• Jagman lavede en statusopdatering 11 år, 3 måneder siden

    En update på det spontane køb af en påskegul V12.., På endnu en regnvejrsdag fik jeg slæbt XJSen på autotraileren og jeg vil sige at håndspillet var spændt hårdt for at overvinde 1800kg britisk stål og 4 hængende bremser.
    Ud over de trætte bremser så kan jeg ikke finde mange fejl på bilen, jeg fik sat strøm på bilen i påsken og til min forbløffelse virkede alt el. herefter kom det magiske punkt hvor nøglen skulle drejes, KLIK sagde starteren og så skete der ikke mere. Med et ekstra startbatteri koblet til og 20 l frisk benzin på tanken, prøvede jeg igen – og motoren snurre i gang med et brøl, fantastisk..
    Jeg fik den dog slukket rimelig hurtigt igen da jeg konstaterede at min indkørsel var ved at blive temmelig våd af benzin og olie.
    Det var status fra påsken, nu venter bilen på at der plads på liften så jeg kan undersøge utæthederne nærmere efter.