• Det var min sandten mine strømlinede køresko og nypolerede hår ;-)

  • Hej Kai

    Ja det nemlig min VW og tak. Er glad for den, den kører meget bedre end hvad folk giver sådan en kredit for, men nu har min også omkring 100 HK, så den flytter sig :)

    Er det virkelig en “ægte” lotus den der eller et kit måske? Den holder på amager. De svenske nummerplader får mig til t tænke kitcar, selvom det er lidt fordomsfuldt.

  • Lotus 11, måske Reetz-Thots (ångyld stavningen).
    Sådan en, har en vildt syg lyd!
    Rune, var det din VW på Herlevgaard, med lidt pinstriping?
    Shit, den er flot!

  • Kom på havnen i morgen i Helsingør mellem 10-13 så vil der være en Crown (sort) og en masse andre klassikere ;-)

  • Dette er en quiz hvor jeg ikke selv kender svaret, Hvad søren er det her?

  • Holmen, det jeg så i bakspejlet, på Lyngevej, lige da jeg var smuttet, det så sportsligt ud.

  • Sgu-i-hælved, best som jeg var nødt til at køre, og nåede op til hovedvejen ved Hillerød, så kommer der da lige en sort Crown rundt om hjørnet.
    Den ville jeg så gerne have set, lave andet end overhalinger.

  • En meget interessant og relevant indlæg og kommentar om originialitet, tidstypisk modificering og torino charter. Udvikling indenfor området er noget som jeg følger med interesse, og jeg synes at det er […]

  • @Claus: “..Det er da ikke nogen spøg, Oktan: Jeg taler prestige i den fortolkning, der står gentagne gange herover “den anseelse, en vogn eller noget andet nyder i en bredere kreds af samfundet”…”

    Hva’ i […]

  • Fed artikel. Jeg var blevet gevaldigt overrasket hvis ikke der havde været noget Citroën piveri fra Mads H og Ib Erik (og den sædvanlige VAG og Mercedes sviner fra sidstnævnte) efter artiklen. Meget forudsigeligt, […]

  • Først og fremmest, afgifterne er i samrådets optik ikke målet, men midlet. Et passende afgiftsniveau (og andre lovmæssige goder) er det der skal til for at menig mand kan løfte denne bevaringsopgave, som er til […]

  • Takker de herrer. Det er rigtigt som skrevet at Claus har kigget på selvsamme køretøj. De sportslige aner ligger dog i motoren. Selvsamme motor, dog i 2000cc udgave i 2000GT.
    Men sportslig kørsel bliver det ikke […]

  • At det lige er Birkemose der skriver om at bevare bilerne originalt, klinger altså en smule hult hvis man har set tv programmet om renoveringen af hans egen MGB.

    HMS arbejder for at bevare den levende historie […]

  • Jeg skal straks beklage, at jeg fik ført snakken over i afgifter og penge, for det er jo ganske sekundært i sagen: Det handler om at definere substansen af historisk automobilisme, altså en noget større sag – så […]

  • “Desuden er der jo på ingen måde tale om at bekrige hinanden. Nogle har fortjent nogle fordele, andre ikke. Man kan jo stadig køre en tresser-Mercedes med moderne teknik, men så skal den også beskattes med mere […]

  • Det er da ikke nogen spøg, Oktan: Jeg taler prestige i den fortolkning, der står gentagne gange herover “den anseelse, en vogn eller noget andet nyder i en bredere kreds af samfundet”.

    Det kan du grine af så […]

  • Jeg tror faktisk at Birkemose i sin brug af ordet “originalt” netop lægger sig op af MhS og Torinocharteret, Ryhl. Det er bare lidt langt at skrive at “det inkluderer Forandringer og modifikationer der er udført […]

  • Originalpolitiet er fra Torino

    giulia1600_super_big
    Vi har talt om det før, og nu skal vi tale om det igen. Originalitet og gamle biler. Dagens artikel fra Motorhistorisk Samråd handler nemlig om hvad det vil sige at køre rundt i et stykke rullende kulturhistorie og hvordan vi sikrer os retten til fortsat at kunne gøre det.
    Forestil dig om 5-10 eller 20 år. Storbyerne har for længst lukket ned for biler der larmer og sviner. Du kommer kun kørende ind i byerne, hvis du sidder i en af de nye biler der kører på det nye og 100% Co2 neutrale drivmiddel, EPNP (Extreme Power No Pollution). De forurenende drivmidler benzin, diesel, el, brint er naturligvis for længst forbudt. Dog kan der gives dispensation hvis du kører i et kulturhistorisk værdifuldt køretøj. Og det betyder naturligvis, at hvis du skal have særstatus og dit køretøj skal bidrage til vores fælles kulturhistorie, vil det i den sammenhæng ikke give mening at lade ombyggede biler repræsentere vores kulturarv. Med andre ord skal køretøjet være originalt.

    Uanset hvad der kommer til at ske, står der nogle interesseorganisationer bag det politiske arbejder der skal sikre rimelige vilkår for kørsel i klassisk vogntøj, og det er bl.a. vores venner i Motorhistorisk Samråd.

    Fédération Internationale desVéhicules Anciens, altså den internationale sammenslutning af køretøjer med ancenitet, også kaldet FIVA, har gjort sig nogle tanker om bevaring af kulturhistoriske køretøjer og originalitet. Det er nedfældet i det der hedder Torino Chartret.

    Her er linket til Torino Chartret. Det er på engelsk og er særdeles interessant læsning. Hvis der sidder en ViaRETRO læser derude med tid og engelskkundskaberne i orden, vil vi lade vores indbakke stå åben for en dansk oversættelse.

    Link til Torino Chartret

     

    På forhånd tak.

    Niels Birkemose
    [adrotate group=”5″]
    devider2
    Afgiftsrabat er en by i Norditalien
    Af Motorhistorisk Samråd
    I den danske paraplyorganisation Motorhistorisk Samråd arbejdes der med en lang række af forskelligartede spørgsmål, eksempelvis om et veterankøretøj må blinke hvidt fremad, eller om ventetiden på nummerplader og andre af den type spørgsmål der kan svares på ved at slå op i den relevante lovtekst.
    Vi  arbejder også med mere kryptiske spørgsmål, som for eksempel hvilke gode argumenter vi har for at kræve rabat på afgifter og nemmere syn. Svaret på det spørgsmål kræver en lidt mere indgående forklaring. En forklaring der ligger i ordene “menneskets fælles kulturarv” – ja okay, måske det kræver en lidt mere indgående forklaring end det, så lad os prøve at grave os ned i argumentationen.

    I Motorhistorisk Samråd arbejder vi på at politikerne skal anse vores historiske køretøjer ikke så meget som transportmidler, eller endnu værre som fabriksprodukter, men mere som midler til at forklare vores fortid. Det handler om hvordan køretøjer har haft indflydelse på menneskets dagligdag og ændret vores levevis. Det kalder man vores fælles kulturarv, og den skal vi alle stå vagt om og viderebringe til vores efterkommere. Det handler ikke om hvilket produkt en given fabrik har spyttet ud til hvilken specifikation, men hvad du, jeg og vores forældre har oplevet med det produkt, og hvordan det derfor har haft indflydelse på vores hverdag.

    Når vi kommer anstigende på Christiansborg, så er det med kulturarven den alt overskyggende undskyldning for at bede om mere retfærdige afgiftsberegninger, billigere vægtafgifter og toldberegninger, lempeligere synsvilkår og andet af samme skuffe. Det beder vi om, fordi det er det der skal til hvis private skal kunne løfte den fælles opgave det er at bevare disse køretøjer for eftertiden, en opgave der rettelig burde ligge hos staten, sådan som det er med andre historiske koryfæer.

    stradale_fi_socc_1972_big

    I 2012 afsluttede den internationale veteranorganisation FIVA arbejdet med et Charter, der forklarer om hvorfor disse køretøjer skal bevares for eftertiden. Det kaldes Torino Charteret, og det er vores version af andre chartere, der handler om bevarelsen af historiske skibe, tog eller bygninger. FIVA’s Torino Charter er baseret på og inspireret af UNESCO’s Venedig charter fra 1964 om beskyttelsen af vores generelle kulturelle historiske arv.

    Formålet med dette charter er at bevare og beskytte de historiske motordrevne køretøjer, inklusive deres teknik, deres form, funktion og dokumenterede historie, samt den indflydelse disse har gjort på vores kultur og samfund, som det hedder i charteret der udkom i januar sidste år. Der er elleve punkter i charteret, og navnlig tre områder kan fremhæves i forhold til den gængse opfattelse i Danmark af brugen og bevarelsen af den motorhistoriske hobby:

    Den første er at “det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug”. Med andre ord så nytter det ikke noget vi bare opbevarer dem i museer eller på anden vis. Det er vigtigt for vores efterkommeres forståelse af køretøjets virkning, at det fortsat kan bruges til det formål det er konstrueret til. Det betyder så at begrænsninger og kørselsforbud vil være en hæmsko for eftertidens forståelse af historien. Men det betyder også at de ofte miljømæssige begrundelser der findes for at forbyde visse tekniske dele til køretøjerne, som eksempelvis gummiblandinger, olier og brændstoftyper, vil betyde begrænsninger i brugen, og vores muligheder for at viderebringe vores fælles kulturarv.

    1964_prototype_porsche911_typeT8

    Torino Charteret fortæller også “at det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen”. Det afsnit handler om at veje, racerbaner, garageanlæg, fabrikker og den slags er lige så vigtige at bevare som køretøjerne i sig selv, for at eftertiden kan forstå hvordan det var en gang, og hvorfor mennesket har forandret sig i takt med udviklingen af køretøjerne. Med andre ord så kan vi ikke lære noget om køretøjet ved bare at starte det op og trille ud af garagen og tilbage igen. Den viden bibringes først når vi har placeret køretøjet i det miljø som det oprindeligt var konstrueret til.

    Endvidere står der at det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie, som der står: “Forandringer og modifikationer der er udført på et køretøj inden for det tidsrum hvor det var i almindelig brug, og som derfor har ændret den tilstand som det oprindeligt blev leveret i, er et vidnesbyrd på et køretøjs historie, og bør bevares som sådan”. Her tales der altså om i Charteret, at ikke nok med at køretøjerne har ændret mennesket, men at mennesket også har ændret køretøjerne. Der drages altså den konklusion, at den udvikling det enkelte køretøj har været igennem, fortæller en hel masse om hvilken funktion køretøjet har haft for ejeren i den periode.

    1963_Pininfarina_Lancia_Flaminia_2.8_Coupe_Speciale_05

    Som det nok kan forstås så er FIVA’s Torino Charter et af de vigtigste dokumenter vi har, og et af dem der indeholder nogle af de mest væsentlige argumenter for den fortsatte brug og bevarelsen af vores køretøjer. Med Torino Charteret i hånden håber vi derfor på en udstrakt forståelse hos politikerne for at der er behov for en gennemgribende nødvendig nytænkning på området for de gamle køretøjer, så vores efterkommere kan bevare dem, bruge dem og dermed videregive historierne om denne ikke helt uvæsentlige del af vores fælles kulturarv.

    Motorhistorisk Samråds webside

    motorhistorisk_samrad

    devider2
    Det nødvendige foto
    nodvendige_foto_76

    devider2
    Deutsche Bahn ophører med autotog i 2017
    Af Claus Ebberfeld

    Ugens triste nyhed var, at Deutsche Bahn indstiller kørslen med deres populære AutoZug – først i 2017, men alligevel. Årsagen er ifølge Børsen, at driften giver underskud og har gjort det et stykke tid. Men ikke mindst, at det anvendte material så småt skal udskiftes og DB derfor står overfor store investeringer i nyt, hvis driften skal fortsætte. Så det skal den ikke.

    Jeg ved godt, at meningerne om toget er delte, men efter at have prøvet det én gang (i 2012 på vej til Monaco og hjem igen fra Itaien) var jeg overbevist: Det er særdeles behageligt at kunne undgå tusindvis af monotone motorvejskilometer på vejen ned til de forjættede lande i Sydeuropa. Om tre år er det efter sigende slut.

    Ud af min brugfrekvens kan man jo udlede, at jeg personligt ikke har den store praktiske grund til at være ked af lukningen. Ja, tværtimod kan man jo forstå Deutsche Bahns problem. I virkeligheden er ikke kun selve forbruget et problem, men også brugsmønsteret: Autozug er en sommerting, og ovenikøbet mest noget op til weekender. Derfor kniber det allerede med forrentningen af produktionsapparatet, i hvilket lys nyindkøb virker noget forhastet.

    Jeg ved ikke om vi kan nå at rette op på det, hvis vi alle sammen bruger AutoZug noget mere i den kommende tid? Eller om vi bare skal lede efter andre græsgange. For det er vel de færreste, der decideret nyder turen på autobahn?

    DB_gamledage

    devider2

     
    BioRETRO: Silverstone 1963

    devider2
    Bevaringsværdigt design
    Af Søren Navntoft

    Tiden flyver afsted og det gør udviklingen også. Bildesign skal og må forandre sig efterhånden som teknologien og kulturen ændrer sig. Biler har til alle tider har afspejlet den kultur de var skabt til og derfor udgår designelementer og funktioner med tiden. Nogle erstattes med bedre løsninger, mens andre bare forsvinder helt. Her er en håndfuld som stort set er forsvundet i moderne bildesign, men som alle er med til at definere en klassisk vogn i dag.
    Det forreste bænksæde
    benchseat

    Tilbage i tiden før sikkerhedsseler blev indført i biler – og endda senere, inden de blev obligatoriske at benytte – kunne tre passagerer nemt sidde komfortabelt på forsædet af biler med bænksæde foran, eller fire, hvis der var tale om børn eller personer af mager statur. Mange mænd benyttede sig snedigt af sædets design mens kørsel med en kvindelig ledsager pågik. Et hurtig, uventet skarpt sving foretaget med sin højre arm hvilende på ryglænet sendte damen glidende lige ind i hans favn.


    Askebæger
    Askebægre var almindeligt forekommende i instrumentbrættet eller monteret på bagsiden af forsædet, og i armlænene på dørene ved bagsædet. Selv hvis du ikke var ryger var askebægeret i instrumentbrættet praktisk til opbevaring af mønter, og de ​​bageste var handy beholdere til slikpapir og kasseret tyggegummi.

    ashtray

    trunk_girl


    Ordentlige bagagerumsdimensioner
    Tilbage dengang alting var bedre kunne selv større indkøb nemt opbevares i bilens bagagerum. I det mest rummelige af slagsen kunne de nyeste TV-apparater med rigtigt billedrør også klemmes ned i bagagerummet under kørsel til og fra radioforhandleren. Kvinden her på billedet undersøger det gigantiske bagagerum på den amerikanske vogn og synes at tænke over hvor mange formål lastrummet kan benyttes til.


    Reservehjul i fuld størrelse
    Fordelen ved et reservehjul i fuld størrelse er indlysende. Ved punktering erstatter du det flade hjul og kører videre, som om intet er hændt. Det flade hjul er nu sendt i skammekrogen i bagagerummets dybe kældersektion. Her venter det så på at blive lappet og funktionsdygtigt igen. Desværre kan der gå lang tid, og det flade hjul lever et ensomt liv i glemsel. Først ved næste punktering bliver det hevet frem til stor ærgelse for billisten. I dag er reservehjulet en lille latterlig konstruktion, beregnet til ultrakorte distancer og med grænser for hastighed på 75 – 80 km/t.

    mb_sparewheel

    side_vent_window


    Det trekantede ventilationsvindue
    Et glimrende design som fortrænger behovet for luftkonditioneringsteknologi. Specielt rygere kan lide det lille vindue, for her kan asken forlade vognen, uden at chaufføren behøver at frygte, at asken returnerer til kabinen grundet vindens turbulens.


    Hornringe på rattet
    char256_006_b

    Hornringe blev oprindeligt betragtet som en sikkerhedsfunktion og en bekvemmelighed. Tidligere havde chaufføren måtte fjerne den ene hånd fra rattet for at trykke på knappen i midten af rattet og dytte i hornet. Hornringen blev udformet således, at begge hænder kunne forblive på rattet.


    Paraplygear
    “Årh, det er den med paraplygear”. Sådan lyder det ofte, når en ægte fransk vogn bliver betragtet. En enklere teknisk løsning, og dermed billigere, end at lave et gearskifte i ratstammen. Gearskifteren sidder stadig løftet op i instrumentbordet og optog derfor ikke dyrebar plads på kabinegulvet i datiden små biler. Citroen 2CV og Renault 4 er berømte for deres paraplygear. Berygtet hos de mere sofistikerede, men en livsstil for andre.

    umbrella_gear


    Selvmordsdøre
    multi600

    Især på den tid, hvor kvinder regelmæssigt bar kjoler og høje hæle var selvmordsdørene ideelle til at sikre en nem og elegant adgang til vognens sæder. Det er velkendt, at hvis ikke disse døre var lukket forsvarligt, kunne vinden rive dørene op under kørsel…

    devider2
    Ugens grafik
    ugens_grafik_76

    devider2
    Wedelslund Gods, tredje akt: Stol aldrig på vejrudsigten men kør ud alligevel
    Af Claus Ebberfeld

    I Danmark er det ikke sådan med udendørsarrangementer. Og da slet ikke med gamle biler: Vejrudsigten for Fars Dag, hvor træffet på Wedelslund fandt sted, så grå og regnfuld ud, så selvom det unge træf de to foregående år havde været mere velbesøgt end nogen havde turdet håbe på, så havde jeg faktisk i år forventet et frafald af den forsigtige horde, der ikke vil have våd klassiker.

    Mine bange anelser blev gjort til skamme: Bilerne trillede støt ind lige fra før åbningstid og da jeg ankom ifølge med to københavnske gæster i DS og Urraco cirka halv ti var der allerede masser af biler – jeg fik nummer 275, og bad specifikt om et diskret sted til den hvide SAAB 90. Med en plads ved siden af Urracoen lykkedes det ikke. Men bilerne blev skam ved med at komme i timevis derefter, og det kvitterede vejrguderne for ved længe at holde hånden over det østjydske. De må også være bilentusiaster. Da sluserne åbnede ret så markant ud på eftermiddagen, så føltes det sådan set bare som et godt tidspunkt at få sig en kaffe indendørs i den smukke hovedstaldbygning, og da det fortsatte fandt mange det naturligt at pakke sammen og vende snuden hjemad. Men inden da havde 1200 biler været igennem indkørslen, og det gør altså træffet til et af de største vi overhovedet har herhjemme.

    Fra de ypperste GT-biler...

    Fra de ypperste GT-biler…

    Efter min beskedne mening er det også et af de bedste, og det skyldes primært omgivelserne: Jeg er en håbløs romantiker, og kan bare ikke stå for grønne omgivelser, smukke bygninger, toppede brosten, udstrakte haver og dejlige gårdspladser. Wedelslund Gods er er smukt sted, og det får simpelthen bilerne til at præsentere sig bedre. Jeg kiggede igen i år særligt langt efter den bygning, hvor godsets bilklub Wedelslund Gods Classic Car Club holder til: Det er dem, der arrangerer træffet, og deres hvide klublokaler med læderstole og klinkegulv og rundbueloft virker som et sted jeg kunne opholde mig i timevis (det kunne man faktisk også få lov til som gæst, da caféen serverede en “High Tea”, komplet med kage og plads i det bløde læder – en glimrende idé, faktisk. Til dem, der ikke skulle se ALLE biler…).

    ...til tohjulere af flere slags (begge trendy!)...

    …til tohjulere af flere slags (begge trendy!)…

    I weekenden var jeg dog mest udenfor, og hvad var det så man kunne se dér? Et bredt udvalg af den danske klassikerbestand, skal jeg love for. Og den særlige kategori som man kunne kalde “hverdagsbiler” var særdeles stærkt repræsenteret: Opel, Ford, Austin – og så årets åbenbaring for undertegnede, japanerne. Ja, det var ikke fordi de antalsmæssigt ligefrem dominerede de britiske, tyske og amerikanske biler, men sådan var det jo heller ikke dengang i sluttresserne og halvfjerdserne. Mazda-hjørnet stod særligt stærkt: 323, 616, 626 og 929 har jeg aldrig set sammen før, og deres sprælske farver livede op i de grønne omgivelser: Jeg blev sjovt nok passet op af den nuværende ejer af min gamle Mazda 626 Coupé, der glad forklarede, at det faktisk var forsidehistorien på Veteranposten, der havde gjort at Mazda-entusiasterne havde fundet sammen. De særdeles flotte eksemplarer med af 929 og 616 gav mig virkelig lysten til at gå Japanvejen igen.

    ...til kombinationer af stil og anvendelighed...

    …til kombinationer af stil og anvendelighed…

    Derudover fyldte det meget i mit hoved, hvilken bil man kunne køre næste års Gentlemen Driver’s Weekend med, for det skal være i en GT-bil næste gang. Jeg var (ligesom sidste år) stærkt betaget af en Opel Commodore GS/E Coupé, men den unægtelig meget lækre vogn er faktisk ikke helt i øjet efter den norske GT-definition: Den er en aflægger af en sedan, og dermed ikke selvstændig nok. Det er derimod en Ford Capri, og den flotte sølvblå Mk1 var lige efter min smag – udadtil pivoriginal og flot i farvekombination og tresserstil. Uanset hvor velegnet en BMW 2002 ellers ville være på bjergvejene, så er den ingen GT-bil. Men de flotte på Wedelslund fik mig til at mindes min 2002 Touring med velbehag.

    ...var det meste repræsenteret på årets træf på Wedelslund Gods.

    …var det meste repræsenteret på årets træf på Wedelslund Gods.

    Den mægtigste GT-vogn på Wedelslund, som jeg så det, var en af mine gamle favoritter: Jensen Interceptor er umulig at komme uden om, når man taler tresser/halvfjerdser-GT, og jeg ville elske at tage sådan en til Norge. Bare ikke hvis jeg selv skulle betale benzinen. Lige ved siden af stod så en Scirocco, og det er vel strengt taget også en GT? Nu har jeg set kulturformidlerens metalgrønne i virkeligheden, og den er faktisk ikke ueffen. Men når man kommer fra en 1985-SAAB, så længes man altså bare tilbage til noget ældre. Jeg gør, i hvert fald.

    Den har var min favorit: Superrå Austin Seven, et automobil SÅ basalt har jeg aldrig prøvet.

    Den har var min favorit: Superrå Austin Seven, et automobil SÅ basalt har jeg aldrig prøvet.

    Og det var da også en af de ældste, der gjorde størst indtryk på mig: En Austin Seven special fra 1933 (så vidt jeg husker), der stod med et karosseri monteret i fyrrerne og en yderst charmerende blanding af træ, jernrør og aluminiumsplade. Den perfekte modvægt til en firser-SAABs urokkelige ro og soliditet, vil jeg tro. Jeg var vild med den, og selvom jeg er fuldstændigt klar over, at den hverken har anhængertræk, mulighed for at sove i eller bare et anstændigt bagagerum, så vil jeg tro den kompenser med morskab i rå mænger. Men kan den køre 120 km/t på motorvej? Næppe: Så jeg kigger i virkeligheden stadig mest efter en af de hverdagsklassikere (eller øvre mellemklasse, luksus eller prestigebiler, for den sags skyld), der for føje år siden transporterede de danske familier rundt på vejene. Det kan de jo stadigvæk. Den sorte CX Prestige fra 1983 var til salg for 65.000 kroner, og dén spøgte i baghovedet.

    Herunder er et potpourri af hvad man ellers kunne se blandt de 1200 biler.

     

    devider2
    Retrogalleri: Torino

    devider2

    [adrotate group=”7″]
    God weekend

  • Hent mere