Diversitet styrer stadig – og måske bliver det bedre endnu?

I morgen skriver jeg om en af mine HELT store drømmebiler. Og måske kører jeg i sådan een næste år.

Eller måske ikke. Det er svært at sige. Nærmest umuligt. Umiddelbart bliver mit automobile glædesbarometer heldigvis ikke påvirket, da jeg i kraft af mit arbejde har det store privilegium at køre i diverse forskellige biler – de færreste kedelige. Forleden havde jeg den kvalmende fornøjelse at opleve over tusind hestekræfters flåen i en super/hyper-ting rundt på en testbane. Det var en af de ganske få gange jeg har fået det fysisk dårligt i en bil (i hvert fald siden jeg blev køresyg som barn i en bil fuld af cigaretrøg) og jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvor upopulært det mon ville være at kaste op i en bil til millioner af Euro. Men OK, det var også på passagersædet, og her ved jeg af erfaring af fem hundrede hestekræfter også rækker til kvalme. Eller for den sags skyld de hundrede, der var i Volvoen med cigaretrøgen – og det uden at komme på bane.

Det kan også være, at jeg bare er en dårlig passager?

Kokken på Shell gav min Alpina tommelfingeren op – ligesom så mange andre. Jeg siger det bare.

Jeg overlevede det hele, og kunne derfor i sidste uge på vej hjem fra Tyskland prøve tophastigheden af på min Alpina C1/2.3, som jeg er SÅ glad for at køre i til daglig. Men der på det frie stykke Autobahn (og på det senere, hvor jeg prøvede igen – for lige at tjekke af for vindforhold, ikkesandt) måtte jeg bare konstatere, at topfart er ret kedeligt.

Zoute Grand Prix i Knokke-Heise sidste weekend tiltrak mange og meget forskellige biler.

Alpinaen er urokkeligt stabil ved de opnåede 210 km/t og det var jo betryggende. Men jeg oplevede ærligt talt væsentligt mere køreglæde da jeg morgenen efter kørte fra stranden og ind til arbejde uden at komme over 80. Jeg er dog glad for at have prøvet både 80, 210 og 282 km/t, der jo altsammen er en slags udtryk for diversitet.

Eller en Opel Tigra Twin Top og en 2CV Charleston? Jeg foretrækker faktisk Tigraen.

Ligesom på sæsonens sidste Klub ViaRETRO-tur og som vist på Tony Wawryks reportage fra Bicester Scramble i weekenden. Fra de gode gamle dage og op til youngtimers (selv de relativt unge af dem) må jeg efterhånden konstatere, at jeg er åben for det meste. Og jeg har uro i jernet og synes faktisk, at jeg trænger til at opleve noget nyt. Som een sagde til mig: Du kan jo heller ikke spise tatar hver dag. Det kunne jeg nu egentlig nok, men sammenligningen er god nok og spørgsmålet er også om man skal.

To Bentleys for gentlemen. Og igen foretrækker jeg i dag den nyeste af dem, der kun er 25 år gammel.

Jeg kan for eksempel stadig ikke komme mig over den Honda CRX jeg var så heldig at låne tidligere på sæsonen, den Renault 5 Exclusive der blev Ugens Fund for nyligt eller den virkelig smukke Jaguar XJ6 Serie 1, BMW 6-serie eller Fiat 130 Coupé fra Klub ViaRETRO-turen. Tilsammen har de mindre kraft end den føromtalte hyperting – men jeg ville alligevel hellere have alle de omtalte i garagen. Eller bare de af dem, som der er plads til.

Om det så lige bliver næste år er det berømte store spørgsmål. Hvis ikke, så er nedenstående ikke nogen pine. Uanset hastighed.

Jeg elsker den her!

Andre gode forslag til at øge diversiteten i den danske klassikerverden kan sendes ind til ugensfund@viaretro.dk, hvor de bedste kandidater får den store hæder og ære at blive vist og omtalt i ViaRETRO’s Weekend Matiné. Der er allerede flere gode emner til denne uge, men lad os se om I derude ved bedre…