Medlem Hembo

Kun. Få. Ord. Ligesom bilen har få ting: Har prøvet Lotus 6 fra 1954. Forrygende!

Rekalibrering? Prøv 6. Lær forskellen på enkelhed og simpelhed. Forstå hvad minimalisme egentlig betyder. Hvor lidt der skal til. Hvor meget man ikke behøver. Hvor hylesjovt det er at spare. På ord. På kilo.

Jeg – elsker – Lotus. 254 indlæg på ViaRETRO nævner Lotus. For meget? Næ.

Efter denne…

…men før denne…

…var der denne: Den første, der bar navnet Lotus. 6.

Colin Chapman var genial. Gal, også, men genial. Han første biler var uskønne, men hurtige. Fordi de var lette. 6 er den første med Lotus-navnet. Stadig let. Men nu skøn også. Tænkt til at køre race, for amatører, i forskellige klasser. Bygge den måtte køberne selv. Af forskellige valgmuligheder. Chassiset passede til teknik fra Ford, MG, Austin. Bl. a. Det bestod af en rørramme. Tilsat bærende alu-beplankning. Maling? Nej.

Der er meget andet, der heller ikke er der. Men “mangler”? Nej, det er noget andet.

Pressen skrev: “a verybasic car for road fun and club racing with success”. Quite.

Ejeren Bent lod mig prøve sin 6 fra 1954. Glid ned på plads. God plads? Tjah. Tilstrækkelig. Komfortabelt? Overraskende meget. Sikkerhedselen var det mest komplekse. 4-punkts? Den er ikke fra 1954. Spændt i dobbelt forstand. Alt andet (ha! ALT er for stort et ord!) var enkel mekanik. Utroligt at så lidt kan være så levende. Strøm på: MG-motoren sprang til live. Gurgle. Gearstangen var lang. Og bøjet. Smukt. Præcis? Ikke rigtigt. Tæt? Absolut. Tilvænning påkrævet. Alt forladt. Kobling var let.

6 i hovedtræk.

I gangtempo på græs. Det her var anderledes. Bil? Åhja, også i den grad. Rekalibrér. Overraskende komfortabel på marken. Styring let – tænk rattet rundt, og det sker. Hjul følger med. Ingen forsinkelse. Ingen træghed. Ingen dæmpning. Lidt død fornemmelse omkring midten, måske? Intet problem med under 500 kilo at rotere med. Utrolig fornemmelse af soliditet. Men tænk over det: Hvad skulle kunne rasle eller sidde løst? Der er intet.

Nitterne her fik Bent opsporet – imellem gamle Spitfiredele. Flyet, ikke bilen.

1200 kubik nok? Absolut. 500 kilo er med chaufføren. Vi var to. Har kostet sekunder. Men MG’en var tunet. Frisk, ikke vildt. Raspe. Tøffe. Trække. Boble. Hvorfor er lyden så tydelig? Åh, karburatortragte sidder lige foran – halt ude af motorhjelmen. Eller er det karosseriet? Begge dele. Kubikkerne knurrer. Bræger. Vræler. Kan en bil være så nem at flytte? Rekalibrér. Kig ikke på geartangen, mærk på den den. Sådan: Klik-klik. Flere omdrejninger, sagde ejeren: Javel, førstepilot: Vrææææl-klak-braaaarp! 1200 kubik føles enormt. Moment er godt, omdrejninger er endnu bedre. Hvad skal man med mere end 1200. Fartfornemmelse? Det her er definitionen på fartfornemmelse.

Han kører i den.

Vindmåler? Ja, i håret. I min side. Mikroskopisk vindafviser virker fra lige under hårgrænsen. Genialt. Aerodynamisk? Næppe. Passageren sidder som en bremsefaldskærm. Godt han bruger hjelm. Lang gearing tillader god motorvejsfart. Så blæser det ikke: Det stormer! Morskab og vind konkurrerer om at hive mundvigene op. Iltmangel umuligt i denne vogn. Bremser er tromler. Det er rigeligt, rigeligt. Lavt pedaltryk, godt bid, fast kurs.

Luftigt.

Fornemmelsen er som at flyve. Meget lavt. Og mere præcist end på den utilregnelige luft i lav højde. 6’eren følger den hårde asfalt som en kat efter en mus. Vild fornemmelse – den leger med asfalten. Kigget ud på forhjulene giver indblik i det hele, placeringen på stregerne er let. Det hele er let. Simple living? Præcis. Antidepressiva på hjul. Uden dæmpende effekt på basale lyster: Bilkørsel pur. Alle burde prøve: Rekalibrér.

Pre-flight-check…

…post-flight-hair.

Nåja, renoveringen: Måske knap så let. Bygget godt 100 6’ere. Ikke mange var ens. Karosseri håndlavet, teknik vidt forskellig. Mange levede hårdt liv som racere. Bent er selv en hård nitte: Bilen var skrot da han købte den. Nu er den flot. Vandt andenpræmie i Classic Race Aarhus. Opvisning. Drømmer nu om at køre lidt race. I 6? Den er bygget til det.

Men: Ikke mange af de 100 har overlevet. Måske skulle han vælge noget andet? Han tænker over det. Og kommer til ViaRETROs træf på lørdag. Se bilen dér. Måske fortæller han også mere end jeg har gjort? Tak. Tilmelding herunder:

[contact-form-7 id=”82004″ title=”RingDjursland_GræsrodsMotorsport_tilmelding”]

Udstilling: kl 10-16 Ring Djursland (gratis adgang til løb)
Racertræf: kl 17-19 ViaRETRO (lidt lækkert til ganen)

Nitterne her fik Bent opsporet – imellem gamle Spitfiredele. Flyet, ikke bilen.

Han kører i den.

Det var ikke kun de hjemlige danske kørere, der inspirerede mig til at begynde med banesport på græsrodsplan tilbage i 2002: Dengang var der også andre, der tog deres racer ud af garagen og kørte til banen ad […]

Det var min salig far, der lærte mig håndbremsevendinger. På store åbne snedækkede pladser viste han mig en vinter, hvordan Volvo 240’eren kunne dreje næsten om sin egen akse med et velafstemt træk i et magisk […]

Jamen, halløj for en nyhed! For det første tager vi i dag lige omkring Italien igen, for det andet handler det for Gud ved hvilken gang om Giugiaro. Århundredets bildesigner. Det er ikke bare noget jeg påstår, 123 motorjournalister (og jeg) stemmer i.

Emnet i dag skyldes såmænd, at vi jo var omkring den polske kileform i går, Polski Fiat 110 Coupé fra 1974, en slags skæv kommentar til tvivlerne af kileformen på min Nuova Giulietta. Hvortil The Real Stig kommenterede:

“Det hele startede naturligvis med Giugiaro’s Maserati Boomerang.”

Det er den herunder.

Giugiaros Maserati Boomerang fra 1972. Bemærk hvordan lyset falder lidt ligesom på billedet af Giuiettaen fra i onsdags…

Den er fra 1972, og da havde Giorgetto Giugiaro været i gang på egen hånd i fire år, men allerede lavet adskillige mesterværker for andre siden de tidlige tressere. Og han var dårligt varmet op! Det viste sig jo, at han sprøjtede designs ud i årtier, og faktisk er han stadig aktiv i Ital Design den dag i dag.

Havde det nu været middelmådigheder det meste, så var hans flittighed jo ikke meget bevendt. Men det var det ikke. Stig har helt ret i, at Giugiaro var utroligt stærk på det såkaldte “origami-“formsprog, der startede med Boomerang, men hans styrke er, at han kunne det hele. Fra indkøbvogne til supersportsvogne og alt derimellem.

Det blev så belønnet med titlen “Århundredets bildesigner”. Den er heldigvis fra 1999, så det er altså forrige århundrede vi taler om, og ellers var det jo også skræmmende nær på at være en rigtig nyhed, hvilket alligevel ikke sømmer sig for en ViaRETRO-side.

Kandidaterne til titlen var dem herunder:

Designer
Kendt for blandt andet…

Uwe Bahnsen
Ford Taurus, Ford Sierra

Nuccio Bertone

Flaminio Bertoni
Citroën Traction Avant, Citroën DS, Citroën 2CV, Citroën Ami

Gordon Buehrig
Cord 810

Jean Bugatti
Bugatti Atlantic

Wayne Cherry
Vauxhall SRV, Pontiac Solstice, Cadillac Sixteen

Harley Earl
Cadillac LaSalle

Virgil Exner
Chrysler 300

Leonardo Fioravanti
Ferrari Daytona, Ferrari Berlinetta Boxer

Pietro Frua
Maserati

Tom Gale
Plymouth Prowler, Dodge Viper, Dodge Stealth

Marcello Gandini
Lamborghini Miura, Lamborghini Countach, Fiat X1/9, Lancia Stratos, Citroën BX

Giorgetto Giugiaro
Maserati Ghibli, Audi 80, Alfa Romeo Alfasud, Volkswagen Golf, Volkswagen Scirocco, Fiat Uno, Lotus Esprit, Lancia Delta, DeLorean DMC-12,Lexus GS

Patrick le Quément
Renault Twingo, Renault Scénic, Renault Initiale Concept

Raymond Loewy
Hupmobile, Studebaker Avanti

Giovanni Michelotti
Triumph Herald, Triumph Spitfire, Triumph TR4, BMW 700, Renault Alpine A110, DAF 55

Bill Mitchell
Chevrolet Corvette, Chevrolet Corvair

Robert Opron
Citroën SM, Citroën GS, Citroën CX, Renault Fuego

Battista Pininfarina

Mario Revelli di Beaumont
Simc. 1000

Bruno Sacco
Mercedes Benz S-Class (W126 series)

Sixten Sason
Saab 93, Saab 99

Ercole Spada
Aston Martin DB4 GT Zagato, Alfa Romeo TZ, Osca GT, Lancia Fulvia Sport

Jack Telnack
Ford Mustang

Jan Wilsgaard
Volvo Amazon (P1200/120), Volvo 144, Volvo 240, Volvo 850

Som det fremgår er der flere store kanoner imellem. Men som det nok også fremgår, så er der ikke ret mange med samme spændvidde i tid, emner, stil og ren og skær masse som Giugiaro. Og bemærk i øvrigt den pudsighed, at Bertone og Battista “Pinin” Farina ikke står angivet med nogle værker. Fordi de jo i højere grad var over vandene, ikke så meget dem der selv slog stregerne. Blandt andet var Bertone jo over netop Giugiaro, og den (slags) symbiose har været drøftet før på ViaRETRO.

I al benovelsen over de ydre linier bliver Boomerangs interiør ofte glemt – men det er heller ikke ligefrem kedeligt.

Når alt kommer til alt så må det have været et forholdsvist let valg, hvis samtlige designere skulle vurderes over deres samlede aktive periode og på spændvidden i deres designs. Ingen når Giugiaro, om det så er under andres føring eller i Ital Design-tiden. Og det er vi enige om.

Ital Design har også lavet en lækker kalender, som jeg har skrevet om før. Jeg kaldte den genial (også), og det bemærkede læser Oktan.

Så i lørdags gav han mig sit eksemplar.

Den gestus var også genial. Nu er jeg så blevet klogere, og kan konstatere, at det faktisk er en elendig kalender. Ikke bare fordi den gælder år 2000, men mere fordi datoerne, en essentiel information for en kalender, er skjult bag en flap, så man slet ikke kan se dem! Så også i år 2000 var den uanvendelig som kalender. Men hov, måske var det i virkeligheden også bare genialt? Jeg tror det: Der gik også lang tid før jeg opdagede det, for den her kalender handler jo faktisk ikke kun om datoer. Lidt ligesom biler ikke kun handler om at køre. Det vidste Giugiaro selvfølgelig godt. For han er genial.

Mange tak, Oktan, for den universelle indsigt din kalendergave har givet mig!

ViaRETRO bonusinformation: Alfa Romeo Nuova Giulietta fra 1977 er (trods sin kileform) ikke designet af Ital Design, men er faktisk et stykke internt design fra Alfa Romeos Centro Stile. Æren går særligt til Ermanno Cressoni, der som det fremgår ikke er på listen blandt de nominerede.