Pininfarinas Testarossa fra 1984 er altid blevet kaldt et kontroversielt design. Men hvad er så Zagatos opdatering af det ni år senere?
Tiden har vist, at Pininfarina havde ret med Testarossa. Det er stadig kontroversielt, men fyrre år senere er det faktisk ældet flot og en Testarossa står højt på min drømmebilsliste. Af mange forskellige årsager, men designet er ikke uvæsentligt. Motoren heller ikke. Og jeg kan også lide interiøret, komforten og pladsen. Den første udgave er den pæneste.
Fra debuten i Paris i 1984. Man skulle lige vænne sig til designet.
Næsten ti år senere var modellen videreudviklet til 512 TR, og skulle være blevet en væsentligt bedre bil, herunder hurtigere. Men pænere var den ikke blevet. I 1993 lavede Zagato så en specialudgave af Testerossa, og som sædvanligt med de radikale designere fra dét hus kunne det gå begge veje. Resultatet er bilen herunder:
Jeg har hørt, at hvis man ikke kan sige noget pænt, så skal man holde mund.
Jeg synes den kan noget. Måden det sorte element er integreret i front og hen ad siderne. Og så er jeg vild med den meget organiske frontklap/næse
Sjovt nok forlod Zagato senere de sorte elementer, og ZF93’eren blev rent rød. Men næsen inspirerede måske til Enzo? Den herunder er som man kan se også med sorte elementer, men den er så også en slags Schumacher-special Enzo.