Dette er nok den fedeste bil jeg har set på hele min ferie!
Okay, de ord kommer fra en mand, der har haft en Mazda 626 Coupé fra 1980 og var begejstret for den – hvilket ikke ret mange andre var. Og det kan være det er det samme her? Men det er jeg faktisk – igen – ligeglad med: Denne lille sportsvogn symboliserer alt det jeg kan lide ved biler. Hvis jeg kort skal opsummere hvad det er: Design. Koncept. Teknik. Historie. Fiasko.
De første løse skitser fra de tidlige firsere.
Det sidste var bilen her nemlig, i hvert fald rent kommercielt: Der blev kun bygget godt 4.000 af dem, og det den giver så i dag det element som jeg lige glemte at nævne i min opsummering af hvad jeg ofte falder for – sjældenhed. Jeg har aldrig set en Mazda AZ-1 før, men var vild med den. Og så er den faktisk overkommelig at købe også, viser det sig.
I 1985 blev denne stort set færdige bil vist som prototype, Suzuki RS-1.
Men jeg springer noget over, for faktisk er det ikke en ren Mazda. Konceptet med en bitte centermotorbil stammer nemlig fra Suzuki, der arbejdede med bilen fra de tidlige firsere og i 1985 viste den nogenlunde færdige prototype. Men senere droppede den, og byggede en traditionelt frontmotoriseret-baghjulstrukket roadster i stedet. Derefter overtog Mazda stort set konceptet, herunder motoren der stadig primært var Suzukis værk: Den lille trecylindrede turbomotor havde intercooler og rødt felt over 9.000 omdrejninger – meget superbilsagtigt. Alligevel tog det Mazda flere år om at få en helt færdig bil ud af det, fordi de ændrede en masse ting og derfor først i 1992 kunne præsenterede Mazda AZ-1.
Eller Mazda og Mazda..faktisk var det officielle navn mærkenavn for bilen Autozam, ikke Mazda – men det er dog lidt som en MX-5, der i Japan heller ikke var en Mazda, men en Eunos. I firserne og halvfemserne arbejdede Mazda (og de andre japanske mærker) nemlig med at opdele deres biler i flere undermærker, der var mere målrettet de enkelte kundesegmenter.
Dengang var den med 1300 kubiks motor og dermed ikke en Kei-klasse bil.
Mazda var således familiebiler, Eunos var mere sport og luksus og Autozam skulle være de små kei-biler. Hvilket er yderligere en forklaring på, hvorfor jeg ikke kendte bilen: Kei-segmentet er jo en ren japansk forteelse, hvor biler under 660 kubik, 3,3 meter i længden og flere andre begrænsninger slipper billigere i skat og indkøbspris.
Suzuki droppede dog idéen om en kei-bil med centermotor og mågevinger, og byggede i stedet denne her, Cappuccino. Og dén blev en succes med 28.000 byggede biler.
Typisk bliver de dog for dyre udenfor Europa i forhold til næste størrelse biler – og sådan gik det faktisk præcis for AZ-1. Den kom på markedet i 1992, hvor Mazda MX-5 (eller Eunos…) i dén grad havde bevist havd den duede til – og AZ-1 var kun en anelse billigere, men meget langsommere og selvfølgelig mindre. Det kan selvfølgelig heller ikke have hjulpet, at AZ-1 også var dyrere end både Suzuki Cappucino og Honda Beat, de mere direkte konkurrenter i lommesportsvognsklassen indenfor Kei-segmentet. Og endelig var de tidlige halvfemsere nogle meget magre år i Japan, der var rystet af finanskrise: Et skidt tidpsunkt at lancere en dyr kei-klasse-bil på.
På en-eller-anden måde fik Mazda så den idé, at den lille minisupersportsvogn kunne være noget for deres nye mikrobilsmærke Autozam.
Men selvfølgelig skulle den være dyrere – den havde jo mågevingedøre! Intet signalerer jo supersportsvogn på samme måde, og det gjorde (og gør) altså bare AZ-1 til noget helt specielt – især fordi det faktisk fungerer i helheden. Den AZ-1 jeg så på Mazdamuseet var godt nok en Mazdaspeed-udgave og dermed forsynet med kæmpespoiler (endnu et supersportsvognstrick) også, men det var faktisk det overordende koncept jeg faldt for: Hvis man skal beskrive AZ-1 helt kort er det jo konsekevent en nedskalering af hele supersportsvognsidéen, hvor man giver fandenivold i praktisk anvendelighed og ofrer det hele på designvildskabens alter.
Et lidt Austion Healey Frogeye-lignende lygtearrangement (klaplygter blev droppet af Mazda som for komplideret), men se lige dørene: Ægte supersportsvogn.
Det har jeg altid godt kunnet lide, ærligt talt. Men når man så overfører det til vores hysteriske nutid, så giver det jo TOTALT meget mening, at den lille sportsvogn er elektronisk begrænset i topfart til 140 km/t (tag den, Volvo! Nogen var både før jer og længere nede i fart…) og kører tyve kilometer på literen. De begrænsninger den lille størrelse giver i kabinen kommer til gengæld til fordel, når man skal parkere i byen. Og det må være let at se kantstenen med åben mågevingedør.
Maxdamussets AZ-1 var i den særlige Mazdaspeed-udgave med blandt andet stor spoiler til at holde de 64 vilde heste ved jorden.
Da jeg ikke kører meget i byerne længere kom jeg straks til at tænke på, at den også ville have været god på bjergrallyet få dage forinden jeg så den på museet: Den er – som en Kei-bil fra den årgang maksimalt kunne være – 139,5 centimeter bred, en anelse smallere end en Mini, og ville dermed være fin på de smalle bjergveje. Og så er noget af det eneste komfortudstyr i øvrigt aircondition, hvilket også ville være godt. Højden på 115 centimeter er det samme som min Alpine A310, så jeg går ud fra, at jeg sagtens kan være i den.
Den var kun tænkt til det japanske hjemmemarked, så alle AZ-1 er højrestyrede. Det kunne jeg sagtens leve med.
Ville man måske mangle lidt power med de 64 originale hestekræfter til rådighed? Muligvis, men man køber jo nok ikke en kei-bil, fordi man ønsker sig en muscle-car. Der er fem manuelle gear, og de skal bruges for at få den lille trecylindrede turbomotor til at synge. Men faktisk elsker jeg lyden af en kvik trecylindret maskine (en slags fattigmands-quattro-melodi…), ligesom jeg beundrer 700 kilo lette sportsvogne, så jeg kunne sagtens se den her i min garage: Der er en enkelt i Danmark, og hvorfor ikke een mere? Måske fordi prisen med afgift vil ende et sted mellem 150.000 og 200.000 kroner…hvilket jo virker dyrt for 660 kubik.
Jeg vil dog mene, at prisen skal sammenlignes med en supersportsvogn, og så ser det straks bedre ud, ikke?
En nedskaleret supersportsvogn, simpelthen. Jeg vil vædde med, at morskaben bag rattet ikke er skaleret ned i samme størrelsesforhold som prisen, der i dag ligger omkring 15.000 Euro uden afgift.
En langt ude tangent …
Jeg sad og så Netflix dokumentar om DeLorean i går, og kom til at google hvor meget sådan en PRV-motor kunne tunes. (ikke meget, ser det ud til).
Jeg faldt over en side hvor en netop forslog at bruge turboen fra denne 3-cyl motor, altså gange 2, fordi en PRV skulle fungere perfekt som 2×3 cyl motor i opbygningen.
Han fik det dog aldrig gjort!
Man han kører en Alpine meget lig Claus’, med en masse ekstra effekt.
I min egen mærkelige japanske bil, der er få af, mødte jeg for nylig ejeren af den eneste danskregistrede AZ-1: https://www.instagram.com/mr_spautozam/
Som fortsættelse ud af den tangent kan jeg sige, at en PRV-motor faktisk kan tunes ret meget, @kai.
Og det kan den trecylindrede turbomotor vist også, i øvrigt: Kei-klasse biler måtte lovgivningsmæssigt ikke yde mere end de 64 hestekræfter, men jeg mener at have hørt at de kan tunes til næsten det dobbelte.
Dér var den jo, @jakob356! Ja, jeg synes altså bare den er voldsomt fed, og den metalblå med guld fælge klæder den faktisk. Den danske ser også ud til at være med Mazdaspeed udstyr.
Skat har skrevet nyprisen på den blå ind som 140.000 kr, så om 5-6 år vil en AZ-1 kunne veteranindregistreres til en afgift på 10.000 kr.
Også på den må den være en god case, @jakob356: Jeg synes faktisk AZ-1 er en bil, der i dag næsten 30 år senere viser en mulig vej frem for sportsvognen. Der er ingen fremtid i 2000 hestes el-biler, vel?
Jeg vil altid fremføre, at rigtig sjove biler har mågevinger. Ved en almindelig bildør sætter man sig bare ind og kører. Ved mågevinger er det altid lidt af en forestilling og vækker opsigt. Hvad med en temadag kun om biler med denne type døre?
Der er noget Ford RS200 over forlygterne.
Spørg Rune Gravengaard. Han har Danmarks eneste eksemplar. Den registreret på danske plader, den er særdeles flot, og han bruger den jævnligt. Bil Magasinet havde en længere historie om den og Rune i april 2019.
Ejeren har meldt sig med et tilbud om en prøvekørsel, @mikkel-thomsager – så ideelt set kan jeg gentage jeres historie et par år senere. Men ViaRETRO er jo også primært gamle nyheder!
Bil Magasinet er i fuld gang med at lave klassiker-historier, på klassikere vi lavede for 15 år siden. Genbrug er venbrug. Ser frem til at læse din historie.
Det er jo en sand svikmølle, @mikkel-thomsager! Måske kan I bare lave genoptryk af de store legendariske numre som det med tangattrusse-Scorpioen, Frost i Diablo og artiklerne af den kaliber? Jeg tror ikke Scorpioen er blevet meget bedre siden dengang, faktisk.
@ce og @mikkel-thomsager Åhha ja, den med Scorpioen i tangatrussen husker jeg også ganske tydeligt ?
Og Skoda Felicia i Prag med selveste Der Führer reinkarneret som en kat ?
Bil Magasinet lavede i 1996 også en udgave med en artikel der hed “100 biler til under 100.000,-“. Det blad med den artikel savner jeg ubeskriveligt meget. Må I meget gerne genoptrykke eller sende mig et tiloversblevent blad fra dengang ?
Det gør vi!
@mikkel-thomsager Genoptrykker eller sender mig et tiloversblevent eksemplar? ?