Register

four × three =

A password will be e-mailed to you.

Sort Volvo kan være voldsom men behøver det ikke

Brødrene Bisps Voldsomme Volvo var en Amazon – men Kronprinsens var en 480. Det er meget forskellige Volvoer.

Det her er måske Danmarks mest berømte Volvo – Brødrene Bisps Amazon:

Og  den næstmest berømte? Hmm, mon ikke det er den daværende Kronprins og nuværende Konge Frederiks 480 ES – en model jeg altid godt har kunnet lide, også inden han fik den. Som ud af en Volvo familie var det jo meget tydeligt for mig, at den strømlinede coupé var et ekstremt afbræk fra Volvos i årevis kantede linier.

Kronprinsens var sort, ligesom Brødrene Bisps – og for at blive i Volvo, også ligesom mine forældres gamle 740 Herregårdsvogn var. Som nævnt før har jeg aldrig været stor tilhænger af sorte biler (selvom jeg p.t. kører i een…), men jeg må indrømme. at jeg altid har syntes, at det klædte Volvo 480. Især hvis man er kongelig, selvfølgelig. Og ærligt talt finder jeg en 480 ES er en yderst elegent bil i sine overordnede linier. Hvorfor Brødrene Bisp selvfølgelig ikke kan køre i sådan een. Men se hvad jeg så på gaden her i Tyskland i går:

Hva’beha’r? Jeg tror aldrig jeg har set en 480 ES modificeret til racerbane før, men det lod den her til at være. Inklusiv at det markante kendetegn, at den ikke havde nogen traditionel kølergrill lige er blevet klippet i stykket i blikket – så den her har. Den har også en brutalitet, som jeg aldrig har set i en 480 ES før – måske lidt hjulpet af, at den også var sort? Det var nu egentlig som sædvanligt de samme elegante linier der fik mig til at overveje, om den kunne være en kandidat til en stilig hverdagsslider for mig? 480 ES er nemlig en af de biler, der glider ind og ud af mine gigantiske drømmegarage lidt afhængigt af dagsformen.

Men netop dén her var nu meget passende at fange i gadebilledet i går, da jeg i skrivende stund er på vej til Nürburgring. I den nye gamle sorte bil, der har en brøkdel af en 480 ES’ elegance – men nok kører meget bedre. Hvor godt finder jeg ud af ved at køre den samme rute som jeg sidste år kørte i MR2’eren! Mere følger.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.