-
ForfatterIndlæg
-
18. juli 2014 kl. 22:09 #79262Lars D127 Indlæg
Hej alle
Andre må have samme problem som jeg, hvad gør I med kørelys på klassikeren, især når modellen har klaplygter.
Det er påbudt at køre med kørelys også på gamle biler (alle efter 1951) og det er også bevisligt godt for trafiksikkerheden, især nu hvor alle køre med det og en bil uden kørelys vil blive overset. Bilisterne har vænnet sig til at se efter lyset i stedet efter bilen. Så langt så godt, men hvordan gøres det så på en gammel klassiker.
Jeg har googlet og fundet en del løsninger/klaringer
1. Man kan bare køre med tændt nærlys hele tiden – ikke sjovt på en Lotus med klaplygter
2. Man kan isætte kraftige LED pærer i bilens positionslys – ikke helt lovligt da positionslyset skal kunne fungere uafhængigt af kørelyset og næppe må være så stærkt, men er der plads til pæren i de ofte små lygtehuse, kan det gå an, lysfladen er dog sjældent stor nok, men kraftig nok.
3. Man kan montere ekstra kørelys lamper – disse fås nemmest med LED pærer i forskellige udførelser fra runde klassiske til moderne bjælkeformede – de passer bare ikke rigtigt til en klassiker.
4. Man kan være ligeglad og bare betale bøden hvis man bliver stoppet uden kørelys på – det er dog dårlig stil hvis man er en lovlydig borger.Så kære ViaRetro crew, hvad er bedste løsning og hvad gør i andre? Jeg synes absolut min Elan ser flottest ud med klaplygterne nede, men så har jeg ikke kørelys på. Jeg funderer derfor i øjeblikket over hvilken løsning der er at foretrække. Positionslyset er for små til at der er plads til en af de nye LED pærer, der kan isættes de originale sokler og da jeg i forvejen har et par ekstra rally fjernprojektører vil et par ekstra kørelys efterhånden fylde hele fronten op med projektører – cool til rallybrug, men lidt kikset foran iskiosken.
De aflange LED bjælker er nemmest at montere men også i mine øjne lettere kikset på en klassiker.Gode ideer efterlyses, hvordan løser I andre klaplygtemænd problemet.
19. juli 2014 kl. 01:09 #79264Peter Plys Karlsen586 Indlæg…
Ud med klaplygter…cibie i og plexiglas tilpasset front – en meget nænsom og smuk løsning til en glasfiber-bil.
Jeg er ligeglad med hvorn´min bil ser ud foran iskiosken… drøm sødt
Attachments:
19. juli 2014 kl. 08:28 #79266Lars D127 IndlægHej Plys, god sommer
Det er lidt drastisk at bygge den om til en Elan R26 også selvom det ser ret godt ud. Jeg holder stadig originalitetsbegrebet forholdsvis højt. Løsningen bliver nok at købe endnu et par ekstralygter så den kan komme tættere på dit billedes Alpine. De fleste ekstralygter jeg kan finde er dog enten fjernlys eller tågelys. Kan man uden videre sætte en svagere pære i disse? og kan mit generator/batteri egentligt trække den ekstra strøm uden at smelte de sidste ledninger sammen. jeg har allerede smeltet ledningerne til den ekstra oliekøler øvøv.
19. juli 2014 kl. 10:08 #79272Peter Plys Karlsen586 IndlægHej Lars D. også god sommer til dig.
Jeg roder pt. med tændingsanlæg på Alpinen, også en del forældet af tidens tand – så mangler jeg bare alt det andet…
Lykkedes mig at få motoren tæt og pedalsættet kører nu som smurt i fedt…det tog eddermame lang tid at skille ad og slibe, samle igen – hold da op hvor fransk konstruktion er specielt.
Et lille sidespring – ingen ordentlige skiver og klodser – nåh jeg trådte på koblingen fulgte bremsepedal med ned og brækjern skulle til at få den op igen.Nåh det var de lygter…
Sæt bare en svagere pære i …smeltede ledninger – så skal du vist ha´gang i lidt ekstra sikringer og relæer. Dit nye vogntøj lyder lidt fransk. Jeg har ingen lys i mine instrumentlamper og… men jeg har fundet et afsindigt fedt og meget sjældent Cibie lygtegitter i en kælder forleden – nu mangler jeg bare stropperne…
Nåh…Elan R26 – det er da ikk´så ringe endda…
God dag
Attachments:
19. juli 2014 kl. 18:06 #79312Peter31 IndlægDer er vel ikke tågelygter på din Lotus? I hvert fald ikke hvis det er en Elan. Men for andre, som har biler med klaplygter OG tågelygter er det let at koble om, så relæet til tågelygterne får støm når der er tænding på (klemme 15), i stedet for at få strøm fra positionslyset (klemme 58). Når så kontakten til tågelyset altid er tændt, er der automatisk kørelys, som tænder når man drejer nøglen. Det er næsten fuldt lovligt: man må bruge tågelygterne som kørelys, men de må dog ikke tænde automatisk. Og det kan man jo så diskutere om de gør, når man altid kan slukke på kontakten.
Ønsker man også at baglygterne tænder automatisk, må man bruge et relæ for også at tænde positionslyset, men det er ikke længere et krav, at baglygterne er tændt.
Jeg lavede denne omkobling i sikringsboksen på en Porsche 944. Det var let og tog kun et kvarters tid
20. juli 2014 kl. 13:45 #79345westmus122 IndlægMon ikke den mest diskrete løsning til sådan en Lotus ville være at konvertere de små parkeringslys til blink med hjælp af en orange pære og så finde nogle passende med hvidt glas som kan monteres i stedet for de store originale blink og efterfølgende virke som parkering/kørelys. Med lidt snilde kan det garanteret laves så kun Lotus nørder lægger mærke til at det ikke er originalt. Der går efter min smag for det meste ret hurtigt juletræ i den hvis man begynder at montere ekstra lamper ud over de originale.
Evt kunne man måske jagte nogle runde 2 delte lygter med hvidt/orange glas i ca samme størrelse som de originale blink hvorefter kørelys kunne indbygges i dem sammen med blink.
20. juli 2014 kl. 13:56 #79346westmus122 IndlægHov så lige at bilen på plys’ billed ovenover faktisk var udstyret med hvide blinkglas, så er vi jo nærmest allerede halvvejs i mål med en “usynlig” løsning på noget kørelys.
20. juli 2014 kl. 20:00 #79349Lars D127 Indlæglyder som en god ide westmus. De små positionslys er for kleine til en stærk kørelyspære men kan godt bruges som blinklys. De større blinklys kan så opgraderes til kørelys ved at skifte til klar glas og sætte en af de stærke Led pærer i der passer til de gamle 12 v fatninger.
Den vil jeg lige tænke over. Lotus elan nørderne vil alligevel korse sig over min bil så dem frygter jeg ikke. Flere har allerede kommenteret mine ekstra fjernprojektører, det sjove er at de blev leveret sammen med bilen i 66 direkte fra fabrikken så mon ikke de også bliver accepteret af Chapman oppe i Lotus himlen.21. juli 2014 kl. 12:48 #79378westmus122 IndlægHer er en der vist har lavet en lignende ombytning bare med noget nymodens led ligner det. Hvis han havde monteret nogle “gammeldags” lygteglas lignede den på det andet billed havde det da set temmeligt originalt ud med de ombyttede lygtefunktioner.
http://www.auto-rennsport.de/galerie/htgt/20111/11.jpg
I øvrigt hvad siger reglerne mon for at kombinere blink/kørelys i samme pære? Det er jo blevet lovligt med hvidt blink foran … ja hvis bilen var født med det. Tidligere var det kun lovligt på biler fra før ’66. Her kunne også være en løsning som garanteret virker udemærket i praksis ude på vejene, selv om det er at twiste reglerne lidt. Det må kunne laves ved bare at indskyde et relæ der igen styres af blinkrelæet, Plus selvfølgelig hvidt glas og en god kraftig “pære”.
“Originalpolizei” der er negative overfor dine ekstralygter skal du bare have medlidenhed med, det er jo nærmest lidt synd for dem at de er udstyret en så endimensionel tilgang til historien at den nærmest stopper få meter efter samlebåndet ender. I min verden er det derimod faktisk tit alt det der er sket efterfølgende som netop gør en bil interessant og spændende. Den har fået sig helt egen historie at fortælle, i stedet for bare at stå som et historieløst glansbilled.
21. juli 2014 kl. 14:01 #79380Lars D127 IndlægDet er jo lige præcis sådan det skal se ud som på den hvide Elan i dit link. Måske det bare kan laves med en simpel ombytning af ledningerne, så blinklysene flyttes ud til positionslyset (jeg vil nok sætte en orange pære i) i blinklygterne skal jeg så have fundet et klart glas der passer til dem og så købe en LED pære med gammeldags fatning. Fordelen ved LED pæren er dens meget lave strømforbrug så den ikke tapper unødvendigt og opvarmer mit spinkle ledningsnet. Jeg ved ikke om en LED pære generere for meget varme til plastik glasset på lygten, men mon ikke det går.
Fordelen er at jeg kan tænde og slukke positionslyset for og bag på en kontakt i instrumentbordet. Hvis jeg så kører med nærlys på kan jeg slukke for kørelyset og omvendt. Eneste ulempe er synsmæssigt hvor jeg pludselig mangler positionslys, men det er jo først om mange år. Hellere have kørelys og mangle positionslys. I tilfælde af stop ude på landet kan jeg placere to cykellygter foran og lade det gå som positionslys.
Nu mangler jeg bare at finde et sted at købe klar glas til de små runde blinklys, men mon ikke det er standardvare.Med hensyn til Originalpanserne tager jeg det ret afslappet. Har netop monteret et flot alu gitter i fronten i stedet for det gamle rustne hønsenet bilen var forsynet med. Jeg er ked af at måtte sige at det ser mange gange bedre ud end det gamle. Jeg håber Original Polizi har dårlig rygge så de ikke kan bukke sig helt derned og se gitteret.
21. juli 2014 kl. 15:01 #79381Peter Bødker50 IndlægJeg faldt lige over det forrige nummer af Motor Classic, og på forsiden er et foto af Leo Jenbo’s Elan Sprint. Den har præcis de kørelys, som du efterlyser. Det ser ud til at være LED pærer men til gengæld ligner glasset en hvid version af de originale orange (lidt pænere end de helt moderne versioner, synes jeg). Du kan finde Leo på Lotus klubbens hjemmeside, og han vil kunne besvare mange Elan spørgsmål du måtte have. :-)
Attachments:
21. juli 2014 kl. 15:05 #79383Peter Bødker50 IndlægSuk!… Ka’ se, at vi udover vores hang til engelske plastikbiler også deler problemer med hvad der er op og ned på vores iPad… Det er ikke nemt…
21. juli 2014 kl. 15:20 #79384Søren Navntoft326 IndlægJeg har mulighed for at roterer billederne som administrator. Jeg gør det ind imellem, det er bare ikke altid jeg ser det i tide. Peter Bødkers billede ovenfor har jeg roteret så det vises korrekt.
At Ipad billeder ofte vender på hovedet er velkendt. Ingen – hvad jeg ved af – ser ud til at have løsningen. Jeg tror det har noget at sige hvordan Ipad’en vender når man tager sit foto.
21. juli 2014 kl. 20:42 #79390Lars D127 IndlægDer er mere mellem himmel og jord i forhold til Ipad/Iphone billeder. Jeg tog et af min datter i lotusen og sendte det til min Macbook, da vendte det rigtigt. Så oplodede jeg det til forum på ViaRetro og da vendte det på hovedet i lille udgave. Så klikkede jeg på billederne og da jeg scrollede mellem to billeder vendte det pludselig rigtigt igen. Jeg har opgivet at finde hoved og hale i det for jeg ser ingen logik. det virker temligt tilfældigt i forhold til hvordan man vender Iphone/Ipad når man tager billedet. Jeg kan forestille mig det er udtænkt så højrehåndede tager billeder med deres højre pege eller tommelfinger på udløserknappen tættest på hånden. Objektivet sidder så i øverste venstre hjørne. Men som sagt har jeg taget billeder med udløserknappen i alle fire positioner uret rundt uden at billederne vender i alle mulige retninger. Der er sikkert en god forklaring og jeg gætter på Apple vil sige at det er fjolset bag kameraet, der ikke kan finde ud af logikken.
Måske skulle Søren indbygge en redigeringsfunktion på billederne.21. juli 2014 kl. 20:50 #79391Lars D127 IndlægHej Peter
Jeg vil prøve Lotus klubben igen. Jeg kom lidt skævt ind på dem da jeg søgte om medlemskab. Jeg fik en lidt sur mail tilbage fra dem om at jeg ikke kunne blive medlem da jeg havde en hotmail adresse punktum. Efter sådan en introduktion til klubben har man jo ikke så stor appetit på at blive medlem. Jeg skrev tilbage at jeg havde tre andre gode danske mailadresser om de ikke kunne bruges, men hørte aldrig fra dem siden.
Til gengæld havde jeg den store glæde at se en hvid Elan FHC igår på Grenåvej i Århus, så der er flere blomster i byen jubii.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.