Denne artikel handler ikke direkte om en Panda 141A 4×4, men derimod om at rejse i en klassisk bil og bruge klassikeren til det, den blev lavet til: Udforske verden, frihed og at køre på de veje som den oprindelig var tiltænkt – og ikke bare som en prydgenstand i garagen eller et symbolsk ikon for ens interesse.
Min interesse for Panda blev vakt for flere år siden – efter jeg havde læst, at Giugiaro anså den for sin bedste løste opgave. Jeg har to Pandaer: Den første købte jeg for 12 år siden, en serie 1 fra 1984 med campingstole, og for 5 år siden købte jeg en model Fiat Panda Val d`Isere 4×4 fra 1988 med FIRE-motor og Steyr-Puch stod for baghjulstrækket.
I næsten 20 år har jeg holdt ferie i Spanien, nærmere bestemt bunden af Catalonien ved Costa Dorada-kysten, hvor bjerge møder havet. Jeg har bevæget mig i bjergområder, som nogle kender til, nok især vinkendere: Priorat, Terra Alta og Montsant. Til fods, på cykel og i bil. Her er man tæt på alt, hvad mit hjerte begærer, når det handler om ferie – masser af sandstrande, bjergveje, vandrestier og fantastiske landskaber med bjerge, floder, palmer, appelsin- og oliventræer.
Jeg har længe haft planer om at tage min Panda 4×4 derned – faktisk har jeg drømt om det lige siden den dag bilen havnede herhjemme i garagen. Helt konkret så blev det rigtigt aktuelt da jeg fik plader på den for relativt nylig – efter at den blev veteran for knap otte måneder siden og afgiften balancerer. Jeg har nu lejet en garage i seks måneder til den i Spanien, hvor den kan stå og vente på mig. Min idé er, at jeg vil bringe den til live på små grusveje op og ned af bjergstierne, over antennebjerget (mere om det i filmen om turen – nederst) hvor chancerne for at møde en ged eller et vildsvin er større end for at møde et menneske. Jeg vil kort sagt bruge min Panda til det, den er bygget til, og nyde dens adræthed og det syn det er, når den helt naturligt blender ind på en grusvej. Selvfølgelig har jeg også planer om at køre den til stranden med en køletaske fyldt med vermouth, en cigar, en bog og en parasol og slappe af på solstolen, indtil vermouthen er fordampet.
Men en ting er at have en plan, en anden er at udføre den. Der kan være langt mellem de to, som man må sande. Tid, penge og mod til at gøre tingene kan være afgørende faktorer. Jeg møder ofte mennesker, der taler om bilferie i deres klassiske biler, men som aldrig kommer videre end drømmen. Det er en skam. For jeg mener, at intet er mere befriende end at bruge sin klassiske bil på de landeveje, den blev skabt til, og køre mod en destination langt hjemmefra – langt bedre end korte ture med at sparke dæk år efter år. Ikke et ondt ord om det nære, men når man bevæger sig ud i verden i en klassisk bil bliver man mødt af smil og vink fra med trafikanter når de ser de udenlandske nummerplader – om det er autobahn, bjergsti eller landevej.
En sådan tur kræver forberedelser, og min Panda fik en kærlig gennemgang af min ven Peter i Århus, der tilfældigvis ejer en tilsvarende bil – heldigt for mig. Pandaen er billig at købe reservedele til, så der blev skiftet mange dele indtil den føltes klar til at køre 2.234 km. Jeg kørte nogle lange ture på Sjælland inden starten gik til Spanien for at sikre, at alt var i orden til turen, og det var det. Jeg var klar over, at turen ville være en stor opgave i en lille firkantet spand med 50 hk og en topfart på 135 km/t, så til et sådant projekt er det godt med en ligesindet ven, der er frisk på eventyr og strabadser. En stor opgave, som sagt – ikke kun for bilen, men også for dem som begiver sig ud på turen i en alder, der er noget tungere end den unge Panda.
At tage turen alene ville egentligt ikke holde mig tilbage – selvom jeg måske ville have lavet en overspringshandling i form af et biltog. Men eftersom biltoget ikke kører før senere på foråret var dette ganske enkelt ikke et alternativ. Derfor var jeg heldig at ikke stå alene med tanken om et road trip til Spanien i en Panda 4×4 – næh, Per Holmen, aka Bilswingeren (faste læste vil kende ham så udmærket…) havde selv været ejer af en Panda 4×4 som han hjemtog fra Italien for halvandet års tid tilbage. Men han er ikke kendt for at være bilswinger for ingenting, så den fandt en anden ejer kort tid efter.
Per Holmen dukkede op en torsdag morgen kl. 9 på Amager og vi var klar til rejsen. Vi var også fast besluttet på, at turen måtte tage højst 2-3 dage, og målet var Spanien uden slinger i valsen: ingen hyggeture langs små landeveje denne gang, men hard-core motorvej hele vejen. Pandaen var klar, ligesom os så det var bare at dreje nøglen og den sprang velvilligt til livs. Vi hastede ud af København og indtog motorvejen hvor vi holdt den på 100/110 km/t med en god fornemmelse i maven. Alt var godt, og vi nåede hurtigt Rødby færgen, hvor vi hyggede os med kaffe og en snegl i bedste klassikerstil. Succesen fortsatte i Tyskland, hvor vi tankede op med 102 oktan og holdt et snit på ca. 15 km/l. Vi skiftede til at køre omkring 250 kilometer ad gangen – det var passende. Lübeck-Hamburg-Hannover og et pitstop med den obligatoriske Jægerschitzel – intet bedre på det tidspunkt. Og en afstikker i Kassel-området for at undgå en autobahnkø var bare en smuk afstikker efter meget motorvej. Derefter overnattede vi i Frankfurt på et af byens billigste håndværkerhoteller, men værelset var godt og rent, og vi var trætte.
Næste nmorgen var der afgang kl. 8.30 og vi satte næsen mod Basel/Mülheim-Besançon-Lyon-Valence. Spiste den legendariske motorvej sbuffet med halvdårlig kaffe, juiceessens og hvid brød med mere. Vi begyndte at øjne chancen for at nå frem til målet i Spanien fredag nat. Derefter blev det kun til hurtige stop med benzin, kaffe og toilet, og så tilbage bag rattet igen. Vi kørte mod Avignon-Montpellier, og på dette sene tidspunkt kørte vi på ren Ritter Sport og planlagde sen aftensmad i Spanien, fordi jeg havde lovet Per, at maden var god på spanske tankstationer. Men vi kom et minut for sent, kl. 22.01, og fik i stedet verdens tørreste Burger King-burger. Selv det kunne ikke ødelægge humøret på dette tidspunkt – men det var tæt på. Vi manglede kun 300 km, og vejrudsigten sagde 20 grader og sol lørdag.
Vi nåede frem efter 39 timer senere end vi forlod København og med et snit på vist 82,5 km/t. Godt kørt, Panda. Den havde tydeligvis også glædet sig til varmere himmelstrøg og støvede bjerggrusveje. Vi satte os ud på terrassen i nattens timer, nød et par glas vermouth i måneskin, ønskede hinanden tillykke med en godt kørt tur, og skålede igen. Det var dejligt at nå målet, og nye eventyr kunne begynde herfra.
Næste dag skinnede solen, og selvom vi var lidt trætte, skulle vi lige op ad et bjerg – antennebjerget. Vi havde stadig gejsten, og skulle nu prøve Pandaens fortræffeligheder. Det kan godt være, at det at køre klassisk er sjovt, men at køre Panda 4×4 på spansk grusvej fik os til at indse, at det her er jo bare pissesjovt. Vi grinede så næsten tårerne trillede. Vi havde en fest, og med til festen havde vi taget lidt vermouth og isterninger: Endnu engang sagde vi skål og godt kørt til hinanden. De næste par dage kørte vi rundt i området og nød de smukke omgivelser og bilens dobbelte soltag blev taget i brug. Nu skal den bo her de næste 6 måneder og køre på de bittesmå veje, der forbinder bjergbyerne – og så lige en smuttur offroad uden at være bange for der kommer en landmand, der påberåber sig ret til 20 tønder land.
Så nu bor Pandaen der, hvor drømmene og små eventyr kan leves ud og til og med gør sig godt i gadebilledet: Den lille ælling er i total karma.
ViaRETRO-bonus for de utålmodige drømmere: Hvis du synes 39 timer i en Panda er lidt rigeligt, så se med i videoen herunder, hvor turen er klippet ned til 9 minutter i stedet. Måske det kan inspirere jer til eventyr med klassikeren i 2024?
Tak for super god underholdning 😊det er sådan man bør bruge sit legetøj 👍 og et godt bevis for at man med et fornuftigt budget kan have det rigtig sjovt . Den er sg Nice sådan en Panda og navnlig en 4×4🚗
What an excellent adventure, Keld, thank you for sharing it! I already have my own classic road trip booked, taking my 911T to Germany in June – unlike you and your faithful Panda, however, I will be bringing it back :).
Godt kørt Drenge… jeg har selv langtursfølelsen meget nyligt i blodet, efter en nylig allez retour tour i Aston med St Tropez som sydligste destination…🥰
Vi ses derude på vejene, god sommer til alle…. Kh. M
Tak for den fine beretning – det må have været ret muntert. Glæder mig til at høre mere om Pandaens eventyr fra Spanien. På overfarten var det vist godt med en god håndbremse…
Fantastisk tur og beretning. Det er jo et godt signal til os andre forud for den nært forestående sæson. Med inspiration fra jeres fortælling, vil jeg nu gå i detailplanlægning med en sommertur til Sloveniens bjerge og søer i en Alfa Romeo Duetto.
Godt at høre at I er blevet inspireret derude, d’herrer – det blev jeg også selv. Hold op hvor er mange af os (inklusive mig selv) gode til at overtænke og undergøre!
Elsker videoens lydspor af, at Pandaen bare snurrer med 4.000 omdrejninger eller mere som om den kunne gøre det hele vejen til Kap det gode Håb. Og er omvendt i chok over dopingen med Ritter Sport :-)
Fantastisk oplevelse, tak for at dele den med os. Det har været en rigtig mandetur!
Jeg har ofte leget med tanken om at have en klassiker parkeret i en garage ned sydpå. Tænk at købe en RyanAir billet til Malaga eller Milano for 300,- i januar måned, og så står den lille røde og venter på dig…
Fantastisk historie om en rigtig drengerøvstur!
Tak for det, Keld!
Why cry on a sunny day, if you can drive your blues away!
Hilsen Henning Hjorth
Tak for super god underholdning 😊det er sådan man bør bruge sit legetøj 👍 og et godt bevis for at man med et fornuftigt budget kan have det rigtig sjovt . Den er sg Nice sådan en Panda og navnlig en 4×4🚗
What an excellent adventure, Keld, thank you for sharing it! I already have my own classic road trip booked, taking my 911T to Germany in June – unlike you and your faithful Panda, however, I will be bringing it back :).
Godt kørt Drenge… jeg har selv langtursfølelsen meget nyligt i blodet, efter en nylig allez retour tour i Aston med St Tropez som sydligste destination…🥰
Vi ses derude på vejene, god sommer til alle…. Kh. M
Tak for den fine beretning – det må have været ret muntert. Glæder mig til at høre mere om Pandaens eventyr fra Spanien. På overfarten var det vist godt med en god håndbremse…
Great story Keld, see you soon for some off-road adventures and plenty of vermouth
Nu har jeg jo mødt jer på Heartland, så den tur emmer af god stemning og kølige drinks. Tak for at dele…
Fantastisk tur og beretning. Det er jo et godt signal til os andre forud for den nært forestående sæson. Med inspiration fra jeres fortælling, vil jeg nu gå i detailplanlægning med en sommertur til Sloveniens bjerge og søer i en Alfa Romeo Duetto.
Godt at høre at I er blevet inspireret derude, d’herrer – det blev jeg også selv. Hold op hvor er mange af os (inklusive mig selv) gode til at overtænke og undergøre!
Elsker videoens lydspor af, at Pandaen bare snurrer med 4.000 omdrejninger eller mere som om den kunne gøre det hele vejen til Kap det gode Håb. Og er omvendt i chok over dopingen med Ritter Sport :-)
Fantastisk historie og film! Man må bare lette på hatten.
Fantastisk oplevelse, tak for at dele den med os. Det har været en rigtig mandetur!
Jeg har ofte leget med tanken om at have en klassiker parkeret i en garage ned sydpå. Tænk at købe en RyanAir billet til Malaga eller Milano for 300,- i januar måned, og så står den lille røde og venter på dig…