Tænker de fleste ikke Volvo, når man nævner Herregårdsvogn? Men her er een fra Peugeot – og den er pænere.
Som faste læsere ved elsker jeg ideen om den praktiske klassiker, ikke mindst stationcars. Der er mange andre varianter, men når det gælder praktikalitet slår intet en stationcar. I mange år var det Volvos domæne, da de var virkelig tidligt ude med Duett og egentlig altid derefter har holdt fast i konceptet – med nogle meget vellykkede biler.
Man bliver lykkelig med en klassisk stationcar.
Da jeg – igen som faste læsere vil vide – er vokset op med og i Volvo 240-modeller, så har jeg egentlig altid været mæt af modellen som klassiker. Og ligeledes altid været opmærksom på, at netop stationcarudgaven rent designmæssigt ikke er den mest vellykkede af dem. Faktisk er 145/245-varianterne efter min beskedne mening nogle af de mindst vellykkede Volvo stationcars – hvilket de så nok gør godt igen med at være nogle af de mekanisk mest hårdføre og anvendelige.
Og de kan bruges til noget.
Men på Interclassicsmessen i Bruxelles gik det op for mig, at man måske ikke behøver gå på kompromis med design, hvis man gerne vil have en stor og praktisk klassisk stationcar – man kan bare kigge over til Peugeot. For dér i Bruxelles stod en 505 Break og glimrede ved at være lige så stor, cirka samme pris, måske mere sjælden i dag (gætværk!) men i hvert fald meget mere helstøbt i sit design.
Eller er det bare mig? Nej, det kan der vel ikke være to meninger om. Franskmanden er så klar og konsekevent i sit udtryk, at Volvo må have været misundelige! Den er så også noget nyere. Mens 505 kom i 1979, så kom Break-udgaven først i 1982 og var (netop i modsætning til Volvoen) et ret grundigt opdateret design af sedanen (hvor Volvoens design er en tilpasset 240, der kom i 1974 – men dén var jo en opdatering af 140-serien, der kom i 1968), herunder med længere akselafstand. Det er klart at den konkrete bils elegante grønmetal med brunt interiør intet ilde ville gøre for dens fremtoning på en herregård, selvfølgelig.
Når det er sagt, så var den konkrete bil også en bar cigar. Som det fremgår er den på helt spartanske stålfælge og kunne dårligt være mere diskret og afdæmpet. Måske fint nok til en mindre herregård. Jeg kom dog alligevel i tvivl om mit valg, da der i en anden hal stod intet mindre end Volvos egen über-Herregårdsvogn – en 265. Altså med seks cylindre. På aluminiumsfælge. Og i en mindst ligeså lækker grønmetal:
Peugeoten kom så vidt jeg ved aldrig med seks cylindre som Break, så hér havde Volvoen næsen foran. Og ja, det havde den også for den klassikerentusiast, der – som jeg selv gør – sætter stor pris på sjældenhed, for 265’eren er virkelig ikke noget man ser hver dag: Der blev bygget omkring 8.000 af dem.
Men ellers?
Prøv lige at se godt på de to stationcars her og sig mig om ikke en 505 er en værdig konkurrent til at bo på en herregård – som ikke nødvendigvis behøver ligge i Frankrig. Og mens der er noget virkelig rent over de første 505 stationcars, så kom den faceliftede udgave med mere velour, smukke alufælge og ikke mindst som GTI og Turbo – og så er kampen Frankrig-Sverige mere lige. Eller ligefrem advantage France: Hvad siger I?
Jeg tager en tur med båden :-) når jeg nu ikke kan vælge den pæneste “stationwagon”, som på italiensk er en Alfa Romeo 156 GTA Sportwagon.
Den dér 505 Break kan altså noget, som ingen andre. Alt det franske lyser ud af alle knap huller og den er bestemt værdig som en gedigen konkurrent til 245/265
Linjerne, formen og ikke mindst fronten – de er bare for fede !
Peugeot’en – og med turbo…
Helt klart Peugeot’en :-)
.. og så er 505 vel den “sidste rigtige Peugeot” bygget før der skulle deles stumper med Citroen.
Jeg har haft mange Peugeot som firmabiler, men desværre altid de nyere generationer med forhjulstræk – også dejlige biler; men de oprindelige 404, 505, 604 og 505 havde bare en følelse af robusthed over mekanikken.
I mange år kørte mine forældre 604, fantastisk bil der blot sloges lidt med rust.
Så en flot 505 kunne være et godt bud på en franskmand i garagen :-)
Som er tyve år nyere og tyve gange mindre, @alfahahn :-). Men OK, den fandtes med seks cylindre og ER pænere, helt enig. Men den er så også fra en periode, hvor stationscars ikke handlede om at være praktiske mere.
@Jacob-von-Wildenradt, det er jo sjovt som selve franskheden også er en fordel fremfor svenskhed, men jeg er enig. Især fordi Peugeot forstod at undgå at franskheden kammede over – ligesom hos Citroën, hvor deres Break ikke havde samme formskønhed som sedanudgaverne.
Jeg tager den, nogen faktisk har gidet at lave bagdørsrammer, der passer til :-D
Synes også jeg kan huske noget med at Break’en havde dobbeltfjedre.. Og nyd også de dejlige Michelindæk på tegningen!
@jacob356
Det ligner et differentiale fra en baghjulstrukken vogn. Er du ikke længere tilbage end 505?
… jeg taget det i mig. 505 var baghjulstrukken. Det havde jeg ikke gættet – og med tromlebremser bagtil. Det lyder som en veltjent konstruktion….
tager…
Til de for alvor pladskrævende frankofilt orienterede er her et enestående tilbud, der kan bringe ejeren hele vejen:
https://m.mobile.de/auto-inserat/peugeot-505-break-gti-bruchhausen-vilsen-ot-s%C3%BCstedt/409138639.html?ref=srp&refId=302a12a3-a582-9a4f-fac1-8e5b7af0ae75&searchId=302a12a3-a582-9a4f-fac1-8e5b7af0ae75&type=ad