Viser 15 indlæg - 331 til 345 (af 382 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #144234
    Soren W
    390 Indlæg

    Nej nej nej! What happened??? ENGINEBAY TV is now in English. Is it like ViaRETRO? Every secondat time it is in English..?

    #144488
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Vi havde en rigtig drengerøvsdag i bagende solskin på Sjællandsringen i lørdags.
    Jeg var i klasse med to Porsche 911 og en BMW 3.0. Jeg gjorde hvad jeg kunne, men overmagten var for stor. For første gang fik jeg mine semi slicks til at skrige i svingene for enden af begge langsider og ved nedbremsning i chikanerne. Rigtig sjovt og en tilfredsstillelse at jeg fik den presset ud på skridgrænsen.
    Morten Nordskov Nielsen og Peter Elling-Jordt tog nogle flotte fotos som de var så venlige at sende til mig bagefter.

    #144491
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Næste opgave er så velgørenhedskørsel til CRAA fra fredag til søndag. Mere herom senere…

    I mellemtiden kan I se filmen fra i lørdags:

    #144509
    Michael Christensen
    40 Indlæg

    jamen Ole, det er jo næsten i min baghave. Jeg kan høre lyden fra Sjællandsringe, Gocart banen og fra Motocross når jeg er ude i min have. Desværre havde jeg ikke lige holdt mig om at I skulle køre der, i den weekend, for så var jeg da kommet forbi.

    I øvrigt endnu en sjov video du har lagt op.

    Hilsen Michael

    #144539
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Det går godt i Aarhus, ViaRETRO fik en tur…

    #146217
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Nåh, Classic Race Aarhus blev efterfulgt af en travl periode med jobskifte og ferie, så først nu har jeg fået færdiggjort en lille video fra vores deltagelse med Ræs med Hjertet, hvor vi solgte ture rundt på banen og samlede penge ind til børns trafiksikkerhed.

    #146355
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Med egne og den øvrige families aktiviteter er det ikke så ofte det lykkedes at komme til Havnetræf i Sønderborg, som er hver torsdag kl 19.
    I går lykkedes det dog, og jeg fik endda lokket fruen med mod at love at give is.
    Stor var begejstringen, da det viste sig at vi var i ualmindeligt godt selskab. Kongeskibet Dannebrog ligger for tiden i Sønderborg, da familien holder sommerferie på det nærliggende Gråsten Slot.

    #146428
    Njal
    313 Indlæg

    Det må jeg sige, findes der et bedre tidspunkt at køre på havnen i klassikeren? – Kongeskibet ligger i baggrunden, smukt det er det.. :-)

    #146620
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Mens I andre sikkert har grillet på ViaRETRO standen på CHGP (eller er det forbudt i år?), har jeg været ved at gøre MGen klar til næste weekends Munkebjerg Sprint og Hillclimb.
    Jeg opdagede en dag, at nærlyset ikke virkede. En fejlsøgning af sikringer, ledninger og bullet connectors gav ikke resultat. Jeg rykkede derfor ind i bilen og fik mistanke til afviserkontakten, der derfor blev afmonteret. Ganske rigtig var der en dårlig forbindelse, kobbernitten ved den blå ledning på foto var blevet løs, så der ikke var gennemgang. Den fik derfor nogle dask med en hammer og skruetrækker, og forbindelsen var genoprettet.

    Efter 3 sæsoners hård brug, var mine Mintex 1144 bremseklodser ved at være slidt ned. Jeg skilte derfor bremserne ad for at montere de gamle standard klodser, der har masser af belægning. Da Mintex klodserne var slidt godt ned, var stemplerne kørt langt ud af kaliberen og blev derfor presset tilbage med en skruetvinge.

    Ses vi i Vejle?

    #146625
    Erik II
    29 Indlæg

    Med dette værktøj til 139 kr. fra Biltema kan man presse stemplerne tilbage uden at afmontere kaliberen.

    Attachments:
    #146627
    Erik II
    29 Indlæg

    Værktøj til 549 kr. til kaliber med fire stempler.

    #146629
    Erik II
    29 Indlæg

    Værktøj til 129 kr. til baghjuls-kaliber med ét stempel, der skal drejes for at justere håndbremsen.

    Attachments:
    #146660
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Så nåede jeg lige at få lavet en video fra MG Sport på Svendborg KTI 17. juni inden vi skal til Munkebjerg i den kommende weekend.

    #147095
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Sidste weekends Munkebjerg Sprint om lørdagen og Munkebjerg Hillclimb om søndagen blev den vejrmæssig dårligste og resultatmæssige bedste Munkebjerg weekend jeg har oplevet.
    Sprint om lørdagen foregik på både tør og ekstremt våd bane. Kriteriet var derfor at undgå udskridninger hvor man rammer de høje kantsten, oftest med seriøse skader dæk, fælge, hjulophæng og bil til følge. Det skete da også for over 10 % feltet.
    Jeg opnåede en overraskende 2. plads i klasse 3A og havde en hel bil med videre til om søndagen. Jeg klarer mig oftest godt i regnvejr, måske bliver jeg mindre begrænset af bilens beskedne kræfter.
    Søndag formiddags hillclimb test heats gik rigtig godt. Min kørsel var langt fra perfekt, men alligevel satte jeg i begge heats mine suverænt bedste tider nogensinde, 1:21.241. Ud over kampen i klassen og generalklassementet, så er kampen mod sig selv den aller sjoveste. Jeg håbede at komme under 1:20.000. Men så kom regnen og banen blev meget glat. Efter 1. heat hvor jeg var ved at tabe bagenden tre gange, skiftede jeg til gadedæk og sluttede dagen sikkert og uden dramatik og kørte en sikker 3. plads hjem i klasse 3A. Det er 1. gang jeg er kommet på podiet til Munkebjerg hillclimb. Jeg tror min Weber karburator har bevist sit værd.
    Og Team No Trailers kom helt hjem uden aqua planing på motorvejen.

    #147109
    Ole JAGmann
    814 Indlæg

    Så udkom videoen…

Viser 15 indlæg - 331 til 345 (af 382 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.