-
ForfatterIndlæg
-
9. juni 2013 kl. 12:36 #51728westmus122 Indlæg
Dette må være lige til god viaretro søndags stemning. Et besøg på en gemt og glemt racerbane der har stået nærmest urørt og forladt siden 50’erne: Sitges-Terramar bygget i 1923.
http://www.speedhunters.com/2013/06/welcome-to-the-terrordome-spains-ghost-oval/
9. juni 2013 kl. 13:36 #55036Flemming Lohmann Mikkelsen37 IndlægTak for et rigtig godt link westmus!
9. juni 2013 kl. 15:55 #55038Kai583 IndlægTak for en spændende historie.
9. juni 2013 kl. 16:04 #55039Jens Langdahl731 IndlægHej Westmus
Superfedt at du bringer denne perle ind i Forum – og så i allerførste indlæg. Sitges er fantastisk! Ikke som racerbane men som relikt fra en svunden tid. Intet andet sted er der et motorsportsanlæg, der er så tæt på sin oprindelige form som banen her ved Barcelona. Banen var kun i brug for alvor i nogle få løb fra 1923 til 1925, fordi den var fejlkonstrueret, overgangene mellem langsider og sving var alt for abrupte. Når man kørte ind i svingene, var det som at køre ind i en mur, ud af svingene blev bilerne kastet ned på langsiderne. Det er ikke så mærkeligt, at man opgav at bruge banen, men det er nærmest et mirakel, at stedet har fået lov at ligge uberørt af vejrlig og menneskehånd siden da. Og næsten uforståeligt, at Grev Zborowski i 1923 turde/kunne køre sin 2 liters Miller GP racer rundt på 45,8 sekund. Det får Sainz 42,6 sekunders tid i R8’eren til at blegne lidt!
9. juni 2013 kl. 19:04 #55070westmus122 IndlægUden at have læst særligt meget på emnet (og spansk fatter jeg ikke en meter af) fik jeg det indtryk at det der egentlig slog banen ihjel var at byggeudgifterne løb løbsk og det betød at økonomien allerede var helt på røven fra dag et. Det første og vist eneste store GP der blev kørt på banen endte vist med en bunke ubetalte regninger. Banen døde således mere eller mindre i fødslen.
At den har overlevet til i dag er vel dels pga klimaet, solid byggekvalitet og at den ved et rent held er placeret et sted hvor den ikke efterfølgende har ligget i vejen for fremskridtet. I øvrigt har den vist været i gode hænder siden, da farmeren der ejer området tilsyneladende slet ikke er uden kærlighed til banen. I følge det man kan læse nogle steder har han faktisk gennem længere tid arbejdet med planer om at banen og området skal “renoveres”, således at den enestående kulisse kan bringes til at give indtægter og glæde i stedet for bare stå og forfalde yderligere.
10. juni 2013 kl. 11:37 #55101Jacob B216 IndlægJeg mener, at det var oppe at vende på det gamle MotorRetro, og selvom det ikke er i helt samme skala, så har vi da noget tilsvarende herhjemme: http://www.bilgalleri.dk/video/diverse_bil/26130-vild_koersel_paa_test_bane?page=1#comments (1 minut inde får man det bedste indtryk… men sluk for lyden, da der er meget støj!)
10. juni 2013 kl. 14:45 #55102Morten Alstrup55 IndlægTil Westmus er der kun en ting at sige:
Tak.
Fedt med et link til en bane, som jeg har læst om i Sheldon/Rabagliatis sorte bøger (fordi de er sorte uden fotos). Den er nu også på min to-do-list.
Jeg har nemlig flere feticher – ud over den med racertransportere – så gælder det gamle racerbaner. Eller resterne af dem. Brugte i 2010 halvanden time med at vandre rundt ved Reims mens familien skuttede sig i bilen og læste deres medbragte ikke-automotive litteratur. Og sidste sommer kørte jeg igennem Modena på kryds og tværs for at finde frem til den gamle flyveplads, hvor Gran Premio di Modena var blevet kørt i 50’erne. Fandt til sidst stedet.
Der er bare så mange glemte/rester-af/forladte racerbaner derude, så i de år, hvor familien siger bilferie og har valgt et område, siger jeg først ‘Okay’, når jeg har checket et kort og mine arkiver … (ja, fruen har været på Montjuich Parc, men jeg har ikke ….).
Igen Westmus:
Tak.
10. juni 2013 kl. 15:21 #55103westmus122 IndlægDet var skam så lidt Hr Alstrup.
Er efterfølgende stødt på denne artikel, som næppe er uinteressant hvis man ligefrem gerne vil besøge stedet. Bl.a fordi den rummer info om hr Salvador Mora i Lluna, som er manden der åbenbart i praksis står for banen i dag. Hans interesse for stedets overlevelse kommer bl.a fra at hans egen far er en af dem der har kørt race på banen da den stadigt var i brug.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.