Ligesom den perfekte klassiker ikke findes, så findes den perfekte firmabil heller ikke. Eller gør den?
Den tredie generation af BMW 5-serien (E34 på BMW’sk) kom på gaden i 1987, og blev således officielt veteran i Danmark sidste år. Hvor den tog andenpladsen i vores store afstemning om Årets Klassiker. Dengang den var ny var den endnu bedre, og 5-serien gav virkelig genlyd som firmabil: Den var nok een af de allerbedste biler i den øvre mellemklasse overhovedet, og den fandtes indledningsvis med motorer fra den undermotoriserede 518i til 535i, hvor sidstnævnte gjorde den til et fint autobahnlokomotiv.
En 525i af E34-årgangen i en dejlig farve. Virkelig fin bil dengang og siden sidste år også en dejlig veteranbil.
Men året efter kom M5, og dén var virkelig noget særligt. M betød i denne sammenhæng, at den fik en videreudvikling af motoren fra den fantastiske M1: Altså stadig en rækkesekser, ligesom i alle ordentlige BMW’er, men med 24-ventilet topstykke og med 315 hestekræfter meget stærkere end den almindelige 3,5-liters maskine – samt med en lidt anden motorkarakteristik, mere rå og sporty. Den var elektronisk begrænset til 250 km/t i topfart, noget de tyske fabrikanter var blevet mere eller mindre enige om at gøre for ikke at ophidse de grønne for meget, og den gik til 100 km/t på 6,3 sekunder.
Det her betød ret meget for 5-serien, der blev en helt anden bil. Ja, nærmest sin egen model.
Den var jo ikke den første M5, da også forgænger 5-serien E28 kunne fås med M1-motoren. Det var OGSÅ en fantastisk sportslimousine, og selvom motoren var lidt svagerem så var den mig bekendt ikke meget langsommere end M34’eren, da bilen dels var lettere og dels ikke var elektronisk begrænset. Men den var baseret på BMW’s gamle formsprog fra starten af halvfjerdserne, og var med sine mere kantede og oprette former således ikke helt up-to-date at se på. I dag som klassiker er det efter min mening til dens fordel, men det er en anden snak.
Bevares, på mange måder vil jeg personligt hellere have forgængeren – men som firmabil i dag er den nyere nok bedre.
M5 i E34-generationens helt store kunststykke var, at den var et ufatteligt godt kompromis. Den yderligere opdaterede maskine på den gamle M1-ånd var et mesterværk, der virkelig gav BMW-navnet mening – jeg mener, tænk lige over det: “Bayrische Motoren Werke” – hvis ikke de skulle bygge en af verdens bedste motorer, hvem skulle så? Det gjorde BMW dér, og dén motor er for mig en af de helt store klassiske maskiner i ikke bare BMW-historien, men i forbrændingsmotorens udvikling som sådan.
Man får lige præcis det der står på pakken.
Kombineret med 5-seriens øvrige fremragende kvaliteter, så ramte BMW simpelthen klokkerent formlen for alle senere M-modeller. For det er klart, at det lille M ikke længere stod for Motorsport, da den tunge (måske den eneste designulempe ved E34’eren…) M5 slet ikke havde den slags ambitioner og heller ikke ville egne sig til det. Men E34’eren var til gengæld sublimt komfortabel, rummelig, utroligt velkørende, holdbar og rent æstetisk bare et rigtigt godt eksempel på tysk bil, når det er bedst.
Og de var altid manuelle. Mmmm.
Da dens motor dybest set kom ud af den motorsportsverden som vi alle elsker, så er denne generation af M5 efter min beskedne mening den sidste rigtigt interessante M5. Og i kraft af sine ligeledes overbevisende praktiske kvaliteter måske det bedste bud nogensinde på den perfekte firmabil.
At den ikke er på minimumsbeskatning er en smule ærgerligt, men hvis man kan leve med det, så er det bare at tage fat i sin fleet manager og bede om en 1988 M5, skulle jeg mene.
Det er meget muligt, at M5 senere blev hurtigere, men det er mig ligemeget: E34 M5 er efter min mening den perfekte cocktail.
Til lykke med den nye firmadyt. Forgængeren med M1 motoren hed da også M5, gjorde den ikke? En M535i lå lige en anelse længere nede i hierarkiet.
Desværre så er det ikke den slags artikel, @jewer. Præsentation af den faktiske nye firmabil kommer senere :-)
Og du har da ret i navngivningen, beklager fejlen – jeg retter den lige!
Nåh, bugger! Troede lige at du havde reddet dig sådan en M5:>)
Uh ja en dejlig vogn. Den ligner bare et stramtsiddende Hugo Boss jakkesæt. Jeg ville elske at tage et lidt 80’er agtigt jakkesæt på og trille op og ned af Strandvejen – med en afstikker til noget motorvej.
Den M5 er ikke slået om end E60’eren med 10 cylindre kommer tæt på med dens kobling til BMW’s tid i F1 . Den kan også noget. Driftsudgifterne på E60’eren skulle så være af en anden verden, da den bl.a. spiser gearkasser til morgenmad så jeg vælger nok også den tidligere model.
Der er mange måder at gøre det på. Hr. Møller havde en stor lysegrå BMW som firmabil, men også en Ford Fiesta, med chauffør, så han kunne sidde og læse avisen :-) @Claus, så hvem får chauffør tjansen, medens du sidder og læser bilblade 😊
Troede også lige, men det bliver nok en Mazda 626?
@jewer, I wish, som man siger på udenlandsk.
@benjamin-n, jeg mener nemlig lige præcis, at E34 M5 aldrig er overgået, og da slet ikke af E60’erens M5. Jeg er sådan set enig i, at den også kan noget, men det har bare ikke noget med M at gøre, som JEG forstår det – altså i den bogstavelige fortolkning af M som noget med motorsportsforbindelser. Den bils eneste forbindelse til motorsport var, at den ganske rigtigt havde en V10 – men det var en helt anden V10 end Formel 1-bilen, og de to motorer havde INTET tilfælles. For mig er E60 M5’eren et symbol på M’s undergang i marketingafdelingen.
@alfa-hahn, jeg kommer ikke til at læse avis i den nye firmabil, og det gør ingen nogensinde i en M5 heller. Chaufførkørsel på BMW’sk foregår i en 7-serie og intet andet. Men bevares, sådan een vil jeg da også gerne have…
@soren-w, du har ramt rigtigt med “baghjulstræk” og “manuelt gear” :-)
(For som alle ved er en rigtig klassisk Mazda 626 baghjulstrukket…)
Ja, det var nok en 7’er :-)
Øj, du svinger dig godtnok op på den store klinge idag.
Man fornøjes ved, at det jo var Ercole Spada, der tegnede den.
Hvis man kan lide den slags BMW’er, så kan jeg anbefale at søge youtube videoer på “M539”. Det er ret fascinerende. Men pas på – hvis det er første gang, for så går der let et par timer (så gør det en regnvejrsdag, hvor du alligevel ikke gider køre åbent).
Fuldstændigt rigtigt, @sport – men det fortjener denne jubilar jo også. Og sandt, selvom jeg skrev at M5 er “et rigtigt godt eksempel på tysk bil, når det er bedst. “, så er den jo ganske rigtigt designet af italienske Ercole Spada.
Ligesom Golfen er af Giugiaro og mange af de kønneste Mercedes af Bruno Sacco. Akja.
@sport
Nu har jeg set et par videoer med M539, siden du skrev om det.
Han er altså ret dygtig, det er helt anderledes at se en tysker rode med biler, end mange af de amerikanere jeg også ser (elsker bare at se biler blive skilt ad og samlet igen).
Men ham M539, han er er altså god til at lave nogen fede lyde, når hånden smutter eller fingrene er et forkert sted, jeg har faktisk grinet en del :-)
Enig med @sport og dig, @kai – M539 er rigtigt god, men han er faktisk ikke tysker, han bor der bare. Jeg kan ikke lige huske om han er fra Tjekkiet eller Polen men det er noget i den stil.
Sreten fra M539 er serber, født og opvokset i Beograd.