• Peter, du har lige kompletteret oversigten over min egen vej til banen:

    1997: Goodyear Classic
    1998: 1. Int. Historic Rally Denmark
    1999, vistnok: Trackday (-agtigt på Vandel Flyveplads)
    2001: Ganløse […]

  • Ryhl, du har ret i, at det bliver mere og mere komplekst – men det skal det ikke: Det handler for mig (og sporten) bare om at få flere biler på banerne, og jeg tror løsningen er at få bredden med igen.

    Og at […]

  • “At køre bilen til race på Trailer koster jo ikke så vildt meget mere regnet på et helt sæson budget.”. Det kommer jo meget an på, hvad ens budget er. Jeg talte igår med én, der lånte en trailer hver gang, og […]

  • Tak for det, Henrikc. Fænomenale biler!

  • Jeg gik ellers til den, hvilket ejermændene nok kan bevidne. Men bagenderne tog imod hårdhændet behandling uden at kny. Ja, da først de var varmet op, så var det faktisk som om, de var med på legen. Og så fik de bare mere pisk. Jeg elsker tysk!

    Har I lagt mærke til, at der ikke har været så meget om Porsche 911 på ViaRETRO på det seneste? Det er selvfølgelig en fejl, hvilket jeg straks skal beklage og med dette indlæg rette op på. For lykkeligvis fik jeg en ordentlig dosis 911 på Jyllandsringen i sidste uge og kom ud på den anden side lykkeligere og klogere. Det var Børsmægleren, der bød først op til dans: Hans dejlige 911 var jeg med nede at hente i Tyskland, så havde jo kørt den før. Og det havde han også selv siden, flittigt endda – få uger forinden havde han været i Stuttgart i bilen for at besøge Porsches museum. En stor oplevelse, og en note mere til min “må huske at se”-liste.

    Men bane havde han aldrig kørt på før, og den var jo våd fra starten af, hvorfor vi alle dansede rundt med et øje på de glatte curbs og et andet på de forslugne sandkasser. Børsmægleren lavede ingen ulykker, men erkendte jo også, at han holdt sig langt fra grænsen. Imidlertid var der jo nogle ganske rutinerede herrer med, og han inviterede storsindet den mest rutinerede af dem alle til at vise banen rundt bag rattet af den hvide 911. John Nielsen, thi ham var det, har kørt tusindvis af baneomgange i Porsche 911 i hans tid som dæktester, og kunne nærmest på rygraden vise Børsmægleren, hvad sådan en 1978 911 SC egentlig kan.

    Resten af dagen snakkede Børsmægleren ikke om andet! “Super-Johns” omgange på den da tørre bane havde været en øjenåbner af format, og den gode mægler havde aldrig troet, at bilen kunne det John gjorde med den. Så da mægleren overlod rattet til mig, så var jeg ikke umiddelbart bange for at give den lidt gas, for dels var bilen jo testet af, dels var ejeren hærdet. Så det gjorde jeg, og blev følgelig ligeså imponeret som Børsmægleren. Jeg vidste den kørte godt på landevej, men for pokker hvor den var i sit es på en racerbane også.

    Jeg prøvede to forskellige 911 SC. Road & Track skrev i deres test i 1978 at SC’eren “måske var den sidste 911″…

    …”og måske også den bedste”. Det samme kunne man vel med en vis ret skrive om alle de efterfølgende 911’ere.

    Jeg synes i grove træk godt stadig man kan nøjes med at beskrive en klassisk 911 af denne SC-aftapning som “gearskiftet er slasket, men resten er bare supergodt”. Indstyring, bremser, motorkraft, balance i sving. Hov, “balance i sving”? Ja, den har vi jo drøftet mange gange på ViaRETRO, den med “hækmotor svarer til at kaste en hammer med skaftet forrest”. Og det er stadig noget ævl. Jeg syntes det gik pænt stærkt rundt i svingene, og når man nærmede sig grænsen, så var der ingen antydninger af pludseligt snap-overstyring, men tværtimod den der sigende “let på tå”-fornemmelse som man får, når bilen signalerer, at nu er der ikke mere greb tilbage: Selv derude kunne man i den hvide 911 give mere eller mindre gas, mere eller mindre ratudslag og bilen blev bare ved med at gribe det bedste den kunne, helt forudsigeligt og hjælpsomt og uden hysteri eller lumskhed. Alle de kloge bardiskteoretikere burde have chancen, for det var en fin demonstration af, at i hvert fald i 1978 var der styr på hækmotoren.

    Og hvis nogen så tror, at det skyldes Børsmæglerens helt ualmindeligt perfekt banefintunede 911-undervogn, så tager de fejl: Den hvide ’78 står på en stort set original undervogn med gode almindelige gadedæk. Ingen trackdayspecial her, bare originalt Porsche. Og de vidste altså godt hvad de lavede. Hvis så en kunde ønskede sig mere, så kunne man altså godt få en mere sportslig opsat vogn – og tadaaa, sådan én var der også på Jyllandsringen denne dag. Og den fik jeg også lov at prøve, lykkelige jeg.

    Børsmæglerens 911 på Jyllandsringen...

    Børsmæglerens 911 på Jyllandsringen og den uskyldscremefarverede ligner ikke et trackdayvåben…

    ...Og næsen af Iwans Cabriolet i baggrunden. Ja, billeder havde jeg ikke mange af, men jeg fik kørt.

    …og næsen af Iwans Cabriolet i baggrunden. Ja, billeder havde jeg ikke mange af, men jeg fik kørt.

    Iwans røde Cabriolet SC stod på en lavere undervogn, var fastere, havde kortere gearskift og rattet tættere på køreren. Og så var den med 200 hestekræfter også 20 heste stærkere end Børsmæglerens. Men nogen baneracer var der langt fra tale om her heller: Iwan havde såmænd også lige været på tur i Porschen, og syntes efter 4500 kilometer på ferierundtur i Tyskland at det var passende at runde af med en trackday, hvor bilen virkelig kunne strække ud. Det gjorde han så. Og opfordrede mig til det samme, da jeg kom bag rattet. Og det gjorde jeg så.

    Der var jo ingen tvivl om, at den røde maskine var et par tænder skarpere på alle fronter: Selv gearskiftet var bedre, omend de korte bevægelser i en stadig grundlæggende upræcis gearkasse krævede noget tilvænning. På Yokohamas mere sportorienterede 048-dæk så var den røde 911 helt klart også hurtigere – omend vi ikke tog tid. Alligevel var der ingen tvivl om, at alle grundlæggende karaktertræk var de samme, og at heller ikke denne 911 bare ventede på, hvornår den kunne slå sin fører ihjel. Den var i dén grad med på at lege racerbane, og fortroligheden med den steg hurtigt. Her var det så, at jeg begyndte at eksperimentere med, hvor tidligt og hvor meget man egentligt kan gå på gassen ud af sving med en 911.

    Dét blev så dagens åbenbaring for mig. Jeg havde jo kørt de fleste omgange i den cirka 100 heste stærke Spitfire, der rask væk spinder kræfterne væk, hvis man bliver for ivrig i udgangen. I 911’erne var der så dobbelt så mange hestekræfter – men man kunne få fire gange mere ud af dem, for grebet ud af sving var helt vildt imponerende. Jeg gik tidligere og tidligere på mere og mere gas, og den greb og greb. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg grinede hele vejen ud på langsiden: Hold nu op, hvor er hækmotor et genialt koncept! Jeg bestemte mig på stedet for at lave et indlæg med dagens overskrift, og nu har jeg gjort det.

    Og Porsche 911 må være den bedste af slagsen – hækmotor, altså: I 1978 havde tyskerne arbejdet på konceptet i 15 år, og var kommet langt ud over hammerkastet. Jeg skal ærligt indrømme, at den store tyske klassiker havde været lidt ude af min radardækning, men det var som sagt en fejl. Denne oplevelse gav mere bagage til min tese om, at Porsche 911 er verdens bedste allrounder.

    Eneste problem er, at nu vil jeg igen gerne have en.

  • Trommeslageren, skønne erindringer, du hiver frem der. Jeg mangler lige et par ord o lugten, før det er som at være der selv. Selvom vi ikke havde Corolla i min familie.

    Holmen, det gør du kun på computeren, […]

  • Ja, vi taler både førkrigs-, 61-, 65- 71-, 76- og så videre FIA-klasserne: Fordi de findes, det hele er i system med regler, kalender, afvikling mm, og det er rigtigt race.

    “Du siger trackday ikke er race med […]

  • @AlfaHahn, der er ikke tale om “mine regler”.

    Min idé foroven handler ikke om at introducere noget som helst nyt, hverken løbsformater, klasser eller regler. Ja, det er slet ikke nogen idé, for det er Hans von […]

  • Ah, jeg havde ikke fanget, at pladerne ikke er de originale. Men ligemeget, jeg foretrækker den så langt med sorte, så dén modifikation bifalder jeg hundrede procent.

  • HA! Sagde vi det ikke nok, os eksperter på ViaRETRO? Jo vi gjorde så: Japanerne kommer, og de kommer stærkt, skrev vi for længe siden. Og det gør de: Hvordan vil I ellers forklare, at en gemen Toyota Corolla KE20 sedan fra 1973 er blandt ugens mest populære på Bilgalleri.dk?

    Til de gentlemen der ikke kender Bilgalleri.dk kan de lige få lov at forklare sig selv med følgende tekst, sakset fra deres side: “BilGalleri er et community for folk, der er passionerede omkring biler, tuning, styling og tilbehør til biler.” I folkemunde kaldes det ofte for “Briangalleri”, og Statens Husholdningsråd fraråder generelt personer med solfilmsallergi at besøge sitet. Ja, jeg modtager en nyhedsmail derfra, simpelthen for lige at holde mig orienteret om det sidste nye i gevindundervogne, spinnerblingfælge og chipning. Og Se & Hør læser jeg kun hos frisøren, hvor jeg i øvrigt kommer uhyre sjældent.

    Nå, men stor var min overraskelse, da mailens opremsning af ugens mest populære sædvanlige monotone miks af voldsænkede og overbedækkede familieøser og en enkelt AMG blev brudt af – en Corolla KE20?!?!

    Blandt ugens mest populære biler. Ligesom i 1973, faktisk.

    Blandt ugens mest populære biler. Ligesom i 1973, faktisk.

    Indrømmet, ejeren (en mand på 40 år, ifølge profilen – er det en af jer ViaRETRO-læsere?) havde taget nogle dejlige billeder af bilen, der stod i flot stand. Måske original? Den ser i hvert fald original ud, lige fra de sorte plader til navkapslerne. Om hvordan den er kommet ham i hænde skriver ejeren:

    Fundet i lade i Nordjylland – en gammel mands mors bil. Pudset, vasket, pillet lidt ved og wollah! “

    Det er en god historie, og den giver mig håb for vores hobby: Der findes utroligt nok åbenbart stadig skatte derude, der venter på at blive fundet. Og når nogen finder en, så ved andre at værdsætte det. Også på Briangalleri. Indtil videre begrænser ejerens ekstraudstyr sig til en olietryksmåler og en bremselygte på hattelyden og til det tyrkiske taxaindtræk, som sikkert alt sammen har været monteret i forvejen. Men lur mig om ikke en sænkning lurer lige om hjørnet. Hvis nogle af jer ligger inde med en gevindundervogn til en Corolla KE20, så skriv til Maks på Bilgalleri.

    Jeg kan lide bilen som den er, et vidnesbyrd om danskernes halvfjerdserbiler. Og jeg er rigtigt glad for, at ejeren har gjort sig den ulejlighed at lægge den frem til offentligt skue på en side, hvor publikum er vant til noget helt andet. Dét er motorhistorisk kulturformidling på den mest jordnære måde.

    Alle billeder fra Bilgalleri.dk.

  • Og jeg husker tydeligt dit råd om, at nu skulle jeg lade være med at køre af…som jeg fulgte.

  • AlfaHahn, den er pæn. Men der er ikke bur eller bøjle i den Alfa? Men omvendt så ER den modificeret. Den kombination går ikke i historisk motorsportssammenhæng. Du skal være velkommen, bare du giver plads til de […]

  • Personligt vil jeg sige, at der skal mindst 20 til et ordentligt felt.

  • Jeg er hundrede procent med på at prøve en Lotus Elise, Ryhl – og jeg ved hundrede procent sikkert, at jeg vil elske den! Men bare for at være helt bombesikker, så vil jeg gerne prøve. Den skal være højrestyret, […]

  • Nikolaj, den her fortjener en kommentar:
    “jeg vil vende den om og sige , at jeg vil nødig se for mange alt for langsomme biler , det er så sindsygt farligt nummerplader eller ej ( Vi har set det op til flere […]

  • Jeg glæder mig til at se en masse indregistrerede racere den 6. september, og en masse entusiaster, der sparker dæk på disse – mens de filosoferer over, hvordan vi (de) kan få flere ud at køre. For det er faktisk […]

  • AlfaHahn, jeg er klar over, at 308 og 308GT4 deler teknik, men den sidste (der som bekendt kom først) har altså enogtyve centimeter længere akselafstand, så samme undervogn er det jo ikke. Som jeg hører det er der […]

  • Måske VAR de handicappede, Oktan?

  • ThumbnailDa jeg kørte mit første racerløb i 2003 kørte jeg selv til banen og hjem igen – ligesom i gamle dage. Det er skam stadig muligt og måske endda en god idé: Den 6. september inviterer ViaRETRO til træf med temaet […]

  • Nu var det jo ikke 328’erens modernitet, jeg faldt for: Det var helheden, herunder at den netop havde bevaret et vist mål af klassisk og enkel sportsvogn. Lidt som min 1982 BMW 628, synes jeg. Eller måske nærmere […]

  • Hent mere