Den Svenske 66’er Roadtrip: Dag 5 – 4. juni 2013

Sverige forkælede os endnu en dag med det skønneste vejr. Vi var på vej ned langs vestkysten fra Goteborg, og nød i fulde drag vejene og den friske duft fra Kattegat som blæste ind gennem de åbne sideruder.

Det her er virkelig at leve, men vores location betød desværre også at vores svenske eventyr snart ville ende. Vi overvejede lidt om vi bare skulle vende om, kører i en anden retning og startede et hele forfra. Vi kunne da ikke lade noget så rigtigt bare komme til en ende! Men vi glædede os jo også til vores aftalte møde med Lennart Bengtsson fra 02-Depån i Kageröd, så vi holdt kursen og fortsatte alligevel sydpå.

Bare endnu en gennemsnitlig forhave ved en tilfældig landejendom i Sverige…

Da vi ankom ved Lennarts garage blev vi først mødt af hans meget berømte Colorado orange 2002 racer med hans signatur blå kontrast farve, for at sikre at den adskiller sig fra de sædvanlige Alpina replika’er. Lennart inviterede os indenfor i Aladdins hule fyldt med 02 lækkerier – særligt hvis man interessere sig for historisk motorsport. Der var nøgne karosser klar til at starte deres andet liv som historiske racere, gamle patineret racere som krævede lidt kærlighed før det kunne fortsætte med at gøre hvad de gør bedst og “state-of-the-art” FIA-godkendte 02 racere som er i flittig brug på Sveriges og Tysklands baner. Læg dertil bunkevis af nye brede glassfiber skærme, alverdens labre motordele og flere af de ultrasjældne 13” BBS E30 split motorsport fælge end jeg nogensinde før har set samlet et sted! Men det er ikke kun racere. På værkstedet var Lennart også ved at renovere en af de 1672 legendariske BMW 2002 Turbo’er til original gade specifikation. Vi brugte hurtigt et par timer på timer på at vandre rundt blandt alle bilerne mens vi hyggesnakkede med Lennart. Jeg forsøgte også at samle så meget viden og tips som muligt til min forstående genfødsel af min Agave Grun track-02.

Modsætninger mødes.

Det er jo næsten for meget for 02-nørd!

Gamle racere overalt…

Original Turbo under fuld renovation.

Vi takkede Lennart for det spændende besøg, og besluttede at med Ring Knutstorp lige om hjørnet ville det jo nærmest være kriminelt ikke lige at lægge vejen forbi for et hurtigt billede. Fra Knutstorp gjorde vi alt hvad vi magtede ud fra vores 1970 BP vejkort, for at holde os til de mindste og mest snoede landeveje på den korte sprint ned til Malmø. På disse bagveje mærker man tydeligt at den lille 66’er virkelig er i sit rette element! Af en 47 år gammel 1600cc bil er den virkelig gennemført veludviklet, og om nødvendigt kan hun sagtens cruise ved 110 – 120 km/t  på motorvejen hele dagen. Men når man skære igennem lange bløde kurver på små landeveje mens den fint afbalancerede undervogn glatter de mange bump og hældninger på asfalten ud, og den lille 1600 motor ubekymret arbejder sig op gennem sit omdrejningsregister mens gearene vælges nemt og præcist, så er det helt tydeligt at det netop er denne slags kørsel hun blev bygget til. Dette er hendes kernekompetance! Det er også utroligt hvor meget hun er løsnet op på denne tur. Siden første ejer gik bort i 2001 har hun kun kørt yderst begrænset hos et par entusiastiske samlere. Hun fungerede jo fremragende da vi forlod Piteå, men i særdeleshed motoren føles helt anderledes efter disse sidste fem dage. Hun trækker renere, er meget mere omdrejningsvillig og virker endda til at have fået lidt mere “oomph” ved lavere omdrejninger, selvom decideret bundtræk næppe nogensinde bliver 1600cc M10 motorens stærkeste side. Som med enhver anden gammel bil, så er der selvfølgelig også her en lille “to-do” liste. Udstødningen er jo den tydeligste, men gearkassen har også fortsat en mindre olielækage, så den bliver pakket om på et eller andet tidspunkt. En lille revne i forruden ved passagersiden betyder at jeg også må investere i en ny forrude på et tidspunkt, og så kommer der naturligvis også nye gummilister og låselister i. Sidst men ikke mindst er der et par enkelte ganske små optiske forbedringer som ville glæde mig. Men er stor tak til Mats for at have forberedt 66’eren så fint til denne rejse. Hun har vitterligt været en sand fornøjelse…

Her er hun i sit rette element!

Paul og jeg fandt frem til min gamle ven, Goran Stojkovic, i Malmø, som jeg ikke havde set I over fem år! Tiden flyver jo, men rigtige venskaber falmer ikke. Goran er ligeså hardcore bil entusiast som os andre tosser, og det tog ingen tid før for vi igen sad og bilsnakkede, som var det i går vi sidst havde hygget over en kop kaffe. Vi udvekslede alle tre røverhistorier om tidligere ejet biler, vores mest fantastiske køreoplevelser og bildrømme vi endnu ikke har udlevet indtil de tidlige morgentimer. Men jeg havde personligt netop udlevet en af mine aller største i disse sidste dage. I dag fik 66’eren yderligere 320km under hjulene hvilket fik os op på 1930km total. Der er ikke langt endnu.