At køre er at leve.
Det er det jeg gør i disse dage, hvor jeg har ferie. Jeg er vokset op med bilferie, men jeg er vokset fra “Er vi der snart?”-spørgsmålet. For på ferien har jeg ophøjet det at køre til selve ferien. Denne gang er det på veje og steder jeg aldrig har været før, og i dag (eller i morgen, for det bestemmer man selv på bilferie) går turen videre fra Polen til Kosice i Slovakiet.
Derfor bliver det også en kort indledning! Jeg har kørt en del motorvej for at komme så vidt, men jeg kan kort sige, at Polen allerede har budt på rigtigt lækre køreveje (inklusiv motorvejene, faktisk), hvor de bedste af dem slet ikke er fri for at minde om Italien, så jeg har bestemt ikke fortrudt denne destination. Mere om det en anden gang, for jeg skal ud at opleve flere veje.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Ugens Foto (1) – fordi redaktøren er på ferie
James Bond kørte også Saab 900 Turbo!
Af Michael S. Lund
Og den mulighed kunne Saab ikke modstå i deres markedsføring, som det fremgår nedenfor. Saab havde kort forinden, i 1978 … for 45 år siden, lanceret 900-modellen. Begge dele er anledning nok til at tage et nærmere kig på Saab 900.
Saab 900 var ingen større revolution. Ordet evolution er nok egentlig mere dækkende, da Saab 900 fra A-stolpen og bagud var identisk med Saab 99, så det var snarere Saab 99, der pegede fremad ved introduktionen af den i 1967. Jeg har altid syntes, at f.eks. en anden “svensker” – nemlig den jævnaldrende Volvo 140-serie, med sit smalle drivhus – virkede gammeldags til sammenligning. Saab 99 var helt anderledes tidløs med sin minimalistiske funktionalisme, og man kunne sagtens tro, at designeren Sixten Sason havde gået på Hochschule für Gestaltung Ulm og haft Max Bill som lærer, men det havde han ikke! Til gengæld havde Sason selv oplært Björn Enwall, som skulle tage over efter hans død. Dermed blev det også Enwall, som designchef, der kom til at stå for designet af Saab 900, der i det ydre bl.a. adskiller sig fra Saab 99 med den længere front – et godt match til den stærkt krumme forrude.
Ganske vist var baggrunden for den længere front, at der var særlige amerikanske krav til øget kollisionssikkerhed, men jeg synes det klæder bilen godt … og rykker den en klasse op.
Det med at rykke 900-modellen en klasse op krævede også større motorydelse, hvor Saab stødte på et problem, da der var ikke midler til at udvikle en ny og større motor. Det var her ingeniøren Per Gillbrand (Turbo Pelle), et andet Saab koryfæ, for alvor kom ind i billedet. Allerede året før, i 1977, havde Saab introduceret Saab 99 Turbo, hvor det med turboladning af den 2-liters B-motor lykkedes at få ydelsen op på 145 hk.
Saab opfandt dog ikke turboladning af benzinmotorer i personbiler … BMW havde bl.a. været der inden med 2002 Turbo-modellen. Men Saab havde i modsætning til BMW kun én motor på hylden og kunne ikke bare lægge en motor med større slagvolumen i for at få noget mere ydelse. Selvom Saab aldrig blev en stor bilproducent, blev det alligevel dem, der kom til at gøre turboladning af benzinmotorer i personbiler egnet til hverdagsbrug og – som vi siden kom til at se – dermed banede vejen for downsizing i stedet for volumen.
Motor og transmission var allerede specielle i 99-modellen, da de var en “sandwich”, hvor gearkassen sad under motoren. Nogle vil her straks sige, at sådan var det også i BMC Mini, og det er da også rigtigt nok. Men i Saab-løsningen sidder gearkassen ikke i oliesumpen; den har sin egen oliebeholdning, og motoren ligger på langs i stedet for på tværs. Motorens kraftudtag på Saaben peger forud, og kraftoverføringen til gearkassen sker via en kæde (triplex), som det f.eks. også var almindeligt på engelske motorcykler. Brugen af kæde gør det ret enkelt at ændre totalgearingen, hvilken man med fordel kan gøre på en gammel Saab 900, da både 1. og 2. gear ligger ret lavt.
Foto Saab
Første generation af 900-modellen blev udstyret med forskellige motorer, startende med B-motoren, der siden videreudvikledes til H-motoren i 1981, hvor Saab samtidig benyttede lejligheden til at lancere 900 i en sedan-udgave med hhv. 2 og 4 døre. Men Saab havde gemt det bedste til sidst: cabriolet-udgaven, der blev lanceret i 1986!
Verden er gennem tiden blevet begavet med masser af roadsters til to personer, mens udvalget af ægte firesædede cabrioleter – med reel plads til fire personer – er langt mere begrænset, hvis man ser bort fra de amerikanske bilproducenter. Jo jo, Mercedes har lavet flotte cabrioleter, og en Rolls-Royce Corniche er da også en statelig vogn, men de er jo i en anden klasse. De eneste alternativer til Saaben jeg lige kan komme på, er BMW E30 3-serie og Peugeot 504 i cabriolet-udgaverne.
BMW E30 3-serie nyder en velfortjent renæssance for tiden, men cabriolet-udgaven er (efter min mening) ikke helt velproportioneret. Den er for lav, og det får bagsædepassagererne til at sidde underligt udsatte, som sad de på ladet af en trækvogn. Saaben udgør derimod, med sine højere sider – i kombination med den stramme stil i kabinen – en lækker “rede”, hvor passagererne tillige sidder kanongodt i sæderne … kan godt se, jeg er ved ”at skrive mig op” til en Saab 900 Cabriolet, og det skal være i Turbo 16 Aero-udgaven!
Fotos G & M Sehested Lund
I den forbindelse skal vi lige et kort smut tilbage til motoren igen, for i forbindelse med lanceringen af 9000-modellen i 1984, introducerede Saab samtidig B202-motoren, som var en videreudvikling af H-motoren. B202-motoren var en DOHC med 4-ventiler per cylinder – en fremragende motor, som var perfekt til turboladning.
PS: Hvis jeg skulle virke en smule biased i oventående, skyldes det, at jeg selv har kørt Saab ad flere omgange …
Men jeg lagde jo ud med at nævne James Bond, og jeg slutter derfor nu med historien om, hvordan Bond gik over til Saab 900 Turbo fra Bentley.
Jamen jamen, Bond kørte da Aston Martin vil mange nok sige, men sådan forholdt det sig faktisk ikke i Ian Fleming-bøgerne, for her kørte Bond nemlig først fremmest i Bentley … kun én gang kørte han Aston Martin, og det var i bogen “Goldfinger”, hvor han kørte i en DB3. Bonds angivelige Aston Martin-præference er således en “film-gimmick”!!
Efter Ian Flemings død i 1964 var forlaget Glidrose Publications interesseret i, at Bond-eventyret fortsatte. Ian Fleming havde i øvrigt selv overtaget forlaget efter udgivelsen af “Casino Royale”, som blev en stor succes. Forlaget hedder Fleming Productions i dag og tjener stadig gode penge til familien.
Lige netop det med de gode penge gjorde, at forlaget kiggede sig om efter forfattere, der kunne skrive nye historier med Bond som hovedperson. En af dem var John Gardner, en mand med blandede erfaringer, herunder som kommandosoldat i Royal Navy og uddannet teolog.
Fra 1981 og frem til 1996 fik John Gardner udgivet 14 bøger, hvor Bond var hovedpersonen, og allerede i den første af hans bøger (“Licence Renewed”) kørte Bond ikke i Bentley, men i Saab 900 Turbo. I denne bogs historie havde Bond været væk fra tjenesten et stykke tid og endelig kommet tilbage, nu i egen bil … nemlig en sølvgrå 3-dørs Saab 900 Turbo kaldet ”Silver Beast”.
Bilen var i typisk “Bond-stil” udstyret med både det ene og det andet, men det var ikke Q’s afdeling, der havde stået for det. Motoren havde bl.a. Saab stået for, så bilen nu kunne køre op til 170 MPH (knap 275 km/t), og det var jo alligevel noget …
I den følgende bog ”Icebreaker”, hvor Bond skulle på en hemmelig mission i Finland, sendte han Saaben til sin ven Erik Carlsson, som også gav Bond nogle lektioner i, hvordan man kunne kaste Saaben rundt på de finske vinterveje (om det var Saab-legenden, Erik ”Carlsson på taket”, meldte historien ikke nærmere om, men tanken er nærliggende).
Jeg har sagt det før og gentager det gerne … verden er blevet et fattigere sted uden Saab. Heldigvis har vi dog stadig biler som Saab 900 (og meget gerne i Turbo-udgaven) kørende på vejene – og der er mange gode grunde til at ønske tillykke med den halvrunde fødselsdag.
Ugens Fund: Fiat X1/9 1500 til 88.500 kroner
OK, den her vil være sjov på de snoede veje i Polen! Bevares, ikke helt så sjov at køre herned i som min Alpina C1/2.3, men når først man er hernede tror jeg den gør op for det igen. Ikke på rå motorkraft, men på velafbalancerede køreegenskaber, som en X1/9 blev berømt for. Og nåja, så kan man tage targataget af og stille bag sæderne, så man kører halvvejs åbent: Dét vil fungere godt.
Hvorfor blev den Ugens Fund, for 88.000 er ikke decideret billigt for modellen? Fordi den ifølge sælger aldrig har været svejset i, og i øvrigt kun har gået 68.000 km. Begge dele skal selvfølgelig tjekkes grundigt.
Og se den så lige billedet herunder, hvor den står på en gårdsplads i Ikast – ligner den ikke bare en supersportsvogn?
Tak for tip til Ronalds Dijkstra. Find annoncen hér: Fiat X1/9 1500
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Hvorfor er Far altid glad ?
Michael S. Lund TAK for dit SAAB indsigt !!
Måske kan man godt sætte targa-taget bag forsæderne på en X1/9. Har aldrig selv prøvet det, men den rigtige placering til targa-taget er forreste bagagerum, som er designet til at rumme taget.
Jeg mener man på Ferrari 308 GTS stiller targa-taget bag forsæderne. I Bertones Ferrari Rainbow betjenes targa-taget med en hånd – også under kørslen – så man hurtigt kan rulle targa-taget op og ned i tilfælde af regnbyger. Deraf fik den navnet Rainbow.
Nå men tilbage til ugens fund. Prisen er god, hvis den virkelig er usvejset. Dette er nok det mest bemærkelsesværdige ved bilen.
På en targa-bil passer det hele bare bedre sammen, hvis det er originalt og ikke har været gennem flere renoveringer, hvor samlinger ikke helt passer som originalt. Taler af erfaring. Har selv haft en usvejset X1/9 fra Schweiz, hvor altid bare fungerede.
De fleste X1/9 vi har i Danmark har været gennem mindst en større eller mindre renovering, hvor der er anvendt et svejseværk.
Tak, i lige måde @HP Thygesen ! Du er måske også hjemløs Saabist, når det kommer til nyere biler?
Bortset fra en enkelt Volvo, er jeg selv endt hos BMW. Sjovt nok, hed det altid, at der var færre problemer med Volvo end Saab, fordi Volvo producerede i større styktal. Saaberne jeg havde, var der aldrig noget i vejen med …
Kære Michael S. Lund: Jeg nød virkelig din skønne og informative Saab artikel. Igennem 32-33 år har vi glædet os ved en Saab Cabriolet T16 som idag har 118.000 originale km på tælleren. Den har aldrig set vinter og står som da den forlod fabrikken i Finland. Luftede hende forleden og tænkte på hvor fine og ingeniør præget bilen faktisk er. På så mange måder med få ressourcer helt sin egne. Vi taler ofte om sjæl – Saab har sin hel egen og når de er i orden umådelig solide. Vores kører fast og stabilt uanset hastighed. Hun er langbenet og elsker de åbne landeveje. Bundtrækket fra 60-130 km/t er stadig Saab Turbo. Hun var klassiker da vi købte hende i 1990 (årgang 1987) og det er hun om mere idag. Man smiler ombord! Derfor skønt at du har taget dig tid til at sætte på papir til alles glæde. Tak.