Den første egne vogn skulle være en enormt vigtig bil for SEAT i 1975. Såøøøh – designet var et forkastet NSU-karosseri og teknikken fra FIAT. Men kælenavnet var nyt.
Officielt hedder den SEAT 1200 Sport, men kælenavnet har siddet fast siden den blev vist første gang i 1975: “Bocanegra”. Dette spanske ord lyder meget bedre end den danske oversættelse “sort mund”, så vi holder os til det spanske. Navnet kommer sig af den sorte plastikfront, der gav vognen noget af det der topmoderne rallylook, der var så populært i halvfjerdserne.
Den sorte front var et markant designelement og førte til modellens kælenavn.
Resten er nu heller ikke ueffent. Og hvis nogle synes, at “Bocanegra” ikke ligefrem ligner en brav tysk NSU, så har de ret: Designet er faktisk pivitaliensk, gjort af Aldo Sessano. Det var udviklet til tyske NSU med henblik på at iklæde en Prinz-efterfølger nye moderne klæder. Den blev kaldt NSU “Nergal” (i øvrigt også et frygteligt navn), men NSU var i de tidlige halvfjerdsere ikke i stand til at træffe så store beslutninger, thi de var på gravens rand og derfor tog Aldo Sessano tog i 1970 til Torino og viste sin prototype. Som SEAT beundrede i stedet – og spanierne kunne lige se, hvordan de italienske linier passede på deres første nye egenudvikling. Det er NSU’en herunder.
Sagen var dog bare, at Sessanos karosseri var tænkt til en hækmotor, mens SEATs egenudvikling var – øhm, “baseret på”, lad os sige det, Fiat 127 med forhjulstræk. Den transformation klarer en ægte italiensk designer, uanset om man har hørt om ham eller ej, selvfølgelig i et snuptag, og luftindtagene til hækmotoren blev endda bevaret som et sportsligt islæt.
Dette billede er fra udviklingen, cirka anno 1972.
Højeste mode: Her er det en Ferrari “Bocanegra”…
…og her en Lancia”Bocanegra”.
Og vupti, så stod SEAT 1200 Sport pludselig klar i slutningen 1975,og markerede (med sit italienske karosseri og teknik) så klokkeklart SEATs første egenudviklede bil. Er jeg den eneste, der synes det er lidt morsomt?
Men “Bocanegra” i sig selv er nu ikke noget at grine af, for det er da faktisk en fræk lille krydsning af en Fiat 127 og en VW Scirocco.
Først 1200…
…senere 1400.
Der er plads til fire personer og 330 liters bagage, og med en cW-værdi på angiveligt 0,37 gik den næsten 160 km/t på toppen på sine bare 1200 kubik. Let tunet til 67 heste ved 6200 omdrejninger, men noget godstog er den motor jo alligevel ikke. Senere fik den 1400 kubik, og det hjalp da noget. Køreegenskaberne skulle være fine, og alt i alt er “Bocanegra” en fræk lille coupé.
Alligevel blev den ikke rigtigt nogen succes for SEAT, for i dens fire år lange produktionstid blev der bygget under 20.000 biler. Og så faldt SEAT til patten igen og gik tilbage til FIAT-produkter på licens. “Bocanegra”‘s åndelige efterfølger er vel de licensproducerede Lancia Beta Coupéer.
Mere finurlig end køn, men sjovt indslag om Seat. Det var helt nyt for mig. Som en spansk Scirocco ? Ja ligheden ses, men motormæssigt er det et uambitiøst forsøg. Den ser noget pænere ud med rallyforlygter.
Den perfekte bil, hvis man ikke kan vælge Mellem Renault 14 og Fiat 128 3p :-)
Ja, den er faktisk ret charmerende.
Jeg er ikke så begejstret for den sorte, flækkede læbe forrest, men ellers så er den ganske harmonisk.
Lidt for små hjul og lidt for højt i luften, men det er nok en ret naturlig kombi af billigere dæk og tilstanden af majoriteten af Spanske veje (især dengang !).
Der er rigtig meget Hyundai Pony (retteligt Excel) i den !
…”As with the original 1974 Pony, the Excel was designed by Giorgetto Giugiaro.
Den Italienske streg !
Den minder lidt om den skønne Polonez, gør den ikke?
Det er teknikken fra en Fiat 238 kassevogn og Autobanchi A111 (forhjulstræk m/ Fiat 124S motor på 1197ccm og 1438ccm)
Det er da en fin lillevogn. De er højt elskede i Spanien. Jeg havde en kammerat, der boede i Madrid i 90-93.I parkeringskælderen under den blokhan boede i stod der så’n fætter, som jeg ikke havde set før (- eller siden for den sags skyld). Hvordan kører de mon?
Fin bil. Den minder mig grangiveligt om en Volvo 340 skråt bagfra