Efteråret har sat ind – men man kan søge ly i Fredericia på Biler & Brugtmessen.
Og det gør jeg sammen med tusinder af andre. Messen er stadig Danmarks største salgsmesse, og selvom det i dag er mit daglige arbejde at købe og sælge klassiske og samlerbiler, og jeg rejser rundt og ser en nulens masse biler af den årsag, så er messen i Fredericia ikke til at komme udenom, når man nu engang selv hører hjemme i lille Dannevang.
Står man med penge der brænder i lommen (hvilket kan være ganske bogstaveligt på sådan en jysk messe), så er dette en uhyre nem måde at danne sig et overblik over markedet og på selvsamme dag se, undersøge, måske prøvekøre og sågar slå til med et godt tilbud – for så at kunne køre sin nye indregistret-på-danske-plader klassiker hjem samme aften. Og således få det bedste ud af de sidste efterårsdage, hvor jeg tænker der bliver nogle stykker, der stadig kan nydes i klassisk bil. Herunder er et udvalg af rare sager, som messearrangørerne siger kommer denne weekend:
Bevares, jeg kender eventyret ved at købe eksotisk bil i udlandet med alt hvad det indebærer – men Fredericia er nu engang uligt nemmere end Frankfurt, Firenze eller Fuerteventura, ikke? Især hvis man kigger i den genre, som jeg ynder at kalde budgetklassikere – eksempelvis den 1986 Daihatsu Charade, som jeg engang selv solgte på messen for så vidt jeg husker 15.000 kroner. Eller var det 10? Under alle omstændigheder en bil, som man dårligt ville kunne hente hjem fra udlandet uden at ødelægge økonomien i projektet.
Nu skal jeg ikke selv lige have noget. Tror jeg. Men så kan jeg da mødes og snakke om biler med nogle af jer i stedet. Og faktisk har jeg også noget, jeg gerne vil sælge: Min Alpina C1/2.3 skal videre inden vinter, så den kører jeg i og stiller på parkeringspladsen.
Sådan kan man også gøre i Fredericia. Ses vi derovre?
(Fotos: Bilmesse og Brugtmarked via Facebook)
Jeg kender min egen begrænsning, så jeg skal helt sikkert ikke have noget, men en E30 med større bagagerum kunne godt få mig til at være utro mod mig selv.
Jeg er bare nyderen, der elsker at se hvad i andre går og holder i god stand.
Nu har jeg brugt ugen på at besøge Classic Car House og Haaning Collection med familien, så jeg ser frem til det halvårlige faste holdepunkt, at nørde igennem Fredericia på egen hånd. Skal dog egentlig ikke have noget, meeen?
Hva ska såen en BMW koste ?
Mener du Alpina, @jensby? Eller den blå 325 iX?
Jeg nøjes med at stå på Lancia klubbens stand på søndag.
Måske vi ses.
Mente Alpinaen 😀
@torben, jeg satser på lørdagen, men hyg dig også om søndagen!
@jensby, Alpinaen skal nok koste 300.000 kroner uden afgift, og den vil se godt ud på Amager :-)