-
ForfatterIndlæg
-
4. august 2015 kl. 10:20 #106065Svip42 Indlæg
Næste år tager jeg en bilferie i Nordamerika med min Xantia. Jeg har undersøgt hvad det koster at få fragtet bilen over Atlanten og tilbage igen, og hvad der kræves.
Det sidste store er så forsikringen. Er der nogen her der ved noget om at tegne en bilforsikring i Nordamerika til en bil på danske plader? Det sker jo til tider at veteranbiler fra Europa deltager i arrangementer i Nordamerika. De danske forsikringsselskaber ser ikke ud til at ville udvide deres dækning til Nordamerika.
15. august 2015 kl. 10:38 #106755Runesten222 IndlægDu sejler en Xantia til USA og tilbage? Vildt projekt og lettere excentrisk. Jeg kan lide det. Kan man mon få dele til en Xantia i USA såfremt der sker noget? Blev den importeret til Nordamerika?
16. august 2015 kl. 14:06 #106778Jacob B216 IndlægSom Runesten er jeg lettere forbløffet over projektet, men er samtidig fuld af respekt for ideen… Kan du fortælle om den (formentlig) specielle tanke, der ligger til grund for det meget arbejde?
30. august 2015 kl. 19:44 #107476Svip42 IndlægJeg elsker bilture. Især de lange. Jeg har kørt mange steder i Europa og jeg regner med at køre Europa yderligere tynd. Både i min Xantia og min DS (jeg overvejer f.eks. at tage DS’eren til England når de genåbner Esbjerg-Harwich-færgen), og i biler jeg eventuelt får i fremtiden.
Jeg kunne også godt tænke mig at give Nordamerika en tur, det er faktisk en drøm jeg har haft længe, men har aldrig haft midlerne eller tiden til det. Nu har jeg endelig begge dele. Men ét er turen, et andet er bilen. Jeg nægter at tage på bilferie i en kedelig bil. Og hvis man skal leje en ikke-kedelig bil, så skal man til at have den store tegnebog frem. Og så får man alligevel ikke så interessant en bil som min Xantia.
Alternativt skal man købe en bil, men det er for besværligt, og fyldt med en masse uvisheder jeg helst vil undgå. Det vil også være kontra drømmen; drømmen handlede altid om at gøre det i en bil på danske plader. En hver idiot kan flyve over Atlanten og køre rundt i en lejet bil; det kræver tilrettelæggelse at gøre det i en bil på danske plader.
At det bliver i Xantia’en fremfor DS’en er der også gode grunde til udover det åbenlyse. Xantia’en holder noget bedre end en DS. Det skal selvfølgelig siges at Xantia aldrig har været solgt i Nordamerika og antallet af Xantia’er i Nordamerika nok kan tælles på to hænder.
Jeg er godt klar over det ikke er let at skaffe reservedele derovre; derfor tager jeg nogle reservedele med. Men derudover skal jeg bruge de næste 8 måneder på at gøre Xantia’en klar til turen. Hvilket primært er at få lagt nogle af hydraulikrørene om, så den er klar og de ikke springer læk derovre.
Det største spørgsmål jeg har tilbage er som sagt forsikringen. Jeg havde håbet nogen her havde prøvet at få fragtet en bil over til et træf eller lignende og derfor var bekendt med reglerne eller hvad man skulle gøre.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.