Numerologisk afdeling i små sko: Den slappe firmabil BMW 518i.
Det handler om BMW 5-serie, som jeg virkelig holder meget af – alle de første fire generationer, i hvert fald. Som altid er tidligere selvfølgelig bedre, men med den nummerrække af Matinéer vi nu går ind i kommer I til at høre mere til BMW 5-serier. Så er I advaret, tyskernægtere!
E34 var tredie generation af 5-serien, og lige når vi taler 518i så er nøgleordet ikke performance…
Nu var der flere 518’ere i historien, men den jeg tænker på som særligt egnet til at begynde ballet med er 518i af den tredie generation, E34. Endnu en gang: E34’eren kommer vi selvfølgelig tilbage til, men lad os bare få overstået 518’eren – set med danske øjne. Så vidt jeg ved fandtes den ikke i programmet fra starten i 1988, men kom først senere. Den mindste femmer jeg kunne acceptere med mine bilentusiastøjne var 520i, der selvfølgelig havde den silkebløde rækkesekser, men den nærmede sig 400.000 kroner, og det var faktisk mange penge dengang (hvilket det ærligt talt også er nu).
En meget, meget nydelig BMW, sådan en E34 – synes jeg.
Det rådede 518i så bod på med en introduktionspris på “kun” 326.000 kroner. Til gengæld fik man så kun fire cylindre ligesom alle de andre fattigrøve, og dengang kunne jeg dårligt forstå hvem der ville gå så meget på kompromis med deres livskvalitet. Men svaret var så vidt jeg husker – primært – firmabilskørere og flådeejere, der – selvfølgelig – gerne ville have en 5-serie, men ikke ville betale skatteværdien af den eller indkøbsprisen og til en vis grad vel heller ikke de forventede driftomkostninger. Utænkeligt at det nogensinde ville overgå mig, mente jeg.
I begyndelsen var 535i topmodellen, og den er sådan set endnu mere nydelig.
Indtil jeg selv fik firmabil og mærkede, at det jo ikke er gratis – som jeg måske har troet dengang i firserne. Og så er det jo man begynder at efterrationalisere: Egentlig er sådan en 518i af tredie generation jo ikke så dum. Lettere motor giver nok bedre indstyring, ikke? Benzinøkonomi også. Og så ER 192 km/t i topfart jo alt rigeligt, jowjow. Og det vigtigste argument i dag: 518i er måske mere sjælden end en M5!
Javist blev der solgt færre M5’ere, for den kostede svimlende 1.150.000 kroner mod 518’eren 326.000. Men til gengæld er der nok altid passet på alle M5’ere, og nogle af dem formentlig allerede renoveret. Det er knap så sikkert, at det nogensinde er overgået en 518i. Så den – virkelig søgte – efterationalisering siger, at den må være den bedste samlerbil for den kræsne kender!
Jeg tvivler på den holder vand, men jeg er til gengæld sikker på, at en 518i er mere attraktiv i mine bilentusiastøjne end dengang. Ikke at det siger så meget, men alligevel. De nuværende firmabilsskatteregler gør så livet endnu sværere for den, men det er måske knap så vigtigt: Jeg ville have den privat alligevel.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Kurs mod diversiteten
Tekst og fotos Michael Sehested Lund
Desværre har sommeren hidtil været til den våde side, men så lysnede det alligevel sidste weekend. Forhåbentlig sidder vi i sol på ViaRETRO-campen på CHGP, når denne uges matiné udkommer …
Men hvad der er gået godt, kommer som bekendt ikke skidt tilbage, og hvad der gik ovenud godt i løbet af ugen, var træffet på havnen i Gilleje tirsdag.
Indtil flere gange gennem de seneste uger, har jeg holdt øje med vejrudsigten, og mange tirsdage i træk, hang der tunge regnskyer over området – til sidst lykkedes det endelig. Det hører også med til historien, at der er ca. 50 km fra københavnsområdet til Gilleleje (Sjællands nordligste punkt) og dermed yderligere en god grund til, at vejret er bare nogenlunde. Men er vejret til gengæld godt, kan det være dejlig tur i den klassiske bil med det rette valg af små veje. En vej ud og en anden hjem med lidt dækspark ind i mellem. Find nogle at køre sammen med, for så bliver oplevelsen endnu bedre.
Men vi må hellere finde tilbage til overskriften, for det er dæksparksdelen, det her handler om. Gilleleje er så tilpas langt væk fra hovedstaden, at det påvirker diversiteten på den gode måde. Tæt på og lige nord for hovedstaden får de yngre generationer let det indtryk, at de fleste kørte i Ferrari og Porsche før i tiden. Heroppe er flere af de gamle hverdagsslidere godt repræsenteret og tilmed i fin stand, som de to Fiat 127’ere (hhv. en serie 1 og 2), der her passerer hinanden, mens kørerne udveksler blikke.
Der var skam også nogle fine Mini’er, for nu at blive ved hverdagssliderne.
Og skal vi opholde os lidt ved de engelske biler, var der et udvalg af engelske budgetsportsvogne, hvor chefredaktøren lynhurtigt ville være i godt selskab, hvis han var kørt til Gilleleje i sin Triumph Spitfire.
Eller hvad med en patineret Lotus Esprit?
Og for yderligere at understrege diversiteten, var der skam også en Ferrari Testarossa.
Selv kastede jeg et lidt langt blik efter denne Rover P6 3500S, men et kig ind i bilen afslørede, at der ikke var tale om den sjældne 3500S med manuelt gear. Denne her havde automatgear.
Men døm selv ud fra resten af billederne og læg så lige til, at der er indtil flere spisemuligheder på havnen i Gilleleje, der stadig er en blanding af en fiskeri- og lystbådehavn. Det første har indflydelse på spisestederne, hvor der er flere at vælge imellem. Selv faldt jeg for et ”klassisk stjerneskud” for at blive i genren, hvor fiskefileterne var helt friske i kødet og ikke over stegte – faktisk en god oplevelse.
Det samme kan siges om træffet, så ind bag rattet i klassikeren og af sted til træffet på Gilleleje Havn. Der er stadig godt 3 måneder tilbage af køresæsonen, så mon ikke en tur dertil stadig kan nås?
Ugens Fund: 1982 Datsun Cherry til 29.500 kroner
Apropos diversitet, ikkesandt? Jeg er hundrede procent sikker på, at sådan en Cherry i 1982 kørte ringere end gårsdagens Renault 11, der også kom i 1982. Dengang var japanerne nemlig stadig konservative, og Cherry var med baghjulstræk, ringere pladsudnyttelse, ringere økonomi og bestemt heller ikke designmæssigt så vellykket som Renault 11. I lange perioder var de derfor ingenting værd, og derfor er mange bare blevet skrottet.
Ikke denne. Endnu! For man skal lige være opmærksom på, at den skal synes næste år, og sælgers kryptiske kommentar om at “Bilen er i ok stand i betragtning af 42 år på de danske veje” kan betyde hvad som helst: De fleste biler er jo døde længe inden, og måske er denne lige ved det? Ingen ved det, når man skriver det på den måde. “Bilen er ikke ny men fungerer og bruger ikke olie eller vand” og det sidste er noget mere klart: Hvis heller ikke den klaprer, banker, bliver varm eller mangler kræfter, så er der sikkert flere kilometer i den. Sædeovertrækkene i kabine er grimme og kan jo tages af – men hvad er der nedenunder? Det fremgår heller ikke.
Det er dog primært rusten man skal være bange for, så se den godt efter: Man kan ikke lave meget rustreparation ude i byen for hvide penge før økonomien i projektet her går fløjten. Men igen: Det kan jo også være man køber en Cherry, fordi det altid var drømmebilen? Selvom jeg tvivler. Charmen er i mine øjne først kommet i nyere tid – men nu er den der også, og for 29.000 kroner får man vel ikke meget mere sjældenhed i dag?
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen her: Datsun Cherry
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Det er en stor bil, sådan en Cherry: Venstre side kunne ikke være på billedet.
Motorporno
Ferieporno
Min bil er for moderne!
Sådan en Cherry har da vist ikke baghjuldtræk? Eller har jeg misforstået noget?
Morten Svendsen – det er billigt for Cherry’en, som er den eneste kendte baghjulstrukne version! ;-)
Der er en flot 518 til salg i disse dage. Dejligt fartøj, men nogen vil selvfølgelig mene, at den mangler et par ben…
Å påstå at Datsun Cherry har bakhjulstrekk, og attpåtil gjøre det til et poeng i argumentasjonen, tyder på dårlig research fra artikkelforfatterens side. Datsun Cherry var jo nettopp kjent som Datsuns første forhjulstrekker helt tilbake i 1971!
Jeg vil foreslå, at @hjorthoej idømmes en dags karantæne, da han burde have forudset, at brug af ironi (uden at deklarere dette) kan forvirre børn under 5 år samt svenskere og nordmænd.
Jeg vil endvidere foreslå, at @claus idømmes to dages karantæne for at skrive om og bringe billeder af en Datsun Cherry.
Forsto at @hjorthoej brukte ironi, men jeg snakker om artikkelforfatteren…
Dårlig research? Værre endnu, INGEN research! Jeg har ikke læst noget om Cherry siden den kom frem for fyrre år siden og havde opfattelsen af at alle japanske biler stadig var gammeldags. UPS! Cherry var netop den første forhjulstrukne, læser jeg her til morgen.
Det beklager jeg: Vil prøve med research næste gang.
Næste gang? Vil du da skrive om Datsun Cherry igen?
@ole-wichmann, det kan man ikke udelukke: Jeg må indrømme, at jeg er skuffet over at den ikke er baghjulstrukket, men så er der jo sådan noget som den Daihatsu Charmant på Klub ViaRETRO-standen til CHGP…