Modificeret Mandag: BMW 538i

Der har aldrig været en 538i – men det findes i dag. I hvert fald så jeg een på Nürburgring.

Siden jeg var med i dommerpanelet på Aggersvold Concours for nogle uger siden kan jeg mærke, at jeg er blevet mere positiv overfor modificerede klassikere. OK, det er en udvikling der er startet for længe siden, for faste læsere over årene vil have bemærket min positive tone overfor mange (de bedste…) restomods. Forkortelsen er netop dét: Restaurerede OG modificerede klassikere. Så da jeg skulle dømme en klasse med modificerede biler fandt jeg det egentlig bare rigtigt interessant, og selvom langt de fleste var i den nyere afdeling , så var der særligt en lækker Lexus i300 stationcar jeg rigtigt godt kunne lide.

Når det er sagt foretrækker jeg stadig rigtige klassikere – og de findes skam i rigt mål i modificerede udgaver også. De milliondyre restomods skaber overskrifterne, men der er jo også masser af kapable hjemmemekanikere, der bliver kreative i deres egne små værksteder. Og jeg tror det var frugten af sådan et stykke hjemmesløjd jeg så som en af de allerførste klassikere, da jeg for nyligt var til Oldtimer Grand Prix på Nürburgring – faktisk var det allerede ude på parkeringspladsen, hvor jeg også selv holdt, at jeg fik øje på denne:

Norsk indregistreret BMW 5-serie set på Nürburgring til Oldtimer Grand Prix. Kræs!

Faktisk var det een af de allerførste fine biler jeg så, og da jeg er helt besat af farver for tiden, så kunne det næsten ikke blive bedre: Ren halvfjerdserne – og modificeret i perioderigtig stil. Eller måske ligefrem i perioden? Øh, nej: Da jeg kiggede nærmere på den bemærkede jeg modelskiltet 538i, der som bekendt aldrig fandtes – hverken på den første 5-serie eller senere. i den første var 528i toppen af poppen – men hør senere kunne BMW faktisk godt have brugt betegnelsen 538i, ikke?

Den allerførste BMW 5-serie er et lækkert afdæmpet tysk næsten Bauhausagtigt stramt design, og jeg har altid godt kunne lide den – sælrligt i grøn. Men de første 520’ere var kun firecylindrede, og min femmer skulle helt klart være med seks.

Jo, faktisk: De valgte bare at kalde den M5 i stedet, men i varienten E34 fra 1991 og et par år frem korte netop N5’eren med den fine 3,8-liters rækkesekser med omkring 330 hestekræfter, og den kunne derfor (thi det var dengang BMW opkaldt deres modeller efter motorstørrelse og verden endnu ikke var af lave…) godt have heddet 538i.

De forskellige sekscylindrede motorer som BMW forsynede M5’erne med var nogle af verdens fineste rækkeseksere.

Nu stod bilen parkeret og der var ingen i syne, men jo mere jeg kiggede på bilen desto mere betog den mig. Der var originale dele fra dengang på den – men der var sandelig også noget ingen havde tænkt på før: Sæderne var på ën måde fuldstændigt overdrevne til en statelig firedørs saloon som den oprette 5-serie. Men på den anden siden flot lavet og totalt i stilen fra halvfjerdserne, helt ned til stoffet. Ægte BBS-fælge og en passende dekoration på bilen – og så den vildeste detalje af dem alle: Sideværts dobbelt udstødning foran højre baghjul.

Hele ekvipagen var på norske nummerplader, og hvis gutterne har kørt den derned fortjener de ekstra bonuspoint. Det kunne være gået stærkt! I hvert fald hvis min formodning er rigtig: Jeg gætter på at den glade ejer havde lagt en M5-motor i, og i så fald vil have ikke være den første i verden til at gøre det – men som bilen stod der var det noget af det lækreste modifcerede gadekøretøj jeg havde set længe. Og jeg havde som sagt lige dømt en hel klasse af den slags på Aggersvold Concours!

Min begejstring kommer til dels af, at jeg altid haft et svagt punkt for den første 5-serie, men skyldes i ligeså høj grad at arbejdet så ud til at være sobert udført – og som det fremgår i en meget sikker stil, hvor byggeren har vidst præcist hvad han ville.

Stramt design, som sagt – og man skal vide hvad mam vil, hvis man laver om på en E12. Jeg kunne sagtens leve med en tidlig 528i uden en eneste spoiler på – men jeg kan bare stadig ikke glemme den norske 538i.

Bevares, jeg ville aldrig gøre den slags selv – men hvis andre nu har gjort arbejdet og bilen står som den gør og så videre og så videre, så kunne jeg sagtens se mig selv køre i sådan noget. Så jeg tilstår gerne: Jeg elskede den her BMW 538i! Hvad siger I?