Jeg faldt for nogle uger siden over en Honda CRX, og jo mere jeg kiggede på den, desto bedre huskede jeg hvor meget jeg begærede den lille coupé i firserne. Forløsningen indfandt sig nu, 29 år senere: Jeg kom til at købe den.
Ja, den er en anelse svær at forklare, den her – men lad mig forsøge: For det første var jeg dengang for de førnævnte uger siden lidt desperat over, at Scimitaren stadig ikke kørte. For det andet havde jeg fået tidligt fri den dag. For det tredie var Hondaen nysynet dagen før mit kig. For det fjerde – og allervigtigst, selvfølgelig – synes jeg som sagt den er ret fed. Så jeg kom til at købe den.
Sådan omtrent husker jeg Honda Civic CRX fra firserne. Og det er en af de bedre ting fra den tid.
Det er således på en måde min chefs skyld. Mener jeg. Tidligt fri, så er det jo oplagt lige at kigge på en bil undervejs. Som jeg i øvrigt fandt ved et tilfælde. Men den stod altså næsten på vejen hjem, så jeg kunne jo ligesågodt. Den så fin ud på billeder, og jeg havde egentligt halvvejs forventet, at de IKKE holdt stik. Men det gjorde de: 1986-model, 90.000 kilometer, to ejere og den sidste en 87-årig dame, der ikke længere måtte køre bil. Hun og manden havde købt den hos familiemedlemmet Jørgen Helle (det ringer en klokke, ikke? ham fra Helle Auto) med 5.000 på tælleren da de var 60 år gamle. Og så havde de ellers passet på den. Ikke at den stod perfekt da jeg så den, slet ikke – men meget nydelig var den bestemt i sit udgangspunkt, og den kørte også som det lave kilometertal indikerede: Stram og sportslig – men ikke på en dumhårde måde.
Og sådan ser min ud i dag: De kedelige bagerste skærnkanter er anbragt udenfor billedet, men den bliver flot igen.
I det hele taget er en CRX ikke dum. Jeg har før skrevet om det der skete med Honda i indlægget Rygters Bureau: Pininfarina og den japanske forbindelse, og dengang skrev jeg, at “efter min mening var Honda det første japanske mærke, der fik styr på kontinuiteten og sammenhængen i deres design”, og det var præcis denne generation Civic (den tredie) jeg mente.
CRX’en var topmodellen i Civic-serien, og det var første gang Honda lavede en CRX-udgave ud af Civic. Pudsigt nok var den egentligt ikke tænkt som en GTI, men mere som en slags “økonomi-livsstilsbil”, og den første generation med 1,3 og 1,5-liters motorer blev særligt i USA kendt for ekstremt fin brændstoføkonomi: Den mest økonomiske bil i Amerika, var det i flere sæsoner.
Det er en sjov størrelse, CRX’en – men “High Style Engineering Technology” beskriver den faktisk meget godt..
Men sportslig var Civic allerede i sin basis, og da GTI-trenden rasede kom Honda med på bølgen, da de lagde en 16-ventilet 1,6-liters motor i CRX. 125 hestekræfter til 875 kilo = over 200 km/t på toppen og godt 8 sekunder til hundrede. Det var stærkt i 1986, og det var ikke så sært: Motoren var den rene F1-teknologi, ifølge brochuren. F1-teknik har altid kostet, og således også hos Honda: CRX 1,6 var væsentligt dyrere end eksempelvis Peugeot 205 GTI, og derfor solgte den heller ikke voldsomt i Danmark. Men den går altså godt, den F1-motor – også når bedstefar Claus kører den: Jeg var positivt overrasket over momentet.
Med Formel 1-indsatsen fulgte også markedsføringsoverdrivelser. Men motoren ER en perle.
Hurtig? Ja, hurtigt ud til mekanikeren, for sådan en Honda CRX-topmodel med 16 ventiler har tandrem, og mine moderne venner skræmte mig fra vid og sans med deres røverhistorier om tandremme. Så der står den nu. Ja, tandremmen ER nu blevet skiftet, og den får også lavet de bagerste skærmkanter, for de var på et tidspunkt blevet udsat for en fuskerløsning. Det fortjener denne bil ikke, for ellers er den meget, meget velbevaret.
Min CRX fremstår så original, så man tror det er løgn: Helle-skiltet sidder der endnu, og Poul Munk-anhængertrækknoppen virker også autentisk. Ja, den har anhængertræk!
Og derfor købte jeg den så. Med den klare hensigt at rette dens få fejl, polere det bedste jeg har lært, og så ellers bruge den som pendlerbil, når nu kilometerne begynder at hobe sig op igen: Jeg er vanvittigt godt tilfreds med min seneste toejers & lavkilometer-youngtimers (SAAB 90 fra 1985) gøren og laden, og tanken med Hondaen var at opnå samme pålidelighed med bedre økonomi – den der F1-teknologi skulle sagtens kunne give over 15 kilometer på literen. Og måske en anelse mere streetcred end SAAB’en, som nyslået forsvarer for japanske youngtimers ret til at være med i klassikerverdenen.
Jeg er altså godt tilfreds: Powerbule, 202 km/t, 15 km/l. Fræk? Det synes jeg bestemt.
Jeg har allerede på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, der kan huske den lille Honda-kile for noget godt. Ja, jeg ved det faktisk: For i forgårs ringede en bekendt og spurgte, om jeg ville sælge den? Jeg var ved at tabe piben ud af munden, for jeg har jo ikke engang fået den hjem endnu! Men han havde set den hos mekanikeren, og huskede den fra dengang. Altså samme historie som mig. Jeg havde længe drømt om at prøve en GTI-type vogn, og er godt tilfreds med denne, fordi det netop IKKE er en af de åbenlyse valg. Jeg glædede mig skam til at få min nye bil hjem, kæle for den og ikke mindst køre i den.
Men i mellemtiden har jeg jo fået Scimitaren ud at køre, og den gør det forrygende godt. Så det er dén jeg tager til Oldtimer Grand Prix i Tyskland i dag. CRX’en havde jeg til gengæld tænkt mig at tage til Creme 21-youngtimer-rallyet i Tyskland midt i september, hvor den sikkert ville vække vældig begejstring. Men nu ved jeg snart ikke hvad jeg skal.
Så dér har I dagens dilemma: Jeg har fået en ny bil. Jeg synes den er superfed. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den.
Værsgo’ at lade de gode råd flyde i kommetarfeltet herunder. For fuldstændighedens skyld har jeg også gjort det muligt at samle resultatet op på en mere videnskabelig måde: Stem herunder. Men vid, at jeg ikke nødvendigvis følger jeres råd.
Indlæser ...
ViaRETRO-bonusinformation: De første CRX kom i 1983 som 1,3 og 1,5. De blev modtaget med begejstring af både den europæiske og amerikanske motorpresse. Og så markedsførte dem på hjemmemarkedet i øvrigt med en ganske funky brochure, der i sig selv er en klassiker værdig – se den herunder.
Det er en fuldstændig verdensklasse motor – så vidt jeg husker har den ståltopstykke, hvilket giver en sundere lyd end alu ditto. Jeg er næsten misundelig, men også kun næsten, for jeg ville ikke have tiden til at holde den fin. Den kan næsten kun blive flere penge værd, så jeg siger behold den
Stort tillykke med din “nye” CRX, sådan én har jeg også altid drømt om, ganske vidst modellen senere, men de hænger ikke på træerne og slet ikke i fornuftig stand som denne!
Jeg glæder mig til at se den Claus og håber derfor at du beholder den :)
Hvor er sælg til mig knappen? :-)
Jeg har skrevet sælg – men kun til mig!
Min chef har også givet mig tidligt fri i dag, så jeg har som dig Claus en indlagt omvej på vej hjem…. Håber på ny klassiker. :-)
Den sidste udgave af den havde 160 hk fra 1,6-eren, hvilket vil sige en litereffekt på 100 hk / liter – i en gademotor.. – dette blev først overgået i 1994 af Ferrari F355, som havde 111 hk / liter…
Kongebil – og den ka’ holde (godt, de ikke var ’Made in U.K.’ )
Behold den, Honda virker bare.. Altid!! Og så skiller du dig ud fra mængden.. jeg har selv haft sådan en også, 1.5 maskine med 100 hk.. Og indtil flere af efterfølgeren ED9 årg. 1991 Fed fed bil :)
Jeg har stemt sælg.
Det er en sjov neo-klassiker men du er bilswinger og har allerede en gul keeper.
Det vil være ideelt hvis du kan lave en aftale med den interesserede køber om at du kører i den i 1/2 år før han får lov at købe den. Så får du prøvet den før du swinger.
Behold har jeg stemt; selvom SAAB sikkert er en dejlig bil, så ville jeg skifte til Honda efter dine 35.000 km. i den svenske. CRX har da altid været super fed.
En ven af familien havde tilbage i 80/90’erne den fine Honda Accord Aero Deck. Den var godt nok også skarp. Den er sikkert ikke til at opdrive, men jeg ser klassiker potentiale i den, og er formen ikke ren kopi af Scimitar GTE, som i GT Estate…
Behold. Én fra eller til i samlingen gør ikke det store, når man har kvadratmetrene.
Fin regnvejrs-‘ og pendlerbil, hvis man altså ikke skal have alt for meget med.
I et ikke så gammelt tysk “gammelbilsblad” købte en af skribenterne netop sådan een – rød og som rigtig mange i netop tyskland, en en ejers bil (kvinde).
Han sælger den dog igen – for 6000 Merkels.
Må jeg spørge hvad du gav – blot mere eller mindre ?
Jeg er blevet helt og aldeles pjattede med de Honda-motorer.
Det er glade, ivrige, stabile og solide maskiner, som bringer smilet frem.
CRX’en er en smule for bette til mig og kun til personer med korte lårbensknogler, og så kan jeg jo undskylde mig med, at den har “ikke-faven” sølvgrå, så…
Er det hjulkapsler???
Hvis ja, så kan jeg friste med ægte Honda-fælge !
Jeg er vild med udtrykket: ‘kom til at…’ Samt give sin chef skyld for ens meritter! Den sidste har jeg ikke hørt før!
Er man fascineret af noget, skal man selvfølgelig have det med hjem og lege med – i alle livets forhold. Gi’r det så for mange problemer i hverdagen – så er det: Ud af vagten!
Tillykke med bilen Claus.. Jeg vil for egen regning nu påstå at din tidligere hvide 02 Touring også var en “GTI” men bare før der rigtig kunne sættes GTI ordet på :-)
Apropos en GTI der ikke er en GTI, faldt jeg i går over dette på internettet …
Stort tillykke – helt klart behold. Honda fra 80’erne er fine biler. Swing videre og sælg SAAB’en.
Hmmmm? Altid fedt med en ny bil i garagen, men nu du selv nævner den, så synes jeg at Peugeot 205 GTI er mere maskulin.
Men den vil uden tvivl klæde din kæreste…
…og Honda mekanikken var super lækker – fra dengang Honda og F1 var en kombination man kunne prale af…
Kan et sæt klaplygter fra en Prelude ikke mures over på den?
Det ville lige give prikken over i’et… :-D
Når nu den mangeårige ejer af den sporty CRX var en gammel dame, så lad mig gætte: Var første ejer læge?
Hmm, 73% behold. Men Scimitaren har lige bragt os 900 kilometer til Mosel i høj komfort. Det kunne CRX næppe have gjort bedre.
Det er en svær beslutning, men tak for indspark. Jeg fintænker lige på det…
Det må da siges at være lidt et scoop at finde en tidlige Crx der ikke på et eller andet tidspunkt har været gennem T-Hansens udstyrs afdeling for bling og bling. Jeg har stemt behold, i mangel på en sælg til mig knap. Du har jo pladsen så hvorfor ikke?
Er vi ude i en trend? japanske youngtimere eller youngtimere i det hele taget?
Hej Claus
Fik da lige hilst på dig sammen med min far, men fik ikke lige sagt at det er mig med den “Gyldne Dame” (den guld-farvede Kadett) og dejligt at se din Scimitar med campingvogn til CPHGP.
Det har nu også været en af mine drømmebiler i mine unge dage og er det stadig (skal have en skriger inden der er turbo på det hele, måske en Type-R)
Hvad haqr du givet for den fine bil og hvis du vil sælge, så skriv lige :-)
God weekend
Sjov bil – hvis man er lille af statur kan man også være i den! De koster ca. 4.000 Euro i Tyskland i rimelig stand. Hvor mange omdrejninger har du givet den Claus?
Og ja, biler fra Japan er et stigende fænomen – af flere gode grunde.