Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
30. marts 2016 kl. 22:49 #117561
Andreas Lang Hedegaard
2 IndlægNå – tak for interessen.
Da jeg skrev mit oprindelige indlæg, vidste jeg godt, at jeg var drengen, der stikker en pind i hvepsereden. Typisk deler elbiler hurtigt vandende mellem bilentusiaster, og et af de argumenter, jeg oftest hører imod, er, som Soren W skriver, at elbilerne slet ikke er grønne, fordi strømmen kommer fra kulkraftværker, og at batterierne er lavet med ædle metaller, som er giftige og skal udvindes i Kina og på Grønland. Men for lige at bringe lidt fakta ind i det, så stod vindmøllerne for 35,8 pct. af den samlede elkapacitet i Danmark i 2014. Men Soren W du nævner også, at vindmøller er dyre at producere og stille op. Ifølge Siemens skal en vindmølle kun være operationel i 9,5 måneder, før den har ‘tjent’ sig selv ind.
Mht batterierne er jeg ret sikker på, at alle de farlige og i lige så høj grad værdifulde dele i batterier, bliver indsamlet og genbrugt i nye batterier, så på den måde er jeg faktisk ikke så sikker på, at de forurener væsentligt mere, når de først er ude af jorden. Benzin derimod, det er straks værre. Mit indtryk er, at mange egentlig glemmer, at det ikke bare er bilens CO2-tal, der tæller. Hvis vi snakker om CO2 ved at producere vindmøller, bør vi også regne på olieboreplatforme, raffinaderier, transport til søs, og selv transporten i diesel-lastbiler helt hen til den lokale tank i Undløse koster dyrt i regnskabet.
Så er der selvfølgelig de mange andre pointer ved elbilen, som Niels Birkemose nævner. Vi slipper for at sende penge til ubehagelige mennesker i Mellemøsten eller Texas, men kan i stedet sende dem til Randers. Og med elbilerne, kan vi netop lagre meget af den energi, som ellers spildes ved vindmøller, der kører om natten.
Så fra det samfundsmæssige perspektiv har jeg svært ved ikke at se elbilen som en hjæpende hånd. Og Claus Ebberfeld, jeg vil nok ikke give dig ret i, at elbilen er et kapitalistisk pengetræ, men jeg vil give dig ret i, at det formentlig kræver mindst lige så meget energi, at skyde en Tesla Model S afsted, som en ældre XJ12’er. Og mit dilemma er i virkeligheden, at jeg synes, Jaguar’en er langt federe end Model S. Og det er på trods af, at mine børnebørn formentlig kommer til at få våde strømper, når verdenshavene stiger.
Hvem har for øvrigt en Jaguar XJ12 eller en anden klassisk limousine med et ordentligt lokum af en motor. Jeg stiller gerne med en Tesla Model S, og så kan vi lave en sammenligning mellem to generationer af luksusbiler.
Dbh,
Andreas Hedegaard.