røgen fra en Caminante-cigar.
Som jeg nævnte i indledningen, kan min gennemgang af bilerne kun blive nedslag, men klik på billedet nederst og se listen med biler til salg. Samlet set synes jeg, at en tur til Høng på salgsdagen bestemt er værd at overveje, medmindre målet er at købe en Ferrari. En stor del af charmen ved samlingen er de mange biler, som på deres tid indgik i gadebilledet, men som nu er væk. Er ønsket en begynderklassiker til en overkommelig pris, er der faktisk gode muligheder.
Rigtig go’ efterårsferie, når vi kommer dertil!
Familien Haaning åbner skatkammeret
Lørdag d. 12. og søndag d. 13. oktober fra kl. 10 – 15
Sæbyvej 48, 4270 Høng
Sensation: ViaRETRO har fundet en af verdens ældste vittighedstegninger!
Ugens Fund: 1988 Renault 5 Exclusive til 69.000 kroner
For en gangs skyld er der tale om en bil, som jeg faktisk har set i virkeligheden, og dermed kan stå inde for beskrivelsen. Som er meget positiv fra sælgers side. Og alt det bør holde stik, når man taler om en Renault 5 “Supercinq” til den pris. Det gør det så også: Med valget af Ugens Fund forfølger vi en anden strategi end det ofte prøvede i Ugens Fund-kategorien, bundpris for en bil med mangler – og går i stedet for efter den strategi, der meget ofte er den klogeste på langt sigt, nemlig en dyrere bil i god stand.
Det er så det vi har her: 143.000 kilometer på klokken er ikke ingenting for en Renault 5, men den bør heller ikke være slidt op i motor og drivline. Det skal selvfølgelig tjekkes alligevel, det er klart, så tag en Renault 5-kyndig med. Jo, jeg er sikker på at de findes!
Men vigtigere med denne type bil, pris og alder er rust – og her scorer den her højt. Som jeg husker den (vist nok fra messen i Fredericia – eller var det til træf på Wedelslund?!?) var der ikke en eneste plet eller boble på bilen, der i stedet brillerede med fin lakkvalitet uden fejl. Og det er ellers nemt at få øje på i blank sort lak. Den her står bare flot.
Dens virkelige clou er dog interiøret, der er noget andet end man normalt ser i en Renault 5: Denne er nemlig en Exclusive-udgave. Det havde jeg sandt at sige aldrig hørt om før, men hvis jeg nu siger Baccara, så er alle nok med? Ja, Baccara var jo topluksusudgaven af Renault’er, og fandtes altså også i 5’eren. Men det hed modellen bare ikke i Tyskland, hvor den i stedet fik navnet Exclusive, hvilket egentlig også er passende. Hermed fik 5’eren den store læderbehandling med cremefravet skind næsten fra væg til væg. Og det ser faktisk også ud til at være i god stand i den konkrete bil – eller så godt som man kan forvente af en 35 år gammel franskmand. Nej, nok alligevel en del bedre. Og det er altså en lækker kombination, sort med creme.
Motoriseringen er også i orden, for 1,7-liters motoren var niveauet lige under 5 GT Turbo. Mere momentstærk ved lave omdrejninger og de 87 heste gav alligevel en topfart på 185 km/t, hvilket jeg ikke skulle nyde noget af. Men resten? Bare lækkert.
Hvorfor blev den så ikke Ugens Fund da jeg så den sidst? Tjah, dengang var den dyrere, men ejeren har lige sat den ned. Hvorfor den så ikke er solgt endnu? Tjah, jeg tænker det er en ulempe, at den hedder Exclusive og ikke Baccara: Det sidste kender alle bilentusiaster, det første meget få – jeg gjorde i hvert fald ikke. Og selvom Exclusive er nøjagtigt det man får, så er navnet Baccara bare mere eksotisk og fransk og skørt. Ligesom bilen. Til 69.000 kroner er den uden afgift, men den skulle være omkring 8.000 kroner ifølge sælger. Jeg er fan.
Redaktøren fandt selv annoncen, som man kan finde her: Renault 5 Exclusive
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Heldigvis er der et familie arrangement så i den weekend så jeg ikke kan tage til Høng for ellers havde jeg nok taget den 47 Chevrolet med hjem