Hovhov, er det ikke en MEGET voldsom påstand? Jo – men en 1985 Toyota MR2 er også en voldsomt god bil.
Det vidste jeg naturligvis godt fra skrivebordsresearch på modellen, som jeg har fulgt helt tilbage fra da den var ny: Jeg fik kørekort kort efter dens debut i 1984, og jeg drømte om MR2. Rød, ligesom min parallelklassekammerats mor havde fået det og hvor var vi dog misundelige på ham allesammen, når han fik lov at køre. Andetsteds (og noget vigtigere) kunne jeg læse at også motorpressen var slemt imponerede, og særligt motoren fik så mange roser, at det næsten virkede urimeligt: Lige præcis motoren har jeg haft fornøjelsen af at prøve tidligere, og dér imponerede den også mig – genlæs prøvekørslen af en Celica GT med samme maskine hér. Jeg er ikke i tvivl om, at Toyotas 4A-GE-maskine var en af midtfirsernes bedste 1,6-liters-motorer, sandsynligvis dén bedste.
Røde bukser, sportsko og en lille tyk dirigentstok: Lad firserpoppen begynde.
Jeg mødte den mægtigt glade ejer af MR2’en på Kalø i går, og vi havde på forhånd aftalt en prøvetur i hans forholdsvist nyanskaffede vogn. Jeg havde taget mine strammeste og mest røde bukser på, fordi jeg ligesom fornemmede, at MR2’en var den slags bil. Men det holdt ikke helt: Der er skrevet og sagt meget om MR2 igennem tiden, og når det gælder dens objektive kvaliteter og evner, så er der næsten ikke andet end positivt at høre. Det var dog mest, da den var ny, jeg læste om den – for som klassiker har den ikke været på banen ret længe. Men når man en sjælden gang imellem hører om den i klassikerkredse, så er det stadig mest positivt: Jeg har set Toyota MR2 på lister over “50 biler du MÅ eje engang i dit liv” (hvorfor kun 50?), set den i toppen af retrospektive kåringer som “firsernes bedste sportsvogn” og som kandidat til mest “bang for the buck”.
MR2’en var en uventet træk fra Toyota – og et meget velkomment et.
Jeg mener således roligt man kan pakke “frisør-Porsche”-begrebet væk, for MR2 var og er en utroligt kompetent sportsvogn indenfor de rammer den nu er konstrueret: Med godt 8 sekunder til 100 km/t og omkring 200 på toppen var det en hurtig bil dengang, og det er det stadig – der er bare gået inflation i “hurtig” siden, og de nævnte tal kan komme til at virke lidt fesne. For slet ikke at tale om motoreffekten på 124 hestekræfter. Det er det en MR2 af første årgang byder på, og til en egenvægt på omkring et ton er det helt fint.
Her en senere udgave, hvor MR2’eren kunne fås med targatag.
Men en MR2 handler slet ikke om data. Den handler om fornemmelse. Vel at mærke fornemmelsen af at køre bil. Jeg mener ikke engang nødvendigvis at køre hurtigt. Ejeren sad ved siden af og tiggede mig om at give den noget gas, men jeg var optaget af at mærke bilens opførsel i al almindelighed: Det er længe siden jeg har kørt en bil, der var så kommunikerende – hvis man kan sige det. Igennem styretøjet, igennem undervognen, igennem drivlinen – den hvide MR2 fortalte alt hvad der foregik omkring og især under os, og det gjorde hver en kørt meter til en nydelse. For en som mig, der godt kan lide at køre bil, i hvert fald. Hvis jeg skal prøve at huske tilbage på et kritikpunkt, så kunne det være, at bagsiden af medaljen er en svag fornemmelse af nervøsitet, hvis man absolut skal have de negative briller på – men det behøver man ikke.
Igen den senere udgave af førstegenerations-MR2’en. Jeg kan bedst lide de helt tidlige som den prøvekørte bil fra 1985.
Det virkelig fine var, at komforten var i behold alligevel. Bevares, en MR2 er ingen limousine, men det er bestemt heller ingen tandryster, og jeg var slemt imponeret over dens undervognsafstemning i komfortretningen. Som så også var det aspekt, jeg fik prøvet bedst ud, da der ikke var mulighed for at gå til grænsen i kurver. Men selv ved mindre end 100% kurvekørsel var MR2’eren sjov at køre, og vi talte meget om Lotus i forbindelse med fornemmelse af at køre MR2. Igen er det måske store ord, men den er god nok: Undervognen virkede perfekt afstemt, og de gamle tests taler om fornemt vejgreb og endnu bedre balance og roste sådan set undervognen næsten ligeså meget som motoren. Der er ingen tvivl om, at selvom der kun er 1,6 liter og 124 heste at gøre godt med, så gør undervognens evner, at der kun er eet sted, hvor man virkelig kan udnytte den: På en racerbane. Ikke at en MR2 er nogen racervogn, langt fra – men den virker bare så smækkompetent, at de sidste nuancer først vil vise sig og kunne udforskes dér.
Vaskeægte centermotordesign – men meget få ulemper i denne Toyotaficerede udgave af det fintfølende racerbilskoncept.
Da ejeren blev ved med at tigge om at give den pisk, så gjorde jeg det. Umiddelbart er jeg ellers ikke meget for at give en 258.000-kilometers motor 7.000 omdrejninger, men Toyotaen kunne lide det og der var jo også 500 mere at give af, hvis det skulle være. Jo, den er hurtig. Men ikke mindst er den legesyg og perfekt afstemt til bilen og gearkassen. Åhh, gearkassen: De mange kilometer var gået sporløst hen over den, og skiftet var perfekt og som alt andet i bilen let. Det er ganske enkelt en genialt godt sammensat cocktail af ingredienser, Toyota plukkede ned af hylderne til MR2. For det er hyldevarer det meste, og er ganske enkelt intet hysteri over en MR2 overhovedet, og jeg gætter på, at den er ligeså let at køre som en hvilken som helst anden firser-Toyota. Bare sjovere, hvis det er sjov, der står på programmet. Den er også ligeså solid og stabil og økonomisk som andre Toyota, og selvom nogle måske vil mene at det er totalt irrelevant, så kan den godt køre 15 km på literen.
Som det fremgår var jeg imponeret: Tredive år efter at MR2’en kom frem er det stadig en ufatteligt lækker pakke teknik. Som køremaskine & koncept kan jeg ikke lade være at sammenligne den med den endnu nyere Lotus Elise. Briten ligger selvfølgelig en eller flere klasser over igen, men er alligevel en mere rimelig sammenligning end eksempels en Fiat X1/9, som man ellers også kunne hive frem.
Og hvis I synes, at jeg er alt for flink ved MR2, så læs lige denne konklusion fra Automobile i april 1986:
“The MR2 is a source of pure, unalloyed driving fun and is infinitely superior to anything remotely like it. God help the Italians if the Japanese ever decide to build supercars.”
Den sidste spekulation kommer vi snart tilbage til på ViaRETRO, i øvrigt.
MR2’s store clou i dag er nok ikke mindst, at den ikke er blevet ringere, men bare meget billigere. Nu spurgte jeg ikke hvad den usandsynligt velholdte enejers hvide 258.000-kilometersbils havde kostet, men man kan vel finde en MR2 til 50.000. Det må siges at være decideret billigt for en af firsernes bedste sportsvogne, og har forbedret dens konkurrencedygtighed i dag – for den var med 200.000 kroner ikke legefrem billig ved fremkomsten.
Ja, jeg var ret vild med den. Og ja, jeg synes godt man kan kalde den “den perfekte sportsvogn”.
Men træerne vokser ikke ind i himmelen: MR2 er blandt andet perfekt at køre og sandsynligvis leve med, fordi den er så moderne. Som jeg har været inde på før trækker det i sagens natur ned, hvis man er ude i det ærinde, at man gerne vil have en klassisk biloplevelse. Det betyder i MR2’eren tilfælde for eksempel, at der ikke er den karisma i motoren, som kun gammeldags analoge karburatormaskiner kan byde på: Den indsprøjtede 16-ventiler er næsten for perfekt, for symaskineagtig, for meget lig moderne motorer.
Det samme kan man ikke sige om interiøret, der er kantet, utroligt plastikket og umoderne, men alligevel med endnu mindre spunk over sig. Hvis man skal sige “charmerende” om dette interiør, så skal man tilføje “firser-“, og så ved vi jo godt hvad klokken har slået: Det er en undskyldning for, at det ikke er rigtigt charmerende, men bare meget, meget firser-tidstypisk. I netop dette eksemplars ufatteligt velholdte interiør kunne jeg godt leve med det, men altså – det er ikke interiøret, man skal købe en MR2 for.
Det er i det hele taget ikke klassikeroplevelsen, der fylder mest i en MR2: Det er rå køreglæde i en kompetent sportsvogn. Jeg læste et sted, at MR2 ikke blev overgået i den henseende før Lotus Elise. Og så kan man vel ikke give større ros.
80’ernes bedste sportsvogn? Det var vel også tæt på den eneste? Og det er nok bilen aller største force? At Toyota valgte at genoplive den upraktiske (folke) sportsvogn i moderne layout. Ellers var det vel en Peugeot 205GTI, hvis man ville køre frækt?
Jeg synes også at MR2 er super fin, og man burde vel købe en nu?
Den eneste,MR2 jeg har kørt var den 3. og indtil videre sidste generation – den, der ligner en lille Porsche Boxter. Jeg arbejdede hos Toyota og lånte en skriggul i en weekend, før den blev lanceret. Den vakte rimeligt meget opsigt, og kørte fantastisk. Eneste ulempe til daglig brug er en total mangel på bagageplads. Fedt!
Der var jo også Ferrari F40, Søren – og sådan noget andet fra firserne. Og X1/9 var heller ikke død. Jo, der var andre.
Med ‘folkesportsvogn er sådan set en god betegnelse for en MR2 (omend prisen ikke var så folkelig, som vi måske husker den i dag). Den eneste anden kandidat jeg kan komme i tanke om kunne slå MR2 til titlen skulle da være en Mazda MX5. Men den har efter min mening knap så meget nerve i sin kørsel.
205GTi er ikke en sportsvogn overhovedet!
Det var een af mine drømmebiler som knægt i 80’erne sammen med Celica Supra og Mazda RX7!
Så een i søndags org trim i søndags på p-pladsen foran vores lokale ALDI – fin lille vogn. Da jeg for ca 12år siden arbejdede hos AVIS i Kastrup Lufthavn havde de lige fået købt een – den nyeste model med 1.8’eren. Tror faktisk aldrig det lykkedes dem at leje den ud og det var mest drengene fra klargøringen, der brugte den…på min sidste arbejdsdag kom een af dem og hi-jackede mig – vi sku’ ud at ræse og jeg sku’ styre!
FED vogn! – meget nem at blive dus med (modsat seniors E-type, som på det tidspunkt nok var den eneste sportsvogn, jeg ellers havde prøvet ) – og med eet var man racerkører!
Vi er nogle stykker som samles på P-pladsen ved Køge Marina hver mandag fra kl 18:00 som pendant til træffet i Roskilde om torsdagen ( kig forbi, hvis I er på de kanter) . Hér kommer også lidt youngtimers – bl.a. en MR2, som ikke er helt original, da den har turbo osv. – måske den bli’r lidt sjovere, med lidt flere heste..
Men ellers: Parkér den i garagen, hiv den ud om søndagen, start den, vrid ørerne om på den på landevejen og ankom tilbage i indkørslen med verdens største smil på læben, på klar til en ny uge….Ægte sportsvogn ( som man ka’ læse ovenfor) , skudsikker mekanik (problemfri) billig i vedligeholdelse – og hele herligheden fåes for ca 50k…what’s not to like?!?
Bonusinfo: i Frankrig hedder den kun ‘MR’ – for ‘MR2’ udtales jo ‘M.R. deux’ – og dét lyder som ‘MERDE’… :-D
En MR2 er en rigtig sjov lille lommeracer.
Læste engang at MR2 står for Midship Run about 2 passengers.
Har desværre ikke kørt en (havde en kusine, som havde en MR2). Men den fine 125 HK motor kender jeg fra Cilica GT (som jeg fik en kanon fartbøde, da jeg var ude og teste den på Hillerød motorvejen). Også en fantastisk velkørende sport coupe.
MX5 køn vist først senere Claus? Og vel faktisk efter at Toyota gen-etablerede segmentet med MR2. Jeg kan for øvrigt godt lide måden MX5 kører på. Klassisk motor foran/baghjulstræk stil som Lotus Elan.
Hvis du sammenligner Toyotaen med Lotus, må det jo være Europa?
Ja undskyld, vi blive alle ældre, men jeg HAR det lidt svært, at skulle indrømme, at model 1985 nu er “Veteran” – synes endda det er lidt vanskelig med min egen 924 fra 1976, det er jo en moderne bil med komfort og indsprøjtning…… hjælp !!!!!!!!!!!!!!
I 1985 var jeg nyudklækket ingeniør og havde netop anskaffet en brugt Fiat X1/9 5-speed. Jeg kiggede naturligvis misundeligt efter den lækre 1,6 24V motor, som Fiat’en netop manglede. Og jeg kiggede anerkendende på gimmicken med det i bagruden reflekterede logo.
Roger Becker fra Lotus tilbragte en del tid i Japan med at få undervognen på plads, da Lotus dengang vidste en del mere om små centermotorbiler. Derfor kører den godt.
På ca. samme tidspunkt var Lotus i gang med udviklingen af deres eget tilsvarende koncept, som dog blev skrottet – måske fordi markedet med MR2 var dækket.
Det var synd, for jeg kan meget bedre lide Lotus’ design.
Der er intet at indrømme, H.P. – for en MR2 ER ikke veteran, det er en youngtimer.
Jo, MX5 er nyere (og burde jo derfor også være bedre), men den kom da i 1989, ikke? Det er derfor jeg mener, at den er med i opløbet som firsernes bedste, slået af MR2.
Stig, står den Lotus ikke på Supra-fælge?!!
Det er rigtigt nok Supra-fælge.
De blev også brugt på Lotus Excel/Eclat efter indgåelse af samarbejdsaftalen med Toyota. Herudover blev der også anvendt gearkasse og bremser. Snobber rynker på næsen, men det gør det meget nemmere at holde sådan en svend kørende.
Lotus hjalp med at sætte undervognen op på Supra efter facelift’et.
Endnu en gang god læsning, jeg har altid godt kunne lide MR2 men første aftapning er vel ved at være svære at finde i en fornuftig stand?
Man må da sige at Lotus var om sig med samarbejde i 80’erne de har også lavet undervognen på min Volvo 480 der kom i 86, der i parentes bemærket også gør sig godt på snoede veje, den kom godt nok først med turbo og sammenlignelige antal HK i 87-88 sådan cirka.
Jeg tror bestemt første aftapning er svær at finde i god og ikke mindst original stand. Og jeg var NOGET paf over at denne var én-ejers, det er nok endnu mere sjældent. Men rundt omkring er andre jo begyndt at renovere MR2’ere (i øvrigt også et godt tegn på, at den er på vej frem), så der er håb endnu.
Den prøvekørte vogn er min. Den er 100 procent original fraset en tapestribe og en moderne radio.. Den oprindelige ligger på hylden i garagen.. Bilen har haft en ejer frem til 2011, og står på sine originale(slidte) nummerplader fra Monks biler i Gæostrup leveret i juni 1985. Det er allerførste aftapning mk1a, og jeg knuselsker den! Når en Bilswinger som undertegnede anvender K-ordet, så ved man, at det er seriøst. Så jeg siger det lige så stille., det er en keeper! Jeg ville egentlig have en 924, men opdagede, at en rigtig fin mr2 koster det sammen .. Nemlig mellem 50 og 80 tusinde. Glem dem der er biligere, og glem uoriginale biler med gejl. Jeg har set en del, og de billige er for ringe, og de uoriginale alt for stigmatiserede af dhb-segmentet. Min næste fødselsdag er 43, og derfor burde det ikke komme bag på mig, hvor meget firserne pludselig har fat mig, det var trods alt i de år, at jeg lå med bilbogen og bilen motor og sport, mens jeg drømte om mr2, supra, celica, Prelude, 480, Silvia, scirocco, rx7, starion osv. Der er da masser af sportsvogne fra firserne?! Jeg lever fint med, at min mr2 ikke er 35 år og dermed veteran. Youngtimer eller bare klassiker er fint nok til mig. Jeg udlever trods alt min våde teenage-fantasi :-) og den har på ingen måde skuffet mig! Modsat samantha Fox der viste sig at være lesbisk :-)
@autoentusiasten aka Claus Hagstrøm: “Modsat samantha Fox der viste sig at være lesbisk”
????????????????
Var hun det??? Virkelig ??? Nu står verden ikke længere!
En keeper, Hagstrøm. Aarrhh kan det nu også passe? :>)
@søren det er ægte sandt! Sams bedre halvdel er en dame ved navn Myra.
@Jewer jeg er forelsket i den, hvad andet kan jeg sige :-) do not drive your heroes, er der et klogt menneske, der har sagt engang, du kunne ende med at blive skuffet! Det blev jeg så ikke her. Den er så sjov at køre, den går fint i spænd med min livslange kærlighed til Depeche Mode, og så er den så fyldt med nostalgi. Jeg er klart på nostalgiholdet, når det kommer til vores skønne hobby med gamle biler..
Jeg aner et mønster her, jeg synes jeg har hørt om en anden swinger med en keeper for nylig…
Måske Autoentusiasten og Kaptajnen har meldt sig på et afvænningskursus for bilswingere. Som et led i terapien skal de øve sige i at sige “Det er en keeper” indtil det lyder naturligt.
@ole jeg er faktisk bilsamler, jeg har bare hverken økonomi eller logistik til at beholde alle bilerne.. Spøg til side så har jeg haft liiiiidt svært ved, at jeg tidligere har haft et noget større budget at rutte med. Det har været svært, at finde en keeper til pengene. Men nu tror jeg faktisk, at det er lykkes :-) helt uden kursus ;-)
@Claus Hagstrøm : Det er s’gu godt at høre – det lyder som ægte kærlighed – og det skal man ikke kimse af:>)
Det lyder som om du er “kommet hjem” Autoentusiast.
Det glæder mig.
Selv om jeg ikke var på drengeværelset i 1985, var jeg også tændt på sådan en. :-)
Fantastiske T….. Godt skrevet Claus Ebberfeld, Dejlig læsning – forstår de der ser lidt og meget i den kantede lille Mister 2. Fantastisk meget bil/køreglæde/driftsikkerhed. Og Fantastisk Anderledes 80’er charme, jo mere man køre den – jo mere holder man af dem. (kan anbefales)
At jeg efter Claus Hagstrøm mening må ha købt min altid danske 1985 mr2 i søndags til en for billig pris.. Må jeg prøve at leve med.. :-) Minus et andet luftfilter og en anden radio, Er den original. Sund og velkørende og med 210.000 på klokken, endda med de piv frække 14″ Peter belli hjul – Den er det jeg vil kalde en Sund 30 år gammel bil. En fin bil du har der Claus hagstrøm :-) Back to the Future.
Tak for en fin artikel.
I 1985 købte jeg som 19 årig en rød MR2 med 30K på tælleren til 140.000
Havde den kun et år og har drømt om en tilsvarende siden.
Endelig denne sommer tog jeg mig sammen.
Fandt en rigtig fin, naturligvis rød, udgave i Nordjylland til kr. 35000.
Den står 99% original. Kun udstødningen er udskiftet med en dobbelt pipe, dog en original Toyoto.
Kørte straks ind og købte en Cornetto Classic for at fejre back to the 80s.
Den er så fin og kører fantastisk.
Linvin in the 80s :)
Peter