• Overskriftens “dans” er i den franske betydning. Men den KUNNE også have fungeret på dansk, for under svære skiftende forhold fik mange af deltagerne i hovedløbet Spa Six Hours en regulær regndans med deres pragtfulde racerbiler. Især hovedløbet på seks timer blev udsat for vejrgudernes raseri – men Ford GT40 vandt alligevel.

    Det jeg kalder “hovedløbet” er på mange måde det eneste rigtige langdistanceløb for historiske racerbiler: Seks timer var en klassisk løbsdistance i gamle dage – og det er det også i dag. Jeg var der første gang i 2001, blev fascineret af løbet og har været der mange gange siden. Mens 2012-udgaven var den tætteste jeg har oplevet, så var årets udgave var vejrmæssigt det vildeste. Spa Francorchamps er berygtet for sine vejrskift, og mens jeg før har oplevet fornemmelsen af pludselig gennemblødthed tre kilometer ude i en skov, så har jeg aldrig oplevet vejret så voldsomt som i år.

    Det startede så godt i høj sol, og GT40 nummer 1 kastede sig først ind i hårnålen.

    Det startede så godt i høj sol, og GT40 nummer 1 kastede sig først ind i hårnålen.

    Når ret skal være ret, så har jeg nu langt oftere oplevet de skønneste sensommerdage i Ardennerne, og sådan startede det faktisk også: Speakeren om lørdagen bød kålhøgent velkommen til bjergene og det skønne solskin – “as usual”, kom han til at sige. Vejrguderne hørte hans ironiske tone i udsagnet, og straffede det på sofistikeret vis. Vi blege danskere nød lørdagens sommerlignende forhold, og da sekstimersløbet startede kl. 16 lagde deltagerne ud i høj sol. Men en time senere kom det første regnskyl, og “byge” er for mildt et ord. Det rykkede lidt om i rækkefølgen, for som ventet sad GT40’erne tungt på de forreste positioner.

    Nummer 5 var også med i kampen. GT40-kenderne i selskabet undrede sig over snorklerne bagtil, som vist ikke var opfundet i 1965. Men det nyttede ikke alligevel: Det såkaldt svenske es Kenny Bräck scorede tre straffe og kørte sig selv ud af spidsen, og brugte resten af løbet på at komme tilbage - og endte som firer.

    Nummer 5 var også med i kampen. GT40-kenderne i selskabet undrede sig over snorklerne bagtil, som vist ikke var opfundet i 1965. Men det nyttede ikke alligevel: Det såkaldt svenske es Kenny Bräck scorede tre straffe og kørte sig selv ud af spidsen, og brugte resten af løbet på at komme tilbage – og endte som firer.

    I det tørre, altså. Men i de meget svære forhold røg den førende af – men da der var masser af GT40 (omkring 10) ændrede det umiddelbart ikke noget. Indtil den klassiske Giant Killer Lotus Elan rykkede længere og længere op, hjulpet af pitstop blandt de førende. På papiret lagde den an til at sensationelt at overtage føringen.  Men så røg en Cobra af på langsiden. Blev ramt af en Elan. Og så en MGB. Så Safety car indtil forholdene blev en anelse bedre.

    Under de svære forhold kom også den helt klassiske sekstimers racer Jaguar E-type bedre til sin ret. E-typen har vundet sekstimersløbet før, men i det tørre kunne ingen følge GT40’erne. En tysk E-type i en forskrækkelig ikke-perioderigtig farve var hurtig i det våde, men den første regn varede ikke ved, og da det tørrede op rykkede GT40’erne fri igen.

    I det våde var GT40'erne ikke helt så overlegne - 4'eren var også med i førergruppen.

    I det våde var GT40’erne ikke helt så overlegne – 4’eren var også med i førergruppen.

    Midt i løbet åbnede sluserne sig igen, og rokeringerne var på vej til at gentage sig – så røg en anden Elan af. Og en Triumph T4. Og en E-type. Inden afkørslerne blev stoppet af safety cars. Ja, cars: banen er så lang og der var også i år over hundrede deltagere, så der var hele tre safety cars på banen til at holde styr på dem. Det tog efter min mening noget af spændingen ud af løbet, men jo, det var da mere sikkert. Da kørerne burde have vænnet sig til det våde gik det løs igen uden safety cars, men stadig med GT40 på flæsket.

    Det VAR også ret voldsomme regnskyl der om eftermiddagen...

    Det VAR også ret voldsomme regnskyl der om eftermiddagen…

    Det var vældigt dramatisk det hele, kan jeg love for. Der var ganske vist ikke rigtigt nogen tvivl om, at en GT40 ville vinde, for de fire første pladser blev under langt det meste af løbet indtaget af den formidable centermotorracer. Og nogle talte om, at det gjorde løbet mere monotont end det behøvede at være. I det omfang en eller flere Ford GT40 kan være monotone.

    Men som sædvanligt kunne man nyde det kæmpe store felt under hele løbet, og der var masser af andre spændende vogne. Alle fra før 1966, alle på gammeldags dæktyper, de fleste kørt af amatører, der havde forberedt sig til dette sæsonens længste racerløb i lang, lang tid inden denne skæbnesvangre weekend.

    Hædrende omtale fortjener feltets nok dyreste bil, en pragtfuld Ferrari 250 GT, der ovenikøbet gjorde det forrygende godt og undervejs var helt oppe mellem de første tyve inden de endte som 26’er. V12’eren var langt fra den mest støjende motor, men hvor den dog spillede smukt – og som et schweizisk urværk. Og bilen – ohlala, så klassiske muskuløse GT-former, at det er til at få tårer i øjnene over.

    SpaSixHours2014Six_IMG_6857

    …og det blev bare værre ud på aftenen…

    Ligeledes hædrende omtale fortjener Lotus Elan nummer 113, der endte som syvende over målstregen og Marcos 1800 GT på niendepladsen: Med henholdvis 1600 og 1800 kubik burde de nok vinde en pris for mest efficiente anvendelse af kubikkerne. Og så var jeg glad for at se mit gamle mærke Triumph stærkt repræsenteret med en håndfuld TR4’ere, hvor den bedste endte på 14. pladsen. Bedste MGB blev 16’er, så mindre end eksotisk materiel kan altså også gøre en god figur.

    ...indtil der ti minutter først slut blev givet rødt flag, da løbets hidtil voldsomste skybrud satte ind og alle bare prøvede at holde sig flydende.

    …indtil der ti minutter før slut blev givet rødt flag (og lys, som man ser på signalet), da løbets hidtil voldsomste skybrud komplet med torden og lynild satte ind og alle bare prøvede at holde sig flydende.

    Så endnu engang viste Spa Six Hours sig som en manddomsprøve for de hundrede deltagere, og denne gang endda med frygtelige vejrforhold undervejs. Omskifteligt, det er en underdrivelse! Men det gjorde ikke løbet mindre seværdigt – og da slet ikke mindre dramatisk. Deltagerne udviste generelt klog og sikker kørsel og det var en fornøjelse af se deres kontrol over bilerne på den glatte asfalt. Så lad gå, at mine støvler ikke er tørre endnu eller at jeg måtte høre på Børsmæglerens “jeg hader regn” flere gange end godt var: Det seks timer lange race var godt, og det var det vi kom for.

    Vinderen: GT40 nummer 15 kørt af Martin Stretton og Diogo Ferrao.

    Vinderen: GT40 nummer 15 kørt af Martin Stretton og Diogo Ferrao. (Foto: Børsmægleren – mere fra hans hånd senere…)

    Nåja, og så alle de andre race denne skønne weekend. Herunder min yndlingsracer. Yndlingslyd. Farve. Kørsel. Kurve. Der kommer mere i et senere indlæg. Det gør Børsmæglerens fotos også – og de er gode. Alle herunder er fra sekstimersløbet, fotograferet af deres udsendte med våde støvler og våd hat. Både jeg og kameraet overlevede også.

    Overvej at tage med næste år.

    Synes du også langdistanceløb er fascinerende? Så klik her og vær med denne aften på Strøjer Samlingen, hvor vi fejrer det største langdistanceløb af dem alle.

    Synes du også langdistanceløb er fascinerende? Så klik her og vær med denne aften på Strøjer Samlingen, hvor vi fejrer det største langdistanceløb af dem alle.

    Fuld resultatliste hér.

  • Oooohja. Ja. Ja. Ja.

    Vi ses, Peter!

  • Jeg havde ikke lige set Marlene Dietrich-forbindelsen, men flot lavet, Plys!

    Jeg lavede selv en søgt én i indlægget om en anden tysker, BMWs Barokengel – og der er flere billeder af skønheden her: […]

  • Stuttgart virker pludselig oplagt til en weekendudflugt! Aarhg, jeg elsker sådan noget “hvad nu hvis”…nu kan jeg ikke sove i nat for bare spekulationer.

  • Hvad hvis Porsche havde lavet en letvægts roadster i 80’erne, før nogen tænkte på Boxster og endda før Mazda antændte klassen med MX-5 ? Det kunne faktisk være sket.

    Porsche 984, som for altid vedblev med at være en prototype, blev udviklet i 1984 i samarbejde med det fremtididige VW datterselskab SEAT. Den lille lette sportsvogn skulle have en lille 2.0 liters boxermotor med en sund og lav brændstoføkonomi. Ydelsen var 135 HK og skulle fordeles via træk på alle fire hjul. Den lille sportsvogn skulle have sammenklappeligt tag og var med denne detalje før Mercedes SLK.

    Det var hensigten at 984 skulle sælges for omkring 40.000 tyske mark og vognen ville passe ind i det markedssegment hvor Porsche Boxster og andre mindre tyske cabrioleter hører hjemme. Prisen var højere end Mazda MX-5, som kom fem år senere, men langt billigere en den dengang nye Porsche 911 cabriolet.

    Porsches Museum i Stuttgart, Tyskland viser frem til januar 2015 udstillingen: Projekt: Secret! Specialudstillingen byder på adskillige konceptbiler og prototypedesigns der er udviklet gennem årene blandt andet 984 modellen. Nogle af dem er allerede blevet vist i en række videoer fra Porsche, men nu har 14 tidligere “hemmelige” biler fået deres presenninger fjernet og kan ses i Stuttgart.

    Porsche 995

    Porsche 995

    Porsche 959 i et aerodynamisk studie

    Porsche 959 i et aerodynamisk studie

    Porsche 924

    Porsche 924

  • Pedanteri har absolut sin plads.

  • ThumbnailJeg hører på vandrørene, at der bliver efterspurgt mere lummerhed i fredagsindlæggene. Hvordan synes I overskriften ligger til?
    !–more–

    Det er selvfølgelig en snyder! Der kræver lidt verdensmandsagtig […]

  • @Ryhl, angående “hvad det har med sagen at gøre”: Nu handler indlægget jo om, hvordan kileformen begyndte at “at filtrere sig ned til den type gadebiler, der lignede de vilde designøvelser mest: Sportsvognene.” og […]

  • Rust er en elektrokemisk proces, hvorved metal langsomt omdannes til et oxid, når det kommer i kontakt med ilt i nærvær af fugt, og det sker selv under den trygge og kærlige opbevaring af vores klassiske bil i den opvarmede garage.

    p38044b_1
    Standardmetoden til fjernelse af rust har altid været sandblæsning eller at slibe ned til det nøgne metal, male med en rusthæmmende maling og derefter afslutte med den endelige lakering. Når man møder rust på vores biler eller restaureringsprojekter kan det være fristende at benytte nogle af de nye alternativer til at bekæmpe rustangreb med. Fælles for dem alle er, at de stopper og omdanner rust ad kemisk vej og dermed minimerer arbejdsbyrden med rustarbejdet på den gamle vogn. Ligesom med vortebehandling er udviklingen gået stærkt i de senere år, så nu skal vi bare pensle og vente til problemet forsvinder.
    RustKiller06
    Men virker det? Der er al mulig grund til at være skeptisk, for branchen er fyldt med kvaksalvere som fortjener en dypning i tjære og fjer. Men er der alligevel et par lyspunkter i mængden og kan rust fjernes ad kemisk vej i 2014?
    Hold dig endelig ikke tilbage med din holdning og erfaring.
    hdrp_0608_03_z+paint_body_pt4+rust_converter

  • Sært, på min telefon var Ryhls tredobbelte eksempel rigtigt proportioneret. Nå, men vi er enige om, at vores dejlige Giulietta til kun 39.500 kroner er kiledesign, så? Altså Ryhl og jeg, ikke Per og Søren!

    Men […]

  • Ps: Det sidste hedder sjovt nok “torpedoform”. Slog aldrig rigtigt an.

  • Jeg vil nu ikke kalde det gråzoner – men en sjov illustration med DS vs Scirocco: I mine øjne er det jo LIGE netop en dråbeform vs en kileform. Der er da intet at være i tvivl om?

  • DS er vel “Dråbeform” på omtrent samme måde som Giulietta er “Kileform”. Det er sådan nogle overordnede principper.

    Ligesom “origami” heller ikke skal tages for bogstaveligt.

  • Og så er det som sædvanligt grænsende til snyd at bringe racerbiler ind i billedet. Især når indlægget nu specifikt handler om kileform i rigtige biler.

    DS kileformet?!?! Næ, den er altså dråbeformet, det er en […]

  • Vi skal herved meddele, at det desværre er ikke muligt at droppe kilebegrebet som overordnet betegnelse for hverdagsbiler mere end det er muligt at droppe tyngdekraften.

    Men ligesom der er forskellige grader […]

  • cW-værdien på en Volvo 760 er slet ikke så ringe som den ser ud, så vidt jeg husker. Og bilen var god. Ja, vel faktisk Volvos svar på Audi 100.

    Da mine forældre dengang syntes 300.000 for en 760 var for meget […]

  • Nej, @martin-lw, det forlyder der ikke noget om – blandt andet fordi det vist havde været snyd, hvis de havde modificeret motorerne: Så vidt jeg kan se, så MÅTTE man nemlig ikke køre med dem andet end som […]

  • ThumbnailDer kommer mere end 70 indlæg op, når man søger på “kileform” på ViaRETRO. Ja, vi kan lide det, og det er over to år siden, at Søren Navntoft skrev om selve kilen som et varsel om fremtiden. Men hvad skete der […]

  • Næ, tyskerne havde vel ikke rigtigt noget der kunne passe? Medmindre…prøv engang at se lidt længere nede i listen, hvor man finder Renault 4CV, Panhard og Renault med slagvolumen på under en liter. Men de havde […]

  • Ha, det kan jeg da godt se, min gode latinsk-sprog-kyndige Vincenzo! Jeg beklager mange gange – selv gør jeg jo mest i svensk og italiensk for tiden…

  • Hent mere