Britiske TVR har lavet mange fantastiske sportsvogne igennem tiden. Men det her er ikke en af dem.
Det er så heller ikke en sportsvogn, og det er måske en del af problemet. Men som så mange andre småserieproducenter ville TVR jo egentlig gerne sælge nogle flere biler, og især da Peter Wheeler købte firmaet i 1981: Så skulle der andre boller på suppen!
Topmdellen fra TVR i mdtfirserne var 420 SEAC, der som den vildeste variant af den såkaldte “Wedge”-modellinie var blevet en meget seriøs sportsvogn.
TVR havde indtil da altid været en nichebil for seriøse sportsvogns- og amatørracerkørere, og en enkel måde at sælge flere biler på ville jo være at udvide købersegmentet ved at tilbyde nogle bredere produkter. Såsom en firepersoners bil.
Så det kom de op med i midtfirserne: Dengang havde TVR dybest set to modeller, den moderne kileformede serie man i dag kalder “Wedge”-bilerne og så var den genopstandne TVR S på vej – sådan set et retrodesign, baseret på den meget ældre 3000-model. Da de skulle komme på en ny model tog Wheeler fat i det moderne design – hvilket jo giver rigtigt god mening.
Kileæraen startede med den lukkede Tasmin fra 1979.
Sagen var bare, at TVR’s Wedge-biler havde været kontroversielle fra starten, da designeren Oliver Winterbottom havde været meget stringent med sine kilestreger, der således godt kan virke lidt brutale (normalt intet problem for en TVR) eller sågar uharmoniske eller ligefrem upæne. Det sidste er straks et større problem.
Men det er meget forståeligt, når man ser billeder af den nye TVR 420 Sports Saloon, der blev vist på messe i 1986: Designet virker ikke rigtigt, vel?
Nogle briter kalder 420 Sports Saloon for “Englands Ferrari 400”. Hmmm.
Modtagelsen på messen var da også mere end lunken, og Peter Wheeler beordrede projektet droppet igen. Hvilket egentlig er en skam, for med en 4,2-liters V8-motor (ja, den gammelkendte Buick/Rover-maskine) med 265 hestekræfter og en sædvanligt TVR-agtig lav egenvægt skulle den kunne gå til 100 km/t på seks sekunder. Det var der ikke så mange firepersoners biler der kunne i midtfirserne, så TVR kunne måske have fået sig en niche?
Specifikationerne fejlede ikke noget.
Nja, næppe. Så havde det da været en niche i deres egen niche, for selvom TVR gerne ville sælge flere biler, så var og blev de aldrig storproducenter, og deres biler var aldrig kendt for deres høje kvalitet, pålidelighed eller på anden måde praktiske evner. Tre ting, der bliver vigtigere, desto mere fornuftig en bil er. Ret fornuftig var den dog næppe i praksis, for den var baseret på TVR 420, der var en rigtig rå sportsvogn.
Jeg VIL virkelig gerne kune lide den.
Kunne dét så være blevet dens niche? Den rigtigt rå firepersoners saloon? Godt spørgsmål – men den skulle nok have set bedre ud, i hvert fald. Dét viste sig jo også senere at blive TVR’s store gennembrud, da de med Griffith pludselig fik en decideret smuk bil. Hvorpå Wheeler så endelig fik sin vilje om en sportsvogn med bagsæde, da familien blev udvidet med Cerbera. Men at kalde dén for en saloon er nu alligevel noget af en tilsnigelse.
Først med Cerbera fik TVR en firepersoners bil. Af en slags…
Det er det dog ikke at kalde 420 Sports Saloon for sjælden: Der var kun den ene, og selv den er ikke mere. Den var for grim – og/eller TVR havde pengemangel, så de nappede fronten fra den til den næste prototype, og så blev det uharmoniske øvrige karosseri skrottet. Jeg spår at det er en bil, der aldrig vil blive bygget en replika af.
Den blev vist under stor ståhej – og så droppet og delene derefter brugt til andre ting, så den ikke eksisterer i dag.
…tja hvis man ikke har noget godt, at sige -så bør man lad være…..
Det er en fed motor, @HP Thygesen. Uanset hvad den lå i, faktisk.
Men jeg, der ikke har brug for en firepersoners som sådan, tog nok hellere en 420, der især i SEAC-udgaven var en virkelig vild bil. Hvilket også gør det meget nemmere, da man rent faktisk godt kan finde sådan een.
Tasmin er designet af Oliver Winterbottom – ligesom Lotus Elite/Eclat.
Efter tiden hos Lotus, fik han løbepas. Det udnyttede TVR, som kunne få adgang til en hurtig måde at få gjort deres Tasmin produktionsklar.
Ligheden er slående.
Jeg fornemmer dog, at Tasmin-saloon-designet kommer fra et bord i pub’en.
men at Englænderne af nogen, kan finde på, at benævne “værket” for “Englands Ferrari 400” !!!!! (motoren er vel mest en US ting)
@the-real-stig, jeg må sige at Lotus Elite/Eclat virker meget mere overbevisende end TVR 420 Sports Saloon: Og vil ikke udelukke, at det har noget med et eller flere besøg på pubben at gøre!
@hp-thygesen, angående “motoren er vel mest en US ting”: Nej, det vil jeg ikke sige. De fleste kalder den i dag for “Rover V8”, og det er kun ViaRETRO der holder fast i “Buick/Rover-V8”-betegnelsen. Og det er mest af princip, fordi det ofte forvirrer folk! Men altså, den startede som en Buick-motor og Rover fik så senere fat i den, så kombibetegnelsen må være det mest rigtige.
Og det er i øvrigt en fantastisk motor.
Claus, det er måske værd at nævne at Buick/Rover-V8 motorerne ikke er identiske. Rover købte licens rettighederne af Buick, der droppede motoren før den var fri for børnesygdomme. Så Rover redesignede den, så den passede til britiske produktionsfaciliteter, og monterede dobbelt-SU karburatorer på den. Så de to motorer er altså ikke helt identiske. Men hvilken succes i England for en kasseret amerikansk konstruktion!
Det er i sandhed værd at nævne, @soren-w: Men på den anden side kan man så vidt jeg hører godt tage et indsprøjtningssystem fra en halvfemser-Land Rover og sætte på en 1963 Buick. Så de kan heller ikke være ret forskellige.