Register
A password will be e-mailed to you.

Er beige overhovedet en farve?

Jeg har altid troet vidst, at når jeg engang skal have min Maserati Biturbo, så skulle den være ovre i den brunlige nuancer i sin lakfarve. Det passer til tiden (og her mener jeg egentlig både dengang den var ny – OG på magisk vis også i dag), det passer til bilen og det passer til mig.

Det har altid mere været et spørgsmål om “hvornår” end “hvorfor”.

Men man har en holdning til man tager en ny, og siden i går formiddags har jeg ændret holdning. Det eksakte tidspunkt skyldes en ligeså konkret hændelse, og den kommer jeg tilbage til. Her og nu vil jeg bare præsentere farven:

Denne Maserati Biturbo er tæt på min nye drømmefarve til den…

…og jeg synes ikke man kan komme uden om, at det OGSÅ klæder den.

Især ikke når man sammenholder det med interiørets farver.

Desværre kan jeg ikke finde ud af hvad farven lige hedder, men da den nærmest er flødefarvet vil “Panna” være et godt bud. Eller er den i virkeligheden mere æggeskal? De havde en farve der hed “Avorio”, og det lyder næsten bedre. Jeg er på landevejen i skrivende stund og fik ikke min Biturbobog med.

Interiøret har der aldrig været tvivl om skulle holde sig i de brune nuancer også. I hvert fald ingen tvivl før nu: Kunne det egentlig ikke se godt ud med mørkeblåt til sådan en elegant italiener?

Jeg tænker videre over det og kommer med forklaringen senere.

God weekend

Claus Ebberfeld

 

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

BMW 02 fylder 60 år: Da BMW fandt opskriften

Tekst Michael Sehested Lund

I 1966 sendte BMW den lille 1600-2 på gaden. Den lignede ikke nogen revolution, men skulle vise sig at blive en af de vigtigste biler i mærkets historie. 60 år senere er 02-serien stadig indbegrebet af den relativt enkle, lette og sportslige BMW. Og det var måske her BMW fandt den opskrift, det siden har været muligt at leve ganske godt af.

Der findes bilmærker, som det er svært at forestille sig uden visse modeller i programmet. Porsche har 911, VW har Golf og BMW har 02-serien. Ganske vist fandtes BMW længe før 1966, men det var med den lille todørs bil, at en meget væsentlig del af den moderne BMW-identitet faldt på plads.

Det var egentlig ikke nogen revolutionerende konstruktion. Motoren sad foran, trækket var på baghjulene, og der var ingen avanceret hydraulik, luftaffjedring eller andre tekniske finurligheder. En ingeniør kunne kigge på den og nogenlunde regne ud, hvad der foregik. Men kombinationen var rigtig.

Historien begyndte med 1600-2 i 1966. BMW havde få år tidligere været i alvorlige økonomiske vanskeligheder, men Neue Klasse havde fået fabrikken tilbage på sporet. Nu tog man teknikken derfra og pakkede den ind i en mindre og lettere todørs bil. Fra 1971 blev 1600-2 omdøbt til 1602.

Foto Michael Sehested Lund

Den oprindelige 1600-2 havde en 1,6-liters firecylindret motor med 85 hk. Karrosseriet havde store glasarealer, rammeløse sideruder og en næsten coupéagtig profil, selvom der reelt var tale om en ganske praktisk lille sedan. Og her skete noget interessant, for 02-serien var ikke bare en mindre BMW. Den blev på nogle områder mere BMW end de større biler. Mindre vægt og kompakte dimensioner fik det sportslige element til at træde tydeligere frem – og den så rigtig ud.
I dag, hvor enhver ny bil tilsyneladende skal forklare sit temperament gennem enorme luftindtag, aggressive lygter og diverse buler i karrosseriet, virker 02-serien næsten befriende underspillet.

Den behøver ikke fortælle, at den er sportslig. Der gik heller ikke længe, før nogen i München fik den indlysende idé, at lidt flere hestekræfter næppe ville skade: 1600 ti leverede 105 hk, men i 1968 kom bilen, som for alvor gjorde modelrækken berømt: 2002. Senere fulgte 2002 ti med 120 hk, og i 1971 kom 2002 tii med mekanisk Kugelfischer-benzinindsprøjtning og 130 hk. Der var efterhånden tale om alvorligt hurtige familiebiler efter datidens målestok.

Foto Michael Sehested Lund

Og husk lige tidspunktet. Det var flere år før Volkswagen præsenterede Golf GTI. Kombinationen af relativt lille karrosseri, praktisk anvendelighed og en motor med mere kraft end strengt nødvendigt var endnu ikke blevet en hel bilklasse. 02-familien kom også til at omfatte 1802, 1502, Touring-modeller og åbne udgaver. Alligevel er det 2002, de fleste husker. Og især de tre små bogstaver: tii.
Sådan en får stadig kendere til at sætte tempoet lidt op hen over en parkeringsplads. Hvis tii ikke var tilstrækkeligt, havde BMW endnu et kort i ærmet.

Foto Michael Sehested Lund

På Frankfurt-udstillingen i 1973 præsenterede fabrikken 2002 turbo med 170 hk. Det bemærkelsesværdige er, at hele vejen fra den første 1600-2 og op til 2002 turbo var motoren grundlæggende den samme, nemlig Alex von Falkenhausens M10-motor. 170 hk var i virkeligheden ingenting, for senere blev M10-blokken anvendt i BMW’s Formel 1-motor, hvor ydelsen var oppe på 1.500 hk – ikke så lidt med et slagvolumen på bare 1,5 liter!

Foto Michael Sehested Lund

BMW 2002 turbo: Modellen blev Europas første serieproducerede personbil med turbolader og kunne køre mere end 210 km/t.

Foto Michael Sehested Lund

Den mest berømte detalje var næsten lige så meget grafisk som teknisk: TURBO kunne stå spejlvendt på frontspoileren, så bilisten foran kunne læse budskabet korrekt i sit bakspejl.
Timingen var til gengæld mindre heldig. 2002 turbo kom samtidig med oliekrisen, hvor mådehold pludselig var blevet moderne.

Foto Michael Sehested Lund

Som eftermæle fungerede den til gengæld fint. Jeg har tidligere placeret 02-serien blandt de biler, som i mine øjne kan kaldes ingeniørbiler, og det mener jeg stadig passer ganske godt. Ikke fordi det var nødvendigt at være ingeniør for at købe en, men fordi konstruktionen havde en bestemt form for logik. Den var ikke avanceret for at være avanceret. De grundlæggende ingredienser var derimod gennemtænkte og sat rigtigt sammen.

Der var også noget interessant ved det signal, bilen sendte. En 02 var finere end det helt almindelige, men den råbte ikke ligefrem direktionsgang. Den kunne holde foran parcelhuset såvel som arkitektvillaen og fortalte måske primært, at ejeren gik lidt mere op i biler end naboen. Prismæssigt lå en BMW 2002 ikke så langt fra en Volvo 142 i den mere sporty S-version i Danmark.

Foto Michael Sehested Lund

Da den første 3-serie, E21, kom i 1975, var arvefølgen tydelig. 1502 holdt ganske vist 02-serien i produktion lidt længere, men idéen fortsatte. BMW trækker også selv i anledning af jubilæet en direkte linje fra 02-serien til 3-serien. For 02 viste, at en BMW ikke behøvede at være stor, overdådigt udstyret eller voldsomt motoriseret for at være attraktiv.

En forholdsvis lille bil, en god motor, baghjulstræk, lav vægt og et velafstemt chassis kunne være rigeligt. 60 år senere lyder opskriften næsten banalt enkel. Men sådan er det ofte, at det, som ser enkelt ud, kræver komplekse tanker. Og her lykkedes BMW med 02-serien, som der er alt mulig grund til at kippe med flaget for 60 år senere.

Foto Michael Sehested Lund

devider2

Man kan ikke sige BMW uden at sige Mercedes:

Kan I huske at Mercedes-Benz for et par år siden solgte den til venstre – den legendariske “Uhlenhaut-coupé”? Det skabte overskrifter, at prisen blev en verdensrekord omkring en millard kroner – og rejste øjenbryn, at de overhovedet solgte den. Det kunne tolkes på mange måder og ikke kun positivt.

Og nu gør de det igen: Denne gang er det den orange C111 til højre – een ud af 17 prototyper. Så jo, der er lavet flere af dem end af den anden, men det er stadig en uhyre sjælden bil (plus at ingen C111 er ens) og ikke mindst er dens status i Mercedeshistorien næsten ligeså høj. Men kun næsten. Prisen bliver også høj – men ikke ligeså høj. Rent gætværk, men mon ikke et par hundrede millioner kroner rækker?

Originalbillede fra 1970 – men PR-værdien for Mercedes lige siden har været tårnhøj.

Selv kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om det betyder at Mercedes er i virkelig krise. Eller hvad det er, der gerne vil signalere. Altså ved at sælge ud af arvesølvet. Det plejer ikke at være et godt tegn, vel? Men det er bare sådan tanker. For det betyder ikke noget for mine bilvalg, der alligevel kun omfatter gamle Mercedes’er, og dem er der fortsat masser af. Heldigvis!

Ligeledes et smukt originalbillede fra dengang – med et par billigere alternativer fra samme stald.

devider2

Ugens Fund: 1986 Citroën BX Sport til 49.000 kroner

Jep, jeg er stadig i min franske periode, og derfor er der ingen tvivl om Ugens Fund: En BX er altid godt, og mens mange himler op om GTI 16V, så tænker jeg at traditionalisterne på ViaRETRO forstår hvorfor en Sport er federe? Svaret er dobbelte Webere, selvfølgelig.

Det havde en Sport ab fabrik, selvom teknologien egentlig var nærmest forældet. Det gav den 1,9-liters store motor 126 hestekræfter og ikke mindst den skønneste lyd nogen fabriks-BX nogensinde har haft. Den helt klassiske gurglen og brappen og vrælen fra en tunet karburatormotor – med fabriksgaranti.

Læg dertil BX’erens velkendte gode køreegenskaber, et allerede frækt grunddesign spiffet helt gevaldigt op med flere vilde plastikdetaljer, superfunky alufælge – og man har efter min mening fat i den allerfrækkeste BX overhovedet. Til 49.000 kroner? Løb og køb.

Og se så lige en bonus på den konkrete bil – mais oui, den har træk! Jamen, hvad vil man have mere?!?

Tak for tip til Claus Nielsen (en af flere, men han var først!). Find annoncen hér: Citroën BX Sport

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

Ugens Spekulation: Kan en Biturbo have blåt interiør?

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

En kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.