Weekend Matiné Nr. 490

Hvorfor jeg stemte på en ringere bil end vinderen: Alfa SZ vs. Mazda MX-5

Jeg kunne sidste lørdag morgen se, at jeg aldeles passende for en redaktør af mediet var een af de første der stemte på de nye veteraner fra årgang 1989- og jeg var ikke eet sekund i tvivl: Alfa Romeo SZ. 

Igen fuldstændigt passende for en skribent, der for mindre end tre uger siden skrev en artikel med det (hypotetiske) spørgsmål Behøver en Klassiker være en God Bil valgte jeg så helt bevidst at stemme på en bil, som jeg vidste ikke var den bedste. Hvormed jeg dels besvarede mit eget spørgsmål og dels stemte efter min ærlige overbevisning. 

Nu er det jo ikke fordi Alfa Romeo SZ er den decideret dårlig bil – et emne, der egentlig kunne bære sin helt egen artikel. Den er jo for eksempel ikke ringere end andre Alfa Romeo fra 1989! Hvis vi taler kvalitet vil jeg endda mene, at den håndbyggede SZ overgår samlebåndsbilerne. Men omvendt stemte jeg selvfølgelig ikke på en bil på grund af dens kvalitet, det er klart. SZ er bare en rigtigt fed bil, der trykker på mange af mine knapper.

Sjælden, velkørende, lækkert interiør, markant design, musikalsk motor – og så lidt fornuft: Lave driftomkostninger, da den ekstravagante lommeeksotiker er fyldt med standardteknik. Dens virkelige årsag til overhovedet at findes var nok blandt andet at Alfa Romeo og Zagato skulle eksperimentere med kompositmaterialer, og dens spændende karosseri er lavet af den slags.

På godt og ondt, for lige bortset fra at det selvfølgelig ikke ruster, så viser det sig mange år senere ikke at ældes så godt som metal. Ligesom finishen heller ikke fra ny var på niveau med et stål- (eller aluminiums-…) karosseri. Til gengæld var det ikke så let som man troede, og det er måske derfor at SZ heller ikke rigtigt har nogen efterfølger: Materialeeksperimentet afslørede, at det ikke kunne betale sig.

På en måde gør det bare SZ endnu mere sympatisk i mine øjne: Den var i virkeligheden en slags fiasko. I samtiden blev den ganske vist altid rost for sine køreegenskaber, men ligeså sikkert som Amen i kirken var også kritik af dens udseende. I dag med bagklogskab i rygsækken er det (i mine øjne) ældet flot, og det er selvfølgelig een af årsagerne til min stemme: Jeg har altid haft noget med biler, der er deres egen – og dét er SZ. I en grad, så Alfa og Zagato ikke har lavet noget lignende siden. 

Jeg synes med andre ord at SZ er møgfed på alle fronter, og derfor fik den min stemme. Og jo, jeg ved godt at en MX5 er en bedre bil som helhed – og billigere endda. Men er den slags snusfornuft sexet eller drømmebilsagtigt? Nej, ikke i min verden. Jeg har skam kørt den første MX5 og den er pragtfuld – men dens karisma når ikke en SZ til sokkeholderne. Og når det gælder klassiske biler, så stemmer jeg på karisma. 

Og I?

God weekend

Claus Ebberfeld

Og vinderen er …

Af Michael S. Lund

I Weekend Matiné Nr. 489 havde vi en afstemning i artiklen: ”Bilerne fra 1989 … og årets første ViaRETRO-afstemning!”, som nu er afsluttet – og efter at have kørt 7 dage, er resultatet klart nu. Vinderen er Mazda MX-5!

Mazda MX-5 (NA) vinder klart over de 9 andre biler på listen, hvor der ellers er nogle seriøse konkurrenter iblandt. Men der er selvfølgelig også flere gode grunde til, at netop Mazda MX-5 kører i mål med sejren. Nogle af dem er:

Mazda MX-5 er ikke moderne i sin fremtoning, for på den tid gik moden i retning af centermotor, mens Mazdaen er retro på den gode måde: Mazda MX-5 (NA) var blandt de første på retrobølgen, der har holdt sig lige siden.

Mazda MX-5 er reelt en moderne fortolkning af Lotus Elan af 1. generation. Ikke på samme måde en letvægtskonstruktion, men mere traditionelt i stål, i god byggekvalitet og passende dimensioneret med høj driftssikkerhed. Udvendig med klaplygter (i 1. generation kaldet (NA)), dørhåndtag kopieret efter Lotus Elan med mere.

Foto Mazda

En undervogn med fuldt uafhængig affjedring, hvor for og bag var forbundet med en rygrad a la Lotus Elan:

Foto Mazda

Under hjelmen en 4-cylindret DOHC-motor (her med 4 ventiler per cylinder) med benzinindsprøjtning, koblet til en 5-trins gearkasse.

Foto Mazda

Mazda MX-5 var/er en bil med en kombination af gode køregenskaber og nem håndtering til en fornuftig pris. Det hele betød, at det for flere blev muligt at have en fritidsbil: På de nordligere breddegrader til om sommeren, og steder som Californien hele året. Mazda ramte simpelthen plet med MX-5 og selv i dag kan man få en MX-5. Så det Lotus havde set med Elan, MG med sin B og Alfa Romeo med sin Spider gælder stadig.

Bilen på 2. pladsen er – overraskende og glædeligt nok – Citroën XM. Afløser til CX og ikke helt så ”fransk mærkelig” som den og andre Citroën-modeller. Til gengæld var det nu muligt at få den med en ordentlig motor med seks cylindre, som matchede størrelsen. XM var/er med sit Bertone-design en elegant bil og kom tillige med en moderniseret udgave af den hydropneumatiske affjedring (kaldet Hydractive), hvor det nu også var muligt at indstille den til at være blød eller fast.

Foto Stellantis

3. pladsen går til Grand Touring-bilen, BMW E-31 8-serien, hvor vi mere er ovre i kategorien “drømme/luksusbil”. BMW E31 850 var med V12-motor og fyldt op med elektroniske features, for ikke at tale om en medstyrende multilink-bagaksel.

Foto BMW

På 4. pladsen er Alfa Romeo SZ, og jeg må med det samme indrømme, at den er min favorit. Mange synes, den er grim som arvesynden, og jeg er enig så langt, at jeg kan medgive, den da måske ikke ligefrem falder naturligt ind under kategorien “objektivt køn”, men den har kant (sådan helt bogstaveligt). Der bliver også sagt, at den ikke var en ægte Zagato, hvilket er sandt, da den kun blev bygget der. Men hvad gør det, når det var Robert Opron, som havde det overordnede ansvar for designet?

Foto Stellantis

Teknisk var Alfa Romeo SZ baseret på nøglekomponenterne fra Alfa 75, hvilket den ikke blev ringere af. Alfa 75 var jo en transaksel-bil med De Dion-bagaksel, der også kunne fås med Busso V6-motoren på 3 liter, der også ligger i Alfa Romeo SZ. Ja tak, Alfa Romeo SZ har allerede holdt i drømmegaragen længe … måtte den også holde i den rigtige garage en dag!

Det bliver en anden italiener, Maserati Shamal, som ruller ind på 5. pladsen, og det forstår jeg sådan set godt. Maserati Shamal er ikke lige en bil, man falder for ved første blik, men den bliver bedre og bedre, for hver gang man ser den. Maserati Shamal var “det sidste bud” på Biturbo-serien, hvor der lige blev rundet af med to ekstra cylindre, så det blev til en V8’er med to turboladere.

Foto Maserati

Lige i hælene, på 6. pladsen, kommer tyskerne ind med Opel Calibra, en flot coupé og den sidste rigtig fede Opel. Men tænk, at den kommer ind før de to næste tyskere, selvom forskellene er marginale …

Foto Stellantis

På 7. pladsen er det igen en tysker, nemlig Porsche 964, og flere (mig selv inklusive) vil sikkert synes, at den burde ligge højere. Den første “for alvor” moderniserede 911 siden introduktionen i 1964, hvilket teknisk bragte Porsche 911 up-to-date. Hvis flere havde været bag rattet i en, gætter jeg på, at placeringen ville have været højere …

Foto Porsche

Den sidste tysker på listen, Mercedes R129 SL, kører ind på 8. pladsen. Der er ingen tvivl om, at Mercedes R129 SL var en aldeles glimrende bil, der stort set intet gjorde forkert, og på den tekniske side, var den absolut en værdig afløser til R107 SL. Bruno Sacco-designet var/er tidløst … tenderende det selvudslettende, hvilket måske er årsagen til, at den ikke scorer højere?!?

Foto Mercedes-Benz

På 9. pladsen kommer vi til den største gåde af dem alle: Ferrari 348. Bilen er ikke gåden i sig selv, men placeringen … den forstår jeg simpelthen ikke! Hvordan kan Ferrari 348 score så lavt? Er det fordi mange anser den for at være for ny med dens Testarossa-lignende formsprog, eller hvad?

Foto Gitte S. Lund

På 10. pladsen kommer Lexus LS400, for den er nok kommet ind i et selskab, hvor den ikke rigtig hører hjemme. Alligevel har Lexus LS400 høstet stemmer … og tænk, hvor den kunne være havnet henne, hvis den havde fandtes i en Q-car version?

Foto Lexus

Tak til jer, som tog jer tid til at stemme på bilerne og kommentere på dem. I kommentarerne bliver der også nævnt nogle andre eksempler på biler lanceret i 1989, der godt kunne have været på listen, og som er oplagte at tage fat på i løbet af 2024 – så også tak for inspiration til kommende ViaRETRO-artikler.

Tilbage er blot at sige tillykke med den velfortjente sejr til Mazda MX-5!

Resultatet har også været en øjenåbner hos mig. Det er åbenlyst ikke en tilfældighed, at MX5 (NA) blev vinderen, for da jeg som evaluering på afstemningen skulle lave en liste over argumenter, der talte for hver bil og så kom til Mazda MX-5, var der jo ikke tale om bare et par punkter – næ nej, listen skrev ligesom sig selv og blev hurtigt lang. Det ER en værdig vinder og en pragtfuld sportsvogn!

 Indlæser ...

Bare lige for god ordens skyld: Det er denne MX-5 vi taler om – ikke alle efterfølgerne.

Dengang der var humor i bilreklamer:

Ugens Fund: 1968 MG Midget til 59.800 kroner

Denne lille med rå børste er en fin modvægt til den hoben af firserperfektion, der har domineret denne Weekend Matine indtil nu: Her er en vaskeægte klassiker, der byder på virkelig gammeldags dyder som ultralav vægt og meget direkte køreglæde. MG Midget kan det hele. 

Det konkrete eksemplar formentlig bedre end en original, for den er modificeret en smule: Motoren har en dobbelt Weber monteret, hvilket sælger skriver giver “himmelsk lyd” og det er der noget om. Men jeg ville selv være mere interesseret i hvordan den går og trækker igennem hele omdrejningsregistreret og ikke mindst hvad der ellers er lavet ved motoren og hvad den yder. Hvis der KUN er sat en Weber på, så er der nemlig ikke meget ved det. 

Derudover står bilen på Minilitefælge i en kontraastfarve, hvilket faktisk klæder den (vistnok?) Old English White bil. Lakken er ikke den pæneste, skriver sælger – men til gengæld er bilen galvaniseret derunder og er totalt rustfri. Dét er ikke dumt. Kabinen er pæn og klistermærkerne kan nemt tages af, står der –  hvilket jeg håber også gælder striben.

På den anden side: Andre vil kunne lide dens nuværende look, og biler hvor lakken er lidt grim og som har lidt sportslige intentioner kan godt tåle et par klistermærker. Jeg synes faktisk den er meget fed – men tag en MG-kender med U(dem er der mange af!) ud at kigge på bilen og mærke efter, om alt er som det skal være. Og se så frem til en god og skideskæg køresæson 2024!

Find annoncen her: MG Midget

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Foto: Toyota 2000 GT

Ugens Grafik OG tilbud: Gratis Parkering i Paris

Skal I til Retromobile i næste weekend? Så overvej lige at køre derned i en klassiker – for så er der gratis parkering. 

Jaja, i virkeligheden er det nok det mindste af det, for eventyret med at køre til Paris i en klassiker er nok endnu større. Men ligemeget; Retromobile som sådan er under alle omstændigheder et besøg værd. 

Ugens Bonusfund: 1975 Maserati Merak til 350.000 kroner

Jaja, I undrede jer nok, ikke? Skal ViaRETRO ikke have endnu et Ugens Fund til temmelig mange penge? Joda, det skal vi, for en læser med god og bred smag i biler fandt igen en Maserati til salg i Danmark med afgift og plader og det hele – til 350.000 kroner. 

Denne gang er det en Merak, der om muligt er endnu mere eksotisk end den Indy, der blev årets første Ugens Fund og den E-type, der blev den anden. Merak har centermotor, klaplygter, kileform og ikke mindst et hydraulisk system af den anden verden – en arv fra, at den blev undfanget i Citroëns ejerskab. Genlæs eventuelt min gamle prøvekørsel af en Merak her i artiklen Hydraulisk kile: Maserati Merak.

Den konkrete bil er italiensk rød, hvilket ikke ville være mit første valg, men altså – så mange Merak er der ikke til salg med danske plader til 350.000 kroner, vel? Det ser ud til at dreje sig om bil, der er renoveret i Danmark, og nogle af billederne antyder, at det er grundigt gjort – andre, at det er sjusket gjort. Annoncen skriver at den er 100% rustfri, hvilket er vigtigt – men det er selvfølgelig også vigtigt, hvordan arbejdet er udført, og billederne af undervognen ser ikke lækre ud. Kofangerne burde være chrom, i øvrigt – Giugiaro ville gå amok, hvis han så den med de nuværende sorte. 

Men igen: Hvis det er en 3-liters bil, der er leveret i Europa, født i rød og sort interior, står med den originale motor og den er renoveret og det hele (det hele!) virker godt, så er denne røde kile til 350.000 kroner faktisk også et værdigt Ugens Fund, ikke? 

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Maserati Merak

Næste Uges Messe:

I mange år har jeg været fast inventar på Bremen Classic Motorshow, der er en udmærket messe indenfor meget rimelig dansk køreafstand og ligger et fint sted i sæsonen, hvor man typisk trænger til at se nogle klassikere – men vejret i Danmark stadig ikke givet lyst til at tage sin egen bil ud. Og SÅ kan man tage til messe istedet!

Igen i år lapper den over med Retromobile i Paris, hvor jeg er i arbejdsmæssig sammenhæng, og derfor må jeg endnu engang undvære Bremen – men jeg kan stadig varmt anbefale den. God tur – hvorenten I tager hen!

Blandede bolscher fra årets første messe: Interclassics Maastricht

Bare lige til inspiration og lidt om hvorfor det kan betale sig at tage på en messe i udlandet: Der er nu engang lidt højere til loftet, og man ser både biler, der rent faktisk er til at betale – men også drømmebiler helt fra den øverste hylde. Og ikke mindst: Man ser med lidt held de virkelig virkelig og sjældne, som man ellers bare aldrig ser.

På Interclassics Maastricht herunder (som er den rigtige sæsonåbner – to uger før Bremen…) var mine favoritter begge gule: Den lille Deep-Sanderson og Testarossaen med det grønne interiør. Begge lækkerier – men meget, meget forskellige. Helt som det skal være.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.