Som jeg antydede i min prolog i weekendens Lørdags Matiné, så var jeg slemt tilfreds efter at have besøgt Bremenudstillingen for fjerde gang i træk: Bredden var stor, så der var både noget til de umiddelbare drømme og til de uopnåelige.
Det sjove er, at selv messens hovedtema spændte over de yderpunkter: Den sølvfarvede juvel af en Cisitalia 202 Gran Sport kastede bogstaveligt talt sin stråleglans over særudstillingen “Italiensk Elegance”. Det er ikke mange biler beskåret at komme på museer for rigtig kunst, men det gjorde Cisitalia 202 i 1951, og den har stået på Museum of Modern Art i New York lige siden. Jeg skrev om den første gang jeg så én i indlægget Guldalderen og Cisitalia, blandt andet med ordene “ganske enkelt toneangivende indenfor bildesign fremover”. Dét var i Mille Miglia, men den var sat i en anden kontekst i Bremen – sådan lidt som hvor den moderne opfattelse af begrebet italiensk elegance startede.
Cisitalia 202 Gran Sport. Det moderne klistermærke klæder den ikke.
Det siger næsten sig selv, at lide dén bil er ubetalelig. Det samme gjaldt den meget tidlige Lamborghini Countach fra 1975, der stod lige foran den. Men strøet rundt omkring stod også Lancia A112, Alfa Romeo Alfasud og ikke mindst VW Scirocco: Alle opnåelige i dag, alle klassikere og alle relevante i perspektivet. Dermed bredte det sig også over både tid og typer, så det var en fornøjelse. Lancia Aurelia B20 var der selvfølgelig også, det næste naturlige skridt efter Cisitalia. Alfa Romeo SS og TZ, Aston Martin Zagato, Ferrari 250. Lidt overraskende for mig selv var jeg dog mest draget af den lave Countach – måske har jeg en fyrreårskrise eller en indre discokonge, der vil ud, men jeg kunne ikke lade være med at beundre den særligt i netop dette selskab: Kombinationen af brutalitet og elegance er simpelthen enestående.
Countach bliver jeg aldrig for gammel til. 112 har jeg haft.
Og det er dét, italienerne kan som ingen andre: Kombinere en (selv bunden og velspecificeret) opgave med et lille tvist, der giver noget ekstra, som man nogle kan ikke lige kan sætte fingeren på, som som tyskeren, japaneren eller englænderen ved siden af ikke har. Medmindre den også var italiensk designet, selvfølgelig.
Italiensk Elegance. E vero.
Det kunne man svælge i længe, og det gjorde jeg sådan set også. Derefter svælgede jeg en hel del i alt muligt andet lækkert fra Rolls-Royce Camargue til Mercedes 300SL. Den rigtige fra 1953, ikke gadebilen. Om Camarguen kan jeg rapportere, at den utroligt nok virker større i virkeligheden end på billeder – men heldigvis også er pænere. Nåmen, mens jeg svælgede denne fredag, så ved jeg i øvrigt, at andre gjorde omtrent samtidigt i Paris: Vores udsendte korrespondenter har sendt de første billeder hjem, så der kommer mere fra Paris. Men efter at jeg havde svælget i uopnåelighed, så gik jeg videre i programmet til det virkelig spændende i Bremen: Biler man kunne købe.
Tænk lidt over den fem år yngre Cisitalia og så denne 300 SL.
Her var der i denne udgave af messen en ret heldig kombination af spændende og opnåelige biler. Taget på fersk gerning i at fotografere prisskilte kom en mand i øvrigt og præsenterede sig som ViaRETRO-læser, da han gik ud fra at jeg måtte være Claus, fordi jeg fotograferede så mange prisskilte. Javelja, der er nogle der kan kende deres lus på gangen! Og så fik vi os en snak i det iskolde parkeringshus, herunder om at det var en fordel at kunne lide Mercedes, som han sagde. Sandt nok, der var mange – men ikke slet så mange som i 2014, og så var kvaliteten af dem også gennemgående ret høj, så vidt jeg kunne vurdere.
Jeg synes ikke man kan komme udenom, at en Mercedes Coupé som denne er en ret smuk vogn.
Da Mercedes har en høj stjerne hos mig (tøhø!) var deres mangfoldighed intet problem, og jeg ville have svært ved at vælge imellem dem, hvis jeg havde 20.000 Euro. Der så i øvrigt ikke ville række ret langt, hverken inde i hallerne eller i parkeringshuset, for prisniveauet var da godt nok skruet op. Jeg har meget længe været lun på en Heckflosse (Fintail på engelsk), men efter at en pernittengryn havde postet 55.000 Euro i den flotteste på messen ville han forståeligt nok også have nogle gryn tilbage. Og ude i parkeringshuset var det sådan set gennemgående, at de mange private sælgere virkede meget optimistiske i deres prissætning.
Det her er surt: Toejers bil med al mulig fint at fortælle – og så fik den en parkeringsskade, da den skulle på messen!
SLC er svaret på det hele, synes jeg – og har været det længe og det er tilfældigvis også en ufatteligt lækker vogn, der er til at få i skønne nuancer fra grøn over guld til brun. Jeg drømte og drømte, men da jeg kom ud på parkeringspladsen stod der stadig en SAAB. Men bortset fra det, så lader det bestemt til, at det nye indenfor Mercedes er W126, S-klassen fra 1979 til 1991. Der var mange af dem i Bremen og priserne var ikke for børn, især ikke SEC med få kilometer. Det er bilen heller ikke, men jeg føler jeg er ved at have alderen til den. 30 kilo mere på sidebenene og dobbeltradet jakkesæt, så er den der. Det var en fed vogn til fede mænd, og i dag tror jeg den er hjulpet af sit kvalitetsimage, tidløse linier og pladsudbuddet, der rækker til en stor familie: Det er en stor klassiker, bogstaveligt talt. Bortset fra, at den i mine øjne er en youngtimer, 35 år gammel eller ej. Personligt ville jeg derfor hellere gå efter forgængeren W116, der ligesom SLC har mere af det discokongeimage, som jeg godt kunne tænke mig. Dem var der heldigvis også masser af, så ja, der var nok til Mercedesentusiaster.
Kræs, bare kræs – med 26.000 kilometer.
Med hvad med englændere, franskmænd og andet godtfolk? Rolig, de var der også, førstnævnte mest som racerbiler: Triumph TR4 må vi for pokker da snart se herhjemme igen, og de mere eksotiske ved jeg godt man må rejse efter – og statisk udstillet som på Bremen gør det ikke længere for mig, når det handler om racerbiler. Og skal en FIA-Sebring Sprite virkelig koste 40.000 Euro? Triumph Italia passende ind i temaet, men var ikke til salg.
Den blå CX tryllebandt mig længe. Hvis nogen savner argumenter for den tidlige chrom-CX frem for den faceliftede plastikbombe, så gik grundigt på denne. Og løb skrigende væk ved synet af prisskiltet på 16.500 Euro. Kilometertallet på 29.000 forklarer det dog, men ændrer jo ikke på, at det er ret mange penge for en CX 2200 Super fra 1975. Den stod i afdelingen Handelsforum für Junge Klassiker, der altid er en overraskelse værd i form af endnu en lavkilometer-overlever, som man ikke lige havde troet. Den brune Renault TS havde det dobbelte kilometertal men den halve pris – og de seks cylindre, som CX aldrig fik: Mit valg af de to, i hvert fald.
Brun Commodore GS/E med træk – sådan til os på landet. 6.900 Euro virkede ikke urimeligt.
Og efter gedigen eftertænksomhed har jeg nu også fundet min favorit. Sjovt nok en model, der tit er min favorit, når jeg møder den rundt omkring: Den røde Simca 1200 S stod i parkeringshuset, og præsenterede sig ved første øjekast ret flot, men ved andet med et par mangler. Bagagebæreren på bagsmækken burde kriminaliseres, og den var boret fast – men både for- og bagklap kunne trænge til en ny lak, så det kunne jo løses. Den var generelt vurderet til tilstand 2, og værdisat af et uafhængigt firma til 12.600 Euro. Ikke desto mindre var den en værdig favorit, når nu temaet var Italiensk Elegance, for det er Simcaen også. Eksotisk ovenihatten – og til at komme i nærheden af økonomisk. Så måtte den brune Commodore GS/E til den halve pris trække det korte strå i favoritdysten, trods den åbenlyse farvefordel.
I praksis lod jeg selvfølgelig alle stå og kørte tilbage i Djursland i SAAB 90. Det er derfor, at det er drømmebiler – og det er derfor, det er så dejligt at komme på messe: Der er ingen købstvang, men der er drømmepligt.
Tak for en god reportage, og de dejlige billeder.
Man får lige et pust af stemningen igen.
Junge Klassiker Handelsforum var det sted det summede mest følte jeg.
Der var en stor interesse for de udstillede biler der, og CX´en var ret enestående.
Ærgerlig over jeg ikke rendte på dig, og fik præsenteret mig selv. Jeg kunne have
taget et billede i smug og lavet et “Er det ikke…?” opslag på Facebook.
Rigtig gode CXere koster nemt op over 20.000 € så den blå skønhed er faktisk prissat ganske fornuftigt.
Hej Claus.
Tak for hyggeligt samvær fredag. Bremen er godt. Fik fine nye stumper med hjem til min Midget.
Synd den grønne DS var solgt, allerede fredag morgen.
Monti.
I lige måde, Anders og Monti: Også en skam, at mit budget var brugt op allerede ved ankomsten!
Næsten som at være der selv – tak for god billedrapportage.
Sådan en Simca 1200S – den må gerne står hos mig, og prisen er da heller ikke helt gal.
Mon ikkke den kan forhandles lidt ned …
Hov – har lige en garage for lidt ;-)
– fik vist udtalt mig lidt for kategorisk andetsteds fornylig, for dine drømmebil-(l)-e-(de)-r og reportage er da rent guf.
Dejlige billeder. Trænger til at komme lidt ud. (Det hjælper dog, at jeg går og sætter dobbeltport i svigermors 50 m2 isolerede lade. Hvad kan det dog ikke bruges til?)
…f.eks. sådan en Mini med bindingsværk. Sådan en mangler SIMPELTHEN i min garage…
Bremen er en fed udstilling. Monti hvad fik du med hjem ??
Lars Juhl
Har lagt en del billeder på min facebook profil
Fantastisk god start på vinterens udstillinger. Mit 4 år i træk på Bremen og jeg skal helt sikkert afsted igen næste år. Jeg nøjedes ikke med at drømme – men tog den lidt underlige cremehvide/brune farvede BMW 2500, som du også har fotograferet, med hjem. Super lækker læder kabine – der kun trænger til noget fedt. Den kørte fortrinligt. Alle pengene værd alene turen hjem.
Den cremebeigebrune BMW 2500 var jeg også slemt begejstret for at samme årsag: Lækkert interiør. Og så kunne jeg faktisk også godt lide farven. Kørte du den bare hjem til Danmark?
Yep..
Eneste problem var sideruden i førersiden. Startede morgenen med at ville rulle det ned mens bilen varmede op og med et brag røg glasset helt ned. Der lå en kuglepen med gummi på i kabinen – så den blev strippet for gummi og gummi´et blev klemt ned mellem rude og dør. Det holdt hjem. Det piskede ned i Bremen da jeg kørte så jeg nåede da lige at blive slemt bekymret for køretur hjem med åbent vindue (og i tvivl om det nu var helt så fornuftigt at købe en bil så ubeset). Jeg tror i høj grad at den er bedre en den lige ser ud når man kigger på C stolper – som du jo også har fine billeder af. Den er synet i Sverige for 2 måneder siden. Ligner en gammel restaureret bil der bobler lidt der hvor den ikke fik fjernet rusten 100%. 2500 er en god serie hvis man vil have den på danske plader. Vist aldrig solgt i DK – men den billigste så veteran afgift burde være overkommelig. Fik dog et grimt chok fra min sidste vanvidhandling på Essen i 2014. Mercedes´en som jeg købte der var ikke ligefrem billig at få på danske plader fordi den var så stinkende dyr fra ny af. Uanset hvad BMW 2500 i garagen luner mit hjerte – og det så kun er til dækspark. Utroligt fed bil og totalt undervurderet i DK. Den giver opmærksomhed i Tyskland men når man runder grænsen er der ikke én der kigger. Desværre kan jeg ikke uploade billeder til VR – giver fejl hver gang – ellers har jeg et cool billede fra turen hjem ud gennem forruden.
I øvrigt ganske sjovt. Jeg startede udstillingen med at vandre rundt i hallerne. Ved den guld farvede Renault 30 TS stod jeg længere end ved de andre biler. Der var en mand der gik rundt sammen med mig og han var tydeligt ligeså interesseret i netop denne bil. Så gik jeg ud i parkerings huset og fandt BMW´en. Ja – og hvem dukker op – den samme mand. Vi går nøje og kigger på bilen. Men så stikker han skisme nøglen i døren og det viser sig at det er hans bil. Jeg har ikke plads til flere biler så jeg prøver at beherske mig lidt – men får hans nummer og navn. Viser sig at vi bor på samme hotel. Vi aftaler at drikke en øl om aftenene på hotellet. Jeg er ude og vi misser vores aftale fredag. Hører ikke mere fra ham. På messen var der en stand med en svensker som havde et brætspil fra 60´erne “Circuit 24”. Perfekt stand og komplet. Det var jeg noget lun på men han ville have 95 for det. Prøvede med om det var svenske – men det var naturligvis Euro. Så om søndagen tænker jeg – jeg prøver da lige at ringe til ham med BMW´en. Han står på en stand udenfor hal 5 sammen med nogle svenskere. Hmm….spørger om der står et brætspil..yep…samme stand. Tænker hvad pokker – chancen for at jeg har interesse i to så smalle ting og de mødes på den fine måde..?? Købte bilen 5 min senere – og spillet…!
Fantastisk historie, Thomas: Hjertet styrer. Og læder og seks cylindre :-)
Thomas.. Fedt at have modet til bare at springe på og vende næsen mod Danmark uden forberedelse og evt. værktøj og reservedele.. Jeg håber du får den på plader for der er ikke noget bedre end store gamle BMW’er i min optik..
Ud over din 2500 så var det nu et begrænset antal BMW’er og det er altid lidt skuffende når man nu ellers bliver fodret med mange flotte biler i Essen. Jeg stod længe ved førkrigs 327’eren men priserne er her uden for rækkevidde og E9 coupen er altid et godt syn..
Jeg har lige set den blå CX i Berlin, holdende indendørs til salg på Wiebestrasse 36…
Da jeg selv var kørende derned i blå CX (2500ccm, masser af kræfter!), var det dejligt at se CX inde i det “pæne selskab” blandt Facel Vega og Mercedes-Benz 600.
MEN den var altså omlakeret. Med enkelte lakfejl i form af løbere eller dårlig spartel indenunder. Bestemt ikke fabrikskvalitet. Så jeg synes prisen var lidt vel høj også.
Det sted, hvor der virkelig er kræs for Citroënentusiaster at komme efter.
Jeg kiggede lige i salgsbeskrivelsen fra Bremen igen, og der står helt tydeligt om den blår CX: “Das gesamte Fahrzeug ist im Original erhalten, nur ein Aussenspiegel ist nachlakiert worden”. Aha.
Petersen. Den skal nok komme på plader, Jeg er sindssygt glad for den. Jeg har været ude og bare sidde i den hver dag siden jeg er kommer hjem. It´s a keeper!