Nogle biler har det der mix af grimhed og genialitet. Jeg er lidt i tvivl om det gælder denne, men hører gerne jeres mening.
Jeg faldt over et detaljeudsnit af denne bil på en hjemmeside om design, og kunne ikke umiddelbart genkende bilen. Men da jeg synes den visuelle smagsprøve var yderst appetitlig, så blev jeg nysgerrig. Detaljen var denneher:
Fed detalje.
Ikkesandt? Umiskendeligt firserne, funky og skarpt og det måske i dag ville kalde retrofuturistisk – og så lovende, at det giver lyst til at se resten af bilen. Men så skal man passe lidt på øjnene, for det går stærkt ned af bakke derefter.
På en måde er det ikke helt bilens skyld, men konceptet: Denne generation af Nissan Pulsar var en udflugt ud i den genre, som vi kan kalde flere-i-én-biler. Som stor beundrer af veludtænkte designs med en klokkeklar idé og en stringent og klog og dygtig udførelse af det (tænk Alfa Romeo Giulia coupé, SAAB 92, Lotus Esprit, Fiat 124 Spider, Mercedes W124 TE og den slags) ved jeg jo, at det er en utaknemmelig opgave.
Her går det stadig godt: Navnet og især undertitlen er fantastisk.
Sådan er det også her: Nissan selv kaldte Pulsar EXA (i Amerika hed den Pulsar NX) for en coupé, targa, cabriolet OG stationcar, og det krævede bare udskiftning af nogle paneler at spænde over den enorme forskel. Man betaler i mine øjne den uhyre høje pris for denne fleksibilitet, at alle varianter er mere eller mindre misfostre indenfor deres genre.
Sjovt nok viser denne reklame kun de tre kønneste varianter. Hvilket endda ikke siger så meget.
Ikke desto tog jeg mig selv i at tænke, at jeg i dag, 35 år senere, faktisk gerne vil eje en Nissan Pulsar EXA. Jeg tror selv på, at firserne kommer, har altid haft en forkærlighed for de skæve biler og elsker stationcars. Her får man det hele i een med med en klassisk japansk 16-ventiler ovenihatten. Den perfekte bil?
I skal ikke snydes for bilen som stationcar:
Nej, på ingen måde den perfekte bil. Men måske det perfekte billede på, at noget sådant heller ikke findes. Hvis man kigger ned over Nissans samlede modelprogram på det tidspunkt, så er hver eneste af de klassisk designede modeller mere sammenhængende end den ufatteligt rodede EXA.
Men når jeg mærker efter, så vil jeg alligevel hellere have en EXA. Jeg kan dårligt forklare det selv, men det har noget med hele det umulige i opgaven at gøre – og at nogle forsøgte at gøre det alligevel, lykkedes og bragte det på markedet til en fornuftig pris.
Hele projektet kunne være født ud af en dansk, britisk eller italiensk drøm om at producere sin egen lille geniale drømmebil – hvorpå det ville være gået konkurs og fejlet spektakulært, som regel efter en prototype eller ganske få biler. Med Nissan i ryggen får man faktisk en bil der kan bruges til noget.
Men man får ikke en køn bil. Som sagt kan man ikke få det hele, vel?
Ja nu stod vi jo og kiggede på en anden 80er grimrian i går aftes Claus, (og tak for sidst). Jeg deler klart din fascination af modellen, og kan sagtens følge designernes “serviet-design-ide” med en multianvendelig bil, der kan det hele. Det er bare svært at få alle varianter til at se lige godt ud. Sjovt at baglygten nåede igennem prototypestadiet? Den virker klart bedre på en sølvfarvet bil, end på en rød som i brochuren. Gad vide, hvor mange der blev lavet og stadigvæk kører? Jeg gad KLART også godt have sådan en… konceptet minder en hel del om den gamle Triumph Herald, hvor det hele var skruet og boltet sammen som et forvokset Meccano sæt. Jeg synes dog at Triump/Michelotti slap bedre fra designet, der faktisk fungerer i alle varianter: sedan, coupé, cabriolet og stationcar…
Efter som det (mest) er en sportscoupé, må stationcar’en jo være en Shooting Brake! :-)
Men grim synes jeg nu ikke den er. Bare typisk gennemført 80er-stil, som en DeLorean, Fiero, Starion el.lign. Personligt ville jeg gerne have alle Nissan’erne i dit viste katalog ovenfor.
Og de ubrugte løsdele ser ud til at være lettere at opbevare, end hvis man f.eks. havde en Mercedes SL 113’er eller 107’er
Har selv været eksotisk sjælden Nissan ejer i 5 år snart, og må sige at det klassikermæssigt giver overskud til også at holde andre sjove gamle (og mere ustabile) køretøjer kørende, når Nissan’en bare virker dag ud og dag ind, samtidig med at være sjov at se på og køre i.
Stuurt 5-tal fra mig.
Den har klaplygter.
What, hvorfor har jeg aldrig set den før. Den minder lidt (ud over Herald) om det multi koncept Jacob Jensen drømte om, men denne blev til virkelighed og er produceret og solgt, i hvert fald i Japan og USA.
Den du viser er 2. udgave (serie 2?) og væsentlig pænere end serie 1, se foto. Selv shhting brake udgaven er helt smart, hvis bagklappen er karroserifarvet.
Den ville være megafed at importere fra USA (venstrestyret) hvis man kunne finde en. Et hvert bilmuseum burde da have én.
Den EXA har helt klart noget over sig og helt enig, 80’erne kommer!
Se f.eks. BMW Dee, bævertænderne, buler og kurver er væk.
@soren-w, dén kommer vi tilbage til, tror jeg, men det er trods alt en lidt anden genre :-).
Det mener jeg også Herald er, trods alt: Man kan godt nok skrue taget af en Saloon, og så ligner den en Cabriolet – men den har bare ikke noget tag. Omvendt kan en Coupé ikke blive en Saloon eller omvendt – og en Estate er også sit eget karosseri. Hvilket faktisk er årsagen til, at deres designs fungerer. Og så Michelotti, selvfølgelig.
Er det en moderne BMW, @mslund? Jeg kan slet ikke genkende den: Den er jo pæn. Vil dog gerne lige se noget størrelsesforhold på den.
Er det ikke nogen, der har erfaring med en Citroen Pluriel?
Den havde alt det du beskriver i en noget smartere indpakning.
Arrrh, @sport, du oversælger den: Pluriel kunne hverken blive en coupé eller en stationcar. Og så kan man jo også sagtens diskutere, om den var smartere? En åben bil, der ikke kan tage taget med sig får ikke mange point i min bog.
Den skal være “pret a porter le ciel” kan jeg høre….hmm