Medlem Henning Pryds

– om dansk sportsvognshistorie 1955 – 1965 (5)

NU VIL VI GERNE VÆRE MODERNE
FDM’s Motor tager i januar 1960, under overskriften ”Trafikken i tresserne” (09.01.60), hul på det nye årti ved at konstatere, at ”Jo mere velhavende vi bliver, des flere penge bruger vi til transport. En voksende del af befolkningen flytter sig fra stenbroen ud i de grønne områder og får længere til deres arbejdsplads. De fleste rejser hyppigere og længere, end de før har været vant til, og de ønsker at rejse hurtigere og mere bekvemt.” Med disse ord vifter FDM halvtressernes drømme om fremtiden væk.

Fremtiden er i overgangen til tresserne ankommet. Vi befinder os midt i et socialt og samfundsmæssigt opbrud. Der siges farvel til den traditionelle orden og levevis, og blikket vendes forventningsfuldt og optimistisk mod fremtiden. Transport, eller bevægelse, det at være mobil ændrer på forholdene mellem bolig og arbejdsplads. Afstande bliver relativeret. Og som FDM skriver, så øges behovet for at kunne bevæge sig hurtigt og bekvemt rundt, hvilket spiller en rolle for den måde, den automotive kultur integreres i hverdagslivet. Her må også frisk luft til. Bilen må moderniseres, som samfundet.

Overgangen fra 1950-erne til 1960-erne er dramatisk. BNP vokser voldsomt, arbejdstiden falder og lønningerne stiger reelt. Befolkningen flytter til byerne. Service- og industriarbejdet dominerer. Energiforbrug, transport og produktivitet vokser. Velstandsstigningen er med andre ord virkelig nok for det store flertal. Med velstanden er det slut med den trange plads i små lejligheder møbleret af den lokale snedker og med et mørkt blomstret tapet og et lille trangt køkken. Der flyttes ud i parcelhusets lyse rum med plads til radio, grammofon, fjernsyn og indrettet med industrielt forarbejdede møbler, malet i klare pastelfarver fra Dyrups. Køkkenet vokser som interessen for madlavning. I Familie Journalen kan man få en anskuelsesundervisning i, hvordan man indretter sig på moderne vis. Stilen synes at være inspireret af den non-figurative kunst med vægt på abstrakte relationer mellem enkelte, primært geometriske formelementer, hvilket skaber en form for rationel klarhed.

Et andet træk ved den moderne boligstil – og tidens mode i øvrigt – er demokratiseringen af stilens kulturelle værdier. De industrielt fremstillede møbler er for alle, uanset social rang. Det er masseproduktionens serielle smag, der hersker. Picasso kan nu som reproduktion komme op på væggen hos alle. Der diskrimineres ikke ved hjælp af traditionens og den sociale rangs smagsmarkører: så som det sjældne, det eksklusive og det eksotiske. Alle har lige adgang til den samme moderne fornuft og smag.

Demokratiseringen af smagen synes også at overskride grænserne mellem det populær kulturelle og det finkulturelle felt.

’FARINA’ STILEN – DEN MODERNE AUTOMOTIVE KULTUR
Hvis man kikker nærmere på Familie Journalen i 1959, så introduceres der i nr. 7, (17.02.59) en ny rubrik i bladet. Forsiden fortæller, at en ny spalte ”Motor-hjørnet” introduceres for alle bilinteresserede. Bilen er nu en fast del af familiens liv, sådan som det leves ifølge Familie Journalen.

Den første artikel sætter fokus på Pinin Farina, som ifølge bladet har påvirket ”bilmoden i hele Europa og i USA”, og de to nyheder han har designet for BMC. Den ene bil er Austin A40 ”Futura” og den anden, den nye Wolseley 15/60. Wolseleyen karakteriseres som elegant og praktisk – og den har nu fået et ”strøg af italiensk elegance”. Austin A40 ”Futura” eller ”Farina” bliver introduceret på Earls Court i oktober 1958. Begge er designmæssige nyheder i foråret 1959.

Det ”italienske” består i udviklingen af Pinin Farinas klassiske ”flydende karrosseri linje” fra 1947 i retning af det Paolo Tumminelli kalder ”den nye linje” – hvor ”nye” skal forstås som ”den moderne linje”, som vi kender den fra f.eks. Lancia Flaminia (1956). Herfra er der ikke langt til en markering af de ”kantede” og de ”flydende” linjer. Og det er netop disse moderne linjer, der bryder igennem som underliggende designtema i 1959. Et design, der som den moderne boligindretning er med til at demokratisere bilen i begyndelsen af 1960’erne.

Ifølge Familie Journalen består den nye ”Farina” stil i, at kølergitteret i den nye Wolseley 15/60 er blevet lavere og bredere, samt suppleret med to horisontale gitteråbninger. Forlygterne har stadig lidt barokt og moderat ’kasketskygger’, men blink og parkeringslygter er nu blevet samlet. Kofangerne er forlænget, så de når hjulåbningerne. Forruden er buet som den barokke panoramarude, men uden indskæring ved døren, hvilket giver god indstigning og et godt udsyn. De enkle pyntelister langs siden understreger længden af vognen. (17.02.59, s6).

I nummer 13 følger bladet op med, at MG Magnette nu også lanceres med et ”italiensk karrosseri”. Og vi får at vide, at ”Den er længere og lavere end forgængeren, men har samme fri- og loftshøjde. Kølergitteret og det lange, lave forparti minder meget om MG A -sportsvognens og de beskedne, skråt afskårne halefinner skal få vognen til at virke hurtig og let bagtil. Både for og bagrude er buede.”. Forruden karakteriseres som dobbelt krum, hvilket også skulle give et godt udsyn opad.

I nummer 14 introduceres den nye AUSTIN med det italienske karrosseri. Vi kan læse, at Austin A 55 Cambridge er tegnet af den 62-årige italiener Pinin Farina i samarbejde med BMCs unge konstruktør Alex Issigonis. Den nye Austin er firkantet, ligesom MG og Wolseley og de nye kompakte vogne fra USA.

I USA lanceres parallelt med BMC i Europa det nye formsprog i forbindelse med en lige så ny kompakt bilklasse. Den sættes i verden for at bremse det voksende europæiske salg af biler i USA. Et omfang, der i 1959 er nået 10 % af bilsalget. Svaret består i en Ford Falcon (1960-1963), Chevrolet Corvair (1960-1964) og en Studebaker Lark (1959-1963). Stilen er stort set den samme som i Europa. Lange, lave, brede og kasseformede karrosserilinjer, få kromlister, der understeger linjerne, dominerer. Måske mest radikalt i Ford Falcon, hvor køleren er konstrueret som et bånd, der breder sig over hele fronten, hvori forlygterne er integrerede og skærmene udgøres af samme flade som kølerhjelmen. Designlinjerne i USA og Europa samler sig for alvor i 1959 i denne nye ’kantede’ stil, der som et non-figurativt billede er kombineret af store rolige flader.

I Familie Journalens Motor-hjørne (10.05.59) omtales senere også de nye Fiat 1800 og 2100. Fiaten beskrives som endnu mere italiensk end de engelske ’italienske’ Farina karosserier. Og man kan også som Tumminelli skriver, overveje om det italienske ”farina” design skal ses som en fortolkning af den nye amerikanske stil eller omvendt. Under alle omstændigheder synes designet på begge sider af Atlanten at konvergere i 1959. Alle vil nu gerne være moderne.

I Nr 21 (26.05.59) omtales en af de sidste af BMC’s Farina-modeller Morris Oxford. Læseren får at vide, at den netop kan ses på Dansk Oversøisk Motors Industris (DOMI) udstilling i Fyns Forum. Kølergitter er her bredt ud som på Fiaten. Hvad karrosseriet i øvrigt angår, så domineres det af de samme moderne, kasseformede linjer, som har bredt sig fra Italien til det øvrige Europa. Karakteristisk er det store vinduesareal, som er indrammet af rustfri stållister. Foruden den omtalte mellemting mellem den amerikanske panorama-rude og en buet, europæisk rude, som vanskeliggør indstigningen, er fordørene gjort bredere. Kofangerne går også hele vejen rundt til hjulåbningerne.

De sidste to ”fariana” modeller fra BMC er en Riley Sport, der bliver omtalt i Familie journalen nr. 26, 1959 (30.06.59) Men den er mere lækkert og gedigent udstyret. Og i nr. 37 (15.09.59) beskrives det sidste skud på stammen, en Wolseley 6/99. En sekscylindret 3-liters motor. Inden udgangen af 1959 er BMC’s Farinalinje komplet.

FART OG FORM (1959 – 1962)
I juli 1959 ser et nyt dansk motormagasin, Fart og Form, dagens lys. Dansk er måske så meget sagt, idet bladet er baseret på rettighederne for ”Christophorus”, Porschefabrikkens klubblad. Trykklichéerne er fra det tyske magasin og de fleste billeder og artikler er oversat fra tysk. Magasinet udkommer i 1959 kun hver anden måned. Fra 1960 udkommer bladet hver måned. Fra 1960 får bladet en større dansk redaktion og flere skribenter tilknyttet og bliver langt mere dansk. I december 1962 er det slut med ”Fart og Form”.

”Fart og Form” præsenterer sig selv som et blad, der er et udtryk for den tekniske tidsalder, hvor ”tempo og smuk formgivning er sat i højsædet som nogle af de mest dominerende faktorer” (07-08.59). Bladet ønsker at indfri læserens behov for ”ny viden, hvad sportsvogne, og til dels de nye linjer inden for dame- og herremode angår” (07-08.59). I hvert blad vil der være en rejsebeskrivelse foretaget i en sportsvogn. I det første nummer lægges der ud med en længere rejse i Italien foretaget i en Porsche 356.

Visionen med ”Fart og Form” er at give de danske læsere et blad af international kvalitet og format, hvor reportager om sportsvognen er i fokus. I 1959 introduceres til Mercedes 300SL, MG A, Simca Océane og Renault ”La Floride”. Rejseartiklerne går til Italien, Paris og Reims. Herre- og kvindemode kombineres med design og automotiv formgivning. Motorsporten bringer læserne til 1000 km på Nürburgring, Formel 2 i Reims og Le Mans.
INGENIØREN ELLER DEN LIVSGLADE FORBRUGER?
Med ”Fart og Form” introduceres til en helt ny synsvinkel på den automotive kultur i Danmark, hvilket først bliver rigtigt klart fra 1960 og frem til bladets lukning i 1962. ”Fart og Form” forbinder den nye forbrugsorienterede, moderne livsstil i moden med rejseoplevelser og den internationale automotive kultur. Fokus flyttes fra at beskrive bilen som en teknisk indretning til at behandle den som et livsstilsfænomen, der form- og smagsmæssigt hænger tæt sammen med den nye middelklasses fremtidsoptimisme. I ”Fart og Form” træder læseren ind i en moderne, international verden, hvor netop ”FORM”, eller det æstetiske, forbindes med ”FART”, eller dens hastighed og mobilitet. Hvor rationaliteten i det moderne formsprog sættes i centrum.

I den forstand er ”Fart og form” demokratiserende, hvilket ”Fart og Forms” kvindelige testkører Ulla Boyander i en beskrivelse af den moderne Pinin Farina Peugeot 404 (1960) formulerer som ”tjung-tju-tjang-rang”, hvilket må forstås som en ironisk kommentar til sociologen Kaare Svalastogas sociale rang-inddeling af den danske befolkning. Pinin Farina formen lader sig ikke rang-inddele, men demokratiserer os alle. Gør os alle til forbrugere.

 

Økonomiministeriet i 50 år (1947-1997)
Familie Journalen 1959
Fart og Form 1959, 1960, 1961, 1962
Motor 1959 og 1960
Paolo Tumminelli: ”Car Design” teNeues (2003)
Jim Heimann & Phil Patton: ”20th Century Classic Cars” Taschen (2009)