Alle verdens klassikerskribenter har skrevet om den legendariske Elfer, de fleste mange gange. Også MotorRetro. I sommers kørte jeg endelig i en, og den er stadig i min drømmegarage. Hvor den som en af de få klassikere jeg kender kunne stå helt alene.
Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte. I virkeligheden er det meste allerede sagt om 911’eren: Af andre eller af mig selv, der før har erklæret Porsche 911 min kærlighed – mest dybfølt i indlægget med den selvforklarende titel PS: 911, jeg elsker dig!. Og da havde jeg endda ikke kørt én. Jeg vil i dag fastholde, at det behøver man faktisk heller ikke, for jeg har læst noget om (måske i et dameblad?), at ægte kærlighed handler meget om respekt.
Sådan startede det i 1963: Tal, ikke følelser.
Og dét skal man have for en 911. På alle måder. Og i virkeligheden er dét måske også dens vej til mange entusiasters hjerte. Man kommer nemlig ikke uden om, at en Porsche 911 er noget andet end de fleste af de oplagte konkurrenter. Og man kommer heller ikke udenom, at de konkurrenter med tiden er faldet i støvet ved vejsiden, én efter én efter én, og at det er Porsches udødelige 911, der står tilbage.
Så det kan godt være, at man ikke falder for bilen som man ville falde for en smægtende italiener, en fræk franskmand eller en brovtende amerikaner, der i højere grad går gennem hjertet, maven eller øh, bagdelen. Men hvis ikke Porsche 911’s kvaliteter kan opfanges af en af de tre legemsdele, så gør hjernen det. Og gør den ikke det, så tænder indehaveren ikke på alle cylindre. Det er sjældent, at jeg er så firkantet (mener jeg selv…), men det er i mine øjne fuldstændigt indiskutabelt, at enhver bilentusiast bør udvise respekt for Porsche 911. Det brugte jeg en masse krudt på at forklare i en flittig kommentarudveksling i det gamle indlæg, og jeg kan anbefale at læse det også.
Fem år senere var Porsche øverst på sejrskamlen i Rallye Monte Carlo – og reklamerede med, at dér kom man ikke med held.
Respekten betyder dog ikke, at man behøver elske 911 – endsige bare kunne lide den. Men overse den, være ligeglad med den eller decideret nedgøre den, det kan man bare ikke. Og sådan har det faktisk været i hele dens levetid: 911 har mig bekendt ikke på noget tidspunkt været kongen i sin klasse, den fagreste, hurtigste eller klogeste – men den har altid arbejdet hårdt, og gjort sig fortjent til respekten af den vej. Andre har taget sig af rollerne som klassens klovn, den tykke dreng, den rødhårede – og de fleste af dem er enten døde af skrumpelever, hjerteslag eller i tuberkuløs fattigdom – i bedste fald efterfølgende anerkendte. Andre lever i dag en holden mands liv, blot lidet heroisk oppebåret af en sugarmama.
I denne 1972-brochure for 911 var der både rallybiler…
Man kan diskutere hvor langt den oprindelige 911’ers liv var, for dagens 911 har jo ikke en skrue til fælles med de tidlige. De kloge tæller kun årgangene fra 1963 til 1989 med som rigtig 911, og det virker også fornuftigt. Men i mit hoved er også efterfølgeren (fra 1989, typebetegnelse 964) en rigtig 911, og den delte efter sigende omkring 15% af teknikken med forfaderen. Endnu mere tolerante tæller også dens efterfølger fra 1993 (typebetegnelse 993) med som en rigtig 911, omend jeg selv synes det så begynder at blive noget udvandet. Jeg er mest til de tidlige, lette, smalle – helt afgjort.
…og baneløb – og lige siden har 911 været en fast bestanddel af motorsport.
Alligevel har jeg på fornemmelsen (og lad mig understrege, at det blot er det – men at jeg gerne undersøger det nærmere, hvis nogen skaffer forsøgskaninerne), at ånden er meget den samme, blot justeret for samtidens proportioner og præferencer. Og det er derfor jeg mener det er rimeligt at sige, at 911 har overlevet samtlige sine konkurrenter. Hvem var de i 1963? E-type, Corvette, Aston Martin? Først senere kom italienerne til: Dino, både Fiats og Ferraris – måske Merak, Uracco, 308? BMW og Mercedes havde aldrig sådan rigtigt lignende biler. Og ved nærmere eftertanke var der vel egentligt ingen producenter, der havde det.
Samme brochure fra 1972: Ni år tidligere havde der kun været én model, nu var der tre forskellige 911.
For har 911 ikke altid haft sin egen blanding af ret udtalt sportslighed kombineret med stor anvendelighed – og evnen til at holde til at blive brugt til begge dele? Med tidernes kommen og gåen har Porsche varieret lidt på balancen mellem sport og anvendelighed. Og hvor den skal ligge kan man diskutere, men i nyere tid løste Porsche også dét problem: Flere og flere varianter af 911’eren gav køberne mulighed for præcis den grad af sportslighed de ønskede – men sportslige var de alle.
Ti år efter debuten kom så denne: Carrera RS, til dato den mest eftertragtede serie-911.
Derfor har jeg længe ment, at det var mig næsten ligegyldigt hvilken 911’er jeg blev præsenteret for, så ville jeg kunne lide den. Det brægede jeg længe nok om til at min gode speakerkollega fra Classic Race Aarhus tilbød en lang tur i hans 911’er, og det sagde jeg ikke nej til: Morten Alstrup har været en fast bestanddel af dansk motorsport i mange år, og hvem skulle være mere oplagt bag et 911-rat end han? Ikke desto mindre havde bilen kun været i hans eje i få måneder, da jeg prøvede den, og det var Mortens første klassiker – hvilket vel blot taler til hans fordel som storsindet bilentusiast.
Yderligere fyrre år senere skulle jeg så endelig prøve en Porsche 911 – denne. Farven kunne ikke være bedre, ganske enkelt.
Og hvilken model var det så? Ja, her bliver billedet en anelse mudret, for Mortens 911S er fra 1977 og stammer fra Amerika. Som sådan skulle den have en 2,7-liters udgave af boxeren med 175 hestekræfter. Men i stedet rummede hækken en 3,2-liters maskine fra firsernes Carrera, og dermed mellem 210 og 230 hestekræfter. Det var den slags, som jeg i indlægget 911, Jeg elsker dig kaldte en nedgradering af originaliteten.
Imidlertid går 2,7’eren går for at være den mindst gode af alle 911-motorerne, og 3,2’eren en af de bedste, så hvad søren skulle jeg mene? Da nøglen blev drejet var det svært at opretholde sure miner, og jeg konkluderede bagefter: Havde jeg en 911 ville jeg ikke selv gå i gang med et motorskift – men skulle jeg købe én, så ville jeg ikke afskrive en bil, hvor det var gjort. I de år lavede Porsche magi med motorerne, der fortløbende blev både stærkere og mere økonomiske og mere holdbare – og det første mærkede jeg skam på min egen krop.
Med den farve er der vel ingen tvivl om, at vi er i halvfjerdserne, nærmere bestemt 1977?
Jeg vil mene, at ingen 911 nogensinde har været egentlig langsom, ikke engang de allerførste (og igen, jeg prøver det gerne af…). Men Mortens 911 var omvendt decideret hurtig, og jeg har sjældent kørt en mere sprælsk motor: Godt 200 hestekræfter lyder måske ikke af meget, men det er under 1200 kilo jo heller ikke – og kombinationen var bare veloplagt. På papiret burde det række til over 240 km/t hvoraf de første 100 kunne nås på godt seks sekunder. Jeg prøvede ingen af delene, men nød mere mådeholdent kræfterne overalt i registret – jo flere omdrejninger, desto flere kræfter, såre simpelt.
Og selvfølgelig akkompagneret af den karakteristiske savende lyd, som den luftkølede boxer altid har haft. Nøjagtigt som jeg havde læst bare mere afdæmpet indefra end udfra, formentlig hjulpet af hækplaceringen. Det kunne man som motorlydsentusiast godt være ked af – men i praktisk brug gider ingen jo høre på en monoton raspen hele vejen ned igennem Tyskland, så jeg syntes balancen også på lydsiden var godt ramt – for rolig nu, decideret luksuslydsvag var den altså ikke: Motoren var konstant præsent, og med den stemme gjorde det intet, for komforten var i behold.
Farverne i kabinen havde præcis de toner, jeg ville ønske mig i min: Diskrete med en svag duft af dekadence.
Det gjaldt også i de gode sæder, placeringen af rat og efter en kort tilvænning også pedalerne. Den overraskende oprette kørestilling passede mig fint, og den intime kabine ligeså. Man glemmer det på fotos, men stå overfor en i virkeligheden i dag, og en 911 virker direkte lille. Der er et bagsæde i en 911 men det er muligt, at dét ville blive lige intimt nok – i hvert fald på en længere tur. I stedet kunne pladsen så inddrages til håndbagage – og sæderne kan endda lægges ned, hvormed man ville kunne pakke rigtigt meget ned i sin ellever, der jo også har et bagagerum forrest. Så ville man ellers være godt rustet til turen sydpå, og jeg skal love for, at bilen føltes, som om den var med på det.
Der er ingen tvivl om 911’erens sportslighed – det mærkede jeg første gang jeg drejede ud på landevejen: Bilen informerede om alt der sker, og den gyldne halvfjerdserbil føltes langt mere vågen end man normalt ville forvente af et 35 år gammelt køretøj. Styretøjet især var fremragende, og trods næsten dobbelt vægt gav det visse mindelser om Dennis’ Lotus Europa. Pragtfuldt. Og det er heldigvis det samme med selve affjedringskomforten, hvor Porschen ligesom Lotus’en nok var fast, men stadig komfortabel og ikke mindst virkede yderst velafstemt. Og så kunne den sandelig også bremse – og skulle kunne blive ved med det. Den eneste skuffende ting ved bilen var faktisk gearskiftet: Det var bedre end den sorte racer-356, jeg prøvede på Padborg Park – men godt var det ikke.
Jeg har aldrig set 911 som nogen skønhedsåbenbaring, men i den farve, de omgivelser, det lys. Og med mig bag rattet…
Så hvordan var 911’eren på skridgrænsen – sammenlignet med 356’eren, måske? Ha, det prøvede jeg ikke: Vi var på offentlig vej, og Porschens lavprofildæk stod allerede i halvfjerdserne rigtigt godt fast. Nok er det en gammel bil, men dens fartpotentiale var overraskende moderne, også i sving. Havde jeg én, så ville jeg til gengæld helt sikkert tage den på en bane, og prøve hvordan den egentligt opfører sig på grænsen. Efterhånden har jeg talt med flere ejere af 911’ere af disse årgange, og de lever altså stadig – det kan ikke være så slemt.
Samlet set kørte den gyldne 911’er sig derfor ind i min drømmegarage – eller rettere sagt, slog sin plads derinde fast med syvtommersøm: Den var ligeså talentfuld som jeg havde forventet – og Mortens bil faktisk lidt mere, som følge af den nyere motor. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg til landevejsbrug nogensinde ville komme til at ønske flere kræfter, og vigtigere endnu, så passede gearingen perfekt til motoren, så kræfterne var så tilgængelige, som jeg sjældent har oplevet det. Det samlede indtryk af 911’eren var derfor mere end noget andet harmoni, og jeg så for mig, hvordan mit år med en 911 mageligt kunne rumme både touring til Brescia om sommeren og til Monaco om vinteren, et par trackdays, hillclimbs og sommerferie med datteren også. Jeg havde forventet den perfekte allrounder – og det var præcis hvad jeg oplevede.
Alstrup sprang ud for at fotografere ved en jernbaneoverskæring, og vi blev begge paf, da der kom et damplokomotiv prustende og overdøvede Porschen.
Sandt nok, skørhedsfaktor, sjældenhed, overraskelsesmoment og den slags kan man skyde en hvid pil efter: Få biler er mere genkendelige end en 911. Ja, selv skønheden synes jeg kan diskuteres, og jeg har aldrig selv anset 911 som verdens ottende vidunder på den front: Der havde italienere og franskmænd mere i posen, synes jeg. Men funktionaliteten rummer alligevel en iboende skønhed, som jeg ikke er blind for – ligesom talrige detaljer vidner om en gennemtænkt ingeniørmæssig tilgang til designbegrebet.
Kedelig? Ingenlunde, men uden de store armbevægelser mange konkurrenter havde. Til gengæld er deres arme måske gået samme vej som Venus fra Milos, mens 911’eren fortsat er en størrelse, som man kan forlade sig på. Ligesom man altid har kunnet. Det er forståeligt nok, at ikke alle kan lide 911 – men respekt, det må man give den uanset standpunkt.
Nej en flot artikel Claus….. Du har gjort det igen og overgået dig selv !!!!!!!!!!!!!!! Intet mindre end fantastisk læsning !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg har selv lige købt en 911s ….Også fra 1977, en targa udgave og med den samme 3,2l. motor…Den kører fantastisk. Og må jeg lige tilføje til Morten….Hvor ser din bil dog flot ud….. Helt utrolig velholdt/renoveret hvad ved jeg, men det gør heller ikke spor efter min mening når bare bilen er holdt i original porsche. Vi skal huske at det er en model som har kørt i så herrens mange år, at jeg mener bestmt ikke det bør gå ud over hverken pris eller anerkendelse at man skifter den 2,7l. motor ud som har ry for at være porsches dårligste motor ever og så ligger den bedste luftkølede porsche motor i gennem tiderne….. Det er ikke en nedgradering efter min overbevisning, men en kraftig OP-gradering !
Et spørgsmål: Jeg har ladet mig fortælle at der er en lille forskel på karossen på en alm. 911 og en 911s…..Er der nogen der ved hvori den ligger for jeg kan ganske enkelt ikke se det !
Stor respekt til 911 herfra, meget stor.
Har flere gang set på tidlige 911 varianter, men ligeså meget som jeg bedåre dens ydre, dens teknik og dens underspilede charme, ligeså så svært har jeg det med dens interiør. Specilet omkring rat og instrumentbord. Når det er overvundet, så skal jeg da nok også prøve en 911.
Faktisk, hvis jeg kun måtte ha ‘en bil, så måtte det blive en 911, nok 964 eller 993
Iøvrigt er 993 da indiskutabelt en ÆGTE 911, og måske netop den sidste, da luft/olie køling er ret definerende for 911, som jeg ser det.. Drivlinie samt nogle karosseri stumper er endda direkte båret over fra 964.
Tillykke til Morten !. Lækkert eksemplar du har fået fingrene i der . Farven synes jeg også er rigtig flot, – tilpas anonym og elegant på samme tid … jeg vil vove den besynderlige påstand, den passer rigtig godt til lyden ;-) – ihvertfald v. beherskede omdr. og fornuftig kørsel !
Det må vel også være noget af en anerkendelse af modellen, at Kaptajnen umiddelbart .. måske … ville kunne se sig i sådan en – over et helt ÅR !!! :-)
LarsN – 993 er vel ikke mere ægte end 964 eller de tidligere 911 modeller…..Så længe de er luftkølede er der vel ikke nogen der er mere ægte end andre…. Men det er iøvrigt et lidt tosset emne for de nye 911 med vandkøling er jo også ægte og langt bedre/mere moderne biler……Summa summarum: alle 911 er fuldstændig fantastiske både at se på, at køre i og høre på !
Det billede med lokomotivet er fantastisk.
Det er også en superlækker bil, Lars N og jeg beundrede den en del da den stod hos CC cars i ans.
Jeg mener også at vores konklusion var at det var en fin farve.
Det har jeg ihvert fald efterfølgende noteret mig efter og have set den på atletion. Og billederne oven over underbygger jo bare dette.
Ang. Skønhed, så findes der jo mange biler med meget mere kant og drama, men alligevel har 911’eren en eller anden ingeniørmæssig og nærmest teutonisk skønhed.
Dejlig artikel…
Her er en anden Porsche. Forgænger til Mortens….iøvrigt tillykke.
Jeg altid har været vild med den her ….lyden …..fed……Trods det at være Porschedræber-indehaver….. ;-) http://www.stelvio.dk/product_detail.asp?mode=master&maID=197 skulle havde slået til dengang en var billigt til salg
For blot lige at modbevise påstanden om, at jeg kun ser på Alfa, og går med skyklapper på, når det kommer til andre mærker, så må jeg tilstå, at jeg har et svagt punkt for de tidligere 911’ere. Jeg kender slet ikke nok til specifikationer og modelvarianter til at sige noget om, hvilke jeg bedst kan lide, men fascinationen stopper da de smider de store vinger på bagenden.
Flot artikel, godt skrevet.
Tillykke med Porsche, Morten.
Det billede med damplokomotivet er helt superb.
Ahhhhh så var der også lige en sølvgrå tidlig Porsche Turbo med lille bagvinge til salg for nylig hos Peter Iversen. En af de første uden servo…mums.
Den er nok fløjet…..
God dag
Tak, Stoffer: Det var jo ikke mindst din melding om, at du havde købt 911 forleden, der fik mig til at indse, at jeg hellere måtte komme ud med mine tanker efter Mortens storsindede udlån af bil. Pudsigt, at din er samme model og modificeret på samme måde.
Og som altid, når et indlæg ER postet, så kommer jeg i tanke om ting, jeg gerne ville have været omkring OGSÅ: Instrumentpanelet er en af disse, for jeg deler Lars N’s opfattelse – det er 911’eres svage punkt. Farvekombinationen er dog vigtig, synes jeg, og Mortens sæder og tæpper føjer lige den frækhed til, som resten mangler – og passer stadigvæk perfekt til helheden.For ja, farven er virkelig ein Knüller ved hans bil.
Og selvfølgelig er 993 en ægte 911 – det hedder den jo! Faktisk ligger her vel en væsentlig del af forklaringen på, at 911’eren har overlevet alle konkurrenter, nemlig at den er så tro mod sin oprindelige idé, uanset model. Normalt kan jeg jo ikke se mig selv i ret nye biler, men med 911’eren kunne jeg gøre en undtagelse. Selv den nyeste har tråde tilbage i historien, og jeg ville uden problemer kunne se mig selv køre til Le Mans i en 993 også. Eller nyere, sågar vandkølet. (Også dette eksperiment stiller jeg mig til rådighed for, hvis nogen skulle have lyst…)
Dennis, jeg må også tilstå, at jeg var VILDT imponeret, da lokomotivet trak forbi – jeg tænkte faktisk “hvordan pokker har Morten fået fikset dét?!??!”.
Nydelig vogn.
Men den næsegrus beundring for 911eren lærer jeg aldrig at fatte. Men den har sine fans, og det er godt :)
dejlig lyd når de får nogle tæsk sådan nogle 911, helt fantastisk lyd egentlig, og de tidlige er også meget ikoniske.
i den prisklasse ville jeg måske bare vælge en 968 istedet (og nok have lidt tilbage på kistebunden også), men det er jo en helt anden type bil selvfølgelig, hver sin smag.
Som bil, som ikon og som klassiker er 911’eren fuldkommen uomgængelig – måske er det den tidløse klassisker over dem alle. Eksemplaret er lige i øjet – farvekombinationen er blandt mine foretrukne – og med hensyn til originaliteten er det åbenbart ikke alle, der får Original Polizei på nakken. Jo mere jeg tænker over den diskussion, desto mere forbeholden bliver jeg for at have en mening om den sag.
Hvad angår interiøret afspejler det vel blot den funktionalisme, som hele bilen er tænkt ud fra? Jeg bliver mindet om SAAB, når jeg ser instrumentbrættet og sæderne – og faktisk synes også karrosseriet at have fællestræk med Porschen. Meget kan man sige om denne form for udtryk, men dekadent er den ikke. Jeg tror Kaptajnen mere tænker i retning af det lumre, det underspillede?
Det er ikke næsegrus beundring, Mads, for egentlig ligger mine private præferencer typisk på nogle andre ting. Jaja, Anonym, nogle gange det lumre…
Men her er så en øvelse: Prøv at nævne en bil, der har samme plads i motorhistorien som Porsche 911? Jeg kan kun komme på én. Og 911 er bedre.
Jeg rensede computeren forleden, og derfor fik jeg ikke logget ind i kommentar 13 – men alene farverne har noget lummert over sig. Det stringente udtryk i 911 er efter min mening renset for dekadence, men det er klart at alle halvfjerdserbiler har noget .., ja, noget.. – noget særligt over sig! Er det Corvetten, du tænker på, hvad angår vigtighed i motorsport?
Der må være VW type 1 du tænker på.
Fin artikel Claus!
Stort tillykke til Morten, med en flot, flot bil i den helt rigtige farve. Jeg synes, at det er tydeligt at dens motorsportsarv skinner helt igennem.
Nu er jeg fuldstændig Porsche-ignorant! Hvordan er for- og baghjuls ophænget konfigureret? dobbelte wishbones eller?
Mange Hilsener
Bjarne
#14: Hvis det er samme segment, må det være Jaguar E-type.
Det er jeg klar over, Claus.
Nu var bemærkningen også mere møntet på den generelle opfattelse af 911eren som klassikernes svar på Jesus.
Når det så er sagt, så er det da en køn vogn i en rigtig fin farvekombination. Men USA-lygterne skæmmer den.
Interessant sammenligning, den med Jesus. Og i min verden har han (og Han) det nu engang ligeså svært som begrebet “keeper” eller “en eneste ene”. Og her taler jeg biler. Som jeg ser det (udefra) er klassiker-religionskrigen dog noget mere fragmenteret, hvilket nok også er årsagen til, at det sjældent kommer til korporligheder, når vi mødes. Nogle ser E-typen øverst oppe, andre Mini, 911, DS, Elan eller Mågevinger – jeg synes ikke 911 har nogen særstatus fremfor de nævnte, der alle fortjener behørig respekt.
VW Type 1 er selvfølgelig et bud, men mangler den motorsportsstyrke (og prestige), som jeg mener ofte er medvirkende til at komme i top som klassiker. Den bil jeg tænkte på, der kommer tættest på 911’eren er derimod Chevrolet Corvette: Der på samme måde har holdt fast i et overordnet koncept igennem mange år. Den ER dog kun tosædet, og dermed ikke helt så allround som 911.
E-typen er derimod én af de konkurrenter, der er faldet i støvet mens Porsche udviklede videre på 911.
Selv som Italofil (med en bid Anglo…, og også en smule Franko…, og en på mange måder US-spirit tilgang til biler…), så er der én Germaner, som altid har en sympatisk fod indenfor: Porsche!
Det anføres ofte, at Porsche er mere klinisk, mindre passioneret, mindre Cuore, end “de andre”, men min erfaring med flere af de Porsche ejere jeg har truffet er, at de såmænd er ganske passionerede omkring deres køretøj.
Uanset dets nummer/navn og årgang.
Teknisk kan ingen andre bilmærker føle sig hævet over Porsche.
Hverken i det håndværksmæssige, eller kvaliteten af deres løsninger.
Om nogen har Porsche kilometer efter kilometer af resultatlister, som beviser deres kunnen i praksis.
Og Porsches fastholden af evolutionær udvikling, er en af mine favoritkæpheste inden for biludvikling.
Designmæssigt synes jeg meget, at den er netop den type, som vokser og modnes positivt med længden af den tid, man står og betragter den.
Lidt i modsætning til de senere Audi-agtige Porsche designs, der bare ser ud som de gør. Pæne, nydelige, men ku’ lige så vel ha’ haft et Renault-badge.
En 911 er et af de uhyre få designs, som kan bære næsten samtlige lak-farver.
Mortens er jo nærmest åndenødsgivende smuk!!!
Den bemærkning med similaritet med SAAB (99) blev hængende lidt, for jeg har selv haft den oppe at vende.
Der er flere ligheder i evolutionstankegangen generelt, den overordnede ingeniørmæssige tilgang, og for det interiørmæssige, den fornuftsprægede arbejdspladstilgang. Man finder ikke et firkantet rat, eller “for skønhedens skyld” instrumentgrupperinger i en 99’er…
Og heller ikke i en 911 !!!
Jeg vil gerne have en 911. Herlig vogn – andet kan ikke siges…
Glemte lige Influx Magazine: http://vimeo.com/m/43035679
Corvette faldt mig slet ikke ind, Claus.
Dine betragtninger lægger sig derimod op ad mine.
Ved dette års Spa Six Hours traf jeg en bekendt og klubkammerat som havde kørt der ned i den ultimative drengerøvs fræser/rejsevogn/cafe-racer (?), den gule Corvette C6.
Den har som sine forgængere”kant” og har derfor det meste af verdens “bileksperter” i mod sig.
Jeg har ikke prøvet C6’eren men har kørt en C5 som jeg har været lidt inde over da den blev “sminket” som Jan Magnussens første Le Mans Corvette.
Den kører altså godt og den gule C6 der stod i ryttergården kører endnu bedre og har kræfter og overskud til at hænge på de ædle konkurrenter.
På vej hjem fra Francorchamps tænkte jeg en del på denne gule C6. Det ville også være mit valg.
Hvorfor? Fordi de der griner og rynker på næsen af sådan en amerikaner-flyder kommer til at kæmpe med at holde grimassen når de bliver kørt agterud.
…..Hvilken model er Jeres favorit ????? Coupeen, Targaen eller cabrioleten ????
Super film, Ib Erik. Det bedste gratis-klip jeg har set længe. Og det bliver bedre endnu, for dit link var en teaser til en film, der blev frigivet i forgårs – se den her: http://www.reelhouse.org/mos/urbanoutlaw/urbanoutlaw
Ohh, jeg glæder mig til i aften!
Originalitetsaspektet, som Anonym var inde på, er dermed et endnu mere aktuelt spørgsmål: “og med hensyn til originaliteten er det åbenbart ikke alle, der får Original Polizei på nakken”. Men jeg er blevet svag, Anonym! Og sagen er også (som jeg har været inde på er en fare ved al den modificeren, der foregår rundt omkring). at det simpelthen bliver sværere og svære at finde biler, der IKKE allerede har været i hænderne på en “modder”.
Men jeg er pragmatiker: Hvis der kom en fin modificeret bil dumpende på rette tid og til rette pris, så afholder det mig ikke (se Mercedes, BMW, Mini, mm i min forhistorie). Og det gør det heller ikke med 911. Men grænsen ER ikke fast. Bortset fra, at jeg nok aldrig selv ville sætte gang i sådan et forehavende.
Corvetten og 911 deler i øvrigt også det træk, at halvfjerdserne var deres svageste periode, men at de begge kom stærkt igen. Jamen, de HAR mange ting tilfælles.
Og Coupé til mig, Stoffer. Men igen, jeg er pragmatiker: Tidlig Targa med chrom kunne også gå.
Jeg deler Jeremy Clarksons holdning til 911eren – og dene ejerkreds….
Dette er naturligvis fordomsbaseret, jeg kender et meget sympatisk par der har en gammel 911 (993) Turbo og de gør fordommen til skamme.
Meeeen – der ER nu noget ved det, men det er som sædvanlig ikke bilens skyld.
Ja sad egentlig også og tænkte på Mini, men du har da ret Corvetten er faktisk yderst sammenlignelig.
Mærket spiller forøvrigt også, som Porsche, en del på deres arv. Her mener jeg med nye specialversioner, inspireret af tidligere tider. F.eks. Gran Sport og Sport Classic.
Dog tror jeg der er en del forskel på ejerne? Godt nok kender jeg to Corvette ejere der også har en Porsche. Så måske alligevel ikke? Det er ihvert fald super anvendelige biler begge 2. Går det efter mit hovede så bliver min næste bil en Corvette. Tror at netop anvendeligheden kunne give mig stor glæde af sådan.
Nu må vi se, det kræver lige at jeg finder en køber til en gul Lotus Europa.
#28 Kan man være til Franske biler og samtidig fordomsfuld? ;-)
Tidligere var jeg også lidt forbeholden overfor disse Porsche-personer, men mødt ansigt til ansigt, er de ikke værre end andre entutiaster.
Tværtimod, da de ofte synes godt om, at vise og fortælle om deres køretøj, hvis man udviser ægte interesse.
Selvfølgelig støder man på rige ægtepar (nouvo riche?), som er for hovskisnovsi, eller IT-rige/vekseler-rige, som kun har den for navnets skyld.
Men de fleste i en 70’er og ældre Porsche er glade for, at dele deres passion.
Corvette har noget dejlig drengerøv over sig, som jeg godt ka’ li’ :-)
Men designet…?
Jeg vil mægtig gerne ha’ en Corvette 1958, 1963, 2003 og 2012, men absolut ikke en 1973, 1983, 1993…
Lyden fra dem alle, ja tak :-)
Ang. lyden, så er det et ankepunkt på enkelte Porscher, hvor den undertiden bliver en smule blikdåse-agtig.
(Er Anonym i #13 ikke Jesper…?)
Jeg er til Targa af den tidlige slags, men coupeen er jo den flotteste rent designmæssigt, men targa får point i min bog for dens idémæssige tilgang til offen fahren og dens ingeniørmæssige løsning på samme problematik. og så er de billigere og ikke så eftertragtede eller holder den ikke mere?
Den viste 911 er flot hvis man er til årgangene med hamonika kofangere. jeg er mere til de tidligere udgaver med krom for og bag. jeg ville overveje at montere klassiske forlygteringe i krom og afmontere de store bagudvendte gummihorn.
jeg er glad for sammenligningen med SAAB 99 indedørs for jeg har samme fornemmelse i porschen som i SAABerne – alt er placeret og designet udfra meget nøgterne funktionalistiske overvejelser og det gør det så befriende dejligt at sidde bag rettet i en SAAB også selvom mange mener de er kedelige indeni.
I like both
Jeg holder med Mads.
Hvem opfandt Targa-taget? Var det Porsche?
Any 911 jeg fik foræret ville gøre mig glad, tror jeg :-)
The word targa first came into use from the 1966 Porsche 911 Targa, though the first production car with this system as an option was actually released five years before: namely the 1961 Triumph TR4, where it was commonly called a surrey top. It was also used on the 1964 SAAB Catherina prototype.
http://en.wikipedia.org/wiki/Targa_top
Skal jeg endelig have en Porsche, så skal det være en af de sidste 928 GTS med automatgear. En 993 Turbo kunne også gøre det, fordi den var den sidste “rigtige” Turbo-Porsche.
Jeg har kørt 993 Turbo – og haft den ære (ja, i læste rigtigt) at absolvere en del langture i sådan en 928 GTS – og efter min mening er 928 en langt bedre bil en 911eren, det samme hævdes der såmænd også i smug og dølgsmål, selv blandt blandt den hårde kerne af Porsche-fans, der anser vandkøling som moderne og farlig trolddomskunst og uhelligt blasfemi. Selvsamme Porsche-fans er jo også flokken, der anser 944 og 968 (der jo stadig slås med et ry som ikke-Porscher i visse kredse) som fremragende biler.
Jeg hentede jo en gang en 928 i Schweiz til en XM-mand i Hellerup, nu England, hvor han er hjemmehørende. Hans 928 (på trods af venstrestyring) tog han med og han bruger den til dato, sidst jeg var på besøg derovre havde den næsten 400.000 på tælleren og fungerede absolut fejlfrit. Og jeg må give mig – det er en af de mest helstøbte, funktionelle og no-nonsense køremaskiner jeg til dato har haft fornøjelsen af.
Den sætter 911 i skammekrogen efter min mening – kvalitetsmæssigt var den som hugget ud i granit, og den var en fornøjelse på det lange stræk hjem, hvor Tony og jeg skiftedes til at køre. Den er en af de eneste biler jeg har prøvet der vælter den gamle XM V6.24 af pinden i at være et effektivt og stressfrit rejseredskab. Den er ganske enkelt helt anderledes i ro med sig selv og sin natur, end en 911 er. Jeg har ikke oplevet en eneste bil der med lethed slår BMW 750i (E38) samt Citroën XM og MB W140 i bare at være i perfekt balance ved en syslende og afslappet rejsefart på 200. Nogle vil nok mene at jeg overdriver eller er stærkt farvet ved at bringe en XM op i dette selskab, men det er så i givet fald fordi de ikke har prøvet én.
Så ved jeg godt, at 911-tosser netop hylder den for at være en fremragende rejsevogn, men sådan er vi jo heldigvis forskellige. Jeg bliver på kort tid idiot over at skulle være over den hele tiden, i stedet for bare at lade mig køre. Men det er nok dér den ligger: Vil man køre eller lade sig køre?
For de første er en 911 jo en gave. Hvis man foretrækker at holde sig vågen ved adrenalin på lange stræk er den fremragende. Hvis man helst ikke vil være træt så lang tid som overhovedet muligt, er den temmelig overvurderet. Omend de brutale fart-eksplosioner en gammel luftkølet 11er turbo kan præstere er stærkt vanedannende (det medgiver jeg) og omend det adrenalin-sus det giver at magte forceret kørsel på bane og småveje i den nærmest kun kan erstattes med at køre en 250cc go-kart på LSD, så er det stadig bare ikke det rigtige for mig.
Men så er det jo godt jeg har en lille vognpark der ER det rigtige for mig, og som den gennemsnitlige 911-fan smiler og laver himmelvendte øjne af.
Hvis targa-tag er betegnelsen for et tag, som kunne fjernes, skal man længere tilbage.
Før-krigs bilerne havde også denne detalje, både med fast tag, men også “kludetag”, det blev ofte kaldt en 3-position drophead.
PS: Kan i iøvrigt gætte hvem Porsche 911 ikke kunne røre i Rallye Monte Carlo før 1968?
PPS: Jeg bøjer mit LHM-forurenede hoved i stille andægtig respekt over den aldeles kompromisløse kvalitet Porscher var (er?) bygget i. På DET punkt forstår og anerkender jeg til fulde venerationen. Og misunder den.
For mig er 911 det for lette valg – klassikerverdenens svar på type 1, samme ophav, og vel lige så ringe/ farlige køreegenskaber i de første versioner…
Kommer lige fra Classic Remise her i Berlin, og der vrimler med 911. Er enig med Lars N i interiøret i de tidlige modeller.
Synes man skal op i 996 eller 997 før den interesserer mig – en 930 Turbo er dog velkommen i min carport..
Mads – jeg har prøvet en xm og den hører ikke hjemme under dette indlæg !!!!! Ubetinget :o)
Forstår slet ikke i ikke kan lide interiøret…. Sammenligner man med andre 70′ er biler så nævn lige nogen som er pænere indvendigt…. Den store omdrejningstæller rettet direkte mod føreren og det let- drejede Dashboard gir en super behagelig intim oplevelse
Stoffer – hvilken model, i hvor ringe forfatning og hvor længe? Mit udgangspunkt er topmodellen med den gamle 220 hk V6 og i concours stand. Ikke en forpryglet 122er med 400.000 km hvor alt ikke virker. Husk at læse hvad den rare mand skriver… Den sidste V6 med 190 hk var/er også en aldeles fremragende rejsebil, der selv i så fjendtligt et propagandablad som Auto Motor & Sport fik ros for at være sine konkurrenter i 5-serien og E-klassen langt overlegne hvad angik langturskomfort. Lidt som CX og DS var var alting overlegne på deres tid.
Jeg kan helt sikkert – og ret hurtigt – finde en 911 der er så ringe, forkneppet og udslidt at den på alle tænkelige måder er en fornærmelse mod det oprindelige koncept.
Targataget har jeg skrevet om før, men som Connoisseur er inde på, så afhænger det en smule af definitionen. Mit bud var også Triumph TR4: http://www.motorretro.com/2009/12/kommentar-hvem-opfandt-targataget.html, men det er meget muligt, at også de i virkeligheden var inspireret af ældre opfindelser.
Mads, det kan jeg godt gætte: Minierne var også gode i Monte Carlo.
Langturskomforten i en 911 vs. 928 vs. XM vs. alle mulige andre rejsevogne: Klart kommer (den klassiske) 911 til kort i det selskab. Men umulig er den altså ikke på langture, og Mortens var bestemt til at leve med i sidevind. Til gengæld kan elleveren så noget, som ingen af de to nævnte kan. Derfor betragter jeg den som en langt bedre allrounder. Og igen, når vi taler 911 igennem tiderne, så har balancen mellem sport og komfort jo ændret sig flere gange. Jeg kan bedst lide de tidlige – vel vidende, at de ikke er verdens bedste rejsevogne, men bare verdens bedste allroundere.
Corvette- vs. Porsche- vs. alle mulige andre ejere: Der findes gode entusiaster og der findes mindre gode – i alle lejre. Det slår som regel aldrig fejl, at dem jeg bedst kan tale med, er dem der kan se ud over deres nuværende eget køretøj. Men selv blandt inkarnerede enkelt-mærke eller sågar enkelt-model-elskere findes der bestemt rare entusiaster, og jeg er holdt op med at se ejerkredsene af dit og dat som én flok får. Har sågar mødt en Citroënentusiast, der ikke var arkitekt, hva’ gi’r I??!
#42 Hvis jeg kunne få mine mænner op af skyttehullet, med samme hastighed… :-D
Andre halvfjerdserbiler, der er pænere indvendigt: Fiat Dino, endda en direkte konkurrent. BMW E9, også en nogenlunde direkte konkurrent. Alfa Montreal, konkurrent, Ferrari 308 GT4, – ja, sikkert alle 911’s konkurrenter var pænere, når vi kigger isoleret på instrumentbordet.
Jeg synes dog de HELT tidlige 911 var charmerende i selve deres metalliske spartanskhed. Og lige rundet af med et tyndt trærat og pepitaternede sæder, så var det skam ikke et helt skævt interiør som helhed. Men efter de første synes jeg det gik den gale vej – og at den tendens holdt i mange, mange år.
Langturskomfort er nu engang Citroëns domæne – husker I Vincotte-testen: http://www.motorretro.com/2011/05/maksimum-komfort-for-pengene-citroen-gs.html
Vinderne var Rolls Royce, BX og CX. Men prøv lige at smide en af de tre ud på en trackday, og vov at nævne dem som allroundere i samme åndedrag som en 911 igen. Nej, vel? Det er noget andet.
Ib Erik, det behøver du ikke!
Det er nemlig noget andet. Men nu måler jeg heller ikke bilers kvalitet på hvor hurtigt de kan komme rundt omkring Nürburgring eller Mantorp på – men på deres daglige anvendelighed.
Og hov – her scorer 911 jo desværre point igen – for skal man tage Tage & Ingrids’ ord for troende (ældre lærerpar der ejer 993 Turbo) er den fuldt ud dagligt brugbar, omend den kuns kører om sommeren – til dagligt kører de BX Diesel :-)
Iøvrigt kender jeg et par folk der kan tilbagevise din påstand om BX som ringe Trackday-bil, Claus. 16V-versionen med let trim bør ikke underkendes. Og Xantia Activa V6 er i engelske kredse et frygtet Trackday-våben…
Her ser i en for unødvendigheder lettet og iøvrigt standard BX 16V tage Nürburgring – og undervejs tager den sig iøvrigt lige af en ældre 911…
http://www.youtube.com/watch?v=xWxFvxQi4fY&feature=related
Mads – hehe jeg synes kun det er dejligt når man møder nogen som brænder for et mærke, og af frygt for at du misforstår mig helt så vil jeg godt bemærke at en xm’ er bestemt cruiser dejligt på motorvejen, men at du må nogen måder bringer den op i en debat om Porsche og endda vover at drage nogen som helst sammenligning så skal man enten a: være på stoffer….. Eller b: have en xm’er til salg !!!!! :o) :o) :o)
Medmindre vi taler om racerbiler er vi helt enige, Mads: “nu måler jeg heller ikke bilers kvalitet på hvor hurtigt de kan komme rundt omkring Nürburgring eller Mantorp på” – og det er heller ikke det jeg mener. Man må i øvrigt slet ikke køre rigtigt om kap på trackdays, og vist ikke engang tage tid.
Jeg mener køreglæden generelt. Den slags, som en klassisk 911 bobler af. Jeg har haft masser af køreglæde i mine forskellige biler, og nogle er bedst til komfort, andre til sport. Nogle dage er jeg til noget, andre dage til andet – og en 911 kan honorere det meste, det er det der ligger i at være en allrounder. Og min eneste pointe er, at det er en af verdens bedste – VERDENS bedste. Fra fabrikken. Intet “let trim” nødvendigt.
Frem for obskure undtagelser, så prøv lige at tænke over spørgsmålet længere oppe: “Prøv at nævne en bil, der har samme plads i motorhistorien som Porsche 911?” Mit bud var så Corvette, som det siden fremgik. Men jeg vil virkelig gerne høre, om du (og I) ser andre biler, der kommer bare nær en 911?
Se, Stoffer – nu var min sammenligning jo på ingen måde møntet på at drage 911erens kvaliteter som sportsvogn for den aktive chauffør (for dem anerkender jeg til fulde, og det med respekt!!) i tvivl, men for at fremhæve storebror 928’s exceptionelle kvaliteter, hvor den – som en af de ganske få biler overhovedet – kommer over XM-niveau, f. eks. at tilbagelægge distancen Schweiz-Danmark hurtigst og behageligst muligt, og til størst mulig træthed og ulempe for chaufføren.
Min pointe er, at jeg finder (JEG – dvs. man kan ikke udelukke en vis subjektivitet) anser 928 som den sande allrounder fra Zuffenhausen, og ikke 911eren, der er en udkommet af en affære mellem VW Type 1 og en kædesav på speed og syre. Dertil kommer at 911 er FOR mainstrem, FOR stangvare og FOR populær og almindelig til at kunne gøre det for mig. Her er der strakst mere allure og eksklusivitet over 928 fordi den kan så meget mere, og samtidig er lige så hurtig som en 911.
Så en 928 er dit bud?
Der er kun et at sige – fin bil, fin artikel, jeg MÅ eje en ! Coupé
Hov – så det blev alligevel hele tre ting…
I øvrigt Coupé tak – og gerne i urban outlaw stil.
Men mads det respekterer jeg fuldt ud…..det er jo smag og behag og der findes ikke en facitliste…. Men lige siden at jeg kunne sige wrumm wrumm har jeg drømt om en 911 og jeg ærgrer mig over lige nu at det ikke er porsches slogan, men bmw’s der lyder: freude am fahren for det er det det handler om når man sætter sig ind i en 911…. Min påstand er at INGEN ture er kedelige i en 911…. Uanset om det er Danmark – Schweiz eller en tur til bageren om morgenen…..men det er jo bare min påstand og sådan behøver alle ikke have det. En 928 er fin, men en “ægte” Porsche for nu at bruge et udtryk jeg egentlig ikke bryder mig om har altså motoren i røven og så er det ikke V8, men en boxer !!!!! Thats a Porsche
Ja! Jeg har 2 gode venner der har hver deres sene 928 GTS (begge 2 er iøvrigt Citroën-tosser ved siden af) en i Frankfurt og en i Edinburgh.
Igen af dem har rigtig helt fidus til 911, men elsker 944 Turbo af et godt hjerte, fordi den kan det samme som en 928, men er mindre heavy.
Og jeg skal ikke lægge skjul på, at stod valget mellem en SM og en 928 GTS i topstand, så blev det ikke SM jeg ville vælge. Udover alt hvad der er skævt og kraftgenialt ved gamle Citroën’er har jeg en veneration for godt design, og kompromisløst udførte visioner. Derfor kan jeg ikke lade være med at elske 928. Havde de dog blot beholdt den i programmet og videreudviklet den i stedet for 911… Sikken tanke! Jeg kunne lige se for mig, Porsche 928 GT4R Turbo anno 2012 med en 700-hestes biturbo-V8… Det ville være verdens ubetinget mest intelligente, autarke og nødvendige luxus-GT
Det er ikke umuligt, at en 928 er en bedre bil end en 911 (omend man nok bør være lidt mere model- og årgangsspecifik, men lad nu det ligge). Imidlertid handler spørgsmålet jo ikke om at være en bedre bil end en 911, for det er der sikkert mange der er – men om at “Prøv at nævne en bil, der har samme plads i motorhistorien som Porsche 911?”.
Jeg kan OGSÅ lide 928, det er ingen hemmelighed: Tidlig med Paschainteriør, tak – gerne samme farve som Mortens 911’er. Men samme plads i motorhistorien som 911? Nejnej, det har den langt fra. Det siger vel egentligt alt, at 911’eren SELV nedkæmpede sin klogere broder?
Andre bud?
SM vs. 928GTS, i øvrigt: Nemt valg for mig – SM!
Nu har jeg jo haft en SM, og det siger en del om mit skizofrene forhold til Porsche. Citroën SM er måske den bil i historien, hvor flest innovative, banebrydende og fremtidigt retningsvisende idéer har været samlet på ét sted, set i et nutidigt perspektiv. At den i sin datid (altså SM) mulede den datidige Porsche 911 på alle tænkelige måder, står udenfor enhver form for debat eller agrumentation. Og de få af os der reelt set har prøvekørt, henhv. levet med en SM vil til evig tid stå i andagt overfor dens væsen og dens enorme karisma og urørlighed. Men en 928 vinder over den alligevel, hvis man måler på at være en moden, intelligent og rejseeffektiv GT. Det kan godt være at en SM stikker den på at være cool og 70er-funky og frankofilt-elitær og småløjerlig – men 928 står, særligt i sidste GTS-aftapning bare alene. Porsche blødte 5-cifrede beløb hver gang de langede én over disken, men sådan måtte det være, 928 var Porsches SM, særligt i den nøje udviklede og ekstremt forfinede GTS-variant til slut. Det kun akkurat allerbedste de formåede og derfor også deres nemesis, det kunne ikke gå at bygge noget i den kaliber, for ingen ville betale for det – men de gjorde det sgu alligevel! Det drejede sig ikke om at bygge det hurtigste, det mest outrerede (det havde de jo gjort med 959) eller det mest spektakulære – nej, det drejede sig om at bygge det bedste, det fornemste og mest professionelle.
DET kan kun aftjene respekt! Og netop derfor er 928 også dømt til samme plads i motorhistorien som SM – en bemærkelsesværdig kuriositet, til og for de få, til de som forstod konceptet, those in the know….
# 54…. Og havde de bare videreudviklet på den (928)…… Jamen Mads det har de da sådan set – udjag hedder den bare panamera….
Panamera er en skændsel
928 er vel mere GT end en egentlig allrounder, er den ikke ? Mangler der ikke lidt sport til at krydre med ? Så er 944 Turbo måske i virkeligheden det bedste alternativ…
Den er da alt det en 928 var bare med bagdøre….
Jeg ser nu også på en 911 – luftkølet, som den “rigtige” Porsche. Men det ER et grimt udtryk. På mange måder var 944 og 928 sikkert bedre biler. Men – den kompromisløshed, som 911’erne altid har haft gør forskellen. 911’eren er jo brumbassen i bilformat. De får det umulige til at køre godt.
Jeg ville gerne have en 911 – ligegyldigt om der kører mange af dem. Den DER et ikon – og ville være lidt sjov at have SAMTIDIGT med Vetten. Meget atypisk…. ;-)
Iøvrigt ville jeg gerne gå på kompromis med originaliteten i dette tilfælde: En 1977 Porsche 911 med 3,2 motor må være tæt på det ultimative…
Enig Claes…sådan en opgradering Betyder ikke negativt for originaliteten…
Jo, for originaliteten gør det jo. Men – jeg ville alligevel vurdere det, som en bedre bil. Især hvis man vil bruge den… Det vil være det bedste fra begge verdener…
Jeg er helt enig, Morten H: 928 er en GT mere end noget andet. Sjovt nok en GT i den lidt hårdere sportslige afdeling (hvilket den jo også fik lidt kritik for i samtiden) end eksempelvis Mercedes SLC, BMW 6 og Jaguar XJ-S.
Nu kunne jeg egentligt godt tænke mig at prøve en 911S med den originale 2,7-liters motor, for at 3,2’eren er bedre betyder jo ikke, at 2,7’eren er ringe. Som jeg hører det er det meget et spørgsmål om holdbarheden, faktisk – særlig i alderdommen. Jeg tvivler på, at det ville ændre meget ved min konklusion.
Men Mads’ påstand om at Citroen SM i sin samtid “mulede den datidige Porsche 911 på alle tænkelige måder, står udenfor enhver form for debat eller argumentation”, den TROR jeg altså ikke holder. Og kodeordet er “på alle tænkelige måder”. Men jeg har ikke prøvet en SM, så måske er jeg gal på den – jeg vil bare umiddelbart mene, at det er usandsynligt, at en SM muler en 911 i køreglæde på “den sportslige måde”?
Panamera er der ingen grund til at bringe op her, tak. Bilgalleri eller gulpladebiler.dk, måske.
Claus. Det er primært pga. holdbarheden jeg vil foretrække 3,2’eren. Jeg ville slet ikke købe sådan én bil – eller eje den – for at køre den til grænsen. Jeg kunne ligesågodt have 2,7’eren rent ydelses mæssigt. Men – jeg gider ikke noget, som går i stykker…
Da 911 kom frem kunne den første aftapning fås med et meget flot interiør med trærat og træindlæg samt fem runde instrumenter på mørk bund. Den samtidige 912 var endnu flottere i al sin spartanske enkelthed, den havde 3 runde – senere fem instrumenter siddende i en karosserifarvet bund – meget elegant og i dag meget efterspurgte modeller. Desværre blev interiøret i de kommende år lidt rodet da flere funktioner, knapper og detaljer blev føjet til samt mere metalisk lignende folier. Som altid er første udkast af stort set al banebrydende design det mest vellykkede.
Jeg ville gerne have en ur 912 bare på grund af det karosserifarvede metal som instrumentbrædt, det er en detalje der aldrig går galt.
Tjek denne her 912, cool ikke sandt
http://kastnerandpartnersgarage.com/pastinventorydetail.php?id=24
Alene på dens præstationer var den mere end et match for 911 S – og hvis man ser på den som konstruktion betragtet indeholder den (SM) end del mere bilteknik af i dag, end en datidig 911 gjorde, i flæng:
Forrude, designet til at vinduesviskere først skulle i brug over 140 km/t medmindre tung nedbør (ja!)
Nærlys, medstyrende rattet
Hastighedsafhængig servostyring
Automatisk niveauregulering
Automatisk klimaanlæg
Hastigheds- og belæsningsafhængigt servotryk på bremser
Dertil kommer affjedringen – det er jo først for nyligt, at tysken har fundet ud af, at Citroën havde fat i det rigtige mht. bremser og affjedring tilbage i 1955. Og ved skæbnenes tragiske ironi er PSA pt. befolket af rædselsfulde jubelidioter der agter at udfase et af de største fremskridt hvad komfort, køresikkerhed angår. Det forlydes i forhandlerkredse, at Citroën dropper hydropneumatiske biler helt i 2014.
Fed type, fedt link og fede biler….
#23 Ib Erik
Jeg deler hans smag, stopper også 1973 med 911 ahhhh så snupper jeg da lige en tidlig turbo…. OK.
Hvad er bedst diskussionen? Får mig igen til at tænke på præferencer og Arrows umulighedssætning…..men ligeså godnat som bedst diskussionen…. .jeg kan forøvrigt bedst li´ biler med fire hjul… ;-)
Claus spørger i #55 : “Prøv at nævne en bil, der har samme plads i motorhistorien som Porsche 911?”.
Det blir´ svært pladsen er jo optaget af 911….samme plads ;-)
Men nuvel…. Porsche 911 fylder meget …..ikke mindst i kraft af at modelbetegnelsen også har været produceret meget længe….tyskerne er ikke så dumme….
Jeg kan da et par mærker som smaskede dem og pakkede sammen da de syntes at nu var ydmygelsen foretaget……Motorhistorie gælder vel også rally …..og Monte Carlo….og så er Lancia Stratos og dens forgænger den franske Alpine-dræber der ….Veni, vidi vixi
Kort produktionstid og kort proces og en mindre plads i historien….Porsche fylder….
Og her …… veni …..med et konkret eksempel på en der ku´ og senere lod italieneren komme til for at ydmyge 911´eren…. http://jyllands-posten.dk/motor/article4119484.ece
Ryhl….nu skrev jeg sgu´ den franske Alpine-dræber…..den sentens har sat sig på tværs i mit indre univers efter at du skrev det…..
Jeg mente den franske Porsche-dræber og det er den jeg har linket til ovenover….
#68 Mads…… Jeg er til SM
Det fortager sig når man har haft én (=været under behandling)
Helt enig med Mads i at en SM er en fantastisk bil, der indeholder mange tekniske landvindiger osv. Men det er også en GT bil, og direkte sportslig bliver den nok aldrig. Den kommer formentlig aldrig til at tage Eau Rouge på denne facon (efter ca. 45 sek.) http://www.youtube.com/watch?v=kM_1KP24T-A
Så det handler vel meget om, hvordan vi hver især vægter komfort, sport, kvalitetsindtryk og de mange andre parametre i ligningen?
Samme plads, jo, den var go’, Plys. Du har åbenbart ret på mere end én måde, for der er tilsyneladende kun den ene plads – hvilket egentlig også hele tiden har været min hypotese, men det kunne jo være jeg havde overset en anden stor kanon. Andre bud?
Eller måske vi bare skal konkludere, at 911’ere vitterligt ER alene om dens balance mellem kvaliteter? Uden at fornærme hverken de to fine biler eller ejere eller eksejere af dem, så kan vi vel godt blive enige om, at hverken SM eller A110 har ramt noget der er bare tilnærmelsesvist så komplet som en 911 af sammenlignelig årgang? En komfortkonge og en rallykonge, der begge ville kløjs i det, hvis de byttede roller: Det er der ikke meget allrounder over.
En Stratos ville jeg TIL HVER EN TID tage over en 911 – men det ville ikke være for dens kvaliteter som hverdagsbil (dengang) eller multianvendelig klassiker (i dag).
Jeg kunne af mange årsager også sagtens se mig i en SM frem for en 911, men helt ærligt ville det være et bevidst tilvalg af den skørhedsfaktor og halvfjerdserfunk som en 911 mangler. Og fravalg af en masse andet.
Mads, efter min bedste overbevisning handler det ikke om, hvad man putter i en bil, men hvad man får ud af det man putter i. Og det er vel endnu et område, hvor 911’eren har excelleret: Bortset fra indsprøjtning ret tidligt har den klassiske 911 vel aldrig været kendt for avanceret teknik, men mere for hvordan det er udført.
Morten H, efter min næstbedste overbevisning er det ikke rimeligt at inddrage en racer-911 på dén måde. Og dog: Historien om den slags følger jo med en 911. Men det ER nu noget andet, sådan en racer. Den er dog 12 år ældre end Mortens bil, som jeg tror ville være lidt sværere at lave den slags numre med som i klippet.
#72
En af de bedste biler jeg har set køre i sne, is og i sving i Monte er forøvrigt en SM´er.
Jeg troede det var løgn…den har næsten bogstavelig taget røven på mig, da jeg efter en nat-etape skulle lade vandet….ind til siden fordi det var en SM, der var startet 1 minut bagved….intet problem…..jeg havde kørt som død og helvede…..ud af Alpinen og ud med fjollerik og aaaaah……… så kom de selvdrejende lygter om hjørnet og sidespejlet på SM´eren ramte lige under bagdelen……godt jeg havde vendt den rigtige side til ;-)….
Den er afsindig hurtigt på vanskeligt terræn og den snyder…..de hyggede sig sgu´ inde i bilen…….den skal jeg ikke køre om kap med uanset om det er i Golfen eller Alpinen.
God aften
God historie og dejlig bil, og jo skævere farve jo bedre. Egentlig mærkeligt, når der er produceret så mange 911ere, at de fleste biler til salg er kraftigt ombyggede biler med forkerte motorer, kofangere og hattehylder. Så man skal se sig for. Og skulle jeg have en 911, (hvilket jeg ikke vil afvise selvom det er en tysker), så skulle den være HELT original og helst fra før 1974.
#74 Den får du så her…jeg kom lige i tanke om noget….det skal jo handle om Porsche 911 og vi mødte den….om natten på sne og is…
Her er Porschen omkring 2.38….http://www.youtube.com/watch?v=5jXRXK-6gho
Måske kan i høre kommentar;” – det var kraftstejleme ikke Jaguaren – hva´ satan var det?!” En Porsche
Omkring 4.00 kan i se vores oplevelse af toppen af Col de Turini -tilskuerne så da ud til at hygge sig lidt mere..
Omkring 5.35 Fiat
Omkring 10.10 Renault Alpine A 110
Selv tysk kan indhente en fransk Porsche-dræber….
God aften igen…..
Paraiso-Barronal, Estepona
Måske sådan en 911 bare er en budget-klassiker?
Måske er en 911 en klassiker, hvad det end så betyder!
Hvorfor fylder en 911 så meget??? Fordi den er klassiker. De fleste vil gerne kunne komme uden om en 911. Det kan bare ikke lade sig gøre. De, der prøver, opdager, at det kun kan lade sig gøre at krybe uden om, hvis øjne og øre lukkes. Og det går jo heller ikke rigtigt, når man nu skal tage stilling.
Hvis man ikke kan komme uden om en bil, så er det en klassiker. 911 er åbenbart en klassiker!
Måske skyldes det at jeg bor i det mørke Jylland men en 911 er ikke mainstream som en skrev tidligere..det er da stadig noget ganske særligt når der kommer sådan en glidende forbi i bybilledet og så er det ligegyldigt om den er 5, 10 eller 40 år gammel hvis i spørger mig ;o)
Enhver der har hydropneumatik hygger sig altid udi vinterkørsel, uanset om rallye eller ej.
Er jeg galt på den, hvis jeg tror der er tale om to forskellige Porschetyper (mennesker)???
Er man til XM, kan jeg sagtens sætte mig ind i præferencen for 928…
Min Franske flirt er DS og skal det være ægte Fransk Porsche-dræber, vil jeg glad aflægge Plys et besøg :-)
Og skulle valget stå mellem dèn lille flade blå skønhed og enhver Porsche, havde jeg taget en portion Fransk.
Men skal der være tale om en hverdagsduelig bil i klassen, også vinterbrug for den sags skyld, ser jeg ingen konkurrent til Porschen (nummeret underordnet).
Min garage må gerne indeholde en 911’er.
(156 2.0’eren, Alfetta sedan (79′-84′), SAAB 99 ( gummikofanger ), Lotus Esprit (S3), Alfa F12 (camper…), Citroen DS,… o.a., så trods alt er 911’eren noget nede af listen…)
Så lykedes det allgevel at få sneget en Citroen ind i dagens diskussion… For mig har Citroen aldrig bygget noget der bare kommer tæt på at kunne måle sig med det en 911 skal og kan måles på. Men det er der jo ret tydeligt forskelligt syn på.
Type 1 nævnte jeg, da jeg forstod spørgsmålet som ” sammeplads i motorhistorien” – som hvilken bil har gjort et lige så stort indtryk, hvilken er et ikon i samme grad som en 911, og det mener keg så en Type 1.
Corvetten ser jeg ikke SÅ meget lighed med, der er trods alt for mange kompromisser når man køre en Corvette, sammenlignet med en Porsche, kompromisser der vedrører dens hverdags duelighed. Bagsædet er afgørende syntes jeg, og det er også den primære grund til at jeg har en af hver.
Jeg mener BMW M3 er der første relle bud på en direkte konkurrent til 911, selvom den først dukkker op noget senere. Bagsæder, få kompromisser, masser af motorsports historie og høje driftsikkerhed.
Ja, uanset om I er anonyme eller skiver under pseudonymer, så tak for tilbagemeldinger på min bil.
Og en som ikke er anonym eller skriver under pseudonym, er Claus Ebberfeld – manden selv. Utroligt at du kan huske så meget fra køreturen. Det er jo trods alt mere end tre måneder siden, at den fandt sted. Den med gearkassen kan jeg godt følge dig i. De første par måneder sagde jeg til alle passagerer ’Ja, der har vist ikke været en tur, hvor jeg kun har børstet mine egne tænder.’ Det er så stoppet ud fra erfaring, men en tidligere deltager i EM-løb i sådan en model har snakket om en synkromeshring mellem første og andet gear. Så den skal der vist kikkes på.
Og så lidt kommentarer:
Original-Polizei
Det hylder jeg selv meget. Det var også derfor, at jeg faldt for netop denne bil. Ikke noget kagebord bagved. Nuvel, der var så en anden motor i end originalt. Det kunne jeg ikke klage over. Havde trods alt i tidernes morgen fået opgraderet min Corsa A 1.0 til en 1.2, da jeg havde fået kørt stemplerne ovale i den første. Måske det samme var sket for en tidligere ejer af Porschen? De californiske myndigheder havde dog fået nævnt det på det store klistermærke i døren. Så for mig har det været en del af historien.
Ligesom, nå, ja, hulla-hop-ringene. Dem har jeg ikke tænkt så meget på. Men flere og flere spørger til dem, og det kan det godt være, at de bliver skiftet. Men gummilisten ved bagruden står først for. Den er nemlig efter 34 år i californisk sol ikke tæt længere.
Kofangerhornene i bag er også blevet kommenteret af Lars D. Jamen, dem, der sidder på, er ikke amerikanske. De er europæiske. Beviset er tydeligt. De amerikanske blev nemlig ikke afmonteret, da bilen fik sin nuværende farve. Men hvor små skal gummihorn på en 911 fra 1977 så være…?
Farven
Nå, ja, det sjove er faktisk, at alle andre synes, at den er fantastisk! Lad mig sige det med det samme, så var det ikke den, jeg tændte på. Havde den endda stået i rød (som jeg langt hen ad vejen synes passer til mange andre biler), så havde jeg købt den. Fordi den ellers fremstod enkel og – nå, ja- delvist visuelt original.
Coupé, targa eller cabriolet
Her skal jeg så også stemme. Og mit valg falder på coupé. Det var netop det enkle udseende, som jeg valgte ud fra. Jeg har – desværre – set alt for mange tidlige F- og G-udgaver af 911’ere, som er blevet forandret til umiskendelighed. Jeg ville bare ikke have en 911’er med et kagebord bagpå. Um es kurz zu sagen. Derfor faldt jeg for denne her. Jeg er mest til coupeen. Men en lige så flot targa fra F-generationen kunne jeg også være faldet for.
Det lette valg
Den sidste specifikke ting, jeg vil føje en kommentar til, er, om en 911’er er det lette valg. Det er naturligvis en smags sag, men for mig har 911 ikke været det lette valg, fordi jeg pludselig ville være en del af ’The Classic Gang.’ Det har været det naturlige valg. Jeg har været hang-around til klassiker-bil-delen. Har elsket dem i årtier. Har været medlem af DVK siden 1998 og sikkert også sparket til mere end 22 dæk. Men det var ikke, fordi der ikke var nogen andre, som ville sparke til dækkene på min Laguna, at jeg måtte have en gammel bil. Som de kunne sparke på.
Kort og godt har jeg drømt om en 911, siden jeg sad i en sandkasse i Horsens i midten af 70erne og oplevede en Carrera RS med tyske plader køre forbi på den hovedvej, som dengang gik forbi mine forældres hus. Jeg var klar over, at det var noget særligt, og da den kørte forbi et par dage senere, vidste jeg, hvad det var (havde i mellemtiden checket Motor-Journalen, som havde et fedt midteropslag). En original Carrera RS er i dag uopnåelig for de fleste af os, men drømmen om en 911 har hele tiden ulmet.
Først på året blev min far alvorlig syg, men var så i bedring. Så tænkte jeg over tingene. Jeg havde også nogle drømme, jeg gerne ville have skulle gå i opfyldelse, inden det var for sent for mig. En af de ting var en 911’er. Bilen stod hos CC Cars i Ans – jeg kunne få en plads i Autogalleriet i Risskov. Jeg havde ingen undskyldninger længere. Nu skulle jeg have den.
Min far så billeder af den på min mobil. Men han nåede ikke at få en tur i den. Hånden på hjertet var det min skyld, da jeg havde opdaget, at den har en utæthed i bagruden. Så den skulle kun ud i godt vejr… Det fortryder jeg nu. Men jeg fortryder ikke købet. For når jeg kører i den, får jeg en masse minder frem og tænker hver gang på en vigtig person i mit liv.
Det er jo det, som købet af klassiske biler handler om. At opfylde nogle drømme. At få nogle oplevelser. Drømme og oplevelser er i bunden det, som dette her handler om. Ikke om en karrosseriplade er i 2½ eller 2 ¾ mm. Om en motor er på 2,7 eller 3,2 liter. Nå, ja, bare den er originale.
Jeg har stadig en drøm om en klassikergarage bestående af en 911, en DS og en Traction Avant. Nu har jeg fået den ene, som jeg måske kan parkere ved en kirke, når jeg – forhåbentlig – skal aflevere min datter der. Så kan jeg måske være chauffør i noget fransk, når ekvipagen skal forlade stedet…
Det er jo lidt det, som klassiske biler handler om. Drømme. Som en dag kan gå i opfyldelse.
#82 Drømme & Oplevelser…
Det er helt rigtigt sagt, Morten.
Og må jeg give et tillykke med bilen. Jeg synes den står ualmindeligt smukt, som den er.
Den rene klassiske coupe facon og en farve, som sidder lige i øjet og ikke er en flokdyrsfarve.
Den lille ting med motoren er jo ikke noget der rører en som jeg, som ikke er kendt for alt for hæmmende Original Polizei tendenser, hvis der er fornuft i den samlede pakke. Det er der jo med din Porsche, og så giver det den jo en lidt mere personlig historie.
Tusind tak for turen, Morten – og for uddybningerne.
Særligt den med drømmene og oplevelserne synes jeg nok er værd at hæfte sig ved: Det smarte med drømme er jo, at de ikke nødvendigvis kræver en bil. Og det smarte med oplevelserne, at man kan have dem i mange forskellige klassiske biler. At opleve fra sædet af sin drømmebil er selvfølgelig toppen, og jeg glæder mig også på dine vegne over, at du gjorde det.
Mindre kan også gøre det, selvfølgelig, og det kom jeg til at tænke på med Lars N’s bud på VW Type 1 som en bil, der fylder ligeså meget i motorhistorien: Det har han jo ret i, for mens 911 for mange mennesker definerede sportsvognEN igennem årtier, så definerede VW’en bilEN for endnu flere. Den var med til at motorisere Europa – og meget mere. Og inden nogen nævner det: Jeremy Clarksons parallel mellem de to biler er slet og ret latterlig.
Flot skrevet Morten. I min alder har alle vel haft deres førstegangs Porsche moment som sætter sig dybt i sjælen i drengeårene, hvor bilen var ny og ikke en gammel klassiker. Jeg tror hvis man er omkring de 50 og har været knægt i starten af 70’erne at man tydeligt kan huske første gang man rigtigt lagde mærke til de små sportsvogne fra Tyskland. Jeg er fra Esbjerg og var tit om sommeren på havnen for at fiske eller bare fordrive tiden og jeg husker tydeligt når en 911 på tyske plader holdt i kø ved Fanøfærgen. Om sommeren når man tog på bilferie sydpå på bagsædet af familiens SAAB så sad man og holdt øje med overhalingsbanen og noterede sig når en lavtflyvende Porsche strøg forbi. Jeg tror det var helt tilbage til dengang et lille kim satte sig fast, at sådan en sportsvogn ville man da give meget for at eje en dag.
Men så kom virkeligheden ind over, dels var de rasende dyre og dels gjorde perioden på arkitektskolen at man lærte at alt fra latinske lande var godt medens tysk var yt, så det blev aldrig til noget. Op igennem 80’erne kom så juppitiden hvor det var meget entreprenante folk med hurtige penge der begyndte at køre rundt i 911, gerne så brede som muligt og med store anderumper. Dengang mistede jeg noget af lysten til mærket, men så dumpede 928 ned fra himlen og jeg husker igen første gang jeg så en i virkeligheden på banegårdspladsen i Århus. Den var så enkelt og gennemført designet, sølvfarvet og førte sig frem som om den egede asfalten omkring sig. jeg var næsegrus af beundring over hvor elegant den fremstod i forhold til samtidens bilmodeller.
Igen må jeg gentage ordene om at første aftapning af de fleste banebrydende designs slår alt. Sådan har jeg det med 911/912, 928 men også med Lotus Esprit, Alfa Giulia spider/coupe og mange mange andre modeller.
Eneste anke jeg har mod en 70ér 911 er sådan set at dens forgænger bare var endnu flottere i området omkring for og bagkofangerne. Jeg er simpelthen mere til krom og metal end til sort gummi og plastik (i hvert fald på biler :) men skal det endelig være så løste Porsche jo kollisionskravene ganske flot, tænk bare på hvordan andre mærker gav op overfor udfordringen.
Jeg undskylder anonymiteten i et af indlæggene, det er firefox, der ikke husker mit navn fra gang til gang.
Henning Pryds, i øvrigt må jeg tilstå, at jeg et stykke tid troede, at din indledende tekst var et kraftudtryk: Noget i stil med “Caramba!” – nu tror jeg, at jeg er med – du er ikke hjemme, vel?
Og du har ret: En Porsche 911 er en klassiker, som man ikke kan komme uden om. Den kunne være en passende reference, når jeg engang laver “Den Store KlassikerAnalyse”.
Derfor tror jeg til gengæld du har helt uret, når du skriver “De fleste vil gerne kunne komme uden om en 911.”. Tværtimod er der helt sikkert mange, der gerne vil ind i en 911. Og det forstår jeg godt. Men som sagt, det betyder ikke, at man behøver elske den.
AHA, Lars D! Nu havde jeg en fantastisk tysklærer i folkeskolen, og det har sikkert været medvirkende til, at jeg blev god til sproget og siden læste en masse tyske bilblade. Jeg mener dog ikke hun indoktrinerede os, men det er lidt af et chok at læse, at det foregik på den højere uddannelsesanstalt som Arkitektskolen er. “man lærte at alt fra latinske lande var godt medens tysk var yt” – jamen, det er jo en skandale!
Men godt at høre, at I også tænkte selvstændige tanker, Lars D. Moderniteten i en 928 MÅ også have tiltalt designfolk mere end traditionaliteten i en 911, det er jeg helt med på. Men som dagens indlæg om Abarth også afslører, så ER jeg nok bare mere til det endnu ældre: Sen-halvtredser/tidlig tresser, det er det jeg drømmer om i dag.
Med min alder har det selvfølgelig ikke noget at gøre med hvad jeg så som barn, i øvrigt – så det er altså kommet til senere. Hvilket vel også beviser, at man ikke behøver hænge fast i børnelærdom eller skoleindoktrinering.
Godt skrevet Morten – respekt for dit valg.
Min baggrund for at købe racersuden minder en del om din. Min far har knoklet i mange år blot for at Parkinson, da han nærmede sig pensionsalderen, og er kun en skygge af sig selv. Jeg vil ikke udsætte noget for blot at opleve at helbredet svigter…
Sud’en bliver flyttet til Sjælland indenfor den nærmeste fremtid, og så skal der køres i 2013
Biler og mennesker…..drømme og virkelighed….
Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det” …..
Piet Hein
God dag
Nick og Jay…. Sang, musik…..911 rescue me… SOS…
http://youtu.be/MbXWrmQW-OE
Alting skal rives ned – undtagen gulerødderne – de skal rives op! Citat Storm P
Jeg hopper videre ud i vikrkligheden
Lars Kaninus N
Kaninus N… ;-)
Mange citater er kopieret i poppens virkeligheds-verden…..
Vidste det godt og har et lidt ambivalent forhold til at de anvendte det i varm-luft genren….
Men hatten af for deres salgstal….
Rives op….ah der er da også alle dem der ikke hører efter, der skal ha´ hårrødderne revet op….
Masser af ukrudt er iøvrigt revet op gennem tiderne…
Livet…..
Min gode ven Forest Gump har sagt : “Life is like a box of chocolates….you never know what you´re
gonna get.”
Noget Poppe-drengene ikke tog fra Piet Hein:
At leve i nuet er livets teknik
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet presente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i,
én gang for altid er dette.
God dag og godt nu.
Paraiso-Barronal, Estepona
Si, si Signor. CARAMBA, CARAMBA!
Jeg er vild med farven, i øvrigt…
Bare I lover mig ikke at skrive “Carpe Diem”…resten kan jeg tilslutte mig. Og fortrydelser kommer der aldrig noget ud af.