Hvad gør en bil interessant?
Ovenstående helt enormt store spørgsmål kommer ud af, at en kommenterede på Facebook, at han ikke kunne se nogle interessante biler på forsidebilledet til artiklen om salget af Villys store bilsamling. Et billede der viste omtrent femten biler. Ja, faktisk dét herunder:
De skal sælges og ud den vej, tænker jeg Villy siger her:
Jeg er jo helt med på, at vi ikke alle synes det samme er interessant. Og indrømmet, så synes jeg da heller ikke den Mercedes til venstre i billedet er noget særligt. PV’en i forgrunden kan jeg derimod godt lide, men jeg har jo haft een og solgte den i øvrigt (ganske udmærket og aldeles smertefrit) igennem Campen Auktioner. Jeg har også haft en Morris 1100 – meeen den til højre i billedet er en Vanden Plas, og det er jo noget helt andet. Selvom den tekniske basis er den samme. Og selve dét fænomen er da interessant?
En Folkevogn er der også på billedet, og mens de aldrig er sindsoprivende ophidsende som sådan, så er den røde dér altså en Cabriolet, hvilket alligevel er noget lidt andet og noget mere interessant. Dog ikke i forhold til den bil, den holder ved siden af – en Chevrolet Corvair Cabriolet. Dét er i min optik interessant nok i sig selv, men den konkrte Corvair er så en Monza Turbo – en af verdens første serieproducerede turboladede biler. Hvis dét ikke er interessant, så ved jeg ikke hvad der er.
Eksempelvis er den da meget mere interessant end bilen i absolut centrum af billedet, den sorte Volvo 262C. En absurd leflen for det amerikanske marked for “personal luxury coupés” fik Volvo til at lave denne coupé, der ligner en dårligt tagchoppet 240 – eller måske 264, da den trods alt var sekscylindret. Designet har aldrig fungeret – men måske netop derfor er den interessant i dag? Skøn kitsch i mine øjne, men igen er jeg med på, at det ikke er for alle.
Den røde bil ved siden af PV’en, derimod – det er en Lancia Beta. De er per definition (i hvert fald på ViaRETRO) altid interessante. Men selv de ignoranter, der ikke forstår det, vil nok kunne se, at dette er en Spider, og for lige at sætte trumf på også en Volumex-udgave. Det betyder at motoren er kompressorladet, og denne Beta var (sammen med den Volumexladede HPE) topmodellen i Beta-programmet.
Bevares, det er ikke en perfekt bil. Ej heller en smuk bil. Men at påstå, at den ikke er interesant svarer til at mene, at paven ikke er katolik. Jeg spurgte den åbenbart mavesure ignorantkommentator til netop denne bil, og svaret var nej. Jeg har kigget på hvordan man kan blokere ham (for hans egen skyld), thi så han har vist ikke helt forstået hvad det handler om på ViaRETRO. Og nu tager jeg til Fredericia, hvor der er flere interessante biler.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Det blev bekræftet, at smag og behag er forskellig!
Af Michael S. Lund
Fotos Gitte & Michael S. Lund
I Weekend Matiné Nr. 476 var der, i artiklen ”Smag og behag er forskellig … heldigvis!”, en gennemgang af 10 biler, der oprindelig blev præsenteret i magasinet ”Car and Driver” som bud på verdens smukkeste bil. Artiklen indeholdt også en afstemning, hvor læserne selv havde mulighed for at give et bud på verdens smukkeste bil. Afstemningen er lukket nu – og som forventet blev det bekræftet, at smag og behag er forskellig. Nogle læsere gjorde sig også den ulejlighed at komme med andre bud på, hvad der kan være verdens smukkeste bil.
Især det med de andre bud var velkomment, da listen med de 10 biler var sært inhomogen, som en læser påpegede. I nogle tilfælde virkede det som om, at andre kriterier havde spillet ind i valget af bilerne. Jeg behøver bare at nævne Lamborghini Countach; havde den overhovedet noget at gøre på en liste over smukke biler …
Alligevel lykkedes det Lamborghini Countach at blive på listen med det yderste af neglene – med bare én stemme – og dermed komme ind på 10. pladsen.
På 9. pladsen og næstsidst landede Porsche 911; en pæn nedtur fra 4. pladsen på ”Car and Driver”-listen. Der er jo ellers ikke så få af dem i visse dele af landet, så måske ViaRETRO er et medie for italofile – og så alligevel ikke helt, som det vil fremgå af de øvrige placeringer. Personligt stemte jeg heller ikke på 911, selvom jeg selv er ejer af en … det kommer jeg tilbage til.
Og minsandten om ikke det lykkedes Chevrolet Corvette ”Sting Ray” split-window at slå Porschen! Chevrolet Corvette ”Sting Ray” split-window kom således ind på 8. pladsen, men måske den i virkeligheden kunne have fortjent at komme endnu højere på listen! Bestemt ikke dårligt for den amerikanske bil.
Lige efter på 7. pladsen kom Ferrari 250 GTO; en placering jeg ikke selv helt forstår, men i det mindste lavere end på den anden liste. Ganske vist er Ferrari 250 GTO sjælden og kostbar, men bør det have indflydelse på, om den vurderes som smuk?
Svaret på det afspejles måske i, at Mercedes-Benz 300 SL ”Mågevinge” kom ind på 6. pladsen. En placering der er lige på kanten til det “fine selskab” i den øverste halvdel af listen.
De to næste pladser blev derimod besat af de to biler fra før 2. Verdenskrig, hvor Bugatti Type 57 SC Atlantic tog 5. pladsen.
4. pladsen – og dermed lige før medaljerækken – gik dermed til Alfa Romeo 8C 2900B Lungo Berlinetta/Spider. Jeg synes simpelthen, det er fedt at se, at så mange her netop har stemt på det æstetiske og set mindre på bilernes alder.
Vi er nu nået til 3. pladsen og bronzemedaljen, som endte hos Jaguar E-type Coupé series 1. Måske lidt en nedtur for Jaguaren at miste guldet, selvom det stadig er en god placering. Jaguar E-type Coupé series 1 er ikke fejlfri, og bl.a. flere kommentarer om det smalsporede udtryk – med hjulene der sidder langt inde under bilen (set lige for/bagfra) – var tydeligvis en medvirkende faktor i fht. placeringen.
Billedet af denne Jaguar E-type series 1 roadster illustrerer tydeligt “smalsporsproblematikken”
2. pladsen tilhører, i ViaRETRO-afstemningen, til gengæld en bil, der endte med at tage hele turen fra 9. pladsen (og næstsidst) … nemlig Dino 206/246 GT. Det er meget mere retvisende, at den nu blev placeret i Top 3, hvor jeg mener, at den hører hjemme. Jeg var faktisk lige ved at stemme på den selv, men endte alligevel med at stemme på den endelige vinder.
Og vinderen blev … Lamborghini Miura, der med et sikkert forspring tog 1. pladsen. Helt fortjent, for Miura var bilen, der nærmest definerede, hvordan en supersportsvogn med centermotor skulle se ud på den tid.
Det fejrer vi med den viste Miura P400 Roadster, der bare findes i 1 eksemplar
Efter min egen subjektive vurdering nåede vi med afstemningen frem til en bedre fordeling, hvor der mere er stemt efter udseendet end andre egenskaber, hvilket jo netop var afstemningens parameter: “Verdens smukkeste bil”.
Lamborghini Countach repræsenterede med sin form og som påstået 300 km/t-bil noget helt nyt, og det tæller da bestemt, men er det ensbetydende med et smukt udseende …
Porsche 911 kom ud på en ordentlig rutsjetur, og en del af forklaringen er nok, at Porsche 911 på en måde er sin egen værste fjende, fordi den appellerer så bredt og til mange. Som en læser kommenterede på artiklen HVIS DU VIL HAVE EN KLASSISK PORSCHE 911: 1974 CARRERA 2.7 US: ” Matching numbers & color er bare et kæmpe plus. Originalitet er vigtigt, og fremover bliver det endnu vigtigere. Der er så mange forknoklede updatede, backdatede, opgraderede osv. 911’ere derude, at det er helt forfærdeligt”.
Jeg er efterhånden selv kommet noget i tvivl om mit eget forhold til 911, og tog den derfor frem fra garagen og ud på en tur i efteråret. For kan den noget, som billederne ikke viser? Og ja, det kan den skam. Porsche 911 er en fornøjelse at køre med sit direkte styretøj og karakteristiske lyd fra den 6-cylindrede bokser … den engagerer sin kører. Derfor beholder jeg den og hvis ikke, er det for at bytte den ud til en ældre 911 F-model.
Afsnittet ovenfor er et sidespring, fordi afstemningen jo netop gik på det ydre udseende. Tak for at have taget jer tid til det!
Måske næste afstemning skal handle om indre skønhed eller rettere køreglæde …
Ugens Efterårsfoto for køreentusiaster
Ugens Fund: 1959 Alvis TD21 til 95.000 kroner
En Herrevogn! Ja, det er det eneste der virkelig i eet ord udtrykker hvad en Alvis TD21 er: Britisk bil fra den øverste hylde med sekscylindret rækkemotor, træ og læder og statelige, oprette rolige linier, der ikke lefler for nogen som helst. Der er bygget godt tusind TD21’ere, så det var og er en bil man ikke møder hver dag – langt mere eksklusiv end både Jaguar og Rolls-Royce. I det lys er prisen jo sensationel – og der er selvfølgelig også lidt mere til den end som så.
Meget eksklusiv.
For det første er den omregnet fra 150.000 norske kroner, og bilen står da også deroppe. Det vil sige, at den er uden afgift (den er dog tæt på nul), ligesom man lige skal have bilen hjem til Danmark og betale 5% moms og told af den. Stadig i småpengeafdelingen, dog.
En herrevagn, der køres af gentlemen, der hjælper deres koner med bagagen.
Potentielt lidt værre er det, at annoncen siger, at den “trænger til lidt småfix”. Afhængigt af hvad det lige dækker over kan man måske ikke bare køre den hjem? Men på den anden side siger beskrivelsen også, der bilen er totalrenoveret over 25 år og at der er brugt 6000 timer på det. Det er ikke gode tegn, at nogle af billederne er fra 2015 og andre fra 2019.
Men på den anden side: Hvis ikke mekanikeren, der har stået for 6.000 timers renovering er både komplet uduelig og ufatteligt langsom, så vil jeg mene, at man kan tillade sig at forvente en bil, der grundlæggende er rigtigt god. Og så er prisen vanvittigt lav, for det siger sig selv, at man ikke får renoveret meget Alvis for 95.000 danske kroner.
Og man får slet ikke mere herrevogn for pengene. Derfor bliver denne Alvis Ugens Fund på ViaRETRO.
Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Alvis TD21
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Evolutionshistorie: Lamborghini Countach
Det er vigtigt at forstå, at Lamborghini Countach ikke bare er een bil. I afstemningen herover og i den artikel, der oprindeligt inspirerede til den, brugte forfatterne begge to billeder af den allersidste aftapning af modellen, Countach 25th Anniversary. I Michael Lunds afstemning kom den på sidstepladsen, men efter min opfattelse skulle den model slet ikke være med: Den er frygtelig!
Ovenstående billede er et officielt pressefoto fra Lamborghini i anledning af modellens halvtredsårsjubilæum i 2021, og her indtager den oprindelige smalle model hovedrollen og bliver flankeret af de senere opdateringer med de berømte skærmforøgere. Man skal se godt efter for at opdage, at modellen i baggrunden er en Anniversary, så selv Lamborghini prøvede at gemme den væk!
Den forreste, derimod: Den er skøn. Smuk? Egentlig ikke. Men stærk. Skarp. Banebrydende. Og min yndlings-Countach.
ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.
God weekend
Lamborghini Miura – ja, selvfølgelig.
Helt åbenlyst, @alfahahn. Men hov, den du står ved er en SV, men det er faktisk de tidligere P400 og S-udgaverne der er de smukke af dem! Men det kan du selvfølgelig ikke gøre for…
Det er egentlig et fint eksempel med den Lancia Beta Spider Zagato. Volumex eller ej … man fristes til at skrive symptomatisk, valgte samleren den værste af tre. Han kunne have taget Coupéen eller HPE’en, alligevel blev det Spideren. Jojo, en Zagato, men som vi ved med Zagato, er det enten nærmest guddommeligt eller det stik modsatte, der bare fortjener at blive glemt … Lancia Beta Spider Zagato er blandt de sidste.
Diamentralt modsat forholder det sig med “Ugens Fund”, Alvis TD21. Den bil er en understregning af, hvad engelsk bilindustri var, når det var bedst! Selvfølgelig vil det være fint, hvis den kan køre, men ellers kunne den bare stå i “herrefløjen”, hvor jeg ville kunne se på og falde i staver over den i timevis!
@Michael S. Lund: Jeg er simplethen ikke enig med dig og din hårde dom over Lance Beta Spider. Den er jo både innovativ og øh, ja… anderledes. Men smag og behag er jo som sagt og heldigvis en individuel sag.
Som ejer af både en kuffert og en bil, der er designet af Pininfarina, undrer det mig at der kun er en enkelt eksemplar fra dette designhus med på listen.
Nærmest et kultursammenstød. Konservative traditionelle englændere hvor bilerne nærmest er veteranbiler fra fødslen (herunder Alvis), og italienske designmestre der nærmest er forud for deres tid (herunder Zagato). I kan nok gætte hvilket gryde jeg er faldet i :-) Mvh. Claudio
Det er en underlig liste, @peter . Ved heller hvorfor lige Ferrari 250 GTO er endt på den. Selv synes jeg langt bedre om Ferrari 250 GT Lusso, og havde det været den i stedet for, ville Pininfarina også have været bedre repræsenteret.
Kan man lave en Viaretro-læser-liste … med frit valg til bruttoliste, og derefter på Top-10.
@Claus E Du har ret, det er en SV, men giv mig hvilken somhelst Miura, og det vil være den smukkeste – bortset fra den baby- køkkenblå Roadster med hvidt interiør, den er godt nok ikke køn.
Tja – hvad er interessant ? Jeg er dog enig med dig Claus – billedet og bilerne er for mig ikke uinteressante. En Corvair er for mig altid interessant. Motoren er så usædvanlig for US – og formsproget drager mig på en underlig måde.
Listens biler vi kunne stemme på var for mig lidt underlig – men opgaven var jo bunden. Jeg stemte på Dino’en. Den er i mine øjne flot – og Susanne og jeg var begge berørte af mødet med eksemplaret i samlingen på Løvfaldsturen. Også selvom den havde enkelte brugsspor.
Jeg har selv en 911, men stemte ikke på den. Jeg har i 45-50 år syntes, at det er en usædvanlig flot bil – men ikke den smukkeste af dem alle. Men, som Michael skriver – den kan godt gøre indtryk. I ugens løb har den været gennem Bellahøjtunnelen i andet gear. Hvilken herlig lyd ! Rå, hvæsende og lidt rodet. Susannes Z3 har også været gennem tunnelen i løbet af ugen. Dens lyd er ligeledes fantastisk – men også forfinet og langtfra så rå og upoleret. Lang snak fra min side – sorry. Og så er jeg enig med mange af jer – Miura er også fantastisk smuk.
I princippet kan næsten alt jo lade sig gøre @AlfaHahn . Problemet er bare, at der her kun er nogle simple skabeloner at arbejde med, så det vil blive for kompliceret umiddelbart at håndtere.
Amerikanerne, @ms-lund: De tror jo danskere bor i igloer, så hvordan skulle det folk nogensinde kunne sammensætte sådan en top ti liste på bedste rimelige vis? “På ingen måde”, er svaret. Og det ser vi så resultatet af.
Når det er sagt, så er det alligevel forfriskende i forhold til når The Usual Suspects sammensætter listen, og jeg er vældig glad for, at der kommer nogle rigtigt gamle biler med også – selvom jeg ikke er enig. Prøv lige at stille Bugatti 57 Atlantic direkte ved siden af Alfa Romeo 8C 2900B Lungo og kig godt på de to og forklar mig så, hvor Alfaen er smukkere?
Lancia Beta Zagato Spider? Det bedste man kan sige om den er, at den ikke er ligegyldig. Og dens motor har kompressor. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv behøver een – men uinteressant er ikke det rigtige ene ord at beskrive den med. KAN man beskrive Zagatodesigns med eet ord? Næppe.
@carsten-goth er inde på en mere holistisk kurs, og den tror jeg også mere på: Nej, ingen 911 er verdens mest spektakulære bil endsige smukkeste – men den har så mange andre kvaliteter, som er så integreret en del af dens helhed, at det virker forkert kun at bedømme den på dens ydre.
Zagato.
Jeg synes, at man bør forstå Zagatos rolle i tidsåndens kontekst.
Hos Zagato er man nærmest på røven ALTID. Intet nyt i det. Det nuværende Zagato er 5. aftapning. Mig bekendt er det med sine omtrent 30 år nærmest det længstlevende Zagato-foretagende siden starten i 1919. Men det er stadig familien, der er ved roret – nu 3. generation. Det har holdt hårdt, men nu er det så Andrea Zagato, der er chef. Det var tæt på at glippe ved konkursen i 1992/93.
De sidste 25 år har Zagato haft bedre succes med meget små serier på navnlig Aston Martin-basis. Og senest er der kommet “sanction 2” til, hvor man reproducerer gamle modeller, der ellers er gået til (de lavede dog Aston Martin DB4 GTZ i en sanction omkring 1990, hvor det stod slemt til). Ny-/genstartet først i 90’erne prøvede de at lave en stribe designs som konulenter (CAD/CAM var det nye), men det blev ikke rigtigt til biler. Dog genstartede genstartede man “sanction 2″med en Lancia Appia, og nu kan man også få en fiks Porsche 356, hvis man ellers er til den slags. Personligt savner jeg en, der vil have/bestille den Fiat 125 GTZ, som blev lavet i et eksemplar, der aldrig kom i produktion og som angiveligt er gået til.
Når vilkårene som designhus/småproducent er på den måde, så må man tage “lønarbejde”. I praksis indebærer det, at man samler biler for andre og i konkurrence med andre. For Zagato betød det tilbage i “efter-oliekrisen Italien”, at man samlede spider -udgaven af Lancia Beta, hvor man slet intet havde haft med designet at gøre. Det samme var tilfældet med Maserati Biturbo Spider og Alfa Romeo SZ og SZ. Det var smør på det brød, der nu en gang var. Det gør dem ikke til Zagato-designs, skønt de blev lavet på Zagatos “fabrik” på Terrazano di Rho i udkanten af Milano. De lavede faktisk også armerede biler og små el-biler i 70’erne. Det var nok ikke så nemt.
Jeg skriver “fabrik”, fordi dem, der har lagt vejen forbi, vil vide, at det er et yderst beskedent i omfang – og ikke har ligget andre steder siden først i 60’erne, hvor man flyttede “ud af byen” (Milano), til dengang meget større faciliteter.
Dem, der i de år kunne noget mere på styktal i 70’erne og 80’erne var fx Bertone og Maggiora – begge i Torino.
Countach.
Jeg stemte på Miura og er enig i, at Dino 246 fortjener en 2. plads. Men det skyldes nok min alder.
Når det er sagt, så stod jeg på Essen for år tilbage overfor en meget tidlig grøn Countach – tidligere end den på billedet ovenfor. Hold fast – det må have været noget af det vildeste i sin tid (præsenteret i 71) – og så endte den med at gå i produktion. Når man læser Bob Wallace’s beretning om tiden med Dallara og Stanzani (vel at mærke alle 3 i tyverne da de lavede Miuraens teknik), så er det virkelig en øjenåbner. Ser man bort fra karrossen (som Bertone jo producerede) , så lavede de vist ALT in-house.. støbning af blokke etc. Så at lave og præsentere en Miura og en Countach i løbet af de første 10 år som småbilsproducent. Jeg er stadig yderst benovet over evnerne. At de så tilmed – da børnesygdommene blev klaret – viste sig at være godt og robust konstrueret – det er så noget andet.
Det hele er så blæret, at jeg ikke tror, at det overgås. Det lykkedes jo rent faktisk også at få en fornuftig 4-personers (Espada) ud af teknikken – endog i “stort” tal (små 1300 stk.!!)
Noget helt andet er den kompromisløse eller måske ligefrem ubeskedne “råhed”, som adskiller Lamborghini fra alle andre. I tiden var det vist lidt det foretrukne valg for en “self-made man”.
Jeg ville gerne have en eller i det mindste prøve en. Jeg er sikker på, at det vil være en oplevelse for livet.
Nej, det er i og for sig underligt, at Alfaen kom foran Bugattien @ce . Et kig bag kulissen afslører, at det gjorde den heller ikke!
De fik begge præcis lige mange stemmer, men det kan systemet tilsyneladende ikke håndtere. Den eneste forklaring jeg umiddelbart kan komme på er, at A kommer før B i alfabetet. Det minder mig om et møde, jeg engang havde med ejeren og direktøren for en industrilaser virksomhed lidt udenfor Weimar. Virksomheden hedder ACI, og jeg spurgte ham (han hed Wunderlich), hvad det var en forkortelse for. Svaret kom prompte: “Ingenting, men A er jo først i alfabetet”!
Det burde flere bilproducenter have tænkt på, mange (hvis ikke de fleste) bærer stifterens navn. En af undtagelsene er Volvo, som jo sådan set er et fint navn, men det ligger ikke så godt i en alfabetisk navnesøgning; Gabrielsson-Larsson (GaLa) ville have været bedre …
En anden del af forklaringen er, at der jo er flere alfister herinde, og det har sikkert ført til stemmeligheden. Ellers kunne Bugattien vel godt have trukket et par stemmer mere …
@mslund, god forklaring, selvom pointlighed heller ikke helt virker rimeligt for mig. Men sådan er der så meget. En fin tillægshistorie om ACI og forkortelserne.
God pointe @Sport , at nogle Zagatoer er mere “Zagato” end andre. Dermed kan vi skrive Lancia Beta Spider Zagato ud af ligningen;-)
Lancia Beta Spider Zagatoen er vurderet til 40.000 kr, og der ligger nu et bud derinde på 40.500 kr. Spørgsmålet er så, om det brugte mundbind, der ligger på passagersædet følger med!?
Der har efterhånden været mange gode tips i forbindelse med salgsfotos, her kommer et til: Sørg for at fjerne brugte mundbind eller bind i det hele taget fra kabinen, inden der knipses billeder!