Den uendeligt store forskel, fordi faktorernes orden ikke er ligegyldig: M1 og 1M

Det er noget tid siden jeg talte længe med en kollega i branchen om løst og fast, hvor hun undervejs fortalte at hendes svoger eller fætter eller noget i den stil havde en BMW M1. Det spurgte jeg straks ind til, fordi vi på det tidspunkt ledte efter een. Den havde ikke kørt ret langt men der gik forbavsende lang tid med lovprisning af design, præstationer og BMW’s rækkesekser før det gik op for mig, at vi talte forbi hinanden. 

Hun mente en 1M. Jeg mente det vi faktisk udtalte, M1.

Det er bestemt IKKE det samme. Bevares, jeg havde senest opdaget misforståelsen, når vi kom til prisen, men jeg var alligevel forbavset over, hvor længe misforståelsen kørte. Vi grinede begge af det bagefter, for hun er bestemt ikke ubekendt med biler, det det er nyere sportsvogne og superbiler der er hendes domæne, og deraf kommer tanketorsken jo også.

Og jeg er da sådan set enig i, at en 1M også er en fin bil, men nogen M1 er det jo ikke. Langtfra, faktisk.”Sets your heart racing”, står der i brochuren. Og det er den eneste forbindelse til racing den bil har. Omvendt med M1, der i sig selv kun eksisterer på grund af motorsport. 

Så den med at faktorernes orden er ligegyldig gælder altså ikke her, og jeg fik en lektion i, at man skal være meget præcis med sine modelbetegnelser.

God weekend

Claus Ebberfeld

Gør klar til fremtiden …

Af Michael S. Lund

Sådan synger Leonard Cohen i “The Future” – eller rettere “Get ready for the future, it is murder”! Tonen er ikke særlig optimistisk, men sådan var Cohen ofte.

Hvad har det lige med klassiske biler (og fremtiden for passionen) at gøre? Den del og baggrunden kommer jeg nærmere ind på. Det er ikke fordi, der har været en enkelt definerende begivenhed indenfor klassiske biler på det seneste, men en gang imellem indtræffer der nogle hændelser, som skiller sig ud i den fremadskridende proces og fanger opmærksomheden.

Den første var i billandet Tyskland, af alle steder, hvor 2023 ellers skulle være året, hvor større begivenheder kunne vende tilbage til “normalen” efter ophævelsen af Covid19-restriktionerne. Her var der planlagt et traditionsrigt træf, der hedder ”Klassikertreffen an den Opelvillen” og hentyder til, at det tidligere er blevet afholdt på en eng lige ned til floden Main, foran nogle store villaer som tilhørte Opel-familien. En af dem var Fritz von Opel, måske bedre kendt som ”Raket-Fritz”. I 1930’erne excellerede han i (som et rent marketingstunt) at blæse ned ad AVUS i Berlin i raketdrevne biler ­– næsten helt bogstaveligt med ”ild i røven”. Speederen havde kun to positioner: sluppet eller helt i bund, og når den først var der, blev den der.

Foto Stellantis Opel arkiv. Opel RAK2 på AVUS

Som man sikkert kan regne ud, er stedet Rüsselsheim (Opel-stadt), og ”Klassikertreffen an den Opelvillen” er velbesøgt med op til 30.000 besøgende og 3.000 deltagende biler, hvor de yngste er fra 1989.
Alt er så simpelt og såre godt, som C. V. Jørgensen synger i ”Bellevue” … dog er jeg ikke sikker på, at ”Raket-Fritz” ville have syntes om synet lige foran terrassen. Bystyret i Rüsselsheim havde godkendt træffet (det ville jo give aktivitet i byen!!), men de havde bare ignoreret ?!? – at den omtalte eng er blevet et naturbeskyttelsesområde. Det videre forløb blev så, at godkendelsen blev omgjort, fordi Rüsselsheim administrativt hører under Darmstadt, hvorfra der allerede var sagt nej tilbage i januar… med 4 dages varsel (træffet skulle have været afholdt 25. juni). Måske en anelse ufleksibelt; man kunne jo eksempelvis, når nu der – fejlagtigt eller ej – allerede var givet tilladelse til arrangørerne, have gennemført træffet i år og fundet et andet sted næste år. Men det endte tilsyneladende med, at der gik lidt “så kan de petrolheads lære det, ka’ de!!”, eftersom Partiet ”De Grønne” har dominerende indflydelse i Darmstadt.

Jeg kan desuden nævne, at træffet i Rüsselsheim ikke er det første træf, der aflyses af miljøhensyn – det har måske bare fået mere omtale … Allerede tidligere på året aflystes GTI-Treffen ved Wörthersee i Østrig også af miljøhensyn.

Foto Gitte Sehested Lund. Træf i et tilsvarende dejligt område Lunden ved Silkeborg

Billlandet Tyskland plejer jo ellers generelt at være ret large, når det kommer til klassiske biler. Er bilen 30 år gammel eller mere, kan den registreres som et historisk køretøj (oldtimer) og få en nummerplade, der starter med et ”H”. Samtidig anerkender tyskerne også, at køretøjer fra andre lande (f.eks. Danmark), der er minimum 30 år gamle har samme vilkår. Dvs. at de må køre ind i miljøzoner (som f.eks. dækker hele ”Mitte” i Berlin) uden miljømærke. Omfanget af zonerne kan variere meget fra land til land og by til by, hvor det reguleres lokalt/regionalt. Det samme gælder derfor også indenfor det øvrige EU inkl. Danmark, men inden vi tager til Danmark, skal vi lige en tur omkring London som det andet nedslag.

I London har der i snart mange år været ”Congestion Charging” … eller “trængselsafgifter” på dansk. Lige det kender jeg selv en del til, da jeg på et tidspunkt havde ansvaret for firmaets afdeling i London, som arbejdede tæt sammen med TfL (Transport for London). Baseret på kameraer siddende overalt, driver TfL systemet i samarbejde med forskellige aktører. I 2019 indførtes et nyt begreb kaldet ULEZ (Ultra Low Emission Zone) i den centrale del af London, og det var ikke svært, for kameraerne sad der jo allerede. ULEZ går ud på at skelne mellem dieselbiler, som ikke opfylder Euro VI fra 2012 – og benzinbiler, som ikke opfylder Euro IV fra 2005. Det er ikke forbudt at køre i de pågældende biler indenfor ULEZ-zonen, men de pålægges en afgift på GBP 12,50 (svarende til knap 110 DKK) per dag, bilen opholder sig i zonen. Biler på 40 år eller mere er derimod fritaget, da de betragtes som klassikere/veteraner.
Problemet for ejerne af de pågældende biler er nu, at ULEZ-zonen udvides til at omfatte hele Stor-London; et område med 8 millioner mennesker. Bystyret begrunder tiltaget med: “mål om at højne folkesundheden”, og det kan jo være fint nok. Men der er to ting, der springer i øjnene i fht. deres argumentation, hvor det første er, at det rammer socialt skævt. De gamle biler bliver typisk brugt i dagligdagen af mennesker med få midler. Der findes ganske vist officielt en skrotpræmie på 2.000 GBP (svarende til ca. 17.500 DKK), men udbetales kun i et meget begrænset omfang ifølge kritikerne. Det andet er, at en god del af 1980’erne – og hele 1990’erne – klippes ud. En tidsperiode med biler, der ses en stigende interesse for, og hvor interessen ydermere ofte kommer fra yngre mennesker, der netop skal holde interessen for klassiske biler i live fremadrettet. De yngre mennesker har dog typisk færre penge til rådighed til en hobbybil, så det vil ofte være en “budgetbil” for mange af dem … og ikke en “begynderbil” (jf. en anden diskussion, der har været på ViaRETRO-bloggen). Hele artiklen om ULEZ (“ULEZ threat to Modern Classics”) kan læses i juli 2023 nummeret af Classic & Sports Car.

Vi ”kører” nu til Danmark, hvor der findes miljøzoner i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Hidtil har kun erhvervskøretøjer været omfattet af dem, men fra oktober 2023 omfatter de også dieselpersonbiler uden partikelfilter. Biler, der er registreret til veterankørsel, er undtaget. Så er alt jo godt for de sidstes vedkommende, eller er det nu også det? Nej, for reglerne skærpes hele tiden, og der kommer nye til. Det nyeste er en nul-emissionszone, som betyder, at heller ikke plug-in hybridbiler må køre der. Der må kun køre brint- eller elbiler i en nulemissionszone. Det starter i 2023 på Stefansgade på Nørrebro i København – heldigt, for så kan jeg mødes med Bedstemor And over en flat white hos Coffee Collective på hjørnet af Stefansgade og Jægersborggade og alligevel parkere (daglig)bilen i Stefansgade!

Alt dette havde jeg en samtale med Johnny B. Rasmussen fra Motorhistorisk Samråd om, og som det fremgår af eksemplerne, er det ikke helt enkelt (endsige trivielt) at sikre det historisk klassiske bilmiljøs vilkår (der konstant ændrer sig) med så få begrænsninger som muligt; dertil er der for mange parametre og interesser, hvor de sidste tillige kan være modsatrettede.
Johnny B. Rasmussen understreger dog, at der generelt er stor hensyntagen og forståelse, når regler om miljøzoner opdateres i både Danmark og udlandet. Ligesom man heller ikke forsøger at argumentere for, at fossildrevne historiske køretøjer bør have adgang til Stefansgade med henvisning til kulturarven. Bekymringen er naturligvis, at der kan komme til at gå ”Stefansgade” i større områder af byen, men det holdes der øje med.

Generelt er interessen for klassiske biler stor, selvom man også kan høre, at der på det seneste måske/måske ikke har været en lille opbremsning. ULEZ-artiklen hævder eksempelvis på sin side, at der kan forventes en vækst i markedet for klassiske biler på 9,6 % årligt fra i år og frem til 2026. Det globale marked for klassiske biler skønnes i dag at være på omkring 31,6 mia. USD, svarende til ca. 215 mia. DKK. Tallene er baseret på data fra primært USA, Tyskland, Italien og Storbritannien.

Som ejere af klassiske biler, skal vi være opmærksomme på, at vi selv har en stor del af ansvaret for, at den positive stemning bevares. Stadig hilses vi ofte med vinken og fotograferen, lokale handelstandsforeninger vil gerne have klassiske biler på torvet osv. Men vi lever i en tid, hvor forandringer sker hurtigt … ordet disruption kommer ikke af ingenting. En stemning kan meget pludseligt skifte fra positiv til negativ, uden der nødvendigvis ligger et Leonard Cohen-sortsyn bag.

Foto Michael Sehested Lund

Når numerologisk afdeling hører forkert: 962

Porsche 956/962 er verdens bedste sportsracervogn,, så ViaRETRO bruger ethvert trick for at bringe den på banen…

Ugens Foto

Ugens Fund: 1962 MG Midget til 57.500 kroner

Vaskeægte klassisk sportsvogn med alle de rigtige karakteristika, historien i orden, køreglæde i rå mængder og alle muligheder for at holde den kørende uendeligt for få midler: MG Midget er et vanvittigt godt bud. Forleden var der nogle kommentarer om “begynderklassiker” kontra det begreb vi ofte bruger på ViaRETRO, “budgetklassiker” – og en MG Midget er faktisk begge dele. 

Ja, mere til, faktisk, da den jo også bare er en superklassiker: Med et mærke fra MG ude foran kommer man straks i selskab med hundredetusinder af andre i samme båd, og der findes næppe mere sammentømret mærkesammenhold end i dét enorme klubmiljø. ALLE muligheder er åbne med sådan een her, og den består endda den benhårde Goodwood Revival-test: Med en dåbsattest fra 1962 kan den komme ind på inderkredsen dér også. Jamen, den kunne i ydeste konsekevens endda modificeres til historisk motorsport, hvis det var det man ville. 

Den konkrete bil står en den mest klassiske af alle farver til en britisk sportsvogn, deres nationalfarve British Racing Green eller noget der ligner. Men den sobre farve får den perfekte kontrast af et helt rødt interiør. Hvilket igen står i fin kontrast til de nedspillede stålhjul med kapsler på. Trærattet er ikke helt i øjet efter min smag, men heller ikke umuligt at leve med.

Bilen holder “kun” syn til 2025 go sælger skriver, at “lakken trænger til en opfriskning”, men find en MG-kender at tage ud at kigge på den (det kan ikke være svært at finde een, som sagt…), så der ikke følger for meget rust og andre grimme ting med i handlen. Så har du sportsvogn for resten af livet her – fremtidssikring på den rare måde.

Denne Ugens fund er udvalgt og skrevet af Claus Ebberfeld, der fandt MG’en selv. Find annoncen her: 1962 MG Midget

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.

God weekend