Det siges at Abarth gav tilladelse til at bygge denne bil, der aldrig var tænkt som andet end prototype. Og sådan forblev det.
Dermed tilhører Abarth Stola en af de fineste genrer indenfor bilverdenen (og mange andre brancher, i øvrigt), nemlig de bogstaveligt talt helt unikke biler – eller one-offs, som man oftere kalder dem i automobilhistorien. Denne er endda hundrede procent italiensk og designet af Aldo Brovarone, og så kunne man jo godt tro, at det må være en helt og aldeles absolut fantastisk bil.
Det synes jeg så ikke. Selve baggrunden for dens tilbliven er nemlig at fungere som et rullende reklameskilt for Stola Group, der tilbød diverse konsulent- og specialydelser og -teknikker til blandt andet bilindustrien, herunder realiseringen af komplette prototyper. Til den 67. biludstilling i Torino i 1998 byggede de derfor en bil med blandt andet avancerede kompositmaterialer i karosseriet og en slags luftfartteknologisk plastvinduer med mere, og det hele var efter sigende i en meget flot finish – langt fra en selvfølge med prototyper.
Den var endda lynhurtig: Selve basischassiset stammede fra Fiat Barchetta, men der blev mokket en Lancia Delta-16V turbomotor i og den fik yderligere skruet lidt op for turbotrykket, så den ydede 330 hestekræfter. De blev stadig sendt ud igennem forhjulene alene, så jeg håber Stola også fandt et passende spærredifferentiale, for det her må have resulteret i en af verdens hurtigste forhjulstrækkere.
Det kunne faktisk være blevet rigtigt godt, for Stola hyrede så den tidligere Pininfarinadesigner Brovarone ind til at slå stregerne til det eksotiske karosseri. Og mens linierne ER ligeså eksotiske og grænsesøgende som resten af konceptet, så synes jeg det er hér det går galt: Mens Brovarone står bag nogle af Pininfarinas klassiske mesterværker, så kommer Abarthen her aldrig til at vinde nogle skønhedskonkurrencer.
Jeg synes jeg læste et sted, at akselafstanden er forlænget fra Barchettaens udgangspunkt? Men så skulle de have fortsat lidt, for et af de største problemer er de store udhæng for og bag. Så er der lige noget med hoftelinien, dørene, interiøret og detaljerne også, så Stola ender med at ligne en typisk småproducents/bildrømmers lidt kiksede forsøg på at lave en superbil. Det står faktisk i så skarp kontrast til de mange andre lækre prototyper, Stola har bygget for rigtige bilproducenter igennem årene, så man næsten kunne tro, at de har gjort det med vilje, så de ikke træder dem over tæerne?
Teknikken må dog have været god nok, for Stola Abarthen kører stadigvæk og kan engang imellem ses på biludstillinger og særlige begivenheder, og selvfølgelig er den noget særligt. Ja, mere end det: Den er som sagt unik.
Selv kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg hellere vil have en original Fiat Barchetta, for det er faktisk en fin og vellykket lille bil. Men sådan er der så meget.
Ja, jeg lagde også først mærke til den korte akselafstand, men ellers synes jeg nu, den er fin – med sharknose front feks. Var på SAAB og Volvo museum og så flere meget fine prototyper – meget flottere end det der nåede at komme i produktion.
I går Clio og i dag denne?
Jeg ved ikke hvad der er værst?
Jeg har kigget på en MB300TE fra 1992 og fået oplyst en afgift på kr 67.000.
Hvis jeg nu kan finde en 88 model, som så er veteran, hvad mon afgiften så vil være ??
model 124 stationcar, 3 liter 6 cylinder benzin, km 300.000, oprindelig pris ca 1 mill, handelsværdi nu 80 – 100.000
Den lider af Barchetta’ens problem: Motoren er for høj. Dermed bliver også forruden for høj og bilen for høj. Derfor er hele bilen af nød strukket ud over hjulene.
Hvad har Abarth haft med projektet at gøre? Eller er det en ubeskyttet titel? (Jeg vil også hellere have en FIAT Barchetta) Den ligner en 911 replica, der er lavet på en FIAT Panda bund…😵💫
Claus jeg har meget svært ved at se din argumentation og synes faktisk for en gang skyld at den er for tynd.
Der er da intet grænse søgende i det design. Og designet af stola’en er tættere på den Alfa Romeo Guilia SWB Zagato som du omtalte forleden og roste end den zagato alfa du sammenlignede med.
@Claus Ebberfeld: Designeren er én af mine favoritter, så skynd dig at rette fornavnet.
Jeg synes nu, at den er interessant – især set skråt bagfra. Fronten minder mig om en Alfa 8C. Fra siden halter det så lidt – på tegningen ser den (lidt) mere harmonisk ud end på billederne.
@Claus Ebberfeld: ….Og efternavnet, med mindre jeg forveksler to forskellige designere)
Sandt, @izzwiz, det var min fejl: Brovarone er nu korrigeret.
@niels-v, du har ret: Grænsesøgende er ikke det rigtige ord, dertil er den for “pæn”. Når det er sagt, så er det jo sådan et typisk design, hvor man godt kan se de ville noget – det lykkedes bare ikke.
Som Per Jørgensen og @alfahahn skriver, så kan man sagtens finde nogle elementer, der er fine – både for og bag. Problemet er, at det ikke fungerer SAMMEN, som et hele. Det kunne faktisk næsten være japansk. Men godt set, at Porsche tyve år senere lod sig inspirere til deres nyeste 911. Som også er for stor.
Man kan da håbe på, at det bliver bedre i morgen, @dan-wils.