Som følge af MX-5’s sejr i ViaRETRO-afstemningen sidste uge afslørede en læser, at han ikke ville have den på grund af Mazdanavnet. Men er det snobberi?
Det synes jeg faktisk ikke. Alle mærker er ikke lige, og sådan er det bare. For eksempel Maserati er finere end Mazda, hvilket kan forklares med deres lange perlerække af drømmebiler, deres succes i motorsport og i det hele taget plads i historien. Basta.
En af verdens største racerkørere vandt i en af verdens bedste og smukkeste Formel 1-biler: Fangio har betydet en del for Maserati.
Der er ikke noget at gøre ved det, og det vil være galimatias at påstå at det forholder sig anderledes. Og ja, jeg bruger Maserati som eksempel, fordi det er mit yndlingsmærke – hvilket jo skyldes alle de samme årsager. Der er faktisk ikke den Mazda i verden, som jeg ville foretrække frem for en Maserati.
Mazdas største succes i motorsport var deres enlige Le Manssejr i 1991.
Og det selvom en Biturbo til MX-5-pris helt sikkert ville være en dårlig bil! Endda endnu dårligere end sædvanligt. Mens MX-5’eren til den pris ville være en af de bedste. For det handler netop IKKE om kvalitet, men om alt muligt andet. Der er meget sværere at forklare – men det betyder ikke, at prestige og stil ikke er reelle ting.
En Mazda jeg virkelig gerne ville have: Luce. Som er øhm – designet af en italiener…
Gør det mig til en snob? Det mener jeg ikke. Og jeg har faktisk haft to klassiske Mazdaer til at bevise det. Mens jeg ingen Maserati har haft, underligt nok. Det sidste er som alle faste læsere ved højt på min drømme-dagsorden. Men det er måske mindre åbenlyst, at det er klassiske Mazdaer også. Jeg vil gerne omkring en RX2 eller 3, en Luce, en tidlig 323 med det rette indtræk og ikke mindst en Autozam AZ-1, der stod for 2023’s sjoveste køreoplevelse (genlæs eventuelt artiklen Koncentreret Køreglæde: Autozam AZ-1).
Fine biler, men Maseratier bliver det aldrig. Hvilket nok er godt nok, for så havde de været meget dyrere. Og sikkert også ringere biler! Det er ikke en snobs ord, det er en realists.
En bilsnob ville kunne slippe afsted med en Autozam AZ-1 ved (konstant) at forklare, at det ikke er en rigtig Mazda. Men Gud ske tak og lov for at det ikke er en Maserati heller!
@Claus E, du kan stadig nå at besøge Maserati særudstillingen på Ole Sommers Automobile Museum, any time – indtil 17.marts :-) Mvh. Klaus.
Du har nok set en del Maserati’er i dit liv; men jeg vil da lige nævne, at der her i vinter er specialudstilling af Maserati på Sommers Automobile Museum i Nærum
Jeg synes det er spændende, når “almindelige” mærker laver specialmodeller.
Som f.eks. Min egen Nissan Figaro.
Eller din Renault Alpine eller Reliant Scimitar…
Eller Ford GT40, Toyota 2000GT, BMW M1, Citroën SM, Honda NSX, osv osv.
Så lige på dét område er jeg ikke snob ;-)
Som en af de gamle vil jeg gøre opmærksom på Mazdas meget slagkraftige markedsføringskampagner i halvfjerdserne. De gik under overskriften Mazdarati og kørte i Motor og i Bilen og båden bladet. Jeg husker dem stadig som et forsøg på at give de japanske biler noget sydlandsk krydderi. Kan ikke huske om det lykkedes, men mange af mine venner havde forældrer, der skiftede fra europæiske biler til japanske så annoncerne har sikkert haft effekt. Jeg stemte selv på MX5 men give da Claus ret i at Alfaen gerne måtte holde i min garage.
Min ekskone havde både Mazda og AC Cobra til rådighed.
Men hun var altid i kontakt med en Capri 1300, det var den hun brugte al sin tid på.
Det handler kun om hvad man tænker på, mens man betjener “Mazda/Cobra”, tænker man på en anden bil, mens man straffer ventilerne i ens fornuftige valg, så er man et andet sted, eks snobbet, som oplægget spørger til.
Så forstår jeg godt hun blev din eks, @kai.
@jakob356, jeg deler din fascination, og det er også derfor Mazda Luce og Autozam AZ-1 er på min liste :-).
@lars-d, dén var ny for mig! Jeg har ofte hørt Mazda kaldt “Mazdarati” som kælenavn, men aldrig vidst at de selv havde spillet med på legen – eller måske ligefrem opfundet det?
@alfahahn, tak for påmindelsen!
Jeg synes at mærkesnobberi er et lidt forkert og negativt ladet ord her på ViaRETRO. Men det kan være at ironien og sarkasmen er røget hen over hovedet på mig? Da klassiske biler også er en af mine store “livshobbier”, synes jeg at mærkepassion er et meget bedre og mere positivt ladet ord. Der er biler man har råd til, og der er biler man drømmer om. Nogle når man at eje på et tidspunkt igennem ens bil-liv, og andre forbliver i drømmegaragen. Jaguar E-typen er (som det nok er de fleste bekendt) min helt store passion, men det har også givet mig en passion for hele mærket Jaguar. Vi kører i husstanden p.t. i to “hverdags-jaguarer” og jeg har foreløbig nået at eje 6 andre Jaguarer ved siden af E-typen. Og jeg tænker ikke jeg er færdig med at udforske mærket. Ved siden af har jeg også prøvet Porsche og p.t. Ferrari, eller er det en Dino? Og jeg har også kørt i nogle Alfa Romeoer. Men der kommer nok aldrig til at stå en Skoda eller en Opel i min indkørsel? Det kan nogle kalde snoppet? Men jeg synes vi herinde skal kalde det passioneret. Når jeg tænker tilbage på vore fantastiske middagsselskaber til CHGP, så synes jeg ikke, at jeg var sammen med en flok snopper, men en flok passionerede mennesker med smag på livets goder. Biler, møbler, musik, arkitektur og gode cigarer. Men okay, noget af det er lidt tåget…😬
Hvis emblemet er vigtigere end bilen, siger det mere om personen end om bilerne. Hvis man ikke kan lide en mazda af den ene grund at det er en mazda, tager jeg bilsnakken med en anden.. Det er for mig ægte snobberi og er latterligt.
Man bliver ikke en snob af, at man elsker fx Maserati frem for Mazda. Maseratien taler bare mere til den pågældende person tænker jeg..
Mht MX5 har jeg altid haft det lidt svært med den. Jeg er overbevist om at den kører godt, men den taler ikke til mig. At det er er en mazda har ikke noget med det at gøre. Jeg har aldrig haft en mazda, men en 929 gad jeg godt suse rundt i en dag…
Ja det gode gamle ord snob. Jeg måtte lige google og det stammer fra de engelske universiteter hvor det stod for Sine nobilitare dvs uden adelig herkomst. Senere kom det til at betyde nogenlunde det modsatte nemlig en person der bekender sig til et system der kan afgøre hvad man skal have respekt for eller ikke. Overført til vores bilverden er der nok noget om det ude omkring. Jeg hører da dagligt kommentarer fra folk om hvilken firmabil man bør have og hvilken man bare ikke bør ses i, så det lever da i høj grad derude, hvor mange Mazdaer tror i der kører rundt som firmabiler? Næppe mange. Jeg kom lige til at tænke på de to podcaster Bilklubben og High on Cars hvor der leveres kommentarer hvert sekund om hvilke biler man kan ses i og hvilke man vil blive betragtet som Sine Nobilitare ved at køre rundt i. Er det mærkesnobberi eller er det mærkepassion?
Uh, den er svær, @lars-d: “Er det mærkesnobberi eller er det mærkepassion?”. Jeg tror jeg vil ligge vågen hele natten og tænke over det.
Jeg er selv meget på @stefans hold: “Hvis emblemet er vigtigere end bilen, siger det mere om personen end om bilerne.”, og det synes jeg der er stor sandhed i.
Ja det kunne man godt bytte en god nats søvn med at tænke over. Jeg har haft en del kollegaer der kører i tyske premiumbiler og ikke kan drømme om at vælge et andet mærke, ikke fordi jeg tiltænker dem stor viden om hvilke biler der kører bedst eller giver mest for pengene men simpelthen på grund af Stefans tese om emblemet og den anseelse det giver i ekkokammeret. Helt sjovt blev det da en kollega fik en spritny Audi Q5 og efter et par uger ville af med den igen for mere elendig bil havde han aldrig haft før. Han burde måske have fået en Mazda eller Toyota, men de er ikke rare at parkere foran padelcenteret i, men kunne jo blive forvekslet med en Sine Nobilitare. Det skal retfærdigvis nævnes at han kom fra en Volvo og bedre bil fås ikke, mente han.