Det begyndte med en erkendelse af, at een bil giver frihed. Men slutter med erkendelsen af at hundrede biler giver det modsatte.
Slutter og slutter er måske så meget sagt. Men det er i hvert fald en samler, der nu trækker en streg i sandet. Han hedder Villy og på et tidspunkt var der omkring to hundrede biler i hans lader og haller og garager. Men nu skal de altså sælges. Allesammen!
Sagen er, at den ellers glade samler efterhånden måtte erkende, at med så mange biler kunne han ikke bare tage ud til et af sine steder og starte en vilkårlig bil op for at køre en tur. Ligesom han til tider følte det som om, at når han så havde gjort een bil klar, så havde den helt af sig selv alligevel udviklet nye fejl, når han ville tage den næste tur i den – et halvt eller et helt år senere. Eller mere. Bilerne var og er en hobby for Villy, og han elsker dem – også at køre i dem. Og trods diverse samarbejdsaftaler med værksteder rundt omkring, så er det nu engang sin sag at holde et par hundrede biler kørende som en enmandshær.
Hertil kommer, at Villy er meget realistisk omkring, at det ikke er kun er bilerne, der står og bliver ældre – men også ham selv. Villy var heller ikke i tvivl om, at han selv ville være meget bedre til at sælge sine biler end sin familie og i sidste ende arvinge, og det var ikke mindst dét, der fik ham til efter årelang samling at begynde at sælge ud. Han smugstartede nemlig så småt selv, hvilket så førte til endnu en åbenbåring: At sælge så mange biler er yderligere en kæmpeopgave. ViaRETRO har ofte skrevet om både købs- og salgsprocessen for klassiske biler, og den er jo nu engang meget mere kompliceret end at købe eller sælge to paller tiloversblevne mursten eller en Chesterfieldsofa. Efter at have solgt cirka fyrre biler (heraf ti Folkevognsbusser i eet hug!) er Villy løbet lidt sur i den proces, og tog derpå en kongebeslutning: Resten kommer på auktion og det hele skal sælges!
Det er randrusianske Campen Auktioner, der har fået opgaven, og de har en solid forhistorie som dygtige til at opstøve både ladefund og komplette frasalg af hele samlinger. Ikke desto mindre udgør dette salg af Villys biler frit efter min hukommelse det største online enkeltsalg af nogen dansk bilsamling siden Aalholm Slot for ti år siden. Hvilket nok gør det til det næststørste auktionssalg nogensinde set i Danmark. Der er 145 biler under hammeren og formatet er en ren onlineauktion, der slutter den 30. oktober kl. 19. Bilerne befinder sig på fire (!) forskellige lokationer, og bilerne i de tre haller på Bornholm er der eftersyn af lørdag den 28. oktober kl 9-16 og bilerne i Helsingør dagen efter. Rent praktisk foregår auktionen på den måde, at det kun er den første bil, der slutter den 30. oktober kl. 19, og derefter lukker den næste tredive sekunder senere. Bud i sidste øjeblik forlænger tiden med to minutter – så det bliver en spændende mandag aften.
Jeg vil også sige, at auktionen starter med et vist format, da første lot er en 1972 Jaguar E-type V12 coupé på danske plader. Under min snak med Villy kom vi vidt omkring, herunder at vi var fælles i vores holdning til, at enhver mand skal prøve at eje en V12’er engang. Jeg ved ikke, om det decideret er den tanke, der ligger bag valget af hvilken bil, der skulle åbne ballet, men jeg finder den yderst passende. Også fordi det var med britiske biler, det hele startede – nemlig med en beskeden Morris 1000.
Dén blev den store øjenåbner for den unge mand: Fri for at vente på sporvognen (det her foregik i Aarhus, der dengang havde sporvogne…), man sad altid behageligt og godt og kunne køre lige nøjagtigt hvorhen man ville når man ville. Det var et stort gennembrud for Villys opfattelse af den frihed, personligt mobilitet giver. Så han kunne lide bilen som koncept – og den her var fra England, hvis biler længe stod som noget ganske særligt for ham. Hvis han ikke selv havde fortalt det, så havde jeg nok gættet det ud fra hans samling, der blandt andet tæller seks Jaguar i alt:
To af dem tolvcylindrede, i øvrigt – så der er flere chancer til jer, der endnu ikke har oplevet den fornøjelse. Under Jaguarsnakken med Villy kom også andre holdninger til overfladen: Dels en ærgelse over det danske afgiftssystem, som gjorde at den ganske økonomisk bevidste samler følte sig presset til ikke at indregistrere sin kompressorladede XJR fra 1995, som han ellers var virkelig glad for. Til gengæld var der så fine emaljeskilte på den meget ældre S-type 3.8 fra 1966, som efter Villys mening havde det smukkeste interior i bilverdenen, og som han var ligeså glad for.
Een bil ragede dog op over alle de andre Jaguarer og havde en ganske speciel plads i Villys hjerte: Den sorte XK150 Drophead fra 1958. Efter min beskedne mening er det også den smukkeste i Jaguarafdelingen – men det var nu ikke derfor. Villys mindedes købet med stor begejstring, fordi det illustrerer hvor vigtigt det er at være på rette tid og rette sted: Det var dette tilfælde i slutningen af en nattevagt, hvor han havde bladret igennem en helt frisk Den Blå Avis (nogle af os husker hvordan det var), og havde set XK150’eren annonceret til en lav pris. Så gunstig, faktisk, at han gik ud fra, at det måtte dreje sig om en bil i papkasser.
Men da klokken blev mange nok til at han ville være bekendt at ringe svarede stemmen i den anden ende, at han var sønnen til sælgeren, der selv lige var ud at køre en tur i XK’eren. Aha! Med Villys egne ord: “Jeg kunne godt kende en god handel, når jeg så een”, og mens han altid har forfulgt det motto, så var XK150’eren alligevel en særligt god handel. Dertil kommer så, at bilen faktisk viste sig at være urestaureret. Nu er det flere år siden han købte den, så jeg er ikke sikker på, at den status var så eftertragtet som i dag – hvor urestaurerede XK150’eren må være blevet endnu mere sjældne, og hvor urørte jomfruelige ladefundsbiler tilsyneladende er deres vægt værd i guld.
Når det er sagt, så er hverken dén eller de andre biler ifølge den glade samler købt med investering eller hurtig gevinst for øje, men alle og enhver fordi han synes de var fede biler. Og dét begreb dækker så i Villys Verden over rigtigt mange yderst forskellige biler. Det viste sig, at vi også delte syn på, at en bil ikke behøver at være ret dyr for at være interessant – hvorpå han fortalte varmt om sin begejstring for Renault 16, som han havde haft mange år og fandt både velkørende og lækker, og på mange måder typisk for franske biler.
Undervejs var hans horisont således blevet udvidet en hel del, og han havde en meget fin opsummering af nogle af de nationaliteter hans bilsamling spændte over. Først og fremmest var der jo altid “noget lidt galt” med de engelske biler, som Villy udtrykte det. “De italienske er fine og raffinerede, de franske kører sindssygt komfortabelt – og de tyske kører altid” var en fin måde at karakterisere forskellige bilnationer på, synes jeg.
Nogle biler kombinerer det hele, og adspurgt til den bedste bil han havde kørt var svaret en Mercedes-Benz S500 af W140-generationen. En fantastisk kompetent bil, der kunne det hele – men hvor den danske afgift straffede dobbelt med først en høj registreringsafgift og dernest en høj vægtafgift, hvilket ikke huer en økonomisk anlagt samler. Med tretten biler af dette mærke i auktionskataloget står Mercedes-Benz generelt i høj kurs hos ham, og udbuddet rækker fra gamle 319-kassevogne til SL, S-klasser og til Geländewagen.
Et andet mærke, som ligger Villys hjerte nær er svenske Volvo. Især modellen 245, som han efter eget udsagn har haft utallige af: Praktisk, solid, komfortabel og uhyre rummelig var det svenske Raumwunder noget nær den perfekte bil for en samler, og Villy udtrykte det på denne måde: “Den er jo mere af typen Blød Hat-bil, men jeg stolede mere på min Volvo 245 end på nogen anden bil”. 245’erne er siden alle solgt, men der er stadig fjorten Volvoer under hammeren på auktionen, og igen er spændvidden enorm: Fra den terrængående Volvo Valp over den sporty 480 Turbo til den luksuriøse 262C. Eller den praktiske bil for feinschmeckeren: En 1973 Volvo P1800 ES.
Og igen: Det stoppede ikke her, og jeg var på dette tidspunkt simpelthen nødt til at spørge hvorfor. Og fik et modspørgsmål: “Er du selv samler”? Det kunne jeg jo helt ærligt benægte, og så prøvede Villy i en tone af alvor og sjov at forklare samlerens sygdom, hvor han fandt en enorm glæde ved at finde en god bil og tænke “det her er rigtig godt” – men i baghovedet allerede havde en tanke lurende om at “lige om hjørnet ligger noget endnu bedre”. Det gav mening da han sagde det, men han betragtede det også selv om om noget havde slået klik undervejs.
Da der så kom et sommerhus til på Bornholm opdagede den gæve jyde, at derovre kunne man få mange flere og meget billigere kvadratmeter end på Nordsjælland, og så fik samleriet det næste gear: I dag er der således tre haller og lader derovre, der rummer størstedelen af hans biler. Også her står nogle af dem indregistrerede, så man må sige, at den gode samler aldrig har manglet noget at køre i – uanset hvor han befandt sig: Cirka tyve biler har plader på. Generelt må man dog sige, at de bedste biler står i den bedste hal i Helsingør, mens de sjældent kørte står på Bornholm.
Ligesom hos den hemmelige samler som Klub ViaRETRO besøgte i september, så er jeg fascineret af spændvidden i bilerne, og vil påstå at hvis man ikke kan finde en yndlingsklassiker hér, så er man ikke bilentusiast! Og i modsætning til Aalholm Slot, Frederiksensamlingen og andre store og højprofilerede samlinger, så er bilerne her generelt i kategorien budgetklassikere, og nogle af dem endda også projekter – der bliver gode handler at gøre for entusiaster med hænderne skruet rigtigt på.
Det vil simpelthen føre for vidt at gå dem allesammen igennem her, men jeg tillader mig lige at pege på tre favoritter, og så vil jeg ellers opfordre jer andre til at gå på opdagelse i det enorme katalog af over 140 biler. Drømme lidt. Tænke godt over det. Måske tage en tur til Bornholm? Og så byde på jeres drømmebil. Jeg er selv slemt begejstret for en Mazda 323 4×4 Turbo, en 1959 Triumph TR3A og en Fiat 124 S Coupé, der alle hører hjemme i projektkategorien.
Jeg er vild med farven på Triumph’en og jævnfør beskrivelsen har den endda været startet inden det sidste halve år (!), så hvor meget kan der lige være galt med sådan een?!? Det er straks meget værre med Mazdaen, der er fuld af spændende teknik – men den er til gengæld i kategorien rally-homologeringspecial, og en rigtig Q-car i sort lak med kedeligt firserjapanerlook: Rigtig fin firmabil, faktisk! Og Fiat’en? Jeg har jo haft sådan een før, og de kører fremragende, er italiensk raffinement og så er sølv med rødt indtræk bare umådeligt elegant. Den her har endda træk, som det sig hør og bør for en jydes bil!
Men I har sikkert helt andre favoritter, så lad høre i kommentarerne herunder – også gerne hvad I synes generelt om denne enorme samling:
Bonusinfo: Bilklubben var forbi på Bornholm og skød en meget begejstret video derfra, der netop er fuld af drømme og forhåbninger og indblik i, hvad der egentlig står i hallerne:
Hold da op, ingen kommentarer hele dagen??! Men det er jo nok fordi alle sidder og kigger de 150 biler igennem på onlinekataloget: https://campenauktioner.hibid.com/catalog/488562/9200-net–bilsamling-momsfri–bornholm-og-helsing-r-/
Indrømmet, det tager sin tid…
Jo, der er mange spændende ting imellem, helt sikkert.
Min favorit er nok MG TA fra 39. Jeg har aldrig haft en førkrigsmodel, det skal jeg altså prøve en dag. Ifølge tekst og billeder er den rigtig fin, så den bliver sikkert ikke helt billig.
Der er også flere andre: Fiat 850 Spider, 2CV Charleston, Fiat 238 Camper og selvfølgelig XK150.
Nu er jeg også lidt van freak, så den Dodge A100 pirrer mig også, sammen med Jeep CJ5. Desværre/heldigvis er der ikke mere plads i garagen…
Den der Saab Sonett, altså..
Dejligt med nogle flere klassikere på markedet :-)
Men husk at Campen også skal leve..
Det har du da ret i @Jacob356.
18 + 3,9 % i salær, er det mon normalt?? Synes jeg har hørt om 10-12% tidligere.
Ikke mere plads i din nuværende garage, mener du nok, @bisgaard! Men det viser Villys historie jo også svaret på, og kvadratmeterpriserne i Nordjylland må da også være til at leve med :-)
@holm, jeg kiggede også lidt på den Sonett, som vel er noget nær den frækkeste SAAB nogensinde. Men den er allerede budt i 45.000 kroner, og jeg KAN ikke lade være med at tænke på (jeg er jo også jyde…), hvor meget mere bil for pengene man får i en Scimitar GTE.
I have negative feelings about collections like this and the people who assemble them. Why keep buying cars that are clearly never going to be driven or even cleaned, let alone restored? What’s the point? Is there one? Meanwhile dozens of cars that might otherwise have been available to real enthusiasts who would run and cherish them languish hidden away in dusty sheds and barns, not even open for members of the public to see. The sole positive I can find is that it’s possible some of these cars would have been scrapped had they not been “collected”, but I prefer to think the vast majority would have been acquired by someone who actually cared about them.
Det er godt nok en lang liste. Har nu kæmpet mig igennem den, godt hjulpet af vingummibamser og stærk kaffe. For stort set alle bilernes vedkommende har der været et eller andet, som ikke har passet: farven, udgaven, deres gennemgående dårlige stand mv.
Lige, da jeg troede, at her var der mulighed for at få en Chrysler Valiant 100, viste det sig, at det er den senere udgave, hvor Virgil Exner fake reservehjulsbulen er forvundet fra bagklappen, det samme gælder baglygterne i halefinnerne … Argh!
Skulle jeg endelig svinge mig op til noget, skulle det være den ene ADO16 Vanden Plas 1100 – en lommelimousine.
Jeg er meget enig med @tony-wawryk og derudover, holder jeg mig til princippet om at købe den bedst mulige klassiker fra starten af. Så, nej tak!
Der er ingen mening med det, @tony-wawryk. Samleren fortalte mig selv, at det er en sygdom, hvor lykken er den næste – en mani. Jeg tror simpelthen ikke man forstår det, hvis ikke man selv er samler.
@ce – I’d understand it more, Claus, if the cars were looked after properly and maintained in running condition, at least – to just stick them in a barn or similar and basically forget about them isn’t collecting, it’s hoarding combined with neglect.
Tjah, @tony-wawryk: Jeg er jo ikke samler, så forstår det faktisk heller ikke – det var jo derfor jeg spurgte ham :-)
@ce “Jeg er jo ikke samler, så forstår det faktisk heller ikke”. Hvordan går det din samling af Alpine, Jensen, Reliant, Volvo og Triumph?
@jesper, udmærket spørgsmål. Her er et billede fra i går:
Og nej, jeg ER ikke samler. jeg kan bare godt lide forskellige biler.
Hej jakob356 hvor har du den beregning fra ? Ifølge Campens egen hjemmeside står der følge omkring køb af biler på den aktuelle auktion.
Så et
7. Salær og gebyr
Til budsummen skal der tillægges et auktionssalær på 22 % af budsummen dog min. 100 kr. pr. enhed ved onlineauktioner + 25 % moms ved salg til kunder, som bor i Danmark.
Eksempel: Ved bud på 400 kr. på én vare: 400 kr. + 100 kr. = 500 kr. + 25 % moms = I alt 625 kr.
Eksempel: Ved bud på 1.000 kr. på én vare: 1.000 kr + 22 % salær = 1.220 kr + 25 % moms = I alt 1.525 kr.
Visse effekter er undtaget for moms på budsummen, men der skal altid betales moms af salær. Ved manglende rettidig betaling af varer købt på auktion, mistes retten til varerne. Du hæfter herefter for det udestående auktionssalær plus moms.
8. Moms
Ved varer, der kan sælges efter brugtmomsreglerne (eksempelvis ved salg af personbiler, campingvogne og antikviteter), beregnes der kun moms af salæret. Det vil fremgå af kataloget eller blive oplyst af auktionarius, hvilke varer der er momsfrie. Ved varer, der sælges efter de almindelige momsregler, vil der blive beregnet moms af både hammerslag og salær.
Sådan! Så er auktionen slut.
Sidste bud faldt på #155, Chevrolet Corvair Cabriolet, indreg. på danske plader: 40500 kr. Plus en lille tredjedel til Campen. Plus en lille opgave med at få den hjem fra klippeøen.
Resten af hammerslagene er hemmelige. ;-)
Jeg fik mig noteret nogle af priserne hvis det er :-)
Sådan, Peter!
Spændende køb du har gjort der.
Haha, beklager hvis jeg fik formuleret det som om jeg løb af med Corvair’en, men jeg bød altså ikke på noget denne her gang.
Men den stod tilbage til sidst, og blev ved at blive forlænget med to minutter pga bud. Så selv om den ikke var på min interesse-liste, så sad jeg og blev mere og mere vild med den.
Sjovt, som man kan blive overrasket, når det handler om biler.