Inden for det seneste år har rigtigt mange bilproducenter lige pludseligt fået enormt travlt med at lancere særligt økonomiske udgaver af deres biler.
De fleste sørger omhyggeligt for at man ikke mister noget på andre konti (eksempelvis præstationer), så man så at sige får et par procent længere på literen “gratis” . Det er jo meget fint, og svært at være uenig i dén trend – naturligvis skal man optimere, hvor man kan. Omvendt synes jeg man skal undlade at ophøje bilfabrikanterne til øko-helgener, for optimering har jo altid været en del af nyudvikling og modelpleje, så i mine øjne er det væsentlige nye, at de mere økonomiske modeller markedsføres som særligt “grønne”. Hvad værre er, så virker hele denne trend til at være drevet af lovgivning og markedskrav, og det vinder man nu heller ikke den store respekt på: Kan man være en helgen, hvis man kun udfører sine gode gerninger under stærkt pres? Ikke i min verden.
BMW er naturligvis med på bølgen, og har fundet på den herlige overskrift “Efficient Dynamics” for deres øko-tema. Man skal i øvrigt ikke lede længe efter mere viden om dette, før man finder noget forfærdeligt sludder fra markedsføringsfolkenes hånd – hvad med “At BMW we concentrate on what really matters: everything”? Det bekræfter mistanken om, at der er flere markedsføringsfolk end ingeniører involveret i dette fremstød, for magen til meningsløst ævl skal man da til Audi efter – besøg eksempelvis Audis danske hjemmeside og nyd ordflom-perler som “En ny måde at tænke på kan kun opstå gennem forandring” og “En effektiv brug af brændstof er en kompleks opgave”. I tilfældet BMW klinger “Efficient” dog noget hult i mine ører, når nu deres seneste (så vidt jeg husker) helt nye model er mastodonten X6 – en bil, der i kraft af både størrelse og design virker målrettet stærkt overvægtige og mindreværdskompleksramte tyskere og amerikanere.
BMW X6: Noget gik galt med målestoksforholdet, da ingeniørerne fik designernes tegninger i hånden
Men faktisk har BMW forsøgt sig med brændstofbesparende biler før, hvilket dog stort set er blevet glemt. Jeg bliver dog jævnlig mindet om det på vej til arbejde, hvor jeg cykler forbi Århus Universitet. Her holder der nemlig ofte en beige BMW 525e – BMW’s firsertilbud til de økobevidste, og på en måde klogere end “Efficient Dynamics”. Det var primært motoren, der sørgede for et stærkt reduceret brændstofforbrug i denne udgave af 5-serien. Baggrunden for udviklingen var, at BMW’s ingeniører var kommet frem til, at tidens trend i retning af mere højtydende og også mere hysteriske motorer (det var dengang 4-ventilede topstykker var i stærk fremmarch, og de første inkarnationer havde ofte et ringere drejningsmoment ved lave omdrejninger end deres 2-ventilede modstykker) var forkert i forhold til trafikudviklingen. BMW gik derfor stik imod alle andre, og videreudviklede deres 2,5-liters rækkesekser, så den blev optimeret i forhold til drejningsmoment ved lave omdrejninger og lavt brændstofforbrug.
eta-motoren lignede den almindelige motor, men var væsentligt anderledes ideni
Kompressionen blev hævet, brændstofindsprøjtningen blev mere avanceret og tændingen blev tilpasset den nye dagsorden, og der blev sat hårdt ind for at mindske friktionen: Færre lejer, blødere ventilfjedre, mild knastaksel. Selvom volumen blev øget til 2,7 liter blev slutresultatet, at ydelsen faldt fra den almindelige 2,5-liters motors cirka 170 hk ved 5800 omdrejninger i minuttet til 121 hk ved 4250. Drejningsmomentet var til gengæld højere ved færre omderjninger – og det røde felt lå ved 4750 omdrejninger.
Omdrejningstælleren lignede noget fra en diesel…
Men målet blev nået, for sammen med en væsentlig længere gearing end de almindelige modeller gav den nye motor en stærkt forbedret økonomi, så bilen gik op til 13,5 kilometer på literen – ikke ringe for en 5-klasse (motoren fandtes også i 3-serien, og gav her naturligvis endnu bedre økonomi). Men gevinsten var jo ikke uden omkostninger, for bilen blev langsommere, 0g det fandt de traditionelle BMW-kunder sig ikke i: De ville have (mulighed for) høje omdrejninger på de seks cylindre. Eta-motorerne var således kun i produktion fra 1982-1987, og ydelsen blev faktisk hævet i slutningen af deres levetid, så motorerne blev mere traditionelt BMW i deres karakter – og altså til sidst røg ud af programmet, da BMW gik med på hestekraftræset.
…og det nyttede ikke noget, når BMW-kørere ville se sådan noget her.
Så det er måske dén erfaring, der har gjort, at BMW’s økonomisatsning i dag er på “Efficient Dynamics” og små forbedringer fremfor store ændringer: De har med eta-erfaringerne konstateret, at kunderne gerne vil have bedre økonomi, men ikke vil give afkald på andet for at få det. Sådan var det i firserne, og sådan er det utvivlsomt også i dag. Men selve den forudsætning er jo paradoksal, og derfor er det også, at jeg ikke har den store respekt for den igangværende grønne bølge: Den består efter min mening af 90% markedsføring og 10% tekniske forbedringer – hvor størstedelen af forbedringerne ville være kommet alligevel med den almindelige udvikling.
Firsernes firkantede 5-serie solgte ikke på designet, heller ikke eta-udgaven
Derfor har jeg betydeligt større respekt for BMW eta end for BMW Efficient Dynamics: Selv navnet på de to retninger er sigende, for mens Efficient Dynamics sikkert er noget mumbo-jumbo opfundet på et reklamebureau, så er eta bogstavet “e” på græsk, og symboliserede begrebet efficiens. Det er så klogt tænkt, at det er meget passende, at den 525e, der inspirerede til dette indlæg, stod parkeret ved Århus Universitet: Hjemsted for kloge hjerner – og kloge chauffører. 
Et lille bogstav med stor betydning
No tags for this post.
Skriv en kommentar