Mit tog fra Milano til Torino blev aflyst!
Engang var jeg egentlig vældig glad for kollektiv transport. Ikke så meget fordi det var kollektivt, men mere fordi det var effektivt: Da jeg boede i Aarhus centrum og havde mange møder i København centrum, så tog det cirka samme antal timer at køre selv kontra at tage toget – og der var endda kaffe i toget og man kunne arbejde imens. Det er mange år siden, og jeg ved at det siden er gået ned af bakke. Til gengæld er det blevet dyrere.
Men jeg mindedes de gode år og havde derfor valgt at tage et tog fra Milano til Torino, hvor jeg skulle støde til Klub ViaRETROs hold med Auto Salone Torino med mere som mål. Jeg havde dels luret, at toget var hurtigere – og dels havde jeg den bagtanke, at udsigten undervejs sikkert var bedre samt at det i det hele taget var længe siden jeg havde kørt i tog.
Skæbnen valgte så at fortælle mig hvorfor. Stationen i Milano var godt nok vanvittigt flot, og så vidt så godt, men masser af tog var aflyst (herunder mit) og jeg missede den rundvisning på Torino Heritage, som jeg havde glædet mig til. Der var faktisk nogle der på forhånd havde spurgt mig, om jeg ville køre Alpina til Torino, og det forklarede jeg så meget pædagogisk hvorfor jeg ikke ville. Men ja, det burde jeg havde gjort!
Eller…når ens tog er aflyst, så tænker man jo alternativer. Alt. En taxi kostede 550 Euro, og det ville jeg trods alt ikke forære væk. Men så vandrede jeg hvileløst rundt og så en parkeret Multipla. Der illustrerer en masse ting ved Italien, hvor noget fungerer godt og andet ikke ret godt. Jeg vil ikke gå så vidt som til at sige, at jeg gerne ville eje een. Men jeg ville lige på dét tidspunkt gerne købe den der i Milano, køre den til Torino og sælge den igen lige med det samme!
I praksis tog jeg et glas rødvin på togstationen (togene kører ikke som de skal, men det gjorde vinbaren – og bare det at en togstation har sådan een…) og det kurerede det værste. Når jeg engang ankommer skal I nok høre nærmere om Salone Auto Torino. Men det kan meget vel blive den sidste toghistorie I læser om på ViaRETRO.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Luftgekühlt kom til byen …
Tekst Michael Sehested Lund
Mange ved det allerede, og Porsche-folket især, hvad det amerikanske Luftgekühlt er. Men for lige at slå det fast, så er Luftgekühlt tidens mest hypede event for luftkølede Porscher, hvor 911-modellen måske nok er hovedpersonen til og med 993-modellen. Går vi den modsatte vej, rækker det helt tilbage til begyndelsen i 1948 og de første pre-356’ere, men inkluderer naturligvis også deciderede racere som Porsche 904, 917 og 962C.
Luftgekühlt startede i Los Angeles strandbyen Venice i det små som et helt almindeligt dæksparkarrangement for lokale entusiastiske ejere af klassiske Porscher, men har siden vokset sig til et globalt pop-up event, der denne gang dukkede op i København. Et Luftgekühlt-kendetegn er, at det afholdes på lokationer med særlige rammer. Således også i København, hvor der om fredagen var et pre-event i Kødbyen, mens selve hovedarrangementet fandt sted i og omkring den gamle Vilhelm Lauritzen Terminal i Københavns Lufthavn om lørdagen. Terminalen nåede lige at blive færdig inden udbruddet af 2. Verdenskrig og er en ikonisk repræsentant for tidens funktionalisme inden for byggeri. Den gamle terminal ligger sammen med en gammel hangar (Hangar 145) i et hjørne lige op ad hegnet ind til den aktive lufthavn.
Claus Ebberfeld plejer at skrive, at Porsche 911 er verdens bedste allrounder, og det afspejles på bedste vis i Luftgekühlt, hvor der er plads til det hele. Lige fra det patinerede eksemplar, over den mere dagligdags som min egen 1979 911SC Targa, til de helt unikke ikoniske eksemplarer, som det fremgår af billederne.
Inde i Kødbyen var der godt fyldt op, så meget at det begyndte at knibe med pladsen. Co-driveren var allerede ilet i forvejen og fik bl.a. fanget denne specialitet, for modifikationer er bestemt tilladt, når bare grundlaget er en luftkølet Porsche. Spyderen her er baseret på en 1972 911 Targa og bygget af ejeren Andreas Mindt, tidligere designchef hos Bentley og siden 2023 designchef hos VW. Andreas Mindt er en stor Porsche 550 Spyder-fan og har brugt 10 år på at bygge sin egen fortolkning af den.
Selv Mr. Urban Outlaw, Magnus Walker var der og med hele tiden. Afslappet minglede han og skrev autografer i bøger, på plakater og på benzinklapper nærmest i et væk.
Lørdag morgen (meget tidligt) startede det egentlige event med samling lige inden turen gik over Øresundsbroen og tilbage igen. Der var lagt op til, at Øresundsbroen ville være lukket for almindelig trafik, men det var desværre ikke helt tilfældet. Almindelige biler sneg sig ind imellem, og det gav anledning til en del elastikkørsel. På den anden side gav det også mulighed for at følge Magnus Walkers råd med at sætte ”pedal-to-metal”, som bidrog godt til lydbilledet, især i tunnelen! De almindelige biler i feltet gav også co-driveren nogle udfordringer med at tage billeder, men det lykkedes alligevel at få nogle i kassen. Det var så også det eneste sted, der kunne sættes en finger på et event af meget høj standard.
Efter broturen fortsattes til den gamle Vilhelm Lauritzen Terminal og Hangar 145, og sikke et sceneri – den ene fantastiske bil efter den anden, hvor jeg for fleres vedkommende bare har læst om og set dem i bøger.
Men lad os lige starte med et kig inde i den gamle terminalbygning, hvor hele opstillingen indgik i en smuk symbiose med dens funktionalisme:
Det med bøgerne måtte jeg så i gang med hjemme i studerekammeret, for at kunne skrive om nogle af de næste biler. Den første var denne 1974 Porsche 911 Carrera RSR 3.0 IROC, produceret i bare 15 eksemplarer, hvor denne her blev kørt af Formel 1-stjernen Emerson Fittipaldi. Senere skiftede den hænder og endte i Columbia hos Pablo Escobar, kokainbaronen og lederen af Medellin-kartellet. Escobar holdt af at køre race og vandt tit … de færreste havde nok lyst til at overhale ham … og fik bilen bygget om, så den lignede en Porsche 935, men er siden ført tilbage til sin oprindelige skikkelse og i dag ejet af Lars Rolner.
Mens vi er ved Lars Rolner, var det ikke den eneste bil, han stillede op med. Nedenfor ses han ved den specialbyggede Porsche 911 Safari, han kørte Peking-to-Paris i.
Egentlig er jeg lidt forbeholden overfor bagenden på Porsche 959, men det forvinder fuldstændig med den gamle terminalbygning som baggrund.
Men vi skal også lige have denne raritet med: den David Piper-ejede Porsche 917, som han bl.a. kørte Le Mans i. Men det var ikke hans eneste relation med Porsche 917 eller Le Mans, fordi han også stod for test og klargøring af en Porsche 917 i Steve McQueen ”King of Cool”-filmen Le Mans.
Billedet af David Pipers Porsche 917 er også interessant, fordi der lige bagved holder et Mooney M20L-fly, som er specielt ved at have en Porsche PFM 3200-motor.
PFM 3200-motoren er stort set en Porsche 911-motor på 3,2 liter med 210 hk. Den 6-cylindrede Porsche boksermotor minder i princippet meget om stempelmotorer til mindre fly, men har, som det ses, stadig blæserkøling i stedet for fartvindkøling, hvilket gav et forholdsvist højt effekttab. Derudover roterede den alt for hurtigt til at drive en flypropel, derfor skulle der en stor nedgearing til.
Vi må heller ikke glemme, at der jo i 2024 også er en Porsche 50-års fødselar, nemlig 930 Turbo ”The Widowmaker” – et ikon under ikonet, som fortjener sin helt egen artikel …
Meget passende vil jeg så småt runde af med terminal 145, som fremstod lidt halvtom. Meningen var, at den skulle være rammen om det afsluttende afterparty, for at binde sløjfen på Luftgekühlt Copenhagen 2024, men mættet af sanseindtryk fra både pre-event dagen før og en lang dag, rakte energien ikke til det. Men der var skam også biler derinde: Pre-356, 356, 550 Spyder og den første 911 i Danmark.
Godt gået af lokale kræfter at få Luftgekühlt til København i forhold til andre steder i Nordeuropa. Efter nummerpladerne at dømme, var flere kørt hertil fra Belgien, Holland, Sverige, Tyskland, UK m.fl. Måske det bl.a. skyldes noget, jeg hørte for nylig, nemlig at Danmark er det land i Europa, hvor der er flest Porscher per indbygger …
Skal jeg sammenfatte Luftgekühlt og koge det ned til bare et ord, må det være: Spektakulært!
Numerologisk afdeling vil snakke diesel: 524
Tjah, hvad skal man sige? Den er ikke luftgekühlt, den lyder ikke som en sekscylindret BMW skal, den er ikke rigtigt hurtig heller. Var den så økonomisk? Ikke efter moderne forhold, nej. Men dengang den var ny var en 524td faktisk en rigtig fin diesel.
I det omfang der findes den slags.
Ugens Fund: 1987 Citroën Visa til 19.900 kroner
Det er en af de billigste Ugens Fund vi har haft på ViaRETRO, men det ser ikke ud til at være en af de ringeste. Omvendt skal man heller ikke forvente perfektion af en Visa til under tyve tusind – ja, en hvilken som helst bil til den pris, faktisk.
Modellen var jo det nærmeste 2CV’en kom på at få en afløser. Men er selvfølgelig en meget mere “normal” bil end den. Det ville sikkert tiltale en masse andre bilkøbere end traditionelle Citronister – men så er der jo lige det, at en Visa ikke ligefrem er en køn bil. Det kan man så med meget stor ret sige om en 2CV også, men den er til gengæld topcharmerende. Det mest charmerende ved den konkrete bil synes jeg faktisk er dens pandalignende fremtoning, der dog primært skyldes farverne. Samme som en panda kunne fås i, ikke sandt?
Når alt det er sagt, så er en fornuftig Visa i dag ret sjælden, og på den måde er Ugens Fund et spændende alternativ til Golf, Kadett og 205 i kategorien “hverdagsklassiker”. Jeg skrev “fornuftig”, og det skyldes dels hvad jeg kan regne ud på grund af prisen og dels sælgers ret afdæmpede beskrivelse af bilen:
Den er velholdt indeni, og forholdsvis pæn udenpå.
Sælger
Selvom sælger er fra Dianalund afstår han således fra de store armbevægelser. Og man kan sige, at det kan en Visa 11RE heller ikke trække. Men med 346.000 km på tælleren er den her Visa stadig kørende, og det er med sådan en fransk brugsgenstand fra 1987 egentlig en bedrift, der næsten i sig selv fortjener omtale på ViaRETRO.
Og denne er til salg. Sælgeren antyder selv, at den vil være egnet til budgetrallyet Garbage Run, men jeg kan se på Facebook at det løfter mere end eet frankofilt øjenbryn rundt omkring. Hvilket jeg forstår: Garbage Run er, som det fremgår af navnet, slet ikke fransk nok til denne vogn, der med sit nedfældelige bagsæde burde bruges til at hente vil i Alsace eller længere væk. En Visa 11RE er temmelig nøjsom med benzin, som den bruger mindre af end de typiske første franske ejere gjorde af røgvarer og rødvin.
Hvis man alligevel ER Garbage Run-typen, så har den her faktisk træk og kan med trailer bagpå hente en masse billige lortebajere i Tyskland. Men igen: Det fortjener den ikke at skulle udsættes for. Tag den som den er i al sin franskhed, som man her får rigtigt meget af til prisen – og skyl det ned med rødvin. Den må gerne være god – med bilens pris er der råd til et ordentligt glas.
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen her: Citroën Visa
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens observation:
Ugens Overdrivelser: “Unik” og meget mere
Vi har jo tit klukket overbærende her på ViaRETRO, når nogle fyrige sælgere smører tykt på i deres annoncetekster. Men den her tager prisen, og uden at være total Spielverderber (bilen er i øvrigt fed nok) er jeg simpelthen nødt til at reagere, da der er så mange ting at tage fat i. Bilen er den herunder:
- Unik, skriver sælgeren. Og senere, at det er nr. 2102 ud af 5000. Det burde han have tænkt lidt mere over.
- Rallylegende, kalder han den. Virkelig? Jeg er med på, at der også er gået inflation i dét ord, men hvis du nu som rallyfan skulle nævne tre eller fem eller syv rallylegender, ville denne Celica så være een af dem?
- “fra bilverdenens guldalder”, står der. Den er fra 1991. Er det bilernes guldalder? Det kan også sagtens diskuteres – men lad mig sige det på denne måde: Jeg har aldrig før hørt halvfemserne beskrevet som bilernes guldalder.
- “en enestående chance”, står der. Men jeg kan hurtigt lige finde fire andre til salg. Så det…
- “et sjældent samlerobjekt”, fortæller sælgeren glad. Og det er igen et definitionsspørgsmål: 5000 er færre end BMW M3 E30 – men er en Carlos Sainz nu også sin egen model som en M3 var det? Diskutér selv videre.
- “en hyldest til rallysportens mest glorværdige æra.”. Hrm. I min bog er det jo Gruppe B-bilerne fra midtfirserne, eller Gruppe 4 bilerne med Lancia Stratos. Ikke det her, vel?
- “en af de få overlevende ikoner”. Ikon har jeg taget fat i, men “en af de få”? Altså ud af de 5.000 styk bygget? Selvom den her har rust i en bagskærm, så tænker jeg faktisk ikke at der er forsvundet så mange af de 5.000, at der kun er “få” tilbage.
- Og hvad er det han skriver den har overlevet? “Halvfemsernes motorsport”. Nej. Det her er en gadebil, så det er nok nærmere overnatninger i vejkanten, syreregn og dårlige vaskehaller den har overlevet.
- “en revolution inden for rallysporten”. Øhm, hvordan? I min opfattelse er den et opkog af teknikken fra forgængeren i et nyt karosseri fra den femte generation Celica. Det er muligt at jeg overser nogle detaljer – men ikke en hel revolution.
- “et stykke levende motorsportshistorie.”. Se herover: Rallybilerne leverede motorsportshistorien, gadebilerne leverede dem man genfortæller oppe ved bardisken. Det er ikke det samme.
Der er flere andre ting, som man kunne tage fat i, men det fører for vidt. Selvom Sainz vandt sin første titel for Toyota i forgængeren, som jeg synes er en MEGET pænere bil, så er det her bestemt også en fin bil.
Og prisen på 180.000 kroner? Tjah, der står jo ikke om det er med eller uden afgift – den vigtige detalje forsvandt simpelthen i superlativerne! Til gengæld står der, at man kan forhandle om prisen. Så kan man jo lige diskutere de andre ting på plads også.
Jeg selv ville blive skilt on the spot, hvis jeg parkerede dén Visa i indkørslen 🤷♂️
Visaen er superfed, hvis det havde været en Club med 652 motoren havde den været mere “autentisk”, mere Citröen og mindre Peugeot, havde det været en GTI så havde den været mere eksotisk…Men den måtte godt stå i min indkørsel.
Personligt ville jeg se mig om, efter en C15.
Jeg er ikke med, @claus-n?
Sådan en @ce ;-)
Jeg har aldrig været vild med Visaens design, @claus-n, men dén varevogn tager det til nye højder: Jeg er enig. Og dén kan der være mange kasser vin i!
Hvis du lige kan finde sådan een til salg til tyve tusind inden næste lørdag, så kan den blive Ugens Fund!
Mærkelige tider, at sådan en morfarbil, der plejede at koste 6K, nu koster 20K. Men når redaktøren plejer at bevæge sig i “rigtige” klassikerkredse, hvor 20K euro er billigt, er det vel egentlig meget lavt?
Jeg kan godt lide de rækkemotoriserede lidt sjældnere hovedrenoveringskrævende Citroën’ers kraftoverskud: Har kørt både 150 i en 11’er (AX) og 160 i en 14’er (BX) uden nogen af dem synes det var noget særligt og var ved at dø af det.
Gad godt, men kommunen har indført at vi “kun” må parkere 2 biler pr person ad gangen, og kvadratmetrene i Hemmelighedernes Kammer er også lidt tæt pakkede PT, så der må prioriteres ;-)
What a great event Luftgekühlt looks like – thanks for the report and photos, Michael, Tina. It reminds me quite a bit of the Megaphonics event I went to last month, with many very special Porsches. One of my fellow Porsche Club GB members drove to Copenhagen for it, said he had an excellent time. I’ll have to keep an eye open to see if it comes to the UK.