En del Klub ViaRETRO-medlemmer var på Gavnø i går og hyggede os gevaldigt med det. Men faktisk var køreturen en stor del af glæden.
Og det er da også derfor, at vi i dag benytter lejligheden til at promovere en rigtig fin køretur i Klub ViaRETRO-regi igen: Via Små veje til den Store Køreglæde, som vi siger.
Jeg havde slået følge med min ven Ronald i hans Peugeot 504 Cabriolet, og mens vi tog motorvejen den årle morgenstund for at nå til Gavnø i tiden, så drejede vi fra så tidligt vil kunne på Sjælland, og kørte af skønne snoede veje det sidste stykke til Sydsjælland. Jeg var i Alpina, og den elsker den slags veje, simpelthen – skøn harmoni, altså.

Vel ankommet til Gavnø indtog vi nogle gode pladser på Klub ViaRETROs område, og så var det foreløbigt slut med kørslen. Men det gjorde nu ikke noget i dette tilfælde, da jeg straks skulle ud at foreberede paneldebatten kl. 11.30 med 2xAnders, Richter og Bilidt – rutineret dirigeret af Mikkel Thomsager. Vi var blevet bedt om at pege på tendenser og trends i klassikerverdenen, og mit valg faldt på tunerbilerne fra de nyeste årgange af klassikerne – somøhh, for bare lige at tage et eksempel, min egen Alpina.

Den syntes jeg trods alt ikke jeg kunne pege på, men på Klub ViaRETRO-standen stod også en Arden-Jaguar XJ-SC, og Anders (hed ejeren, for at gøre det nemt…) var med på spøgen. Så han kørte sin skønne seksbenede manuelle XJ-SC op foran podiet og så gik snakken ellers lystigt i alle retninger, herunder om både priser og køreglæde. Ligesom når vi snakker om biler generelt, bare for åben mikrofon.
Selvfølgelig skulle vi også snakke Ferrari, og jeg kunne ikke lade være med at amusere over, at der kun var éen eneste af slagsen til stede på hele det enorme Gavnøtræf. Pudsigt nok også på Klub ViaRETRO’s stand, hvorfor vi altså stod på to af de tre biler under paneldebatten – og ja, jeg skyndte mig at invitere Rune, manden i den tredie bil, til at blive medlem!

Kæmpe fremøde af Corvetter, og hvor er designet på sådan en C2 bare fantastisk.
Mens Gavnø stod på blev der kørt Le Mans i Frankrig, og det blev vundet af Ferrari. Ligesom Ferrari har vundet så meget andet igennem tiden – men særligt aktive kørere lader ejerne bestemt ikke til at være! Jeg gætter på at der var tredive-fyrre af ærkekunkurrenten Porsche på Gavnø, så dét kapløb har Ferrari i hvert fald tabt. Og det ER ikke fordi de ikke kan køre: Oluf i sin Ferrari 348 havde været oppe klokken fire om morgenen for at være på Gavnø i tide, og jeg bad publikum give ham en klapsalve for dét også. Jeg tror jeg vil foreslå Gavnø at lave en kilometerpris for længst tilkørende Ferrari til næste år.

Og jeg tror at jeg vil have en TR8 engang. Alene på grund af sæderne.
Nå, men først derefter fik jeg lejlighed til at kommer mere grundigt rundt, og kunne igen konstatere, at Gavnø ER et dejligt sted og et besøg værd. Den mere uddybende reportage fra Gavnø overlader jeg til Michael Lund, der også var til stede – sammen med sin kanonfotograf Gitte, hvorfor der nok skal komme mere visuelt på til den tid.

Hvornår skal man bevare og hvornår skal man renovere er et godt samtaleemne.
Undervejs gik snakken meget lystigt om alt fra Opel til Corvette, hvornår man skal renovere og hvornår man skal bevare originalitet samt hvordan man kommer til Le Mans Classic om et par uger. Her var Klub ViaRETRO-medlemmerne hjerteligt enige: Vi kører til Frankrig. I klassiker. Så jo, jeg tror måske vi var fat i den lange ende i forhold til dels kørselsniveauet samt det man kunne kalde kvaliteten af den kørsel i vores lille klub.
Derfor indgik ViaRETRO også et nyt samarbejde, der understøtter netop dette. Det lyder kryptisk, men der kommer snart mere om det, og jeg synes selv det er uhyre spændende. Ligesom jeg glæder mig usigeligt til at køre min Alpina til Le Mans.


Nøjagtigt som jeg nød hjemturen i selskab med førnævnte Ferrari, Arden-Jaguar og Peugeot Cabriolet. Vi tog det første stykke på Sjælland af de mest snoede veje vi kunne finde, men bare det at kunne køre fire fede og MEGET forskellige biler i godt selskab gjorde virkelig noget godt for mit humør og generelle mentale helbred.
Hvorfor det er med stor fornøjelse at Klub ViaRETRO kan invitere til mere af det den 24. juni, hvor vi kører Midsommerturen. Jeg synes faktisk vi har fundet en god balance mellem det med at køre, for det bliver som regel til hundredevis af gode kilometer – og så det med at gøre det i selskab med meget forskellige biler og mennesker, der bare er forenet i glæden over at bruge det her grej som det er tænkt til.
Hvis du synes det lyder som noget for dig, så meld til til Midsommerturen herunder:
Turen er kun for klubmedlemmer, men du kan også sagtens nå at melde dig ind inden, hvis du ikke er medlem. Det gør du således:
Køb 12 måneders løbende medlemsskab af Klub ViaRETRO:
Betal 375,00 kroner via MobilePay, hvorpå vi opretter dig manuelt. Nummeret er 920482, “Klub ViaRETRO”.
Husk at angive din emailadresse, da den bliver den primære kontakt til dig for nyhedsbreve, invitationer og arrangementer. Og nej, tilmeldingsproceduren er ikke særlig elegant, men vores ture er i orden!
—|||—

Yak i lige måde, @jakob356. Som sagt hørte jeg ordet “Figaro” nævnt flere steder på pladsen, ikke bare i JDM-lejren :-)
Tak for en fin gennemgang af arrangementet på Gavnø, for godt selskab i slotsparken og for en forrygende hjemtur blandt fede biler.
Da næsten alle ejere af klassiske Ferrari’er tilsyneladende var på Le Mans, for at se mærkets come back, eller sad foran skærmen, var det en ekstra stor fornøjelse at høre og se @bisgaard’s højt brølende 348👍
Mange tak til alle for en spændende og hyggelig dag i Gavnø Slotspark. Det var absolut den lange tur værd. Nu har jeg fået ryggen rettet ud igen, og min tinnitus er ved at fortage sig lidt…
Diversiteten er enorm på sådan et træf, det er næsten det bedste af det hele. Måske næsten for stor. Ved tilmelding står der noget om at bilerne skal være mindst 30 år gamle, meeen jeg tror nu der var sluppet en enkelt eller to igennem, der ikke helt overholdt den grænse. Feks gruppen af Smart ved siden af vores område. Det er OK med mig, og de har sikkert haft det sjovt. Men man skal passe på ikke at udvande “classic” begrebet, i værste fald forsvinder opbakningen.
Hej ViaRetro gutter og guttiner, jeg betalt medlemsskab den 8 marts, via mobile pay, med den metode som du foreslår, men jeg er ikke blevet kontaktede, selvom jeg har skrevet e-mails og privat beskeder til jer. Når jeg log-in, så står der, at jeg ikke er medlem. Jeg har opgivet lidt, men inspireret af indlægget idag, prøver jeg igen på den her måde. Måske er der noget som er faldet mellem to (bil)stolar?
Hilsner, Timster
Man skal aldrig give op, @timsteren – og du skulle nu gerne have modtaget en bekræftelse og kunne logge ind. Tak for interessen og beklager langsommeligheden: “Håndlavet” er ikke så godt som det var i gamle dage!
Der var i øvrigt heller ikke mange De Tomaso på Gavnø, men måske på Midsommerturen eller til Copenhagen Historic Grand Prix?
@oluf, tak til dig endnu engang: Uden dig havde den ene paneldeltager simpelthen ikke haft nogen bil at tale om!
Derudover så var jeg nødt til lige at Google, hvornår Smart egentlig blev introduceret: 1998. Så de ældste er dog 25 år gamle – og jeg må tilstå, at jeg ikke var inde på Smartområdet på Gavnø, men jeg håber sandelig ikke der var nogen af den faceliftede udgave, for den kom i 2006. Men det ville Gavnø nok heller aldrig tillade, tænker jeg,
@andersd, det er prisværdigt som du holder hånden over de stakkels Ferrariejere, der ikke fulgte Olufs eksempel, men jeg synes ikke man kan kalde i år mærkets comeback til Le Mans: Ferrari har stort set aldrig været væk, men bare kørt i lavere kategorier af forskellige GT-slagse. Og ofte også vundet dér.
Jeg er helt med på, at det er første gang i mange år, at Ferrari kører med om generelsejren, meeeeen det kan for dælen da ikke være dét, der har holdt dem væk.
Hej Claus,
mange tak skal du have! Ja, jeg har været noget fraværende fra træfferne i år, selvom Panteraen er mere end klare til at køre. Alt for meget travlt med familien og at bygge en sommarstuga själv. Som man siger på svensk, jag måste skärpa mig!
Hilsner, Tim.
Tak for at arrangere Viaretro stand. Dejligt at mødes med gamle venner primært fra AJ Tanken, men i særdelses også at møde f-t-f med Viaretro fora “bekendte”. Tak til Keld (i panda 4*4 på Gavnø) fo rbehagelig samtale samt at introducere migtil /name-droppe
“theroadrat.com” – enhver overspringshandling er dedikeret til dette fantastiske Magazine og hjemmeside siden i søndags. Box-set med alle udgivelser # 1-12 er bestilt i hard-copy 🙏
Det vil glæde mig at se (og høre…) en Pantera på en Klub ViaRETRO-tur, @timsteren, hundrede procent!
@dysse, du har dermed også talt med hovedmanden bag Klub ViaRETRO på Gavnø, da det er Keld der har fikset det hele. Plus jeres tilmeldinger, selvfølgelig!
Jeg var i øvrigt ligeså begejstret som du, da jeg stødte på Road Rat. Så meget, at jeg nærmest skamroste det i en artikel: https://viaretro.dk/2020/05/print-lever-og-har-det-godt-the-road-rat/
Men det kan stadig bære det: Virkelig et skarpt magasin, som jeg ligesom Keld anbefaler varmt.
@Claus, jeg missede din artikel i 2020, men nu har jeg så 14 numre af The Road Rat på vej som jeg kan glæde mig o