Register

5 × 4 =

A password will be e-mailed to you.

Feriefredag: Lidt tysk, lidt fransk og så lidt Grand Prix i København

Hvordan holder en rigtig bilmand ferie? I bil, selvfølgelig!

Det vil også være en dejlig afveksling fra mandagens fem timer forsinkende flyver. Bevares, det gav mulighed for en glimrende bid mad og drikke – men det kan man også skaffe sig selv i bil. Jeg har været nok undervejs i Tyskland denne forsommer til at vide, at man med stort uheld også kan slæbe sig en fem timers forsinkelse til (det er heldigvis endnu ikke overgået mig) – men man er alligevel bare mere fleksibel i bil. Og så er udvalget af mad væk fra Autobahn noget større end det er i en lufthavn.

Min snedige plan er at undgå Autobahn på rutens indledende stykke.

For at undgå skuffelser i form af forsinkelser på A7 og ved Hamborg har jeg planlagt første del af turen efter helt at undgå dem. Det løser også mit afsavn efter bilfærger: Er jeg den eneste, der savner Storebæltsfærgen? Altså nogle gange – når jeg er i mit mest nostalgiske(/sur gammel mand…) hjørne. I hvert fald tager vi færgen via Glückstadt i morgen eftermiddag, og vi kører ikke over grænseovergangen ved Padborg på vejen. Dermed ved jeg med sikkerhed, at turen kommer til at tage længere tid i stedet for at blive negativt overrasket over, at den tager længere tid. Forventningsafstemning på plads – og jeg får stillet min færgetrang.

Jeg bliver ofte spurgt, om ikke jeg savner en nyere bil på de lange ture. Næ. Jeg savner snarere noget ældre.

Når vi har krydset Elben fortsætter vi den lange vej rundt om Bremen. Min sindrige planlægning skulle tilsige, at vi dermed kan spise en ordentlig aftensmad på en rigtig kro væk fra Autobahn. Hvorefter klokken skulle være blevet så mange, at der selv en fredag i starten på den tyske ferieperiode skulle være fri bane for nogle timers køfri kørsel. En fornøjelse. Min britiske kollega mener godt nok at hele konceptet med fri hastighed på den tyske Autobahn er svindel og humbug, da der aldrig er plads til det alligevel. Mens jeg mener, at det for mig er helt ligegyldigt, da jeg sjældent kører over 130 km/t alligevel. Da jeg sidste år kørte hjem fra Polen om natten var det dog anderledes, og Alpinaen viste sig at være vældigt tilfreds med en marchfart på 170 også. Den slags gider jeg dog ikke, når jeg har ferie.

Væk fra motorvejen får man bedre schnitzler.

I stedet ser jeg frem til at krydse Mosel på dag to (her kunne jeg ikke finde en passende færge, så vi tager en bro et sted), hvor vi efter min kurs dels vil møde mange flere kurvede landeveje og dels kan undgå frokost indtil vi når Frankrig. Vi skal have muslinger. Og det vil forekomme flere gange i ferien. Hertil vil der være lokal vin til, fordi det skal man – og det er ingen pine, da vi skal igennem flere skønne vinområder. En anden kollega har anbefalet ikke bare et område men en helt bestemt vinbonde, og ham skal vi også forbi. Og det vil være klogt at finde overnatning i gåafstand fra hans vinsmagning, lyder rådgivningen på.

Hoteller, ikke telt.

Helt ukarakteristisk for mig har jeg ikke planlagt “noget med biler” – men jo, jeg ved da godt at Mulhouse er indenfor rækkevidde og ja, det kan da sagtens være vi alligevel skal den vej over og så er det da dumt ikke. Måske.

Men her kommer teltet i brug: Næste weekend er der Copenhagen Historic Grand Prix.

Men ellers er mit lys for enden af tunnelen, at weekenden efter byder på Copenhagen Historic Grand Prix. Jeg skal som det efterhånden er tradition kommentere løbet, og kunne dermed godt få en parkeringsplads og overnatning som en del af organisationen. Men i stedet har jeg booket plads på Klub ViaRETROs stand og meldt mig til det lille eksklusive selskab af spisende om aftenen:

På det tidspunkt siger min nøje planlægning nemlig, at jeg har fået nok muslinger og franskmænd, så jeg ser frem til at drøfte røverhistorier på dansk ud på aftenen under de kulørte lamper og i godt selskab. Ses vi?

Hvis du er medlem af Klub ViaRETRO kan du klikke på grafikken herunder og melde dig til:

(Der er som altid begrænset plads på standen, så det er først til mølle)

8 kommentarer

  1. Carsten Goth

    Det lyder som en fantastisk tur Claus. Jeg glædes over din glæde ved schnitzler. Og du kan bide dig selv i næsen på, at vi ses lørdag aften på Bellahøj. Jeg parkerer en pastel beige gammel bil på Viaretros stand. Lørdagen skal bruges på skue af racerløb med et par venner og søndagen som kustode på ‘mit’ museums stand. Min ferie er ikke i bil – er lige returneret til Ho Chi Minh fra Mekong Deltaet. Her er varmt og ingen schnitzler.

    Svar
  2. Bisgaard

    Fed tur der @Claus. Man må da sige at Alpina’en kommer lidt rundt, også uden for landets grænser.
    Jeg husker at der tidligere har været lidt forskellige oplysninger ude om de praktiske ting som vejledning om ankomst og afgang. Jeg kan ikke finde noget om det, heller ikke på CHGP hjemmeside. Meget gerne mere info om det, please.
    Jeg går ud fra at bilerne skal ind fredag aften og ud igen søndag aften? Ingen mulighed for at køre ind lørdag morgen, vel?

    Svar
  3. Ole JAGmann

    Claus, det giver økonomisk god mening at køre på ferie i firmabilen, men dine klassikere får da kørt for lidt.
    Det samme er lidt tilfældet med mine. Min MGB GT har kun været til Hillclimb i Herning og LeMans aften i Faaborg. Men den får lov at køre hele vejen fra Als til København, så den kan være med på ViaRETRO standen.

    Oluf jeg har fået en mail fra Søren Navntoft med detaljer. Hvis du er meldt til, så tjek din mailbox og spamfilter…

    Glæder mig til det gode selskab på ViaRETRO standen.

    Svar
  4. holmen

    Overskriften lyder som en forkortelse af min (bil)ferie Claus – det blev også til tysk, fransk og så et par uger i Valencia hvor jeg var så heldig at kunne tøffe lidt omkring i en føromtalt Panda 4×4. På vej til Spanien blev det også til et kaffestop hos min gode bilven, Jacques Francois Ami, mander købte min Sunbeam Alpine for nogle år tilbage.
    Og dertil krydret med et weekend smut til Sverige til den lækreste B&B in min Mercedes-Benz W123 230CE (hvis nogen skulle være i tvivl.
    Så gætter på at jeg er 3.500km i juli måned.
    Og så ses vi til CPHGP.

    Svar
  5. Bisgaard

    Tak for info @Ole, men jeg mener man burde offentliggøre den info før tilmelding. Jeg synes ikke man kan tilmelde sig, før man kender vilkårene…

    Svar
  6. Soren W

    Jeg er lige kommet i land efter en uge på,sejlbåd, så jeg gynger stadigvæk. Og i morgen går turen til Klitmøller i VW earlybay i adstadigt tempo. I næste weekend ses vi på ViaRetro standen til et af årets højdepunkter. Så skal benzinbehovet mættes igen…

    Svar
  7. Tony Wawryk

    Sounds like a fine trip you have planned, Claus – and if you have time to go to the Cite de l’Automobile in Mulhouse, you will not regret it!
    It’s true that the no speed limit autobahns in Germany are often too busy to get far above 160km/h, although in a classic this hardly matters. I did once reach 251km/h in a Porsche 996, on a lovely empty stretch of autobahn one evening…after which I ran out of cojones…
    Wherever you end up going, have a great trip!

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.