Register

two × 5 =

A password will be e-mailed to you.

Bilmesse i Bologna: Fuld gas på inspiration

Jeg hørte at Auto e Moto-messen i Bologna nu er Europas andenstørste klassikermesse: Fint – men ligesom med biler handler det mere om dens karakter.

Topfart og 0-100 km/t og omgangstider på Nürburgring eller Top Gear Test Track siger ikke alt om en bil – og det gør tal heller ikke om en messe. Jeg er selv vældig begejstret fan af Techno Classica i Essen, Retro Classics i Stuttgart og Retromobile i Paris – og de er vældig forskellige trods deres nogenlunde sammenlignelige besøgstal. Og det samme gælder Auto e Moto i Bologna, hvorfra jeg skriver disse linier.

Storslået: Den smukkeste superbil fra halvfemserne? 650.000 Euro. og 26.000 kilometer.

At den er stor, det er helt klart: Når man på én dag kun kan nå at småløbe igennem hovedhallerne, så siger det noget om det rene og skære omfang. OK, jeg er udsendt på firmaets vegne og fokuserer min indsats på færre bilsegmenter – samt møder og taler med en del mennesker. Men alligevel: Hvis man tror man har set alt på i Bologna på een dag – så tror man også en omgangstid siger alt om en bil.

Incognito? Ikke i den her!

Eller en pris: Javist er de højere i gennemsnit i Bologna end i Fredericia, men her er 131 Abarth’en så også original, Ford Sierra Cosworthen ligeså – og hvis du ikke kan lide farven på den første Audi quattro du så, så er der også en rød, sort eller noget andet. Det samme med BMW M3 – hvor du også kan vælge mellem originalen i E30 eller nogle af de senere. En STOR messe, som sagt – og med et højt niveau.

Men en billigere rallybil har også en mindre lygtebom…

Derfor har jeg heller ikke tid til den helt store reportage, men vælger at bringe et udvalg af fotos, der illustrerer spændvidden. Man bemærker selvfølgelig en del Fiat Panda og for den almindelige bilentusiast kan jeg berette, at hvis du ønsker dig sådan een, så er det ikke for sent endnu. Det samme kan man sige, hvis du leder efter noget i 2CV, Renault Espace eller Jaguar XK-genren. Lamborghini Diablo, Jaguar XJ220 og Ferrari F40?  Mjah, det er lidt en anden snak: Nyere superbiler i den bedste kvalitet fortsætter deres himmelflugt.

Og en mindre turbobil har også et mindre turboskilt. Plus refleksen for de glemsomme!

Så med de ord vil jeg bare sige, at tingene hænger sammen. På alle niveauer. De bedste Lamborghini koster flest penge – men det gør de bedste Citroën, Renault og Mercedes-Benz og BMW også. Men hvis det ikke behøver at være det bedste i verden (og tip: Det behøver det ikke, hvis du leder efter en klassiker til at køre i…), så er der altså også andet. Galleriet herunder er ikke repræsentatitivt – men det kan være der kommer mere senere. Det kan også være der ikke gør, men så tag selv herned: En bilentusiast vil ikke fortryde det.

7 kommentarer

  1. Soren W

    Fantastiske billeder, man er jo næsten med dernede. Tror jeg trænger til en international messe i 2025. Og Klaus Reikjær var kørende derned?
    Hvad er det for øvrigt for nogle bagskærme på den champagnefarvede Porsche 928?

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Den 928 var faktisk ikke uinteressant, hvis man er den type der vil lave ting om: Motor og gearkasse havde 0 km, farven var lækker og skærmene – ja, dem skal man kunne lide. Men så ligner den også næsten den sindssygt dyre Nardone-928 restomod, som jeg så i Torino for en måned siden – den her kostede bare kun 30.000 Euro.

    Svar
  3. Anders Bilidt

    Det korte svar – i samme ånd som artiklen…

    Ææælsker den lille Abarth-Simca, den metallic grønne Maserati Mistral og den mørkegrønne Maserati Ghibli AM115.

    Tænker om den sølv over rød Monospecchio Testarossa mon er den vi solgte i 2021? De byggede kun seks af dem i den farvekombo, så chancerne er gode. Pivfræk…!!

    Var der mon slet ingen FIAT Bertone Racer Berlinetta på dette års messe?? Drømmer stadig om at eje sådan en lille godte…

    Svar
  4. Anders Bilidt

    Ja, som tilskuer vil Abarth-FIAT og Abarth-Simca helt klart rode bod på den manglende Bertone Racer. Men de er også i en anden prisklasse, så knap så relevante i den virkelige verden – i hvert fald ikke for mig.

    Svar
  5. Peter Dyrelund

    Claus, her er da fantastisk mange billeder allerede, så du skal slet ikke undskylde og fortælle, at der måske kommer nogle flere senere.

    Du skriver, at det er den andenstørste klassikermesse i Europa.

    Men hvad mener du med “største”? Antal kvadratmeter, antal biler eller antal besøgende?

    Og hvilken er så den “største”?

    Svar
  6. Claus Ebberfeld

    Jeg kom også fra det, @peter-dyrelund – men der kommer flere engang!

    Definitionen på størst er et rigtigt godt spørgsmål: Der har nemlig for et par år siden været to forskellige største – Techno Classica i Essen og Retro Classics i Stuttgart. Sidstnævnte på fysisk areal, førstnævnte på antal biler. Essen er så vidt jeg ved nu størst i dag.

    Men lad os lige se de officielle tal fra Bologna – så vidt man overhovedet kan stole på sådanne fra en italiensk organisation :-)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.