Min Stag på havnen i Harwich…
Det er i øvrigt heller ikke, fordi der er noget i vejen med den: Stag’en kører fantastisk, og hver en tur har været en fornøjelse. Især på grund af motoren, naturligvis, for den lille 3-liters V8 lyder bare så godt – og jeg har haft ro i sindet, fordi motoren er nyrenoveret. I det hele taget er ro i sindet den overordnede tilstand man befinder sig i, når man kører Stag: Triumphs topmodel er simpelthen så harmonisk og afslappende, at stress og surhed bliver blæst væk så snart hjulene ruller. Ja, faktisk allerede når man drejer nøglen – motoren alene har den effekt.
…på havnen i Marselisborg…
Stag’en er dog ikke afslappende på den overdrevent dovne, amerikanske facon, men på en helt anden overskudsagtig måde: Under de brede skuldre gemmer sig et sportsligt sind, og den utroligt letløbende motor spæner let op i omdrejninger, og undervognen er med på legen. En Stag kan både dreje om hjørner og bremse – den er ingen sportsvogn, og den indbyder slet ikke til hård kørsel, tværtimod. Men den kan, hvis man vil. Hvis ikke, så kan man bare læne sig tilbage i de komfortable sæder og nyde det bløde automatgear og musikken fra V8’eren – jeg har kun haft radioen tændt, for at se om den virkede (det gør den).
…og i byen: En Triumph Stag passer til både by og vand.
Prisen for alle disse herligheden er bare 104.900 danske kroner. Alle mine bilbekendte er enige i, at det ikke er dyrt for en Stag af den kaliber – og igen, det er ikke, fordi der er noget galt: Det er bare den rigtige pris for en højrestyret Stag i solid og flot stand. Højrestyret? Ja, det er den jo, men netop derfor valgte jeg også i sin tid automatgear – så er det meget nemt at vænne sig til højrestyringen. Faktisk gør det den til en ideel bybil – automatgear, servostyring og udstigning lige ud på fortovscaféen.
Nok glad entusiastsnak, her er salgsargumenterne på mindre end 1000 karakterer, lige som den Blå Avis vil have det:
”Almost certainly the best car British Leyland ever made”, sagde Jeremy Clarkson på Top Gear om Stag. Triumph præsenterede Stag i 1970 som deres absolutte topmodel, og den V8-motoriserede cabriolet blev dengang ofte sammenlignet med Mercedes SL.
Kort præsentation: 4-personers cabriolet med 3-liters V8-motor og automatgear, servostyring, elruder, højde- og længdeindstillelige sæder og rat samt både hard- og softtop. Denne Stag er et yderst solidt, originalt, velkørende og pænt eksemplar af slagsen: 3 ejere, 45.000 miles, nyrenoveret motor, der går som en drøm og lyder fantastisk. Synet december 2009 og fremstår flot i Sapphire Blue lak med Shadow Blue interiør. Bilen er klar til brug, alt virker og der er ingen problemer overhovedet – det er virkeligt bare at køre foråret i møde, og afmontere hardtoppen når solen får kraft nok. Vægtafgift og kaskoforsikring i alt cirka 2000 kr/årligt, forbrug 9 km/l på motorvej.
Så er det sagt. Men ovenstående er mine ord, og jeg er sælgeren, så dem skal du ikke nøjes med: Hér er hvad andre har sagt:
Vincenzo:
Når du nu vil sælge, er jeg jo nødt til at håbe på at det lykkes for dig. MEN MEN MEN, jeg forstår det ikke. Jeg syntes den er fed, den er cool, den har klasse. Det kommer vel at mærke fra en Italo freak med pasta i øjnene.BMW-mentoren:
Mange tak for køreturen i din Staaaag i dag!! Det var en oplevelse… :-D
Bilen er nu rigtig flot og jeg må sige at lyden er ganske overbevisende.Autoentusiasten:
Køb og løb! Jeg havde gjort det, hvis skillingerne var til det.
Sidstnævnte entusiast har endda været så venlig at skrive et lille indlæg om hans køretur i min Stag – læs det hér. Da jeg lige havde købt den, skrev jeg selv en mere grundig præsentation af bilen, og den kan du læse hér. Ellers har jeg ikke mere at sige. Til gengæld har jeg uploadet billeder i fuld opløsning, som viser Stag’en mere i detaljer – gå til galleriet ved at klikke på billedet herunder.
Min 1973 Triumph Stag |
No tags for this post.
Skriv en kommentar