Register

2 × two =

A password will be e-mailed to you.

Mens denne Matiné indeholder et tilbageblik på CHGP, så ser redaktøren også frem til på søndag og Munkebjerg Hillclimb.

Jeg havde faktisk også overvejet lige at smutte ned til de første dage af Oldtimer Grand Prix på Nürburgring, da der trods alt kun er 784 kilometer derned her fra min fynske base. Det kunne kun blive de første dage, da jeg skal kommentere Munkebjerg Hillclimb på søndag, men det kunne egentlig også godt gå. Som sagt: Kun 784 kilometer.

Juan Manuel Fangio vandt en af sine mest berømte sejre på Nürburgring i 1957 i en Maserati 250F.

Men så var der alligevel andre ting der skulle laves – og selvom ikke alle blev lavet (en velkendt og meget klassisk historie…), så går det også uden Nürburgring i denne sæson: Jeg skal til Goodwood Revival senere og hvem ved med Spa Six Hours? Spa er jo også kun 809 kilometer væk.

Jeg var ikke født i 1957 så må “nøjes” med at opleve Maserati 259F på netop steder som Nürburgring, Spa og Goodwood.

Ingen af de tre steder har jeg kørt race (endnu…) – men det har jeg til Munkebjerg Hillclimb. Derfor ved jeg også hvor spændende bakken er for deltagerne – og fra min kommentatorplads ligeledes, at det kommer fint over disken til tilskuerne også. Det sidste er faktisk min opgave at formidle!

Der kører både nyt og gammelt til Munkebjerg, og hele ryttergården er frit tilgængelig for tilskuere.

Da arrangementet er gratis at besøge, deltagerbilerne er et vældigt bredt udsnit af de mest klassiske biler fra førkrigs- til tresserne og op til youngtimers samt at det hele er overskueligt og tilgængeligt for alle, så vil jeg mene, at Munkebjerg Hillclimb er et af de mest demokratiske historiske motorsportsarrangementer vi overhovedet har i Danmark. Munkebjerg var i sin tid med til at tænde min ild for historisk motorsport – og den brænder stadig. Så meget, at jeg faktisk for nyligt overvejede hvor meget der skal til før den gamle Spitfire-racer kan køre der igen. Sikkert under en overspringshandling. Men tanken er da sjov: Jeg kan godt huske hvor jeg lagde de afmonterede bremseklodser.

Min yndlings-Ford Capri.

I mellemtiden sendte min kollega nogle billeder fra Nürburgring, hvor en Zakspeed Capri i Gruppe 5-trim spyede flammer. Men det gør Mejers Volvo 240 Turbo også på Munkebjerg, så jeg klarer mig. Og ikke mindst har arrangementet mine varmeste anbefalinger, fordi hele ånden bag det er så passionsdrevet og autentisk, at det er lige i ViaRETROs ånd. Ses vi på bakken på søndag?

God weekend

Claus Ebberfeld

Man kommer tættere på bilerne på Munkebjerg end på Nürburgring – her vanevinderen Heino Mejer i Volvo 240 Turbo.

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

CHGP 2024

Tekst og foto Michael Sehested Lund

Sidste weekend var der CHGP 2024 i Bellahøj i København. Mange frygtede, at det var sidste gang. Men nej, et flertal på Københavns Rådhus besluttede, at der også bliver et CHGP i 2025. Tilladelserne til arrangementet bliver givet for et år ad gangen, så må vi se, hvor længe det holder. Desuden ved vi også nu, at der bliver et arrangement i Viborg til næste år. Så i 2025 bliver der flere muligheder for at se race med klassiske biler.

Som var sædvanlig var ViaRETRO til stede på CHGP med campen, hvor der, traditionen tro, blev kræset for deltagerne ved den traditionsrige middag lørdag aften med Michael Valentiner-Branth i spidsen, sekunderet af Søren Ignaz og Jens Ole.

Det stærke kokketeam i fuld koncentration under tilberedningen af den sidste af tre retter: “lille-Snitter”, Ignaz og masterchef Branth.

Tilsvarende er traditionen, at Claus Ebberfeld er en af kommentatorerne i ”tårnet” og kommer ned og kigger i campen i pauserne.
For min egen del havde jeg ændret rutinen fra at ligge bag en betonklods med kameralinsen kiggende ud gennem et finmasket trådhegn til i stedet at koncentrere mig om indercirklen. Det skal retfærdigvis siges, at arrangørerne havde lyttet til kritikken om dårlige fotomuligheder og lavet nogle udkigspunkter, der kunne benyttes af alle. Det med indercirklen valgte jeg, for i stedet at holde øje med stemningen i ryttergården og i det hele taget der, hvor publikum færdes.

Apropos stemning:

Blandt de garvede og aldrende deltagere har der været en del kritik af, at der er gået for meget hoppeborg i CHGP. Samtidig påpeger de, at de skam godt kan se, at gennemsnitsalderen er gået op. Hvordan skal det dog gå med vores hobby i fremtiden i en tid, hvor udstødningsgasserne får næseborene til at snøre sig sammen hos nogle, som også finder motorlarmen infernalsk, mens den omvendt er sød musik i entusiasternes ører …

Hoppeborgene er et positivt tegn, for børnene er jo ikke taget til CHGP alene. I langt de fleste tilfælde er det med forældrene, selvom bedsteforældrene også er en mulighed. Samtidig skete der det, at ViaRETRO i CHGP-weekenden fik to nye medlemmer Jeanica og Tobias, og de var sammen med en veninde. Alle tre er mekanikere, og Jeanica var kørende i en Daihatsu Charmant af anden generation. Jeanica går op i, at Daihatsuen godt må være så japansk som muligt og derfor, havde hun flyttet sidespejlene ud på forskærmene. For også at gøre den lidt yakuza-agtig (japansk mafia) var bagpotten skiftet til lyddæmperen fra en motorcykel (japansk naturligvis) – lyden var god! Jeg kan med næsten 100 % sikkerhed skrive, at Jeanicas Daihatsu Charmant var den mest sjældne bil på ViaRETRO campen – den er den eneste på plader i Danmark.

Undtagelsen skulle da lige være Christians Kellison, som i hvert fald var den mest sjældne, hvad styktal angår.

Tobias’ bil, en BMW E30, ombygget fra 316 til 325, er måske ikke så sjælden, men det er farven ”Karmesinrot” derimod. BMW E30 er en bil, som er på vej op – bare spørg chefredaktøren, hvis Alpina C1/2.3 gjorde den med selskab.

Bilerne, og Daihatsuen især, lever på bedste vis op til ViaRETRO mottoet: ”Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker”!

Venindens bil, en Kia Picanto, var derimod for ny, så den stod derfor parkeret udenfor. Men det forhindrer jo ikke en interesse for klassiske biler og en mulighed opstod, da en Ford Mustang under SixtyFivers-løbet fik bremsesvigt. Køreren valgte at lade den løbe farten af mod betonvæggen, for at skåne de andre kørere, hvilket han fik megen ros for bagefter. Til gengæld var forskærmen ikke meget bevendt, men fluks blev den afmonteret og givet som signeret souvenir.

Mens vi er ved de sjældne biler, var ViaRETRO campen genbo til Bugatti-teltet, hvor det blev fejret, at Bugatti Type 35 netop nu kan fejre 100-års fødselsdag. Godt nok er gamle Bugattier generelt sjældne, men her var der mange af dem, og aldersspredningen blandt deltagerne og de interesserede var pænt stor. Generelt er jeg ikke selv særlig interesseret i biler fra før 2. Verdenskrig, men gamle Bugattier er undtagelsen. Materialevalget, og måden det er bearbejdet på, er en fornøjelse at se på – skulpturel brugskunst.

Lige netop når det kommer til mekanisk præcisionsbearbejdning, eksisterer der i dag en spinoff fra Bugatti: Safran Landing Systems, der, som navnet antyder, laver landingsstel til fly. I landingsstel er kombinationen af lav vægt og styrke vigtig. Det arbejdede Colin Chapman også efter, men det er en anden historie.

En anden genbo var Alfa Romeo campen, hvor de var gode til at feste i teltet om aftenen, men de viste bl.a. også en god kombination af sjældenhed og lav vægt: en Alfa Romeo Giulia Sprint GTA Autodelta med karrosseri i aluminium. Den bil ville lige have været noget for Keld Jørgensen …

Ikke alt handlede om lav vægt, som Volvo 1800 ejer skulle jeg lige se nærmere på Michael Madirazza’s 1800, som han deltager i SixtyFivers i. Kan godt være, der blev kørt race i Volvo 544, Amazon mv., men Volvo 1800 er jo ikke den typiske racerbil. Ved første øjekast kunne man godt tro, at der er tale om en 1800E pga. ventilationsgitrene i bagskærmene, men der er skam tale om en tidlig 1800S, og motoren er en B18 med 2 SU-karburatorer. Bagskærmene skyldes sikkert, at bilen en gang er blevet påkørt bagfra under et løb, for den kørte også race, inden Michael overtog den. Michaels 1800 i racetrim er godt patineret og fyldt med charme, som det fremgår af billederne.

Apropos SixtiFivers og aldersspredning er der tale om pænt gamle biler, men det er en charmerende klasse pga. af den store diversitet, og det gælder tydeligvis også blandt kørerne. Naturligvis bliver det sværere med tiden at finde yngre kørere, som vil køre i +60 år gamle biler, men arrangørerne har jo netop også sørget for, at der f.eks. er en DTM-klasse med.

Ovenstående er blot nogle få eksempler på, at det ikke nødvendigvis står så skidt til med fremtiden for vores hobby. De yngre er med, både med entusiasme og viden. Og det er ikke nødvendigvis kun en mandehobby. Hvad ViaRETRO campen angår er det ikke bare diversitet blandt bilerne, det inkluderer også ejerne. Som sædvanlig giver det ikke bare anledning til gode diskussioner om bilerne, men også om andre emner – tak for det!

Alt i alt var CHGP 2024 en god oplevelse, selvom arrangementet, ligesom resten af København, blev ramt af et voldsomt skybrud om søndagen med forsinkelser i afviklingen til følge. Tilmed er det muligt (heldigvis) at sige: På gensyn til næste år!

devider2

Det nødvendige foto:

Nogle har sikkert fået lyst til lidt tuning efter Copenhagen Historic Grand Prix. Så her er lidt til at stille lysten.

devider2

 

devider2

Ugens Fund: 1972 Alfa Romeo Junior til 198.000 kroner

Jep, denne uges fund er en vidunderlig model af en de helt store klassikere: Alfa Romeo “Bertonecoupéen” har ganske enkelt det hele. Som 1972’er stammer denne fra midt i modellens lange levetid, og som Junior kan man også høre, at det var den mindste i familien. Det betyder, at den er født med en 1300-udgave af den klassiske Nordmotor med dobbelte overliggende knastaksler. Samtlige Nordmotorer er dejlige maskiner, og det er faktisk ikke kedeligt at køre en 1300-udgave, da man med dens mindre moment skal røre mere i gryden for at få fart i ekvipagen: Det er om muligt den mest krævende og underholdende Nord at køre med.

En meget smuk form og en fantastisk anvendelig allrounder. Også idag, halvtreds år senere.

Men da det er nemt at lægge en større motor i, så er den skæbne overgået rigtigt mange 1300’ere, og således også denne, der har fået den største variant på to liter som ifølge annoncen endda er “let tunet”. Det giver bilen en helt anden karakter – og gør den selvfølgelig i sidste ende også hurtigere. Personligt ville jeg hellere holde min Alfa Romeo original, men det er altså for sent her. Da mange Alfister foretager dette skifte alligevel, så vil jeg dog mene, at denne bil kun leder en en køber, der også ville have gjort det selv – så er motorbyttet jo ikke en ulempe, men måske ligefrem en fordel? Lad mig gerne høre hvad I mener om dette tema.

Klassisk Nord-motor. Jeg kan ikke lide de moderne luftfiltre, men de er nemme at skifte.

Vigtigst med sådan en Alfa her er dog karosseriets beskaffenhed, og det er svært at bedømme ud fra de få billeder: Egentlig ser panelgab og klappers pasform fine ud, men det forekommer mig at andre ting virker lidt uldne, når man forstørrer billederne op. Det kan være synsbedrag, men jeg vil bestemt anbefale, at man allierer sig med en kender, inden man tager ud at kigger på bilen: Modellen er ganske enkelt smuk, og tager man alene afsted risikerer man at slå til på ren og skær forelskelse. Igen følge annoncen er det en svensk bil, der er løbende vedligeholdt og for nylig lakeret, og den slags kan være lidt svære at vurdere. Mekanikken skal selvfølgelig også spille, det er klart, for der er flere ting fra kardan til styretøj og gearkasse, der kan koste lidt penge at få sat på plads på sådan en fin bil.

Men en fin bil er det, og hvis den er i orden er 198.000 kroner også en fin pris. Kofangere kan følge med, siger sælgeren – og efter min smag bør man også gøre det. Men når det er sagt: Som Alfaen står her med toliters motor og “let tunet” så er den egentlig præcis sådan, som mange tilsyneladende drømmer om at der deres coupé skal være.

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Alfa Romeo Junior

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

Ugens foto: Alfa Romeo på Nürburgring

Bare fordi det er møgfedt.

devider2

 

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

10 kommentarer

  1. stefan

    Tak for reportagen fra CHGP! Jeg ville gerne være med, men den stod på familiefest.. Den Daihatsu er fed. For mit eget vedkommende synes jeg i stigende grad, at “hverdagsklassikere” er det fedeste for mig – det er lige som om, at man tager holdning til noget med sit bilvalg, når man har hverdagsklassikere – det er immervæk nemmere at købe en UP! I mit daglige virke prøver jeg også at få de unge til at køre gammelt. Det går bedre og bedre. På mit nuværende hold er der en ung kvinde, der kører peugeot 205 og en ung mand, der kører Carina 2. Begge har gjort det som et aktivt valg. Ældre biler som volvo 740/940, mercedes 190 (og w124) er i øvrigt også særdeles populærer hos de unge mekanikerlærlinge på Sydsjælland! God weekend

    Svar
  2. Soren W

    Jeg er enig i det meste du skriver fra en god CHGP weekend Claus, men det var dog venstre forskærm, der røg i muren på den skriggrønne Mustang 🙂

    Svar
  3. Ole JAGmann

    Jeg er enig med dig om at den eneste veteranbil jeg gider have, er sådan en gammel Bugatti. De er charmerende.
    Det var den fedeste oplevelse at køre opvisning lige bag ved dem.
    Det har jeg skrevet lidt om i min gamle MGB GT tråd ovre på Forum.

    Vi er allerede i gang i Munkebjerg, i dag kører vi sprint, i morgen Hillclimb.
    Kom og kig!

    Svar
  4. AlfaHahn

    Har prøvet alle størrelser af Nord motorer. De er alle sammen gode. Størrelsen giver selvsagt mulighed for flere hest. Spektret går fra ca. 90 til 130 i almindeligt trim. En 2-liters med tuning kommer op på omkring 165 hk og i “gadetrim” giver den stor spændvidde, og trækker vildt godt fra 4000 til 6000 rpm. Han man ikke lyst til det, anbefaler jeg en 1750 i god almindelig trim med 120 hk. Det er den rene vellyd og vel balanceret, trækker godt hele vejen op.

    Svar
  5. Tony Wawryk

    The CHGP looks like a grand event – maybe one day I will make it over there.
    With regard to the very lovely Alfa, I must admit I am one who prefers classics to be kept original if possible, and if I wanted the coupe with 2-litre engine, I would buy a 2000 GT Veloce – or is the price differential so big that it is financially better to swap the engine? Either way, I would at least keep the 1300 engine for the next owner, just in case. And I would definitely put the bumpers back on this one.

    Svar
  6. Niels V

    Well Tony, given the current political climate in Copenhagen, you might want to book a trip for next year, because it might be the last time.

    Svar
  7. Njal

    Banerace har været et kendt løbsarrangement i mange år. De første startede i træsko med hest og vogn. Det er derfor banerne er bygget rundt om i landet. Men støj og fremmede truer altid de sarte sjæle. Nå, men hvad bliver det til?

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.