-
Claus Ebberfeld wrote a new post 11 år, 11 måneder siden
For første gang i ViaRETROs historie skriver vi i dag et indlæg til én eneste læser: M, du ved hvem du er. Og VI ved, hvad du skal lave denne vinter. Læs det selv:
Kære M
Tak for hyggeligt selskab og mangen en god snak på Ring Djursland i weekenden. Din Triumph TR5 var flot og vellydende og i det hele taget bare en dejlig vogn og det var frisk at tage den fra Sjælland til Djursland. Så vidt så godt. Men i løbet af weekenden viste det sig jo, at du godt kunne tænke dig at køre historisk motorløb, og det vil jeg gerne hjælpe dig med. Så det prøver jeg nu.
M, du fortalte jo, at du hjemme i garagens dyb havde en 1969 Chevrolet Corvette med manuelt gear og L46-Hi-Po-option, som du aldrig brugte til noget. Well, her er jo en kærkommen lejlighed. Var der nogle Corvetter ude på Ring Djursland? Næ, ikke en eneste. Betyder det, at det er en umulig og ubrugelig racerbil? Næ, de kørte skam Le Mans og alt muligt med dem. Det er da en FED racerbil!
Så den synes jeg du skulle hive ud af gemmerne og gøre klar til race i 1971-klassen. Og ikke mindst synes jeg du skulle gøre med et absolut minimum af modifikationer: Dels for at gøre det billigere, dels fordi den med 350 hestekræfter må være hurtig nok – og dels for at vise, at det ikke behøver gøres mere kompliceret end højst nødvendigt. En styrtbøjle eller bur, racersæde og seler, nogle racerbremseklodser, frisk undervogn og nogle gode gadedæk. Så kører vi! Eller du gør.
Det gør ikke mig noget, at bilen står i grå primer: Spar pengene og lad være med at lakere den i denne omgang. Det gør heller ikke mig noget, at interiøret ikke er perfekt: De fleste andre racere har slet ikke noget. Det gør ikke mig noget, at den ikke vinder: Det er der kun én der kan, så der vil altid være flest af dem, der ikke vinder. Bare slap af med det.
Som vi stod der ved lægterne var vi jo enige om, at det var godt race i 1971-klassen, ikke? Spændvidden var stor, fra Datzun Z over Ford Escort, Opel Kadett og BMW 2002 til Ford Mustang, Volvo P1800 og Rover 3500. Din Corvette vil bare gøre feltet endnu bedre, tro mig!
Til inspiration er her nogle billeder af en af de lækreste Corvette-racere jeg kender: BFG-Corvetterne kørte i sæsonerne 1972 og 1973 blandt andet på Sebring, Daytona og Le Mans. Og de gjorde det på BF Goodrichs nye gadedæk, Lifesaver Radial T/A. Det var ikke det bedste dæk i feltet, da de andre selvfølgelig kørte på rene racerdæk. Hele pointen med BFG-teamet var at vise, at dækkene kunne holde til det. Corvetterne var præpareret af Greenwood til de voldsomste specifikationer man kunne få en Corvette i, og bilerne ydede imellem 500 og 750 hestekræfter. Så kan du nok også nøjes med et gadedæk i dag til dine 350 heste.
Men det vigtigste er slet ikke specifikationerne eller farven eller farten: Det er, at du kommer ud at køre racerløb. Og når du nu HAR en Corvette. Hvorfor så ikke?
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lørdags Matiné Nr. 89 11 år, 11 måneder siden
Ooooh, ovre på Facebook havde Martin Bruun allerede leveret svaret i formiddags: Det VAR i Franka, nemlig i albummet “Uhyret fra Fladmarsken”. Tak, Martin: Nu sover jeg roligere i nat!
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lørdags Matiné Nr. 89 11 år, 11 måneder siden
Søren W, jeg tror Niels HAR købt den XJ-S: Annoncen er i hvert fald væk.
Men til noget mere seriøst: Er der virkelig ingen bud på i hvilken tegneserie en BMW M1 kommer til skade?
Og endnu mere seriøst: Jeg […]
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lykken er din nabo – måske 11 år, 11 måneder siden
Det er nemlig helt rigtigt, Ryhl: “det handler tilsyneladende heller ikke om hvordan en stol er at sidde i, hvor praktisk den er osv … – men produktions-årstallet og materialet !!!”
Og på den måde er det helt […]
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 11 år, 11 måneder siden
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lykken er din nabo – måske 11 år, 11 måneder siden
Om man går op i en klassisk radio eller klassisk klapstol kan vel komme ud på et. At tale fanatisme og endnu en gang og igen nedgøre slips (antislipsfanatisme?) er noget helt andet. Jeg anbefaler en blødere stol […]
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Minimal: Lotus 6 11 år, 11 måneder siden
Fairthorpe gav dem forskellige navne, motorer, akselafstand, totallængde og vægt.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Minimal: Lotus 6 11 år, 11 måneder siden
Det burde være forbudt.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lykken er din nabo – måske 11 år, 11 måneder siden
Nu er Kalø jo også Udkantsdanmark, men derfor behøver vi jo ikke lade alle former falde og løbe rundt som på permanent ølejr.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Minimal: Lotus 6 11 år, 11 måneder siden
Jaja, så er vi enige: Det er nogle andre modeller du nævner nu, ikke Electrons.
Hvad folk gør i dag er en anden snak: Nogen bygger V8’ere i alt.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Minimal: Lotus 6 11 år, 11 måneder siden
Det jeg mener er, at Fairthorpe lavede to modeller, Electron og Electron Minor. Den første havde Climax-motor, den anden Triumph. De hed forskellige ting og kostede forskelligt = var to forskellige biler. […]
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lykken er din nabo – måske 11 år, 11 måneder siden
Kender jeg Trommeslageren ret, så skal det være gulbruntorange. Indtrækket i hans Beta er grønt. Grøngulbruntstribet vil også være stiligt og helt godkendt. Nylonerne håber jeg aldrig at se igen. I nærheden af […]
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lykken er din nabo – måske 11 år, 11 måneder siden
@holmen, der var allerede mange beskyldninger i den første kommentar, og lummer var heldigvis ikke en af dem. Tænk at være både snobbet og lummer!
Næhov, det er måske en meget fin kombination?
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Lykken er din nabo – måske 11 år, 11 måneder siden
1750giallo, kommentaren var både snobbet, indforstået og grænsende til meningsløs! SELVFØLGELIG var den rettet mod nylonklapstolene af væsentlig nyere årgang end Betaen fra 1977 – så vidt jeg kan se også er de […]
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 11 år, 11 måneder siden
En opbyggelig historie om hvorfor man ikke skal sidde og fedte på internettet konstant. Heller ikke om fredagen.
Jeg mødte en pige ude på det store djurslandske tirsdagstræf ved Kalø forleden. Sød. Hun sad sammen med Trommeslageren, der som faste læsere ved kører Lancia, og derfor per definition er en standup guy.

Jette sad på Trommeslagerens medbragte klapstol – bødeblokken brændte i lommen ved synet af nylonerne. Trommeslageren fotograferede, og det er hans ven på billedet – jeg ved ikke, hvad han spiller.
Det viste sig, at det var hun også. Eller noget i den retning. Jette, thi det hed hun, havde måttet overtale sin bedre halvdel, men det var så lykkedes (der er håb endnu!), og HUN var for nogle år siden gået i gang med at lede efter deres første klassiker.
Hun havde gjort som alle andre: Kigget på internettet. Da hun var ude efter en Ford Mustang, så havde hun kigget på den amerikanske del af nettet. Og fundet biler, der stod derovre. Ikke helt unaturligt, og mange andre gør det samme. Hun havde fået hjælp, fundet nogle forskellige, og var via en bekendt nået til at have udset sig en bestemt, som skulle være blevet renoveret og som hun ville købe, hvis den var som beskrevet.
Da den så ankom i sin container var den imidlertid ikke som på billederne. Dels fordi der var faldet en anden bil i containeren ned oveni, men vigtigere endnu, fordi den ikke var som beskrevet. Den var faktisk helt anderledes. Og det der vitterligt var lavet på den var lavet dårligt, forkert eller en kombination af begge dele. Hun var lamslået – men i og for sig heldig, fordi hun havde lavet aftalen med den danske bekendt, og derfor så ikke havde købt den alligevel.
Man skal vitterligt bare være på mærkerne, hvis man vil købe bil på den anden side af jorden, næsten. Heldigvis har ViaRETRO tidligere bragt en rigtig grundig guide, skrevet af en rigtig grundig fyr, der har prøvet det mange gange. Genlæs den endelig her i Lørdags Matiné Nr. 61.
Imidlertid kendte Jette ikke ViaRETRO eller guiden eller alle vores gode intentioner. Men hun kendte sin nabo, og vidste han vidste noget om biler. Det er svært at overse, når han kører Singer Le Mans og har en Bultaco under vingerne. Derfor kender jeg ham også – og ved han er hjælpsom.
Han hjalp så Jette – og vupti, fandt hendes drømme-Mustang, der stod 20 kilometer vest for Aarhus. Manuel 289’er med metalblåt indtræk og hele jukeboxsvineriet, og den blev hendes og hun er her tre år senere lykkelig for den.

Fundet 20 kilometer væk. Den var nemmere at bese og den var som beskrevet: Lækker, clean americana af den bedste skuffe.
Morale? Ja, det er jeg sikker på!
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Minimal: Lotus 6 11 år, 11 måneder siden
Ingenlunde. Det henførende stedord “den” fører til din bil, som er en Minor.
“Bents bil er en Lotus. Den kunne leveres med en turbomotor”. Nej, vel?
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Minimal: Lotus 6 11 år, 11 måneder siden
Fairthorpe Electron Minor havde ikke hverken Climax eller sekscylindrede motorer, Kapelmester – men en ualmindelig fin bil er det nu alligevel.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Biler man MÅ elske: Ford Econoline Club Wagon Chateau 5.0 Automatic 11 år, 11 måneder siden
Biler fra 1973 der har gået 19.000 miles og er i fin stand hænger ikke på træerne, og det forklarer nok en stor del af prisen.
Men enig, det her chateau er også mere mig end en bus: Jeg er åbenbart mere […]
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 11 år, 11 måneder siden
Briterne har talemåden “my home is my castle”. På amerikansk kunne det meget vel være “my car” i stedet. Den her fra Kalø i tirsdags tager det meget bogstaveligt.
I går var det britisk på ViaRETRO, i dag er det så amerikansk. Kom ikke og sig, at vi er ensporede. Det bedste er, at forskellen dårligt kunne være mere slående. Mens britiske Lotus arbejdede ud fra mantraet “Simplify, then add lightness”, så er det svært at vide, hvilket mantra Ford har arbejdet efter på denne. Efter al sandsynlighed mere end éet.

Alene navnet er fantalastisk, og jeg vil bede jer smage grundigt på det: “Club Wagon Chateau”, HOLD nu lige op, hvor er det grooooooooovy! Jeg har en svær fetish med amerikansk voldtægt af det franske sprog.
Derfor er det også svært at vide, om målet mon er nået? Men måske er det spørgsmål helt ligegyldigt: Den her Ford synes jeg dæleme er svær ikke at holde af. Jeg har lige siden halvfjerdserne haft en forkærlighed for den grundliggende Econolines form i sin anden generation som denne, og her er den tilsat – ja, lidt af hvert. Komfort, motorkraft, plads, prestige, farve og alt hvad man kunne finde på, ovre hos Ford. Indtrækket hedder “killer houndstooth” — og jeg kan jo ikke lade være med at spekulere over, hvad gardinerne så hedder.
Ovenihatten er denne konkrete bil urenoveret, har gået 19.000 miles, er nysynet og til salg herhjemme i Danmark. Jeg så den på Kalø i tirsdags, og synes ikke den fik så meget opmærksomhed, som den fortjener. Her er en rigtig alt i én bil, og modpolen til gårsdagens Lotus 6 er til at få øje på. Jeg syntes derfor det var passende at vise den på ViaRETRO i dag…og hvis jeg nu lige fortæller, at jeg er vild med både den sølvblanke Lotus i går og den brune bus i dag – forstår I så, hvorfor jeg en gang imellem er nødt til at skifte bil?
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Den eneste bil ad landevejen til Goodwood Revival? Lincoln Cosmopolitan 11 år, 11 måneder siden
Hans von Hirsch: “Den eneste bil ad landevejen til Historisk Weekend på Ring Djursland”?
:-)
- Hent mere



