Register

seventeen − 7 =

A password will be e-mailed to you.

Traditionen tro vil jeg udpege et favoritkøretøj fra Bremen – men modsat traditionen er den ikke kørende. Heller ikke til at købe – men til gengæld er den både spændende, hurtig og unik: Divas glemte Le Mans-racer fra 1964. 

Min forkærlighed for britiske specials er der stadig: Denne Diva var stadig et stykke fra at være køreklar, og alligevel fandt jeg den så stærkt fascinerede, at den ender med at blive min favorit fra Bremen Classic Motorshow. Efter 25 års stilstand var tyske Britec Motorsport i gang med at renovere den for en kunde, og de forsikrede, at den blev klar til kørsel i 2013-sæsonen. Det var dog netop dens helt rå og bare stand, jeg faldt for.

Ved første øjekast var det en rå alu-skal...

Ved første øjekast var det en rå alu-skal…

Krydset er en moderne tilføjelse, da buret i dag er et krav.

…men inden i var den komplekse rørgitterramme en fornøjelse at skue: Krydset er en moderne tilføjelse, da buret i dag er et krav…

Diva GT kender jeg jo godt og har skrevet om den før: En pragtfuld letvægtsspecial i bedste britiske tradition, sjælden som gadebil men effektiv som racer. Førstnævnte har jeg aldrig set, den sidste har jeg nydt på Spa. Jævnfør traditionen har en Diva GT glasfiberkarosseri, men det har denne fra Bremen tydeligvis ikke.Og det viser sig da også, at den adskiller sig ret meget fra en almindelig Diva GT, der jo blev masseproduceret (efter Diva-standard) i omkring halvtreds eksemplarer.

Selv uden moderne tilføjelser var der nu masser af rør i en Diva GT-P.

…men selv uden moderne tilføjelser var der nu masser af rør i en Diva GT-P.

For det første der denne alu-GT-P unik: Bygget på opfordring og til brug for Jackie Oliver til Le Mans i 1964, som den jævnfør en anden britisk tradition (den at være nær ved og næsten men alligevel falde over sine egne ben til sidst) ikke kom til start i. Bilen var klar, papirerne var ikke! De blev de senere på året, hvor bilen skulle have startet i Nürburgring 1000 km og i de efterfølgende sæsoner også have kørt med i nogle af de store langdistanceløb. Jeg kan bare ikke finde nogle resultater på bilen, og det er muligt, at den også fulgte endnu en britisk tradition – nemlig at være hurtig og upålidelig. Hvis andre ved mere om resultaterne, så fortæl endelig.

Som man aner har GT-P'en væsentligt mere gummi og tilsvarende karosseriudbygninger til at dække det. Samlet  set virker den mere bastant og muskuløs end den ordinære Diva.

Som man aner har GT-P’en væsentligt mere gummi og tilsvarende karosseriudbygninger til at dække det. Samlet set virker den mere bastant og muskuløs end den ordinære Diva.

Men nu var det faktisk også teknikken jeg faldt for, nærmere bestemt chassiset, der uden nogen form for installationer var helt blotlagt. Basis er den ordinære Diva GT’s fine rørgitterramme, som til GT-P’en blev behørigt forstærket, og slutresultatet er et spektakulært stykke svejsearbejde. I samtiden var det allerede kendt for at være meget stift, og i den renoverede version ville det blive endnu stivere. Britec havde intregreret et fuldt bur i konstruktionen, angiveligt i tæt kontakt med FIA, og den øvre konstruktion vil ikke bare gavne sikkerheden, men også stivheden. Trods den meget omfattende restaurering vurderede Britec, at cirka halvdelen af karosseriet og chassiset stadig var det originale.

Den "ordinære" Diva GT. Slet heller ikke en uinteressant vogn, nænej.

Den “ordinære” Diva GT. Slet heller ikke en uinteressant vogn, nænej.

Og hvis man så lige kiggede endnu mere efter, på ydersiden af chassiset, så ville man se baghjulsophæng, som mindede uhyre meget om en formelbils: De meget, meget lange stræberarme på de uafhængige hjulophæng var ren kræs at skue, og da også både motor- og bremsekraft var forbedret fra den almindelige Diva, så vil GT-P’en her blive en formidabel gigantdræber. Det er meget muligt, at 140 hestekræfter ikke lyder af meget, men det gør 500 kilo jo så heller ikke. Kræfterne går igennem en gearkasse, der også lugter af formelbil, for den kommer fra Hewland og har fem gear. Og hvis chassis og undervogn var ligeså effektivt som det så ud, så vil den ikke bare køre stærkt ligeud, men i særdeleshed i sving og indbremsninger. Køreren bliver schweiziske Felix Haas, der er kendt for at være ganske hurtig i sin Lotus 23B – og jeg glæder mig til at møde ham i denne Diva i virkeligheden engang.

Det gør selvfølgelig intet skidt fra Diva GT-P i dag, at det ikke var en herr-hvem-som-helst, der i sin tid bestilte bilen.

Det gør selvfølgelig intet skidt fra Diva GT-P i dag, at det ikke var en herr-hvem-som-helst, der i sin tid bestilte bilen.

Motoren fortjener måske lige et ord med på vejen – eller i hvert fald en bestemt detalje på den: Det er jo en ordinær Ford 1300, tunet med Holbay-topstykke og kæmpe karburatorer. Men se lige tragtene på de Webere – sære, ikke? Jeg havde aldrig set det før, men Britec Motorsport fortalte, at de også brugte dem på Formel 3 “skrigere” på 1000 kubik, og at både rullefeltsmålinger og de praktiske erfaringer viste, at de fungerede. Tragtene skulle stabilisere luftstrømmen og derfor give en bedre forstøvning af brændstoffet. I mine øjne er det jo moderne teknologi anvendt i historisk motorsport, og det plejer jo at være udelukket – men Britec fortalte, at det var skam i orden, deraf også brugen i Formel 3-bilerne. Hm? Jeg ved, at jeg synes de så forkerte ud.

140 hestekræfter på en Ford 1300 - med sære indsugningstragte på.

Motoren til bilen VAR klar: 140 hestekræfter på en Ford 1300 – med sære indsugningstragte på.

Men det var så også det eneste, der så forkert ud: Resten af bilen var jeg meget verliebt i. Og jeg ved godt, at nogle vil sige, at den ikke er for køn, at den er en bastard og så videre og så videre. Men det er næsten ligeså meget idéen, jeg kan lide: At en mand der ønsker at køre Le Mans i 1964 får bygget én bil til lige netop det. Havde den ikke været britisk er det endda muligt, at det var lykkedes!

At bilen så stadig er her halvtreds år senere efter en aktiv racerkarriere, der strakte sig op i firserne, er jo ganske fantastisk. Og når det nu er et tysk firma, der restaurerer den, så lur mig om ikke den bliver stabil også.

[nggallery id=409]

27 kommentarer

  1. Kai

    Tak for endnu en dag, med noget smukt, og noget interessant.
    Som maskinarbejder, må jeg spørge, hvad er der galt med de tragte?
    Vil man have lavet tingene på konventionelle maskiner, så er det bare at betale timeprisen til en der stadig kan betjene, og tjene på, sådanne maskiner.
    Vi har skam stadig noget stående, bruges til at give lærlinge en grundlæggende indførsel i hvad maskinerne laver, der fremstilles ikke noget der skal sælges, på dem.

    Svar
  2. Niels Abild

    jeg var lige ved at købe en diva i england for mange år siden,men de danske myndigheder afviste at få den på plader.denne måde at lave indsugningen på er velkendt i prof kredse,den lille åbning i traktenes midde,er for at få en højere hastighed i luft strømmen,og det som mangler i fyldningen trækkes med fra det omliggende hul i den ydre trakt,min usa veb som er ekspert på ford tuning bruger samme principer,og har i en 1300 x flow mellem 151-155 hk,den vi ser på biledet er en pre x flow,og da genemstrømningen ikke er så god som på x flowen stopper det ved ca 140-145 hk,jeg solgte en lotus cortina til svend i spanien med en motor fra usa,og jeg er vældig spændt på hvor mange hk den giver,svend???????hvis du læser dette,obs min fairthorpe vejer det samme som divaen,problemet er at der skal en climax motor til for rigtigt at få skub i den,og en sådan ting af de rigtige koster ca 200.000 kr i raceform,men med 405 kg gør en spitfire motor med omkring 100 hk det også rimligt,ca 4 kr pr hk,hvad har en lambogini eller en skrap ferarri i hk-kg
    kapelmesteren

    Svar
  3. Palle Birkelund Pedersen

    Har været interreseret i Diva’en i længere tid, men den har desværre aldrig været Homologeret som en GTS bil, da der aldrig blev lavet 100 af dem på et år. På papiret burde den kunne køre fra en Ginetta G4 1150 CC, Uafhængig baghjuls ophæng, men skal veje 505 kg.

    Har mødt disse Diva 1150 CC GTP flere gange men endnu adrig tabt til en, Sidst i 2011 på SPA var vi 14 sekunder hurtige per omgang.
    http://www.ris-timing.be/~circuit//6hspa/2011/2011_Spa_Six_Hours_2011_Masters_Gentleman_Drivers_Race_cla.pdf

    Vendter dog spændt på at der kommer en rigtig opsat Diva, med habile kører i som giver os kamp til stregen, denne burde gør det!

    Svar
  4. Ryhl

    Lækkert projekt, de har gang i her. Den vil jeg da også glæde mig til at se billeder af, i færdig stand.
    Selvom jeg synger med i koret, der ikke synes den er køn … det har så intet med akselafstand at gøre, men ren og skær proportioner og formgivning.
    Som så meget Britisk, og som det ses på billede 5, virker den formgivet af en der lige mangler den sidste sans for de forskellige dele og områders proportioner, i forhold til hinanden og i forhold til helheden. Den kommer således til (på trods af sit potentiale til så meget mere) at fremstå lidt kluntet og u-formfuldendt…

    Tragtene kan jeg nu ikke se som ny teknologi på nogen måde. Bare en nyere idé, tankegang – endnu et tema over et ældgammelt princip. – Medmindre Claus, at det altså er fordi, du mener de ser for “CNC drejet” ud … men det er der da råd for, som Kai også er inde på.

    Svar
  5. Claus Ebberfeld

    Med hensyn til tragtene havde jeg bare aldrig set den der midtersprosse før – og jeg synes ellers nok jeg har set en del indsugningstragte efterhånden. Men hvis de blev brugt dengang, så er det selvfølgelig også i orden i dag.

    Palle, denne opsætning virker i hvert fald ganske seriøs, så mon ikke du får den kamp du drømmer om! Spændt på at se jer mødes…

    Svar
  6. Henning Pryds

    Ja, køn er den sgu ikke. Men det er et imponerende stykke håndværk Britec Motorsport har gang i. Man kan ikke andet end beundre arbejdet. Jeg vil dog stadig foretrække en film-diva frem for sådan en lille alu-britte.

    Svar
  7. Ryhl

    #5:
    “Men hvis de blev brugt dengang, så er det selvfølgelig også i orden i dag.”

    Nåeeh! …. Nej det har jeg da heller ikke set…
    Jeg kender ikke reglerne, men skulle det være anderledes end at ændre længde, form, luftfilter, udstødningsmanifold, lydpotter etc. ?

    Svar
  8. Leth

    Jeg var også i Bremen og hvis mit højdepunkt havde vøret den bunke rør der var jeg nok blevet hjemme. Jeg hyggede mig til gengæld meget over de hverdagsbiler, der på trods af alle odds, var repræsenteret dernede. Både den Ford transit og Passat Variant du selv har taget billeder af, men også en fin Ford Taunus med 8881 km på tælleren. Ikke så fint og højpandet, men derfor også usansynlige deltagere her 35-45 år senere. Men sådan er vores fokus så forskellig…

    Svar
  9. Claes

    Leth. Jeg kan sagtens forstå din pointe. Findes der egentlig museum’er i Danmark – eller andet sted i Europa hvor de udelukkende har hverdagens biler repræsenteret?

    På mange måder tror jeg sådan et museum ville tiltale mange flere mennesker end blot os entusiaster. Almindelige mennesker vil helt sikkert kunne røres hvis familiens gamle biler kunne ses i levende lige igen.

    De eksotiske biler er jo ret langt fra “almindelige menneskers” verdener.

    Kunne sådan et sted mon have en fremtid?

    Svar
  10. jewer

    Så vidt jeg husker er der en hel del ældre hverdagsbiler på det museum, der ligger i Sæby ved den sydlige del af Tissø.

    Svar
  11. jensen

    et museum er det ikke ligefrem men på DVK´s mødested ved Ringsted har Preben et par meget imponerende kæmpe lader i 2 etager med mange forskellige biler mest hverdagsbiler.
    absolut et besøg værd.

    Svar
  12. Kai

    Leth, jeg har det nok som dig.
    Jeg havde kigget efter alt, men nydt (mest) alle de hverdagsbiler som du beskriver.
    Sådan en “bunke rør” ville nok have fået mig til at tabe kæben, ligeså Capri RSxxxx, men en Taunus ville få mig til at have realistiske drømme.
    Alt hypet om den helt rigtige Maserati, Alfa, Ferrari osv., tænder mig ikke, men jeg nyder at se dem, og jer andres snak om dem, det er bare ikke noget jeg drømmer om at eje, men jeg elsker historierne, og historien.
    Jeg har også stået og savlet ned i Wolverine og Lola T165, virkelig nydt dem, men aldrig haft lysten til at selv eje sådan en.
    Skulle jeg køre i HMS-regi, blev det også i en underdog, der siger mig noget, fremfor i en sikker vinder, men jeg er heller ikke det store konkurrencemenneske.

    Svar
  13. Claus Ebberfeld

    Hvilket vel siger, at Diva GT-P også er en underdog, som ejeren blandt andet får lavet, fordi den siger ham noget – det var også hans Ginetta G12 og Lotus 23. Men hvem ved, om han måske kører Transit til hyggetræf? Han har jo tydeligvis noget med britiske biler.

    Passaten bemærkede jeg selvfølgelig også, og den var vanvitttigt flot lavet.

    Svar
  14. Niels Abild

    palle hvad med en gineta g 12 ser du dem og hvad koster en sådan og i hvilken klasse køre de,jeg lagde mærke til at rn af le mans tigerne var med og kørte temligt stærkt,hvad skete der med den
    niels

    Svar
  15. Palle Birkelund Pedersen

    En Ginetta G12 kører i Sports Prototype Classen som en Chevron B8 eller Lotus 23B. En flot og hurtig bil. Kender ikke prisen for en sådan, da jeg aldrig her set en til salg. Burde kunne trække en højere pris end en G4,. Det gode ved en G12 er at den altid er velkommen til at deltage i et løb..

    Det væsentligste i Historisk Motorsport er at deltage i noget man selv kan li og som man syntes er spændende. Har lige søgt om at deltage i Porto byløbet som kører en Sixtuies Endurance GT klasse og der udvælger man bilerne. Feks ville de ikke se en Lotus Elan, mens min lille Ginetta var velkommen. En 65 LeMans Tiger eller en Diva ville også åbne døre til disse spændende løb.

    Jeg holder også altid med “underdoggen”, og jo flere der er af dem jo sjovere er løbet at se på. Feks en Mini eller Porsche i regnvejr, eller en Porsche 911 i et langdistance løb (og gerne med lidt regn). Min opfordring er: Køb en spændende bil istedet for at lede efter en “Vindebil”.

    Svar
  16. Claus Ebberfeld

    Underdogforkærligheden hænger tæt sammen med det britiske tema. Modsat fransk og italiensk, hvor der nærmest er omvendt. Tyskerne dyrker der heller ikke meget.

    Svar
  17. Kai

    Det kan du have ret i.
    Min egen underdog (drømmeverden!) i HMS ville komme fra japan, eller hedder Taunus :-)

    Svar
  18. Connoisseur

    Dens tids racerbiler blev jo meget tidligt udvalgt til at skulle have en karriere på banerne. da Escort mk.1 skulle laves, var den lige den vej af deres racerafdeling for at indkorporeret de detaljer, som ville gøre den mere egnet til løb. Taunus var nok ikke den vej af, for den var dømt for tung.

    Diva er en dejlig lille sag, der er et par stykker i Sverige, men jeg fornemmer at ejeren er meget øm over dem.
    Jeg var ikke klar over at den måtte køre med 1300 ccm. motor, jeg troede faktisk at den kun var tilladt i under 1000 ccm. klasserne.

    Porto løbet er det ikke Peter Auto, som arrangerer det ?

    Svar
  19. Palle Birkelund Pedersen

    Hi Henrik, Løbet i Porto er overgået fra Masters til Peter Auto. Divaen er homologeret i Group 4 (Ikke GTS) med en 1150 cc ford motor (1000 cc boret op). Dette er en one of a kind med en 1300 cc. Syntes det er spændende med noget nyt/anderledes.

    Svar
  20. Fritz Hansen

    Kai spørger om der er nogle Taunus Cupé som er homologerede.
    Der er adskillige Taunus på listen. Der er 12M Cupé fra 1964 og en anden Fastback fra 1966. De mange andre er ikke udtrykkeligt nævnt som Cupé, så det kræver et bedre kendskab til modellerne end jeg besidder.

    Svar
  21. Connoisseur

    Fint Palle, for jeg mente nok at der var et eller andet som ikke stemte.
    Men det er en lækker lille sag, men jeg synes dog at den afbillede Diva, har lige lovlig mange trianguleringer i forhold til en andet jeg har set. Har man ikke været meget kreativ ?

    Din Ginetta er også i GTS-8, som MATRA’n, mener jeg.

    Tager du til Porto først i juni ??

    Svar
  22. Claus Ebberfeld

    Jamen, så lad mig da endelig slå fast, at jeg OGSÅ gerne så en Taunus Coupé på racerbanerne: Kai, fortsæt endelig!

    Og det er rigtigt nok, Connoisseur: Chassiset blev forstærket til Le Mans-versionen, men basis skulle være det samme som den almindelige Diva GT, ifølge Britec Motorsport.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.